Ønske for Toldbod-Trappen.

I året 1820 ankedes i dette blad over nogle væsentlige mangler ved Københavns toldbod, såsom den daværende stinkende slamkiste den ubrolagte plads hvorpå færgefolkenes hus havde stået, hvoraf jorden efterhånden gled ud i stranden. Et gammelt stygt plankeværk der strakte sig fra vagten til den yderste ende af fæstningsmuren, og endelig trappen som de der fra havet kom i land, skulle bestige, og som var vanskelig og farlig at betræde. 

Året efter gentoges samme anker, og alle manglerne blev siden afhjulpet på nær trappen der endnu er i sin gamle tilstand, og gør intet behageligt indtryk på de mange fremmede der årligt kommer hertil. Men da nu toldkammerets bygninger udvides og forskønnes, ønskede man også at nævnte trappe måtte få en forbedring så at den kunne komme i harmoni med det øvrige, og blive en passende opgang til en residensstads toldbod. Anlagdes den såvel som slæbestedet med falde sten, ville udgifterne vel blive større, men værket også desto varigere.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 317-318) 

Lidt om Børsens Auctionshal.

En lille bitte stad i Grækenland havde i fordums dage meget store porte. Dette gav en rejsende filosof anledning til at give stadens borgere dette råd: "Luk jeres porte, I borgere så at staden ikke løber bort!". Hvorledes denne anekdote faldt mig ind ved at besøge auktionssalen på Børsen, ved jeg ikke. Måske har jeg fundet den overflødig og troet at Børssalen som benyttedes til auktion i vor handels mest blomstrende perioder, nu kunne da vor handel er meget ringe, være nok, især da den siden er meget udvidet ved at nogle butikker er bortskaffede og altså nu er meget større end i de dage. Dog, salen er der og vist nok har vedkommende haft gyldige grunde for at den er der.

Det var derfor egentligt ikke derom jeg ville tale. Men kun føre anke over at den ikke renholdes. Borde, bænke og vindueskarme er nemlig belagt med en halv tomme tykt støv og det hele ser ud som om der ikke var rengjort eller afstøvet i flere år. Det er ikke muligt at lægge sin hat fra sig, eller tage sæde på bænkene, uden at hat og klæder bliver tilsølede og ødelagt. Da der imidlertid ikke så sjældent holdes auktioner, hvorved velklædte, anstændige borgere indfinder sig som købere, og der så vidt vides af sælgerne betales 1 p. S. af de solgte varers beløb for brug af auktionssalen, så var det vel ikke urimeligt om man gjorde krav på at denne skulle holdes ren. Men da enhver der har butik på Børsen, sørger for at renholde sit lejede lokale, så synes renholdelsen af auktions- samt børssalen at kunne pålægges opsynsmanden, der foruden løn sikkert har smådusører af Børsens besøgere. Indtil dette sker, var det ønskeligt om et par drenge forsynet med børster ligesom i Charlottenlund Skov, opholdt sig ved udgangen for at befri de besøgendes klæder for det støv de der overfyldes med.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s.314-316) 

Redacteurens Anmærkning.

Politivennen nr. 906, 11.maj, 1833. side 342 bekendtgjorde at Børsens auktionshal og forsamlingssal straks blev rengjort.

Hauserpladsen.

Denne store og regelmæssige plads der er anseligere og smukkere end adskillige af vore øvrige pladser og torve, står ikke lidt tilbage for alle de andre, selv for det mindste københavnske stræde, da den endnu ikke er og heller ikke synes at være bestemt til at blive forsynet med den nødvendige stenbro. Årsagen hertil er vanskelig at fatte. For er brolægningen nødvendig på alle andre offentlige pladser, i alle gader og stræder, og bliver stenbroen når det behøves, repareret eller forsynet selv i meget afsides liggende og lidt befærdede gader, så er brolægning også nødvendig her, hvor desuden færdslen især på torvedage er betydelig, ligesom vel også de sædvanlige kommuneafgifter må udredes af de her værende bygninger, altså også de til brolægningen fornødne udgifter, og hvoraf vist nok følger at gård- og husejere her må ønske om de ikke er berettigede til at forlange, at også denne plads må blive brolagt. For deres ejendomme vinder ikke i værdi derved at man nu ofte må arbejde sig igennem et morads for at komme til dem, eller gøre en omvej og benytte de brolagte rabatter som rigtig nok findes på pladsens udkanter.

Man vover derfor atter - for dette blad har før omtalte Hauser Plads' bedrøvelige tilstand i denne henseende - at henlede de ansvarliges opmærksomhed på denne dag, og nærer det håb at der dog en gang om om muligt endnu i tilstundende sommer, skrides til pladsen brolægning. Fremdeles ville det være meget ønskeligt om de især mod Kultorvet vendende plankeværker, træskure og ruiner af bygninger som tilligemed 3-4 gode huse og gårde adskiller Hauser Plads fra Kultorvet, sløjfedes, og begge disse pladser kom til at udgøre en. Nytten og behageligheden af store og frie pladser i en stor stad som København der på et forholdsmæssigt lille rum indeslutter i sig en så betydelig mængde bygninger og så mange mennesker, trænger ikke til noget bevis, og vanskeligt eller umuligt ville det vel heller ikke være at tilvejebringe de i grunden ikke meget betydelige midler ved hvilke dette gode kunne opnås.

Alligevel indskrænker anmelderen sig denne gang kun til at pege på denne sag som sikkert fortjener opmærksomhed og håber at det ville være meget tilfredsstillende for stadens ærede magistrat om den der har så mange fortjenester af Københavns forskønnelse, også ville og kunne søge at bevirke denne her omtalte i staden selv, om hvilken anmelderen med den ærede udgivers tilladelse i et af de følgende numre forbeholder sig udførligere at sige sin mening.

(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s. 311-314) 

En slem Gade paa Vesterbro.

Den lille gade mellem Vesterbros hovedgade og Gammel Kongevej er i en mådelig forfatning, og som oftest i en slem skiden tilstand, men hvad der er endnu værre er, at den endog er farlig at passere. For brolægningen over den under vejen løbende å hviler på noget gammelt tømmer der er meget råddent så a ridende eller kørende er udsat for at falde igennem. Da hans majestæt og andre høje personer undertiden passerer denne vej fra eller til Frederiksberg, håber man at der sørges for at denne mangel snart afhjælpes.

(Politivennen nr. 904, Løverdagen den 27de April 1833, s. 310) 

Forslag, betræffende Hestehandlere, og de Personer, som holde Spiisning ved sluttet Bord.

Som bekendt tillades det i almindelighed ingen at drive borgerlig næring før ham er meddelt borgerskab på den næringsvej han agter at drive, eller før han har aflagt borgereden og betalt det anordnede gebyr m.v. Lige så bekendt er det at de der vil vinde borgerskab, er pligtige at producere forskellige attester for at godtgøre at de er berettiget til at få borgerskab på den næringsvej eller håndtering ved hvilken de agter at søge udkomme, ligesom der da også kræves attest for at de pågældende ikke er kendt af politiet fra nogen tvetydig eller ufordelagtig side. Med nogen føje afkræves den kommende borger sådanne vidnesbyrd der afgivet en ikke uvigtig, om just ikke altid tilstrækkelig garanti for at tvetydige og uredelige personer ikke skal få lejlighed til at indsnige sig i borgersamfundet, og man må derfor finde det højst besynderligt at det endnu i året 1833 tillades visse personer at drive forskellige, endog betydelige næringsveje, uden at afkræve den endog kun det allermindste bevis for at deres foregående vandel har været pletfri. Dette er fx tilfældet med hestehandlere og med dem der holder spisning ved et såkaldt sluttet bord, og måske endnu med adskillige andre. Hvad de første angår, da er det i høj grad påfaldende at en mand der jævnligt køber og sælger flere jobler af kostbare heste (12 stk. i hvert kobbel) skal være fritaget for at dokumentere sin fortidige vandel, og for at svare næringsskat af den næringsvej, han ernærer sig vej, da dog enhver anden næringsdrivende selv endog den der kun har kunnet drive det dertil at leje sig nogle flasker og glas, samt at gøre kredit på nogle potter brændevin og en tænde øk, må aflægge borgereden samt at rykke ud med det takstmæssige gebyr og kvartaliter med den påbudne næringsskat.

Men det er ikke alene det påfaldende hvorved vi her vil dvæle. Det skadelige turde måske være af endnu større vigtighed, og det er da overflødigt at antyde dette nærmere når indsenderen bemærker at han har kendt personer som straks efter at de har forladt slaveriet eller Tugt- og Rasphuset indfinder sig på markederne, og driver handel med heste under det anmassende prædikat "hestehandlere", hvilket de klogeligt ved at betjene sig af, i stedet for de for sødanne personer mere passende betegnelser: vagabond, dagdriver, lommedragon og andre lignende.

Det er unægteligt at indsenderen blandt vores hestehandlere kender mange agtværdige mænd. Men lige så vist er det også at disse må skamme sig ved prædikatet "hestehandler", hvis denne benævnelse ellers også kan findes anvendelig på de nys nævnte personer. - Denne ulempe ville imidlertid kunne ryddes af vejen, hvis det bliv gjort til pligt for enhver der vil ernære sig ved handel med heste, at vinde borgerskab på denne næringsgren, og de udgifter som dette kunne medføre for dem der vandt borgerskab, ville snart komme igen med renters rente da terrænnet derved blev renset for en mængde fuskere. At her ikke kan være tale om de landboere der til eje, leje eller fæste driver landbonæring, turde det være overflødigt at erindre.

Muligvis ville det heller ikke være af vejen hvis det gjordes til en betingelse for at få det her omhandlede borgerskab at de pågældende som ikke havde underkastet sig veterinæreksamen *) indskærpedes at bilægge deres ansøgninger med attest fra viterinærskolens forstander eller andre dertil bemyndigede, veterinærkyndige, en attest der burde indeholde en bevidnelse om at ansøgeren havde et sådant praktisk **) kendskab til heste, at der var grund til at formode at han med fordel ville kunne benytte det borgerskab han attråede.

* * *

Betræffende dem der holder spisning ved et såkaldt sluttet bord, da vil den for kort tid siden afsagte allernådigste højesteretsdom hvorved værtshusholdere og øltappere, samt te- og kaffeskænkere er kendt uberettigede til at beværte med varme spisevarer, ikke kunne medføre nogen væsentlig nytte for spiseværterne, hvis det ikke fremtidigt anordnes at enhver der søger udkomme på denne måde, skal vinde borgerskab på denne næringsvej, hvilket borgerskav burde betales med et gebyr der var lige med det der afkræves spiseværterne. For i modsat fald ville det ikke være vanskeligt for enhver uberettiget at beværte med varme spisevarer, og illudere lovgivningen ved uantastet at gøre indgreb i spiseværternes rettigheder.

Adskillige ved også allerede nu at benytte sig at lejligheden. Og indsenderen kender blandt flere et par værthusholdere der ved sluttet bord dagligt beværter et større antal personer end de mest søgte spiseværter uden dog at have betalt noget borgerskab, eller svaret nogen næringsskat, hvilket mildest talt dog synes at være højst urimeligt.

Skønt indsenderen af forestående linjer er en stor hader af alt laugs- og korporationsvæsen, har han dog troet at burde henlede de ansvarshavende autoriteters opmærksomhed på hvor megen ulempe det medfører når nogle af en stads borgere er bundet og indskrænket i udøvelsen af deres håndteringer, andre derimod ikke, og han indstiller derfor dette sit forslag til højere ansvarliges modnere bedømmelse.

København den 2. april 1833. A. P. Jensen.

(Politivennen nr. 903, Løverdagen den 20de April 1833, s. 263-269) 

*) Vel synes det rimeligt at eksaminerede dyrlæger fritages for at producere en sådan attest. Men det går her som ordsproget siger: "Ingen regel uden undtagelse". For det turde sikkert endnu være i frisk minde at en eksamineret dyrlæge og hestehandler for nogle år siden afgav et så modsigende skøn over en meget renommeret hingst at man vist nok kunne have rimelige føje til at ønske ham en større portion hesteforstand end den han ved denne lejlighed lagde for dagen. Nævnte hingst er siden efter brændt af de selv samme personer der samtidig med den omhandlede dyrlæge tillagde den forskellige, arvelige lyder, hvilket hos et vittigt hoved fremkalde den ytring: "De har nu brændt Es hingst. Men mig synes at de derved har svedet sig selv"

Sætterens anmærkning.

**) Teoretiske kundskaber burde ikke kræves. I øvrigt forekommer det forfatteren at den kommende hestehandler ikke kan finde det anstødeligt at underkaste sig en sådan prøve, da den kommende brændevinsbrænder netop er i samme tilfælde.