Overfald i Kroen: "Amsterdam."

Søndag den 23.september tog jeg på min rejse til København ind i oven nævnte kro for at nyde en forfriskning og fik blandt andet et flækket surbrød hvorfor jeg måtte betale 6 rigsbankskilling. Da jeg på taksten i andre krostuer havde set at derfor kun skulle betales 4 skilling, gik jeg ind i en anden stue for at spørgeværten om pigen muligvis ville tilvende sig de 2 skilling. Men da han var ude i gården, leverede hans datter mig taksten som lå  chatollet, i stedet for at den burde være opslået i krostuen. Imidlertid kom værten og i stedet for at besvare mit spørgsmål, gav mig med udtrykket: "Jeg skal give dig takst" et vældigt slag under øret. Af frygt for værre mishandling da han straks forsynede sig med et tykt tov, retirerede jeg ind igen i krostuen, hvor jeg i to personers påhør fik ham til at tilstå at han havde slået mig. Foruden at jeg ved retten vil søge oprejsning for den mig tilføjede fornærmelse, holder jeg det for pligt at advare enhver rejsende for denne mand der måske give folk prygl. Ligesom jeg herved anmoder hr. birkedommeren i Hørsholm om at påse at den anordnede takst på behørigmåde ophænges i omhandlede krostue.

J. Ulstrup.

(Politivennen nr. 873, lørdag den 22de september 1832, s. 639-641) 

Bemærkninger angaaende Hesteveddeløbene.

At de store forventninger som det københavnske publikum har haft om væddeløbene, ikke er blevet opfyldt, og at de fleste tilskuere, utilfredse med det lidet de havde set for deres penge, forlod dette skuespil, er bekendt. Men da vi nu oftere kan vente at mores på lignende måde, tillader indsenderen sig at bemærke hvad man i almindelighed fandt at udsætte på de ved væddeløbene trufne foranstaltninger.

1) Banens for store omfang. I fald den kun havde været halvt så stor, havde man dog set hver hest gennemløbe den 2 gange, og man havde kunnet overse hele banen. Desuden begyndte de fleste løb efter at hestene i skridt blev ført ned 1/3 af banen. De tilskuere som opholdt sig ved banens begyndelse, så derfor intet af løbet.

2) Den lange tid mellem hvert løb, af mindst en time, hvilket trættede tilskuernes tålmodighed. Hvorvidt en hel time var nødvendig for at veje rytterne, som i forvejen havde forsynet sig med den anordnede vægt, og derefter at bestemme hvilken hest havde vundet præmien, er indsenderen for uindviet til at kunne bedømme. 

3) De få heste som deltog i væddeløbet. Årsagen hertil var at en hest, Petronella, overtraf næsten alle de øvrige i hurtighed og vandt de fleste priser. Flere hesteejere som havde bestemt at lade deres heste løbe, holdt af den grund disse tilbage da de ikke ville risikere deres heste uden udsigt til gevinst. Ville det derfor ikke være fordelagtigt for flere som ønsker at deltage, ifald man fulgte den regel at en hest efter at have vundet en præmie, ekskluderedes fra at konkurrere om flere på samme dag? Også ville det være behageligt at have set bønderne deltage i væddeløbene, hvortil man let kunne opmuntre dem.

4) Plankeværket hvormed banen var omgivet og hvorved væddeløbene i København forhindres at blive hvad de er i England og andre lande, nemlig et nationalskuespil, da det her udelukker enhver derfra som ikke kan eller vil betale. De betydelige omkostninger dette plankeværk har krævet, alene for at afholde uvedkommende eller ikke-betalende tilskuere, og som endda ikke aldeles har svaret til øjemedet, skønnes at kunne være undgået. At de som ønsker at sondre sig fra den store hob og ønsker at sidde på bænke, eller de som foretrækker at se væddeløbene til vogns eller til hest, betaler derfor, er meget rimeligt, og en sådan betaling selv om den var mindre høj, end den der forlangtes 7. og 8. september, ville sikkert være mere end tilstrækkelig for at godtgøre alle omkostninger som bænke og rækværk om banen kunne medføre. år forinden hvert løbs begyndelse nogle husarer gennemred banen, forhindredes derved at nogen uforsigtig fandtes på selve banen og kom til skade. Efter forlydende har komiteen for væddeløbene indgået kontrakt med en mand om at påtage sig oprettelsen af tribunerne og det omtalte plankeværk, imod derfor i erstatning i 5 påfølgende år at få den betydelige adgangspris for samtlige tilskuere, subskribenterne undtaget. Som man hører er alle disse udgifter allerede dækket ved de to første dages indtægt. Man har altså årsag at lykønske vedkommende til en så meget fordelagtig kontrakt der endnu i 8 lignende dage sikrer et rigt udbytte.

(Politivennen nr. 873, lørdag den 22de september 1832, s. 622-625) 

Redacteurens Anmærkning.

Se også artiklen i Kjøbenhavnsposten den 20 september 1832.

Christian Holm (1803-1846): Hestevæddeløb (1833). Statens Museum for Kunst. Public Domain.

Frederiksborg Dagvogn.

Færdslen mellem Frederiksborg og København er så stor, og dagvognen så meget benyttet af publikum at man med rimelighed kunne ønske at denne befordring måtte indrettes således at den svarede til sin hensigt. For således som den ny er opfyldes denne langt fra ikke, hvorom man ved en eneste rejse kan overbevise sig. Prisen er højere pr. mil end nogen anden dagvogn her i landet uden at man indser grunden til dette pålæg, og for denne dyrere betaling, har man alt dårligt.

Man tiltræder rejsen her i København i gæstgivergården "De Tre Kroner" hvor passagererne samles i en skiden gård eller på gaden der ofte begge er opfyldt med vogne og heste. Her sker oppakningen som er en sand tålmodighedsøvelse for dem der kommer først, mens gadens beboere beskuer de stakkels rejsende der vandrer om i regn og søle. Værtens velvillige og vakre forhold erkender enhver af de rejsende, men dette er kun en ringe trøst når lokalet er aldeles uskikket til aftrædelsessted, som det her er tilfældet.

Vognene er så snævre at man måtte ønske man kunne skrue sine ben af og sende dem med en anden lejlighed. For det foranværende sæde gnaver bestandigt på knæene. Det bagerste sæde støder så voldsomt at man uafladeligt har hjertet i halsen, og de mange beslag og hjælpebeslag ødelægger passagerernes bagage og rejsetøj på det ubarmhjertigste. Bivognene er undertiden bender- eller fragtvogne hvor man for den samme urimelige priser på usle træsæder bliver om muligt endnu værre medtaget end på dagvognen selv.

Kuskene kører uden orden, undertiden om kap, hvilket i det mindste en gang har bragt passagerne til at ligge under vognen som vendte alle fire hjul i vejret. Man hviler to gange undervejs, og begge gange er opholdet så langt at indsenderen på denne korte rejse har tilbragt over 3 kvarter i kroerne, og det uden ophold fra passagerernes side. Det var ønskeligt at publikum som betaler og altså har fordringer at gøre for sine penge, blev underrettet om hvilke regler entreprenøren for denne befordringsindretning er forpligtet til at følge med hensyn til de passagerer som melder sig til rette tid. Den rejsende der indtræffer flere mil borte fra for at blive befordret videre med dagvognen, er ingenlunde tjent med at have gjort sin rejse forgæves, og han kan da næppe være tilfreds med at læse et af en fragtkusk udstedt manifest hvoraf han ser at dennes pligter er aldeles ubestemte, så lidt som han er i stand til at indhente nogen oplysning af den bondekone der i sin mands fravær forestår det i den yderste udkant af Frederiksborg beliggende bureau for rejsende.

Postbefordringen er overalt uforholdsmæssig dyr, og det er enhver anden end en laugsberettiget forbudt at gøre rejser. Det er derfor at ønske at vedkommende som så meget indskrænker befordringsmidlerne, ville overveje hvorledes disse kunne lempes efter publikums tarv, og skaffe dette den sikkerhed det er berettiget til at vente.

Angående afgangstiden, da var det for forretningsmanden at ønske at dagvognen kunne afgå tidligere fra Frederiksborg, kl. 8-9 i stedet for kl. 10 så at passagererne kunne være i København mellem kl. 12 og 1. Men at den derimod måtte afgå senere fra København, fx. kl. 4 i stedet for kl. 2, for at afgangstiden ikke netop skulle falde lige i børstiden og i pluralitetens spisetid. Da man antager at dagvognen afgår til publikums bekvemmelighed, fremsættes dette ønske fordi kusken efter forlydende har betænkt at forandre afgangstiden og køre endnu tidligere fra København "for at kunne komme hjem ved dagsens lys." En lygte under stangen, således som almindeligt bruges i Holsten, kan i mørke aftener og om vinteren hjælpe diligencen frem, i mangel af solskin, og man formoder at denne udgift kunne bestrides af den høje betaling.

Dersom en ordentlig protokol er ført over befordringen frem og tilbage, vil man let kunne se, hvorvidt en sådan entreprise betaler sig. Det er imidlertid ikke rimeligt at dette ikke skulle være tilfældet, da indsenderen har set indtil 7 vogne en suite som alle var besat med dagvognens passagerer, En autoriseret og kontrolleret protokol hvori de rejsende kunne indføre deres bemærkninger til ros eller dadel, har på andre steder haft god virkning. Det er indsenderens håb at denne gavnlige indretning må komme under den behørige kontrol og opsigt, og forbedret veblive til publikums benyttelse.

(Politivennen nr. 873, lørdag den 22de september 1832, s. 617-621) 

Redacteurens Anmærkning.

Gæstgivergården De Tre Kroner lå i Tornebuskegade 4. Huset er nedrevet.

I en artikel i Politivennen nr. 875, 6. oktober 1832, s. 652-659 tilbageviser en anden passager der ofte benyttede ruten, samtlige anker i ovenstående indlæg som åbenbare usandheder: Pris, beskrivelse af gæstgivergården, pladsmangel i vognene, og han påpeger at det er en dagvogn, ikke en natvogn. I Politivennen nr. 880, 10. december 1832, s. 744-75 roses derimod artiklen, og udtrykker ønske om at få en befordring til Kalundborg. Disse artikler er ikke medtaget på denne blog.

Bekjendtgørelse i Anledning af Stykket "Kort Proces" i Nr. 870.

Indsenderen af den i nr. 870 af dette blad indrykkede fortælling med overskriften "Kort Proces" - om at to drenge der handlede med cigarer af en af ham ukendt person skulle være blevet indespærret i bomhuset på vejen til Classens Have etc. har nu ved den foranstaltede undersøgelse erfaret at denne fortælling er aldeles usandfærdig, og opdigtet af en vanartig dreng der driver sådan handel. Indsenderen hvem denne opdigtelse meddeltes som et uomtvisteligt faktum, der fortjente at offentliggøres, tog ikke i betænkning at henlede øvrighedens opmærksomhed på denne sag ved at lade fortællingen indrykke i Politivennen. Men holder det nu også for sin pligt at bekendtgøre at han ved for meget at sætte lid til en relation der gaves ham af en med alles agtelse og tillid hædret mand imod sin vilje har offentligt debiteret en usandged hvorved måske endog ufortjent mistanke kunne kastes på en eller anden aldeles uskyldig, hvilket han herved søger og beder om at måtte forebygges.

(Politivennen nr. 872, lørdag den 15de september 1832, s. 615-616) 

Voldsom Adfærd af ukaldede Vedderyttere.

Fredag den 7. dennes om aftenen kl. 6 skete på væddeløbsbanen til højre fra den kongelige loge et vædderidt af 4 personer, af hvilke den ene havde overskæg. Ridtet blev udført forbi logen hvor der stod en del mennesker uden at varsko, hvorved et fruentimmer blev redet over ende og trådt af hesten. Da man ikke vidste om det var farligt eller ej, så fandt jeg det at være pligt at gribe den skyldige, og forlangte at han skulle følge med derhen. Men øjeblikkelig kom en person ved navn Bendigsen til samt en mand til hest. Nævnte Bendigsen greb mig i halstørklædet således at jeg mistede min brystnål af guld som jeg havde fæstet i skjorten. Jeg søgte derpå assistance hos en af de tre betjente der stod ved den kongelige loge, men han undskyldte sig med at de ikke kunne forlade deres post, men henviste mig til assistenten som bor temmelig langt derforr. Og imidlertid skyndte Bendigsen og den ridende sig at tage flugten i største hast for at undgå den fortjente gengæld.

G. H. Geisler.

(Politivennen nr. 872, lørdag den 15de september 1832, s. 610-611)