23 november 2016

Et Par Ord til nærmere Underretning angaaende Badeanstalten i Helsingør.

I nr. 970 i dette blad findes indført et stykke med titlen "Et Par Ord om Helsingørs Strømbade", hvis forfatter har anset sig beføjet til at føre anke over forskellige formentlige mangler ved de til den herværende badeanstalt hørende svømmebade. - Undertegnede nuværende bestyrelse af denne indretning, tror i anledning heraf at burde meddele nogle oplysninger hvoraf det kan skønnes hvorvidt det er nogen rimelig føje for disse besværinger eller ikke.

Helsingør havde indtil året 1819 aldeles ingen indretning til bekvemmelighed for dem der ville bruge havbade - et savn der såvel med hensyn til disses erkendte nytte for sundheden som i andre henseender blev meget beklaget. I nævnte år blev af et sammentrådt interessentselskab anskaffet 2 badevogne, således som de bruges ved Dobberan, og adgang åbnet til for betaling at benytte disse. Man havde gjort sig den forventning at søgningen af badene skulle i det mindste dække omkostningerne med rekvisitternes anskaffelse, tilsynet og vedligeholdelsen. Men erfaringen viste flere påfølgende år kun et stadig modsat resultat. I den tanke at en indretning som tillige skaffede lejlighed til at bruge de varme bade mv. der så ofte foreskrives som lægemiddel, bedre skulle kunne svare regning, eller at have erhvervet privilegium, den nuværende badeanstalt, hvortil en ejendom blev købt og en ny bygning opført, indrettet og forsynet for dens bestemmelse. I denne findes 2 badeværelser for herrer, 2 større ditto og et venteværelse for damer, 2 ditto til svovlbade, 1 beværtningsværelse og 3 lejligheder for logerende da man antog at de fortrin, stedet i flere henseender forbinder for dem der bruger havbade for sundheden, ville gøre indretningen søgt også af udenbys boende. Til badning i havet haves 5 kamre for herrer, hvoraf 3 for svømmende og de to under markise, og 5 ditto for damer. Tillige hører til anstalten et lille haveanlæg. Således har anstalten været færdig og i brug fra 1827 incl. Uagtet der ved dens anlæg i det hele blev taget ethvert passende hensyn til at gøre den så lidt kostbar som mulig, har den dog siden - med undtagelse af det første år - bestandig medført større eller mindre tab. Interessentselskabet fandt det som følge heraf nødvendigt at beslutte sig til igen at ophæve anstalten. Da dette blev bekendt, bevirkede det almindelige ønske for dens vedligeholdelse at en del af byens og omegnens beboere efter en ifølge opfordring udstedt indbydelse, tiltrådte som medejere ved aktier. Det således stiftede nye interessentsselskab har overtaget anstalten fra 1. januar 1833. Det sidst forløbne år har med hensyn til indretningens økonomiske forfatning ikke været heldigere end de foregående. Det er imidlertid meningen ved forened kræfter om muligt at se en gavnlig og behagelig indretning vedligeholdt. På denne måde er det den indretning består over hvilken den oven nævnte indrykkelse går ud på for en del at udtale offentlig dadel.

Hvad selve indholdet af denne angår, da må vi derved bemærke følgende: Strømbadene er - med undtagelse af de for svømmende, hvilke har noget knappere plads - indrettede på samme fod som de badevogne det tidligere interessentskab havde anskaffet, hvilke da dette ved den nye badeanstalts oprettelse ophævede sig, blev købt til dennes brug. Det er aldeles ubegrundet at disse har betalt sig bedre end den øvrige badeindretning. Vel har inventariet til denne hvor en net og bekvemmelig forsyning hører til nødvendighederne, medens strømbadene efter sagens natur kræver langt mindre, oprindelig været ulige bekosteligere. Men da indretningerne til disse hvert år må sættes op og tages ned, og næsten alt hvad dertil hører hele tiden lider meget, koster vedligeholdelsen her så meget at de i den opstillede sammenligning, har i gennemsnit snarere svaret dårligere end bedre regning. Om noget overskud vil det let skønnes at der ikke kan være tale.

Således som badene hidtil er forsynet og indrettet, vides det ikke at nogen før har anset sig beføjet at klage over dem. Når nogen der har fundet noget at ønske eller erindre, derom har henvendt sig til vedkommende, har man altid stræbt at tilfredsstille ethvert rimeligt ønske hvor det lod sig gøre. At badene i den stand de er, meget godt kunne bruges og i alt væsentligt svarer til deres bestemmelse, vil vist nok almindeligvis indrømmes. Ligesom man vel også vil antage at ingen hellere ville se det end interessentselskabet selv når det var muligt at give indretningen enhver ønskelig forbedring. Men så længe denne består ved opofrelse, bør man vist nok også kunne gøre regning på at det publikum der tillige nyder godt af den - hvis stemme vi for resten heller ikke har nogen grund at anse nævnte indrykning som en genlyd af - vil, ligesom hidtil, erkende at der ikke med rimelighed kan gøres nogen fordring der går videre end til det egentlig nødvendige, hvori bestyrelsen aldrig har forsømt øjeblikkeligt at afhjælpe enhver mangel der er kommet til dens kundskab.

Helsingør den 11. august 1834.
H. C: Sneedorff, J. O. Møller, C. B. Rogert. N. Klem. D. C. Dan.

(Politivennen nr. 972, Løverdagen den 16de August 1834, s. 573-578)

Redacteurens Anmærkning.

Den oprindelige artikels forfatter svarede på bestyrelsen i Politivennen nr. 973, 23. august s. 588-590. Her gentager han sine spørgsmål idet han mener at bestyrelsen ikke har besvaret hans spørgsmål. 

22 november 2016

Bekjendtgørelse.

I det i Politivennen nr. 965 indførte om "Tolvaars-Drengen, Carl Julius Hansen, som Selvmorder" ytres at det må synes umagen værd at en nøjere undersøgelse foretages, at nemlig den afdødes far, fabriksherre o.fl. tages i forklaring. For at forebygge vrange fortolkninger anser Redaktionen det for pligt at bekendtgøre hvad han har fuldkommen vished for, nemlig at synsforretning er foretaget samme dag da man fandt liget, som var "frit for synlige kendetegn på udvortes anbragt vold", etc, at såvel faderen som mosteren i den fabrik hvor drengen arbejdede af vedkommende øvrighed er blevet afhørt, samt endelig at liget efter amtets resolution begravedes med jordpåkastelse og øvrige ceremonier. 

(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 568)

Til Vedkommende.

Ved den sidst indtrufne stærke tordenregn sidste torsdag hændte sig hvad der ved sådant tilfælde næsten altid her i staden plejer at ske, at en del kælderbeboere led mere eller mindre skade på varer og bohave af det hos dem nedstrømmende vand. Ved sådant uheld der dog til visse er hårdt for hvem det træffer, haves der vel i almindelighed kun en meget ringe trøst ved hånde - hengivenhed i skæbnens tilskikkelser - og der kan vel ikke gives noget stort bedre når oversvømmelsen er en følge af mangler ved brolægningen, ved vandafløbet osv. Men når sådant uheld indtræffer ved andres uforsigtighed, da tror indsenderen at den skadelidte efter vore love tilkommer fuld erstatning af vedkommende.

En sådan oversvømmelse fandt på den nævnte dag sted i Kronprinsensgade hvor kælderen under nr. 38 i en håndevending fyldtes med vand som en følge af det i rendestenene på begge sider af gaden flere steder opstablede brænde. At den betydelige skade beboeren af den kælder øjeblikkelig led og fremdeles må lide, ved måske i flere dage at sættes ud af næringsdrift, erstattes ham af de pågældende, bør vel være uden for al tvivl. Også ved indsenderen at en vandmester ved hvis forseelse et lignende uheld for få år siden blev afstedkommet, villigt fandt sig i at erstatte det derved forårsagede tab. Men man bør heraf lære hvor nødvendigt det er at politiets distriktsbetjente pålægges at våge over at intet foretages hvorved vandafløbet på nogen måde kan stoppes hvad altid må ske når brænde i favnevis opstables i og over rendestenene, hvilket man hyppigt ser her i staden.

(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 566-567)  

Kronprinsensgade nr. 6. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning.

Kronprinsensgade 38 er nutidens nr. (4-)6. Nr 6 er opført 1791 for assessor Frederik Horn, ombygget 1830 og 1897.

En Fortælling om krigeriske Aspekter, som endes med en Fredsslutning, samt et Spørgsmaal og en Begæring til S. T. Herr' Proprietair Lange til Frederiksholm.

Den 31. juli 1834 var vi Sengeløse bymænd til stede på hr. proprietær Langes mark på Frederiksholm. Ikke i den hensigt at tilføje hr. Lange mindste skade, men for at fjerne en dæmning som han havde sat ned i en vejgrøft gennem hvilken vandet fra Sengeløse Tørvemose efter vores papirer til alle årets tider skal have frit afløb til Store Vejleå. Da vi ankom til stedet, så vi straks hr. Lange med dragen sabel i spidsen for 10 mand som alle var bevæbnet med forskellige våben, såsom skagler, kosteskafte, skovlskafte og spader, komme os i møde. Vi Sengeløse mænd var ganske ubevæbnede når undtages en medbragt spade og skovl, som var nødvendige til dæmningens opgravning og blev altså ikke så lidt forbløffet ved et sådant møde med bevæbnede. Men vi måtte afvente udfaldet. Hr. Langes første ord lød: "Er i stratenrøvere, eller hvad vil I?". Vi svarede da: "Vores ærinde er blot at fjerne denne dæmning som hr. Lange vist har nedsat uden tilladelse". Herefter fulgte på begge sider nogen ordstrid som endte med at hr. Lange befalede nogle af sit mandskab at nedlægge sablerne og fjerne dæmningen, hvilket da skete.

Efter det således passerede, turde vi vel være så frie at spørge hr. Lange om han har fået nogen tilladelse af øvrigheden til enten for stedse eller på visse af årets tider at sætte dæmning på ovennævnte sted? Og må vi i fald dette skulle være tilfældet - som vi ingenlunde kunne tro da vores mange udgifter og vores megen ulejlighed i 2 år for at få vandløbet oprenset, ja så var spildt - bede hr. proprietæren om at meddele os en afskrift af denne tilladelse eller lade os vide hvor vi selv kan skaffe os afskriften
.


København den 1.august 1834


Hans Larsen
På egne og øvrige
Sengeløse Bymænds vegne.
 


(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 562-564)  

"En vejgrøft gennem hvilken vandet fra Sengeløse Tørvemose efter vores papirer til alle årets tider skal have frit afløb til Store Vejle Å." (Typisk nutidigt landskab ved Store Vejleå. I dag afvander Hakkemosegrøften Sengeløse Mose. Men det er uvist om det er den da den ikke har forbindelse til Store Vejleå. Højspændingsmasterne var der med garanti ikke. Eget foto, 2015)


Redacteurens Anmærkning

Frederiksholm lå indtil 2011 på Frederiksholmsvej 2 nord for Sengeløse hvor bokseren Mikkel Kessler købte den da 217 år gamle ejendom og nedrev den.

21 november 2016

Anmodning til Politiet.

Nogle drenge fra almueklassen har i sommer ofte til badested valgt kanalen mellem Overgaden oven og neden Vandet på Christianshavn og især den del af samme som ligger lige overfor 2. jyske Regiments Kaserne. Da dette afgiver et højst ubehageligt skue for de familier der bor på begge sider af kanalen, og man er af den mening at der i København findes afsides beliggende steder nok hvor disse drenge kan foretage den dem vist nok gavnlige renselse uden at behøve at gøre det for alle folks øjne, er man herved så fri at anmode Københavns virksomme politi om snarest muligt at hæmme dette formentlige uvæsen. For at undgå at skylden skal falde på uskyldige, undlader man ikke at bemærke at drengene fra kasernen aldrig bader sig i kanalen.

(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 551)