Mens de fleste slamkister her i staden har fået en forandret og forbedret indretning, har man ganske og aldeles undladt at give en af byens største og ældre vandafløbskanaler en lignende forbedring. I Filosofgangen har i århundreder været en sådan åbentstående indretning der er til megen vansir for den ældgamle filosof som med stoisk tålmodighed i den lange række af år har indåndet dens pestagtige dunster og set på de mangfoldige gennem denne kanalflydende uhumskheder. De omkringboende hus- og gårdejere har længe sukkende ventet at man dog engang ville befri dem fra denne fæle, gabende og stinkende kloak, men det er altid blevet skuffede i dette håb. Betragter man hele anlægget lige fra tværbrættet ved Løngangsstræde til den ophøjede, halsbrækkende stenbro, da vil man finde alt i så skøn orden at der er megen grund til tvivl om at man befinder sig i en smuk hoved- og residensstad.
Det er i øvrigt at undres over at ikke flere børn er styrtede i denne kloak og der har brækket arme og ben.
Rigtig nok faldt 2 børn søndag den 6. dennes ned i denne pestgrav, dog fik de ingen skade på lemmerne, de slap med skrækken og med de tilsølede klæder. Men det er ikke afgjort at alle kan slippe så heldigt.
Dersom det altså ikke er muligt ganske at bortskaffe denne højst væmmelige kanal, burde man dog sørge for at forebygge at hverken børn eller nogen af de mange aldrende mennesker der dagligt besøger dette sted, kan komme til skade ved at styrte ned i den, hvilket kan ske ved at dække den med forsvarlige brædder. Men derved bør ikke tøves til barnet er druknet.
Filosofgangens øvrige hårde trang overlades til brolægningsvæsnets gunstige forsorg.
(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 549-551)
