En Fortælling om krigeriske Aspekter, som endes med en Fredsslutning, samt et Spørgsmaal og en Begæring til S. T. Herr' Proprietair Lange til Frederiksholm.

Den 31. juli 1834 var vi Sengeløse bymænd til stede på hr. proprietær Langes mark på Frederiksholm. Ikke i den hensigt at tilføje hr. Lange mindste skade, men for at fjerne en dæmning som han havde sat ned i en vejgrøft gennem hvilken vandet fra Sengeløse Tørvemose efter vores papirer til alle årets tider skal have frit afløb til Store Vejleå. Da vi ankom til stedet, så vi straks hr. Lange med dragen sabel i spidsen for 10 mand som alle var bevæbnet med forskellige våben, såsom skagler, kosteskafte, skovlskafte og spader, komme os i møde. Vi Sengeløse mænd var ganske ubevæbnede når undtages en medbragt spade og skovl, som var nødvendige til dæmningens opgravning og blev altså ikke så lidt forbløffet ved et sådant møde med bevæbnede. Men vi måtte afvente udfaldet. Hr. Langes første ord lød: "Er i stratenrøvere, eller hvad vil I?". Vi svarede da: "Vores ærinde er blot at fjerne denne dæmning som hr. Lange vist har nedsat uden tilladelse". Herefter fulgte på begge sider nogen ordstrid som endte med at hr. Lange befalede nogle af sit mandskab at nedlægge sablerne og fjerne dæmningen, hvilket da skete.

Efter det således passerede, turde vi vel være så frie at spørge hr. Lange om han har fået nogen tilladelse af øvrigheden til enten for stedse eller på visse af årets tider at sætte dæmning på ovennævnte sted? Og må vi i fald dette skulle være tilfældet - som vi ingenlunde kunne tro da vores mange udgifter og vores megen ulejlighed i 2 år for at få vandløbet oprenset, ja så var spildt - bede hr. proprietæren om at meddele os en afskrift af denne tilladelse eller lade os vide hvor vi selv kan skaffe os afskriften.

København den 1.august 1834

Hans Larsen
På egne og øvrige
Sengeløse Bymænds vegne. 

(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 562-564)  

"En vejgrøft gennem hvilken vandet fra Sengeløse Tørvemose efter vores papirer til alle årets tider skal have frit afløb til Store Vejle Å." (Typisk nutidigt landskab ved Store Vejleå. I dag afvander Hakkemosegrøften Sengeløse Mose. Men det er uvist om det er den da den ikke har forbindelse til Store Vejleå. Højspændingsmasterne var der med garanti ikke. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Frederiksholm lå indtil 2011 på Frederiksholmsvej 2 nord for Sengeløse hvor bokseren Mikkel Kessler købte den da 217 år gamle ejendom og nedrev den.

Anmodning til Politiet.

Nogle drenge fra almueklassen har i sommer ofte til badested valgt kanalen mellem Overgaden oven og neden Vandet på Christianshavn og især den del af samme som ligger lige overfor 2. jyske Regiments Kaserne. Da dette afgiver et højst ubehageligt skue for de familier der bor på begge sider af kanalen, og man er af den mening at der i København findes afsides beliggende steder nok hvor disse drenge kan foretage den dem vist nok gavnlige renselse uden at behøve at gøre det for alle folks øjne, er man herved så fri at anmode Københavns virksomme politi om snarest muligt at hæmme dette formentlige uvæsen. For at undgå at skylden skal falde på uskyldige, undlader man ikke at bemærke at drengene fra kasernen aldrig bader sig i kanalen.

(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 551)  

Uteerlighed i Nyhavn.

En skammelig uorden har i den seneste tid indsneget sig i Nyhavn, idet matroserne fra de skibe der ligger der, såvel som også andre, tillader sig uden mindste følelse af anstændighed at bade i kanalen, lige udenfor vinduerne af de familier som bor i havnen. Da sådan baden i kanalerne er forbudt og der er fastsat straf for det, udbeder man sig at lovbuddet i denne henseende for fremtiden må blive strengt overholdt. Hvad enten det måtte være politiets eller havneembedsmændenes pligt at påse sådant. Ovennævnte utilgivelige uorden finder især sted hver lørdag aften. 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 550-551) 

Notitsen fortæller ikke noget om hvor i Nyhavn der blev badet. Men her er både et skib og havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Noget til Overveielse for Forstanderne ved den jødiske Synagoge i Kjøbenhavn.

Efter den tid at det højkongelige danske Kancelli ved resolution har tilkendegivet at det "for dets vedkommende" intet har at erindre mod at den af hr. dr. Wolff udarbejdede agenda, benyttes ved gudstjenesten "i" den nye synagoge, eftersom det må antages at være efter den største del af menighedens ønske, har man ikke alene benyttet dens forskrifter "udenfor samme", men tillige af egen drift formentlig uberettiget suppleret den og ligeledes bragt dette supplement i anvendelse uden for samme.

Hvad det iværksatte supplement uden for samme angår, anføres her kun at to synagogeforstandere samt graveren ved den mosaiske kirkegård indfinder sig ved begravelser og befatter sig med der temmelig ivrigt at påse agendes forskrifter overholdt. I særdeleshed i denne anledning tillader man sig at gøre de ærede synagogeforstandere opmærksomme på at - med mindre man aldeles skulle misforstå agenden; og samme end skulle antages at kunne anvendes udenfor synagogen, hvilket er underkastet tvivl - ingen § i samme bestemmer at de ovennævnte forstandere skal overtage sig inspektionen ved de jødiske begravelser, hvilken formentlig kun tilkommer begravelsesselskabernes forstandere der i det 4. afsnits § 47 under 3 c udtrykkeligt nævnes at skulle følge liget mens synagogeforstandere aldeles ikke omtales. Endsige at gravere der skal opholde sig på kirkegården ved begravelserne, skal fremtræde i funktion som bedemand da begravelsesselskaberne har deres egne bedemænd der muligvis herved lider skår i deres indtægter.

Til slut bemærkes til overflod at agendens anden afdelings femte afsnit § 50 kun omhandler tilsynet med ligkistens og gravens forfærdigelse - men ikke med ligets transport og at tilsynet med disses forfærdigelse end ikke deri udtrykkeligt bestemmes at skulle ske af "synagogeforstandere."

Dette er fremsat til overvejelse for forstanderne for den jødiske synagoge i København, og man håber at komme til at erkende deres liberalitet ved at se det forandret der kan antages at være her med grund gjort opmærksom på.

L. Baruch 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 547-549) 

Redacteurens Anmærkning

L. Baruch optrådte flere gange i Politivennen. Han er muligvis identisk med L. David Baruch som også skrev i Kjøbenhavnsposten. I Adresseavisen 3. juli 1856 findes en annonce for kosher birkes (causcher):

Om det er den samme, kan ikke verificeres. Matriklen Østergade 61 er nedlagt. I 1856 blev den til Østergade 36.

Til en slem Vertinde.

Hvorvidt strækker sig vel en husejers herredømme over beboernes tjenestetyendemed hensyn til brugen af de i den senere tid i mode værende trætøfler? Man spørger blot beskedent en husværts mundstærke gemalinde, som bor i midten af byen, om hun virkelig tror at kunne forbyde husets piger at gå op og ned af trapperne med samme? Indsenderen tror nej, og mener at De, gode frue, endnu langt mindre på en nedværdigende måde tør forbyde pigerne at bruge sådanne tøfler ved udførelsen af deres arbejde i gården eller ved vandposten. Formodentlig gør De det for ikke at erindres fortiden da De selv ikke bar andet. Eller skulle måske Deres høreorgan have forfinet sig således?

Mig synes at jo ældre en ting bliver jo mere forslidt bliver den, men hos Dem er det nok omvendt såvel medhørelsen som med lugten. For Deres forfinede næse kan heller ikke tåle at lugte at en pige udtømmer en pot-de-chambre kl. 10om aftnerne. Dog De kan jo tåle den slemme lugt når De midt om formiddagen ved en bonde lader udføre hestegødning blandet med menneskeekskrementer, hvilket dog unægteligt er meget mere ubehageligt. Men da De som oftest lurer efter om en eller anden af husets piger skulle lade sig se eller høre med trætøfler, eller også i den nys nævnte forretning, så er det vel ikke så meget for hørelsens eller lugtens skyld som for at have noget hvorved De kan lade Deres tunge frit løbe, eller også for at vise at De er værtinde. De anmodes derfor venskabeligst om at bruge en lidt mere human fremgangsmåde, hvis ikke, udsætter de Dem kun forstørre ubehageligheder.

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 544-546)