20 februar 2017

Philosophgangen.

Mens de fleste slamkister her i staden har fået en forandret og forbedret indretning, har man ganske og aldeles undladt at give en af byens største og ældre vandafløbskanaler en lignende forbedring. I Filosofgangen har i århundreder været en sådan åbentstående indretning der er til megen vansir for den ældgamle filosof som med stoisk tålmodighed i den lange række af år har indåndet dens pestagtige dunster og set på de mangfoldige gennem denne kanalflydende uhumskheder. De omkringboende hus- og gårdejere har længe sukkende ventet at man dog engang ville befri dem fra denne fæle, gabende og stinkende kloak, men det er altid blevet skuffede i dette håb. Betragter man hele anlægget lige fra tværbrættet ved Løngangsstræde til den ophøjede, halsbrækkende stenbro, da vil man finde alt i så skøn orden at der er megen grund til tvivl om at man befinder sig i en smuk hoved- og residensstad.

Det er i øvrigt at undres over at ikke flere børn er styrtede i denne kloak og der har brækket arme og ben.

Rigtig nok faldt 2 børn søndag den 6. dennes ned i denne pestgrav, dog fik de ingen skade på lemmerne, de slap med skrækken og med de tilsølede klæder. Men det er ikke afgjort at alle kan slippe så heldigt.

Dersom det altså ikke er muligt ganske at bortskaffe denne højst væmmelige kanal, burde man dog sørge for at forebygge at hverken børn eller nogen af de mange aldrende mennesker der dagligt besøger dette sted, kan komme til skade ved at styrte ned i den, hvilket kan ske ved at dække den med forsvarlige brædder. Men derved bør ikke tøves til barnet er druknet.

Filosofgangens øvrige hårde trang overlades til brolægningsvæsnets gunstige forsorg.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 549-551)

19 februar 2017

Anmodning til Hr. M. Tvermoes.

Ejeren af gæstgivergården på Rosengården, hr. M. Tvermoes har i sommer foretaget en hovedforandring ved gæsteværelserne og har herefter i flere aviser anbefalet gæstgiveriet. Hr. T. håber "at enhver rejsende nu vil findes sig tilfreds såvel med lokalet som med opvartningen, hvilken ligesom hidtil bestyres af den som gæstgiverinde så fordelagtigt bekendte madame K. Bentzen."

Med lokalet forudsat at kakkelovnene er frie for røg, er der næppe spørgsmål om at de rejsende vil finde sig tilfredsstillede. Men forinden hr. Tvermoes "håber" at det samme bliver tilfældet med opvartningen, er det absolut nødvendigt at mad. Bentzen bliver nøje underrettet om hvad der hører til en god opvartning. At de rejsende er vant til at få rene lagener på sengen foruden rent håndklæde, tøfler samt anden nødvendig bekvemmelighed. Og at derfor manglen af sådanne ting ikke kan anbefale gæstgiveriet. Også går det ikke vel an at lade gæsterne når de rejser ganske tidligt om morgenen, begive sig på vejen uden at kunne få te eller kaffe. For man kommer ikke let der igen hvor der ikke vises mere opmærksomhed. Mad. Bentzen er for øvrigt en meget skikkelig og fornuftig kone, og hun vil derfor næppe fortrydes over at hendes vært giver hende råd og vejledning til hendes eget bedste.

(Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534)

Rosengården set fra Kultorvet 2015. Tvermoes' gård (som altså ikke længere findes) lå på højre side længst væk, ved de røde murstenshuse bagest mod Fiolstræde. (Eget Foto)
 

Redacteurens Anmærkning

Gæstgiveriet i Tvermoesgård eksisterer ikke længere, det blev nedrevet i 1905. Adressen lå på det der i dag er Rosengården 12-14.

Debatten fortsatte det i Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554, "I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes.", Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568 "Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes" og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

18 februar 2017

Anmodning og Forslag til dHrr. Conditore og Trakteurer udenfor Porten.

Flere konditorer og traktører har foranstaltet at der i de pavilloner og traktørsteder der tilhører dem udenfor stadens porte og i de haver der ligger op til disse, nu og da på enkelte af disse steder endog dagligt høres harmonimusik. Ofte i forbindelse med en eller flere omrejsende sangeres stemmer. I hvor meget end de omtalte herrer derved har gjort sig fortjent til publikums påskønnelse, fordi vandreren der higer efter hvile og vederkvægelse hos dem finder endog så mere end han ventede - føde ikke alene for legemet, men også for ånden og hjertet - så tillader indsenderen af dette sig dog at fremsætte det ønske at de omtalte musici og sangere måtte blive godtgjort deres umage på en kunsten hvis repræsentanter disse personer på de ovenfor nævnte steder skulle være, mere værdig og for publikum mindre ubehagelig måde. 

Man anmoder derfor de herrer konditorer og traktører om for fremtiden at afskaffe den uskik at det personale der musicerer hos dem, går omkring med tallerken hos de tilstedeværende gæster der skønt det hedder sig at være frivilligt, dog for at undgå opsigt og at give anledning til andre ubehageligheder, mange gange nødtvungent må gribe i lommen og bidrage til at fylde tallerkenen for at kunne være uforstyrret den øvrige tid af de få øjeblikke der tilbringes på sådanne steder.

Langt bedre ville det uden tvivl være om betalingen for de varer der sælges på sådanne steder, forhøjedes med nogle få skilling over de sædvanlige priser for derved at tilvejebringe et passende lønningsfond for det fornødne musikpersonale. Herved ville sikkert alle parter vinde.

Publikum kunne i forstyrret ro og mag frit for alt besværligt overhæng, overlade sig til den nydelse som sind og legeme kræver. Musikpersonalet ville kunne gøre regning på en mere fast indtægt der nu ikke længere kom til at bero på ofre af en tilsyneladende eller virkelig godgørenhed, og det ville derved anspores til med fordoblet flid at stræbe efter publikums bifald. Og de herrer konditorer og traktører ville derved erhverve sig publikums forøgede yndest.

(Politivennen nr. 1128, Løverdagen, den 12te August 1837. Side 501-502)


Jomfruerne L. Swabe og D. Mejer var blandt de som underholdt med sang og musik på Vesterbro, her Rosenlund. Adresseavisen, 1. august 1837.

Paaligger det de Reisende at udføre Veiarbeide?

Hvilket tåbeligt spørgsmål! råber mange. Hvorledes kan den der rejser, med det samme udføre vejarbejde? Og hvorledes kan sådant kræves af den rejsende der betaler bompenge og iler med at komme til sin bestemmelse?

Hvad enten man nu anser det fremsatte spørgsmål for tåbeligt eller ikke, så er der dog til visse sandt at den rejsende ofte standses i at komme hurtigere frem til sit mål ved i små skridt som ved en ligprocession at måtte passere lange vejstrækninger man har belagt med små sten som til makademisering skal knuses af de passerede vogne. Ikke overalt betjener man sig af stenvogne eller stentromler til at knuse disse småsten der piner hestene og opholder de vejfarende. Men intet sted glemmer man ved store sten på siderne af vejen at tvinge de rejsende til at passere det tunge vejstykke for at yde deres skærv til denne knusning. Er dette altså andet end at benytte de rejsendes tid og deres befordringstøj til vejarbejde? Og kan dette kaldes fornuftigt og rimeligt?

(Politivennen nr. 1128, Løverdagen, den 12te August 1837. Side 499-500)

Til Dem, som skulde have Tilsyn med Springvandsrenderne udenfor Byen.

Man har nyligt ladet grøften ved Øster Alle som fører til Vibenshus, oprense og opgrave. Hvilket for så vidt må anses for meget prisværdigt. Men mon man her ikke har været alt for nærgående? Springvandsrenderne fra Lundehussøen som ligger langs med grøften, er nemlig på en meget betydelig strækning, skønsmæssig flere hundrede favne, blevet til dels og på sine steder næsten helt blottet for al bedækning. Formentlig må dette have til følge at renderne vil rådne længe før tiden. Men mon ikke også indtræffende frostvejr vil kunne gøre en meget stor skade? På sine steder ser det ud som om renderne endog forneden er berøvet en stor del af det jordlag hvorpå de skal hvile. Skulle dette være tilfældet, da er vist hastig hjælp fornøden hvis ikke renderne af den overliggende jordmasse skal tvinges ud af deres leje og ned i grøften på hvis side de nu hænger. 

"Springvandsrenderne fra Lundehussøen er blevet til dels og på sine steder næsten helt blottet for al bedækning" (Vandrende fra København. De var fremstillet af træ. Nationalmuseet.)

På Jagtvej tæt ved Vibenshus ligger en blottet arm af nævnte render tværs over grøften. Denne er næsten ganske rådnet op og har en så betydelig læk at der i grøften er et net lille springvand. Når de ansvarlige efterser om først omtalte render kan forblive liggende halvt bedækket som de nu forefindes, så er de i nærheden af dette sted og kan da måske ved samme lejlighed tage dette væld i øjesyn. Skulle det beholdes, kan det måske tjene til at frembringe en kunstig eng et eller andet sted i nærheden.

(Politivennen nr. 1128, Løverdagen, den 12te August 1837. Side 497-499)