Med faderlighed antog kong Frederik den fjerde sig de forladt forældreløse børn. Men nu tværtimod den høje stiftelses bestemmelse bor og spiser vaiserne ikke i stiftelsen, og Gud ved hvad kost de får, vist ikke den mest passende og bedste, hvorover mange har beklaget sig. Den fromme stifter ville have at vajserne altid skulle være under lærernes specielle tilsyn, selv ved spisningen, og lærerne skulle i denne hensigt såvel bo som få kost i stiftelsen. - Men hvorledes har man nu forandret bestemelserne? De ulykkelige børn får for stiftelsens regning kost og logi hist og her hos hovedstadens beboere, i kældre (ikke usandsynligt ofte hos urene mennesker, dog hellere det end hos fordærvede medlogerende), skønt den bygning som er anskaffet for dem, ville være et langt sundere opholdssted. Og de er nu kun under lærernes tilsyn i undervisningstiden, forøvrigt overladt til deres værts eller værtindes (ikke at tvivle om som oftest mådelige) tilsyn.
At denne omsorg for vajserne ikke er deres moral mest tilsvarende, skal en tildragelse med en vajsenhuspige der blev indlagt på hospitalet - på grund af en sygdom disse linjer forfatter her ikke vil nævne - for ganske nyligt på en særlig måde har godtgjort. Det er derfor et rimeligt ønske som bør tages til hjerte, at den ædle stifters hensigt for denne klasse uheldige skabninger, mere tilsvarende imødekommes. Er ikke nationen pligtig at sørge for forældreløse børns pleje og opdragelse? Og dertil giver den gerne sin skærv, så snart den faderlige regering bestemmer måde. Men at Vajsenhuset ikke skulle få en bedre og mere passende indretning, ville være en himmelskrigende synd. For det ville være besynderligt om en på et så rigt fond og i så kærlige hænder, grundet stiftelse skulle ene udklække subjekter til byrde for den nu komende stiftelse: for moralsk fordærvede menneskers forbedring. Og man må antage at når Vajsenhuset har kunnet lade sin inspektør benytte 22 beboelsesværelser og opføre lokaler til heste med - porcelænskrybber i, vil dets fond også tilsvarende dets bestemmelse, kunne udrede de udgifter det medfører at indrette en del af Vajsenhusbygningen til bolig for vajserne og lærerne, hvor da i det mindste de første fik deres kost og blev opdraget under et stadigt tilsyn af de sidste. For den moral disse værdige indprenter dem i undervisningstimerne, går let til grunde i de timer vajserne tilbringer udenfor stiftelsen. I et for en del år siden udkommet skrift af en hr. Møller, blev der gjort det ypperlige forslag at indrette Charlottenlunds Slot til vajsenhus. Her, fjernt fra bylivet, midt i naturens skød, ville Vajsenhusets dygtige lærere ved altid at have vajserne under deres tilsyn, kunne frede om deres fysiske og moralske udvikling, tilsvarende den høje stifters ædle hensigt. Det var derfor ønskeligt at forslaget blev antaget *).
Skønt jeg aldrig har bejlet til tak eller higet efter løn, heller ikke høstet noget af begge - for at have skrevet til gavn for det offentlige, har jeg dog nydt den glæde derved at se adskilligt forbedret og uvæsen standset, hvorved især Frederiks Hospital der før blev uforsvarligt behandlet, har vundet. Således nærer jeg også håb om at disse linjer ville blive taget i betragtning til gavn for de stakkels vajser, og til hæder for højsalig kong Frederik den fjerdes inde, der ved festen i anledning af Vajsenhusets hundredårige tilværelse, blev af vajserne ihukommet på opfostringshuset - ved skillingsøl. Det turde da altså forventes at gården nr. 6 på Købmagergade får sit rette navn tilbage som Vajsenhus, og ikke blot som en trøstens bolig for dem som ikke behøver trøst.
F. Scholten.
*) Heri kan udgiveren ikke være enig med den ærede forfatter. Da dette forslag blev fremsat, stod og havde i mange år slottet stået ubeboet. Men siden har det til kongelige eller fyrstelige personer til sommeropholdssted. Også ville det gå mange til hjerte hvis adgangen til den københavnske indbyggere så køre lystskov skulle formenes dem. Han tror imidlertid at det i flere henseender ville være godt om Vajsenhuset blev forlagt ud på landet, ligesom også at der på flere steder ville findes et passende lokale uden dertil at vælge et kongeligt slot.
(Politivennen nr. 966, Løverdagen den 5te Juli 1834, s. 473-477)
