Endelig er det da kommet så vidt at det der i mands minde har fundet sted i de fleste kirker her i staden, nu også er blevet indført i Holmens Kirke, idet nemlig to bænke der i 4 til 5 søndage har været hensat til folks benyttelse. At hr. overgraveren skyldes særdeles megen tak derfor er lige så vist - som at den profit "der kommer sent" er bedre "end aldeles ingen"! - og at mange gamle og svage hvis lod det som oftest er på stående fod at høre prædiken, uden tvivl længe har næret det beskedne ønske at den overordentlige omsorg som vises de besøgende på Holmens Kirkegård her i byen ved at skaffe dem en så rig lejlighed til at sidde, på grund af de bænke der er hensat til behagelighed og nytte - også måtte strække sig til helligdommens indre hvor der vel ikke kan være 2 meninger om at det er langt ubehageligere at stå sammenstuvet blandt en masse mennesker, end at kunne gå omkring i den frie luft, selv om ikke et eneste sæde der blev nogen til del.
Tager man i øvrigt hensyn til at der netop i Holmens Kirke i de sidste tre år er bortlejet en så overordentlig mængde pladser - så turde det vel ikke synes urimeligt at håbe og vente at den kirke der Gud ved hvorfor således i indkomst favoriseres, frem for så mange andre kirker her i byen, hvor udmærkede prædikanter altid høres - også ville yde og afgive nogle flere frie siddepladser til dem der enten ikke har råd til at betale samme - eller ikke lyst til at binde sig til en udgift der af og til når folkemængden er stor, og man ikke kan komme ind fra korets side, ikke engang kan skaffe adgang til de betalte pladser, og til disse sidste har indsenderen især kunnet henregne sig.
Dernæst vil man henlede hr. overgraverens opmærksomhed og gode omhu til et sted på skibskirkegården udenfor Østerport der så overordentlig egner sig til ikke at blive så stedmoderligt behandlet - og det er den høj hvorunder så mange faldne helte hviler. Ville hr. overgraveren med høje vedkommendes tilladelse bekoste en bænk ovenpå samme, eller blot anbringe en af de på kirkegården værende bænke der - da tør man bestemt love at han selv kunne drage den reneste stille glæde deraf - for just fra det sted vil hans eget blik kunne dvæle, overskuende den plet hvor levningerne af de for ham dyrebare mænd hviler, der bidrog til hans nutids og fremtids held og lykke - mange ensomme vandrere ville da kunne takke ham for den frie ophøjede udsigt man siddende kunne nyde der.
(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 419-421)
Redacteurens Anmærkning.
Glæden varede dog kun kort. I Politivennen n. 1259, 15. februar 1840, s. 108-109 oplystes at bænkene nu var flyttet op i koret hvor ingen benyttede dem.
