Reisendes Klager i Helsingør.

Det skal ikke være ualmindeligt at høre folk som har opholdt sig noget i Helsingør, klage over dyr og ikke god beværtning i gæstgivergården Hôtel d'Oeresund, og mange som har gjort denne erfaring, søger derfor hellere byens andet gæstgiversted hvor man veel mangler en del bekvemmelighed, men hvor dog priserne er moderate.

Man kan ikke altid stole på rigtigheden af klager som erfares på tredje hånd, og det er derfor vel muligt at ikke alt er sandt som fortælles om beværtningen i Hôtel d'Oeresund. For logiet selv kan vel næppe lastes. Da fleres interesse imidlertid er hermed forbundet, så var det ønskeligt at de ansvarlige som finder anledning til at klage, det være nu over priserne eller beværtningen selv, -for det påstås også at man ikke altid præsenterer gæsterne de bedste spisevarer - ikke ville spare den ulejlighed at anmelde deres besværing for øvrigheden da denne sikkert ville lade det være sig magtpåliggende at undersøge gæstgivernes forhold og for fremtiden have vågent øje med at han opfylder sine pligter.

På en tid da der fra det offentliges side er gjort så meget for at lette samfærdslen mellem Sjællands og Skånes beboere, er det højst beklageligt at de rejsende i en by som  Helsingør hvor man kan få både gode og ikke dyre fødemidler, skulle afskrækkes fra at komme tiere ved en enkelt mands mangel på eftertanke, om hvad der mest gavner ham og andre. Det må i den henseende også bemærkes at byen for øjeblikket ikke har et eneste sted udenfor nævnte hotel hvor en fremmed som ikke hører til den ganske simple klasse, kan for betaling få tarvelig middagsmad.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 550-551) 

Redacteurens Anmærkning.

Hotel dˋØresund lå på Stengade 53, på hjørnet med Bjergegade. Det stammer tilbage til 1700-året og blev efterhånden et meget besøgt hotel. Omkring 1847 ses det, at hotellet hed Hotel d´Øresund. Det blev renoveret 1904-05, og man fandt munkesten, som tyder på, at derhar ligget et kloster på stedet. Kilder: 1) Helsingør kommunes museer, årbog 1980. 2) Meddelelser fra Den personlige Friheds Værn nr. 111/1959. 3) Helsingør Købstads Vejviser 1901-1902.

Om Musiken i Marienlyst Hauge.

I den første tid S. T. hr. kammerherre og oberst v. Romeling var chef for kronens regiment, har han gjort sig Helsingør by meget fortjent ved den kendelige uddannelse som regimentets musikkorps af hvis personale de fleste desuden assisterer stadsmusikanten, ved hr. kammerherrens foranstaltninger i så henseende  har opnået. Det må betragtes som en følge heraf at nævnte korps nu hver søndag eftermiddag fra kl. 5 til kl. 7 offentligt musicerer i Marienlyst Have og derved skaffer menigmand en behagelig og uskyldig fornøjelse, ligesom også den mere dannede kan finde nydelse ved i den fri natur og på et af denne så begunstiget sted at høre harmonimusik vel udført. 

Imidlertid kan indsenderen heraf ikke tilbageholde den bemærkning at det efter hans og muligvis fleres mening ikke er så ganske passende og let forvolder ubehageligt omdømme af fremmede rejsende, at de musicerende som møder der ikke efter privat engagement, men efter regimentsbefaling, og altså er i kongelige tjeneste, i en kongelig slotshave lader indsamle frivillige gaver hos de der spadserende for derved måske at skaffe sig fornøden forfriskninger som i lighed med hvad der finder sted i København, burde tilvejebringes på anden måde. Man vil muligvis indvende at de musicerende ikke møder i militær, men i civil påklædning, men dels hæver dette efter stedet og anledningen ikke det anstødelige dels fremkalder denne omstændighed endog en anden bemærkning at man ved sådan lejlighed kan se den der står i tambour-nummer meget ordentligere og bedre klædt end den der står i sergent nummer, da folk af denne klasse ikke kan tænkes at have lige sans og lige evne til at sørge for det udvortes.

Til slut må indsenderen gentage hvad til dels ovenfor er sagt at man vist gerne ser at de vedkommende får den opmuntring de fortjener, når det kun sker på anden måde end ved en omløbende tallerken.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 548-549) 

Spørgsmaal til høie Vedkommende.

I længere tid har man tålt en ulempe som afstedkommes ved den handel med gamle, stinkende ben, klude osv. der drives i Lavendelstræde nr. 93 i stuen. Men da denne handel for naboer og genboer forbundne ubehageligheder nu bliver alt for trykkende, og ikke kan udholdes, bør ikke længere den bevæggrund komme i betragtning der tidligere har tilbageholdt disse fra at ytre deres vist nok begrundede uvilje over denne negotiation - den: ikke at berøve en mand lejlighed til at tjene sit brød ved sådan handel.

Den daglige opdyngen af til dels rådne ben, klude etc. volder naturligvis en stank der højligt besværer de omkringboende. Men den største ulempe herved er at rotter i mængde, hidlokkede ved dette oplag, hjemsøger naboerne og ødelægger deres varer så at den nærmeste nabo der er høker, derved lider et så stort tab at han ikke stiltiende kan tåle det.

Da man ikke kender de mod sådant uvæsen eksisterende politilove, vil man kun spørge sagkyndige om og hvorvidt flere familier er forpligtede til at tåle denne farlige uddunstning og ubehagelige rotteindkvartering? Om ikke især i sommerens varmeste dage farlige, smitsomme sygdomme derved kunne afstedkommes og om sådant ikke kunne forebygges ved hensigtsmæssige foranstaltninger, fx at denne mand tillige med andre af lignende genre, kunne indskærpes at drive deres handel udenfor stadens porte.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 545-547) 

Redacteurens Anmærkning.

Lavendelstræde 93 er nutidens nr. 6 der er en del af Lavendelstræde 4-6. Nr. 6 er fra 1799.

En altfor nærgaaende Vognmand.

Hr. vognmand og hyrekusk Jacobsen i Løvstræde har ved næppe nogen hjemlet ret til at spærre hele gaden med sine tilsølede last- eller mere pyntelige stadsvogne? Såvel den side hvor han selv bor, som den anden side af gaden, besættes dog af ham med vogne af begge slags, dels med, dels uden forspænd, således at de andre af gadens beboere ikke kan komme ud af deres gårde med heste og vogne uden først at tiltigge sig den fornødne plads. Holder nu dertil en bryggers, en bondes eller en andens vogn i gaden for at af- eller pålæsse nødvendighedsvarer, da er færdslen i denne desuden temmelig smalle gade aldeles spærret for enhver kørende fra hvilken side han måtte komme. Ja selv fodgængere som nødvendigvis må ty til de meget smalle fortove, er her højligt besværede da vognene står så nær ved fortovet at man hele tiden er udsat for at få klæderne ødelagt af tjære eller skarn hvis man ikke ejer en åls tyndhed og evne til at sno sig. Denne uorden fortjener vist nok med rette at kaldes besværende, men farlig bliver den endog når hr. Jacobsen lader heste stå på gaden der med glubsk bid kaster forbigående over ende, hvilket naboer og genboer kan bevidne er sket.

Allerede for over 30 år siden har i Deres almenagtede blad der har hævet og endnu hæver så mange uordener, været ytret ønske om et regulativ for at forhindre vognmænds anmasselser på den her omtalte måde, kan dette endnu ikke ske, af grunde som dog ikke er let at indse, håber dog anmelderen at man vil yde denne sag opmærksomhed når den som her går så vidt over skrævet.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 540-542) 

Efterlysning.

Natten mellem den 25. og 26. juli har to niddinger borttaget mit skilt med ruller. Ved forsøget på at anholde dem, undkom de og tilbagelod skiltet på en rolle nær der bortranedes. Så vidt det kunne skønnes af personernes klædedragt er gerningen formodentlig foretaget af kådhed og ondskab.

Da det imidlertid er magtpåliggende for borger- og ejendomssikkerheden at få sådanne niddinger opdaget til undgældelse, så anmoder jeg herved enhver der kan give nogen som helst til opdagelse ledende oplysning, om at henvende sig til mig.

B. Løbelthon.
Tobaksfabrikant.
Købmagergade nr. 50.

(Politivennen nr. 918, Løverdagen, den 3die August, 1833. Side 536)