Er det passende, at en Losseplads for Natte-Renovation anvendes til Kirkegaard *).

Med henhold til hvad der i Dagen nr. 66 og i Adresseavisen i lørdags er anført angående det jordsmon der er bestemt til en ny begravelsesplads for Christianshavns beboere, bemærkes at samme ikke alene har været en losseplads for alskens uhumskheder, men endogså - ikke langt tilbage i tiden - for selve natrenovationen. Kommer nu hertil at dette stykke jord for nærværende tid står under vand og hele året er sumpet, så vil der udfordres en betydelig stor bekostning for at give samme ved opfyldning en til hensigten alene tålelig tilstand. Og endda ville de deri begravede i særdeleshed forår og efterår - være udsat for efter døden at svømme i vand. Endelig ville en sådan kirkegård for Christianshavns beboere frembyde en stærkt afvigende kontrast mod københavnernes så skønne Assistenskirkegård.

Måske kunne endnu fortjene at komme i betragtning at det er en almen erkendt sandhed at kirkegårde ikke bør haves i byer og følgelig ingen nye anlægges.

Det kan således vel håbes at stadens velvise magistrat ikke vil tillade en sådan anvendelse af nævnte plads.

*) De oplysninger om samme genstand som jeg fik i hænde efter at dette var sat, men af modsat indhold, bliver indrykket i næste nummer.
Udg.

(Politivennen nr. 1056, Løverdagen, den 26de Marts 1836. Side 208-209)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Den omtalte artikel i Dagen blev bragt den 17. marts 1836 og findes digitalt:

(Indsendt)

Et Vink givet i rette Tid kan ofte have uberegnelig gode Følger for Vedkommende. Assistentskirkegaarden uden for Nørreport frembyder et saa skjønt og opbyggende Skue, og er til saamegen Trøst for sørgende Efterladte, som besøge de der gjemte Levninger af deres Kjære i denne hellige Have, at kun faae Stæder i Europa kunne opvise Magen.

Det vilde nu være at ønske, at Kirkegaardene, som for Fremtiden anlægges, maatte have denne til Mønster, og blive hvad de burde være qua Kirkegaard, det vil sige eensomt beliggende, og at de i Byen efterhaanden ganske afskaffes. - Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn behøver nu en Kirkegaard, men at udvide den høist smagløse, som befindes i St. Anne Gaden paa Christianshavn, og som blot er indhegnet med et lidet Stakit, vil vel neppe finde Nogens Bifald, saalidt som den Plads, der efter Rygtets Sigende skal være udseet, deels fordi Jorden der er af en altfor upassende Masse til Begravelse, deels formedelsst Beliggenheden - den begrændses ved den ene Side af et kongelig Porcelains-Fabrik (?), hvor ofte brændes og daglig færdes; ved den anden Side er man i Færd med Anlæggelsen af en kongelig Artillerie-Bygnning, hvor forudsættes vil findes megen Munterhed og Støien, og Pladsen er da vistnok langt fra hensigtsmæssig til Anlæggelse for en velordnet Kirkegaard eller hellig Have. Hvorfor ikke langt hellere bestemme dens Anlæg paa Amager, i Særdeleshed nu da Amager med hvert Aar forskjønnes med heldig Fremgang.

Den 15de Marts 1836

Christianshavn havde på Politivennens tid følgende kirkegårde: Kirkegården omkring Frelser Kirke (der selv er opført på en kirkegård). Den ophørte med at være kirkegård i 1853 da det blev forbudt at begrave folk inden for voldene. Fattigkirkegården i Sankt Annæ Gade 35-37 ("Cul de Sac") eksisterede fra 1700-tallet til 1873. Børnehusets kirkegård lå for enden af Sankt Annæ Gade ved Christiansvoldgade 49-59. Derudover var der i 1790 anlagt en kirkegård ved Amagerbrogade 33-35 - som stadig eksisterer. På Stadsarkivets kort fra 1854 optræder kun disse kirkegårde. Så hvilken kirkegård der her er tale om, kan lokalhistorikere måske opklare.

Vink til Politiet.

Hver aften fra tusmørkets begyndelse indtil kl. 11-12 ser man en stor del af de på fransk kaldede filles de joie, men som på dansk rigtigere kunne benævnes fordærvelsens præstinder iførte hat og kåbe vandre i Gothersgade og over Kongens Nytorv hvor de med påtrængenhed attakerer forbigående mandfolk for som kapere at gøre priser, og når dette lykkes at opbringe disse til et hus i Grønnegade lige for Peder Madsens Gang, hvor en stor del skal have deres tilhold. Det er forargeligt og til dårligt eksempel for de i nærheden boende voksne sønner og døtre at se disse nymfers strejferier og idelige opbringelser hvorfor det var meget ønskeligt om samme måtte blive hæmmet. Da det er bekendt at vort virksomme politi af gode grunde har forbudt logerende fruentimmer at tage ophold i stadens hovedgader, og Grønnegade i henseende til den stærke gennempassage som finder sted der, vel kan anses for en hovedgade, har man troet det pligt at øre samme opmærksom på nævnte uvæsen i håb om at det som for nogle år siden så vel rensede Antonigade, også vil befri Store Grønnegade, og anvise nymferne ophold i afsides liggende gader eller stræder, ligesom sådant er tilfældet i andre store stæder.

(Politivennen nr. 1055, Løverdagen, den 19de Marts 1836. Side 188-189)

Em. Bærentzen & CO. Prospect af en del af Gothersgaden i København. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Advarsel mod en Platslagerske.

For henved 4 uger siden da jeg gik i Store Kongensgade, blev jeg indhentet af et ungt fruentimmer som idet hun vedblev med at gå ved visen af mig, stillede mig spørgsmålet "hvorledes befinder De Dem?" Da jeg noget forundret så på hende, spurgte hun: "kender De mig ikke?" Og på svaret at hun var mig aldeles fremmed, sagde hun at hun nok ville sige mig hvem hun var, når jeg ikke ville blive vred. For at slippe dette følgeskab foregav jeg at have et ærinde i et hus i nærheden. Men da vi vær kommet dertil, gik hun med mig ind i forstuen, hvor hun da udlod sig med at jeg havde kendt hende meget godt da hun var lille, at hendes mor der var enke efter en Grandjean, foruden hende havde 4 små børn, og var nu i den beklageligste forfatning da hun ikke havde brød i huset. Denne fortælling blev ledsaget af en rigelig tårestrøm, hvorfor jeg gik ind i huset, vekslede 1 rigsbankseddel og lod hende bringe en lille gave.

Imidlertid har jeg siden erfaret at dette fruentimmer på denne måde daglig anholder folk på gaden for at tilvende sig penge. Således anholdt hun for nogle dage sige i Store Kongensgade en søofficer der for at skille sig af med hende, straks greb i lommen og gav hende penge. Når hun ser 2 personer stå i samtale, udvælger hun den ene af dem til sit bytte, nærmer sig ham og forlanger en samtale. Det nytter ikke at han vægrer sig, for hun er meget påtrængende, og hvis han forlader stedet, følger hun ham under idelige beklagelser over moderens fattigdom ledsaget af en rigelig tårestrøm der altid står hende til tjeneste. For at undgå sådant følgeskab der kunne synes mistænkeligt, griber man da i lommen og hun opnår sin hensigt. 

Men ikke alene på gaden anholder hun folk. Hun går også ind i husene og da indretter hun sine historier efter de folks metier som hun vil bevæge til medlidenhed. Således har hun på Østergade været hos en af mine bekendte der er handelsmand, hvor hun ligeledes har kaldt moderen enke efter en Grandjean. Men hos en handskemager foregav hun at hendes far havde været handskemager her i byen ved navn Møller, og hos en urtekræmmer sagde hun at faderen havde deres samme næringsvej. Da det af foran nævnte eksempler er klart at dette fruentimmer driver en skammelig håndtering og tilvender sig gaver der visselig hellere burde komme værdige, uforskyldt trængende til gode, har jeg troet at burde gøre mine medborgere opmærksom på hende. Hun synes at være i en alder af 18-20 år, er høj og mager, snart iklædt en sort kåbe og med en sort hat på hovedet, snart en lys sirtses kjole og sjal. Hendes opholdssted vides ikke, men efter al formodning er det i Dronningens Tværgade da man ofte ser hende der i nærheden.

(Politivennen nr. 1055, Løverdagen, den 19de Marts 1836. Side 185-187)

Ønske i Rundetaarn.

Det er bekendt at man har ladet en del oldtidsmonumenter føre til hovedstaden, for at afværge deres ødelæggelser på steder hvor de oprindeligt var hensat, eller ved en eller anden omstændighed henflyttet. Af disse monumenter er nogle hensat i nicherne i Rundetårns sneglegang hvor mange mennesker hver dag vandrer forbi dem. Men kun få oldkyndige værdiger dem et øjekast da de allerfleste ikke kender deres betydning i den danske historie, heller ikke de minder der knytter sig til dem. Det ville derfor i en tid da almenhedens oplivelse er i alle folks munde, være ret fortjenstligt om en eller anden sagkyndig ville besørge en populær beskrivelse over disse oldtidsminder og med en kernefuld, men kortfattet ekstrakt af de derhørende sager eller historiske fakta. Når en sådan blev solgt for en billig pris, ville den uden tvivl være meget velkommen for mange danske såvel som for fremmede, hvoraf årligt en stor mængde besøger tårnet som en af hovedstadens seværdigheder. Omkostningerne ville i sandhed snart og rundelig blive dækket.
 
(Politivennen nr. 1054, Løverdagen, den 12de Marts 1836. Side 173)

Erklæring til Klokkeren ved Frue Kirke, hrr' Kammerraad Hansen.

I et stykke i Politivennen nr. 1041 for forrige år med titlen "Klokker-Forsømmelse" ankes over forsømmelse i en gravs gravning på Assistenskirkegården. En forsømmelse der i nævnte stykke er tilskrevet klokkeren ved Frue Kirke, hr. kammerråd Hansen. Da jeg imidlertid senere er kommet til kundskab om at nævnte hr. kammerråd Hansen er uskyldig med hensyn til det påankede, idet han til det pågældende ligs begravelse har truffet de sædvanlige foranstaltninger, så har jeg troet til berigtigelse af det stykke, for så vidt som den påankede forsømmelse deri er tilskrevet hr. kammerråden at burde offentliggøre sådant. 

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 1054, Løverdagen, den 12e Marts 1836. Side 172)

Redakteurens Anmærkning.

Debatten startede i nr. 1041, den 12. december 1835, s. 824-826. Klokkeren svarede i nr. 1042, den 19 december 1835, s. 841-844). Klagerens gensvar kom i nr. 1043, den 26 december 1835, s. 853-855.