Uorden i Rosenborg Hauge.

I torsdag aftes forefaldt adskillige pøbeluordner udenfor pavillonen i Kongens Have efter at den i offentlige blade bebudede musik var til ende der. Det var meget ubehageligt for publikum som forlod pavillonen, at blive modtaget af pøbelens hujen og at måtte trænge sig gennem en flok folk man nødig kommer i berøring med. Og ligeså harmeligt var det at se de der posterede militære blive fornærmet. Til forebyggelse af lignende uordener i fremtiden, hvis man oftere vil invitere publikum til dette sted i mørke aftner menes at hr. Firmenich burde indskærpes at oplyse gangen nærmest om pavillonen. For den hujende flok bestod kun - det er en fornøjelse at kunne sige det - af lyssky personer der kun opløfter deres røst i mørket.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 556)

Redacteurens Uvedkommende Anmærkning

Samme dag som dette foregik, meddelte Dagen om en helt anden begivenhed i havnen:

Fregatten Galathea, eller korvetten Galathea var fra 1831 del af den Kongelige Danske Marine. På Politivennens tid opererede den mest i bl.a. Middelhavet. Men 1845-47 blev den kendt gennem den første Galathea-ekspedition. I 1862 blev den solgt til Handelshuset Mohr & Kjær. Det var 42,2 meter langt, 10,2 meter bredt og havde en dybgang på 4,5 meter. 

Kommandørkaptajn M. Lütken er formentlig den senere kontreadmiral Magnus Lütken (1782-1847) der var far til den senere krigsminister 1863-1865 Otto Hans Lütken (1813–1883) under ministeriet Monrad, derefter ministeriet Bluhme II. Altså i krigen 1864.

I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes."

Motto: Misundt brød bliver også spist.

       _________________________

To virksomme, særdeles agtbare købmænd mødtes engang: Den ene som vi vil kalde H., var aldrende og havde ved virksomhed og et retskaffent forhold arbejdet sig op til chef for et af de rigeste og mest agtbare handelshuse. Den anden, som vil vil kalde A. var en ung, men virksom begynder i handelsfaget.

Deres samtale indledtes således:

H. Hvor går det?
A. Godt, men jeg har desværre for mange misundere.
H. Søg at vedligeholde dem! (Idet han klappede A på skulderen.)

Denne indledning synes meget træffende at passe mod den annonce. For misundelse forekommer tydeligt at lyse frem af dette inserat. Havde indsenderen haft en god hensigt, da ville han ikke have søgt at kaste skygge på madame Bentzens borgerlige færd. Han ville under fire øjne have gjort hende opmærksom om de mangler der fandtes ved gæstgiveriet. Men hvor langt fra det er at madame Bentzen fortjener bebrejdelse for manglende opmærksomhed mod det rejsende, derfor føres intet andet bevis end at hun i over tyve år på samme sted (i Tvermoes' gård) har bestyret gæstgiveriet. At hun har kunnet opdrage sine mange børn (hun har haft 16, hvoraf 6 lever) og betale enhver sit, og at gæstgiveriet altid er stærkt besøgt af rejsende.

Man må derfor anbefale madame Bentzen, fremdeles som hidtil at vise opmærksomhed for de rejsende og hun vil hverken mangle søgning eller misundere.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554)

Redacteurens Anmærkning

Debatten startede i Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534, med artiklen "Anmodning til Hr. M. Tvermoes." Herefter fortsatte det i Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568 "Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes" og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

Philosophgangen.

Mens de fleste slamkister her i staden har fået en forandret og forbedret indretning, har man ganske og aldeles undladt at give en af byens største og ældre vandafløbskanaler en lignende forbedring. I Filosofgangen har i århundreder været en sådan åbentstående indretning der er til megen vansir for den ældgamle filosof som med stoisk tålmodighed i den lange række af år har indåndet dens pestagtige dunster og set på de mangfoldige gennem denne kanalflydende uhumskheder. De omkringboende hus- og gårdejere har længe sukkende ventet at man dog engang ville befri dem fra denne fæle, gabende og stinkende kloak, men det er altid blevet skuffede i dette håb. Betragter man hele anlægget lige fra tværbrættet ved Løngangsstræde til den ophøjede, halsbrækkende stenbro, da vil man finde alt i så skøn orden at der er megen grund til tvivl om at man befinder sig i en smuk hoved- og residensstad.

Det er i øvrigt at undres over at ikke flere børn er styrtede i denne kloak og der har brækket arme og ben.

Rigtig nok faldt 2 børn søndag den 6. dennes ned i denne pestgrav, dog fik de ingen skade på lemmerne, de slap med skrækken og med de tilsølede klæder. Men det er ikke afgjort at alle kan slippe så heldigt.

Dersom det altså ikke er muligt ganske at bortskaffe denne højst væmmelige kanal, burde man dog sørge for at forebygge at hverken børn eller nogen af de mange aldrende mennesker der dagligt besøger dette sted, kan komme til skade ved at styrte ned i den, hvilket kan ske ved at dække den med forsvarlige brædder. Men derved bør ikke tøves til barnet er druknet.

Filosofgangens øvrige hårde trang overlades til brolægningsvæsnets gunstige forsorg.

(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 549-551)

Anmodning til Hr. M. Tvermoes.

Ejeren af gæstgivergården på Rosengården, hr. M. Tvermoes har i sommer foretaget en hovedforandring ved gæsteværelserne og har herefter i flere aviser anbefalet gæstgiveriet. Hr. T. håber "at enhver rejsende nu vil findes sig tilfreds såvel med lokalet som med opvartningen, hvilken ligesom hidtil bestyres af den som gæstgiverinde så fordelagtigt bekendte madame K. Bentzen."

Med lokalet forudsat at kakkelovnene er frie for røg, er der næppe spørgsmål om at de rejsende vil finde sig tilfredsstillede. Men forinden hr. Tvermoes "håber" at det samme bliver tilfældet med opvartningen, er det absolut nødvendigt at mad. Bentzen bliver nøje underrettet om hvad der hører til en god opvartning. At de rejsende er vant til at få rene lagener på sengen foruden rent håndklæde, tøfler samt anden nødvendig bekvemmelighed. Og at derfor manglen af sådanne ting ikke kan anbefale gæstgiveriet. Også går det ikke vel an at lade gæsterne når de rejser ganske tidligt om morgenen, begive sig på vejen uden at kunne få te eller kaffe. For man kommer ikke let der igen hvor der ikke vises mere opmærksomhed. Mad. Bentzen er for øvrigt en meget skikkelig og fornuftig kone, og hun vil derfor næppe fortrydes over at hendes vært giver hende råd og vejledning til hendes eget bedste.

(Politivennen nr. 1130, Løverdagen, den 26de August 1837. Side 533-534)

Rosengården set fra Kultorvet 2015. Tvermoes' gård (som altså ikke længere findes) lå på højre side længst væk, ved de røde murstenshuse bagest mod Fiolstræde. (Eget Foto)
 

Redacteurens Anmærkning

Gæstgiveriet i Tvermoesgård eksisterer ikke længere, det blev nedrevet i 1905. Adressen lå på det der i dag er Rosengården 12-14.

Debatten fortsatte det i Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 553-554, "I Anledning af den i Politievennen Nr. 1130 indrykkede "Anmodning til hr. Tvermoes.", Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568 "Til Publicum i Anledning af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes" og Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 568-569, "Fra Forfatteren af en "Anmodning til Hr. M. Tvermoes.".

Anmodning og Forslag til dHrr. Conditore og Trakteurer udenfor Porten.

Flere konditorer og traktører har foranstaltet at der i de pavilloner og traktørsteder der tilhører dem udenfor stadens porte og i de haver der ligger op til disse, nu og da på enkelte af disse steder endog dagligt høres harmonimusik. Ofte i forbindelse med en eller flere omrejsende sangeres stemmer. I hvor meget end de omtalte herrer derved har gjort sig fortjent til publikums påskønnelse, fordi vandreren der higer efter hvile og vederkvægelse hos dem finder endog så mere end han ventede - føde ikke alene for legemet, men også for ånden og hjertet - så tillader indsenderen af dette sig dog at fremsætte det ønske at de omtalte musici og sangere måtte blive godtgjort deres umage på en kunsten hvis repræsentanter disse personer på de ovenfor nævnte steder skulle være, mere værdig og for publikum mindre ubehagelig måde. 

Man anmoder derfor de herrer konditorer og traktører om for fremtiden at afskaffe den uskik at det personale der musicerer hos dem, går omkring med tallerken hos de tilstedeværende gæster der skønt det hedder sig at være frivilligt, dog for at undgå opsigt og at give anledning til andre ubehageligheder, mange gange nødtvungent må gribe i lommen og bidrage til at fylde tallerkenen for at kunne være uforstyrret den øvrige tid af de få øjeblikke der tilbringes på sådanne steder.

Langt bedre ville det uden tvivl være om betalingen for de varer der sælges på sådanne steder, forhøjedes med nogle få skilling over de sædvanlige priser for derved at tilvejebringe et passende lønningsfond for det fornødne musikpersonale. Herved ville sikkert alle parter vinde.

Publikum kunne i forstyrret ro og mag frit for alt besværligt overhæng, overlade sig til den nydelse som sind og legeme kræver. Musikpersonalet ville kunne gøre regning på en mere fast indtægt der nu ikke længere kom til at bero på ofre af en tilsyneladende eller virkelig godgørenhed, og det ville derved anspores til med fordoblet flid at stræbe efter publikums bifald. Og de herrer konditorer og traktører ville derved erhverve sig publikums forøgede yndest.

(Politivennen nr. 1128, Løverdagen, den 12te August 1837. Side 501-502)

Jomfruerne L. Swabe og D. Mejer var blandt de som underholdt med sang og musik på Vesterbro, her Rosenlund. Adresseavisen, 1. august 1837.