En meget lille stad i Grækenland var forsynet med overmåde store porte. Dette gav en filosof anledning til at sige: "I borgere! Luk jeres porte, for at byen ikke skal løbe ud." Levede denne gode mand i vores tid og så væres små stadsporte, ville han sikkert fremkomme med en anden vittig ytring aldeles modsat denne. Vores porte er virkelig for lave og for smalle i forhold til den store færdsel der er igennem samme. Dette er især tilfældet med Vesterport der kan anses som en hovedindgang til staden. Her sker bestandig ophold hvad enten man vil ud eller ind af samme, og det ikke alene på søn- og torvedagene, men næsten altid. De arme fodgængere er især ilde farne, når de i porten måder svære høstlæs eller firspændte, hurtigtkørende vogne, da pladsen er så smal at de næppe kan retirere. - Ønskeligt var det derfor at denne port nu skal under reparation at den måtte forstørres og forskønnes således at den hos de mange fremmede rejsende som kommer derigennem, måtte opvække et fordelagtigt begreb om vores smag og sans for det skønne. Men hvis dette ikke skulle kunne lade sig gøre, indskrænker man sig til den bøn at porten måtte udvides blot et par alen, og forsynes med et trottoir til bekvemmelighed og sikkerhed for fodgængere. At porten i nuværende beskaffenhed er for lav, har man for nogle år siden haft eksempel på da dennes brolægning måtte opgraves forinden den kongelige ligvogn kunne passere derigennem. Vel ved dette ønskes fremsætter at det er en regel i den gamle fortifikationsmåde at fæstningsportene skulle være små, men København er dog egentlig ingen regulær fæstning og såvel erfaring som den nyere tids krigsbrug har vist at kunne bastionernes og udenværkernes krydsende ild eller de til udfald bestemte tropper ikke afholde fjenden fra at trænge frem til porten, så vil han sikkert ikke om denne er et par alen mindre eller større i bredden og højden derved forbydes at bane sig indgang gennem samme.
(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 309-311)
