Anke over Finlapperne.

Vi ved ikke så nøje om det finske folk i det hele taget er meget krigerisk stemt, men efter de finlappers natur som kommer til os, er man forpligtet til at antage det. Flere gange om aftenen, ja selv om natten, leverer de hinanden indbyrdes fejder, som da de som oftest foregår ombord på deres egne skibe, ganske passende kunne kaldes søbataljer.

Søndag nat det vil sige natten mellem søndag og mandag, fandt sådan en affære sted da klokken var omtrent 1. Den gok endogså så vidt at man fra skibene kastede hele favnestykker på den der forsamlede menneskemængde, hvoraf følgen var at en person blive skammeligt lemlæstet. Til sidst måtte den hidkaldte vagt med fældede bajonetter bestorme skibet hvorefter den natlige ro og stilhed igen blev oprettet. - Urostifterne der blev arresterede, venter deres fortjente straf. - Hvis sådanne optøjer gik for sig kun en sjælden gang, da kunne man se noget igennem fingre med dem, skønt deres voldsomme karakter vel ville forbyde det, men de foregår så hyppigt at et eksempel bør statueres.

(Politivennen nr. 1392. Løverdagen, den 3die September 1842. Side 581-582). 

Et Vink til Politiet.

Om aftenen så snart det er blevet mørkt, undertiden endog før, samler sig ved og på den opgang til Børsen der vender ud mod Christiansborg Slotsplads, en hel mængde fruentimmer af den allerlaveste slags. Deres hensigter er let at indse. - Det ville dog imidlertid være et i sandhed! sørgeligt tidernes tegn om den bygning der er et smukt minde om en dygtig konge, nu skulle give et bekvemt skjul for de laveste laster og nedværdiges til et tempel for ututgt og vellyst. Vi håber derfor også at et vink vil være tilstrækkeligt.

(Politivennen nr. 1391. Løverdagen, den 20de August 1842. Side 555-556). 

Om vore saakaldte Slaver.

Dagligt ser man en række af fanger eller såkaldte slaver vandre ud fra Stokhuset, ledsaget af en enkelt soldat for udenfor porten i glaciset at blive beskæftiget med offentligt arbejde eller med privat arbejde hos familier i forstæderne. Således har anmelderen fx tit og ofte set slaver gå ned fra en have ved Ægteskabsstien til vandet med vandkander for at øse vand i dem til havens vanding. Dette er af 3 grunde en uskik som det under anmelderen at politiet ikke er blevet opmærksom på, eller hvis det modsatte er tilfældet, ikke har fået afskaffet da klagen derover er mange år gammel. 

For det første er det en skam at domfældte forbrydere hvis stilling med hensyn til det daglige ophold i mange fattiges øjne er misundelsesværdig, skal have lov til at tage brødet af munden på vores almue der er trykket af næringssorger og tit arbejdsløse. For det andet er det en meget fortræffelig lejlighed for stokhusfangerne til at undslippe og anrette nye ulykker ved indbrud osv. på landet, hvorpå vi desværre! har alt for mange eksempler, hvorfor også nyligt ikke færre end 10 sådanne herrer er undveget fra offentligt arbejde, af hvilke om jeg mindes ret, kun fire endnu er pågrebet. For det tredje er det en meget trykkende byrde for kommunen eller statskassen, eller hvem det påligger at udrede pengene, at bekoste en eller flere soldater som påpassere for disse gripominusser. 

Man håber derfor at det dog endeligt en gang fra politiets, Fattigdirektionen og andre ansvarliges side gøres noget for at afskaffe denne ældgamle, oprørende og højst farlige uskik.

(Politivennen nr. 1390. Løverdagen, den 20de August 1842. Side 527-528). 

Redacteurens Anmærkning

Denne artikel fra "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende" fra 16. oktober 1843 rummer i al sin korthed en stor tragedie:

Den tidligere omtalte Fæstningsslave Niels Christian Schmidt, som ifjor med en Kniv saarede en Politibetjent, der vilde anholde ham, har nu gjort Ende paa sit eget Liv, idet han, der skulde straffes med Kat, fordi han igjen havde forsøgt at undvige, medens hans Kammerat modtog sin Straf skjar Halsen over paa sig. (Md)

Undvegne fæstningsslaver der blev pågrebet, så ofte ingen anden udvej end at tage deres eget liv. I dette tilfælde ved at skære halsen over på sig selv, med udsigten til at han ligesom sin kammerat blev straffet med kat. En lignende historie kunne læses i "Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling", 4. marts 1839:

En for nogen Tid siden fra Nyborg Fæstning undvegen Slave, Hans Christensen, der var paagreben i Horsens og dømt for Indbrud og Tyveri, har forleden Nat i Arresten paa en kunstig Maade qvalt sig ved Hjælp af sin Jernkjæde. (S. Bl.)

Om Stampemøllen i St. Pederstræde.

Indsenderen som bor lige for Stampemøllen i St. Pedersstræde og som har et meget svageligt helbred, kan ikke undlade at påanke at han hvilket i hans sygelige forfatning er meget hårdt og beklageligt, på grund af oven nævnte mølles stampen som finder sted både dag og nat, ja! endog om søndagen under prædikenen, hvilket ifølge vores love er helligbrøde og altså en strafbar handling, ikke har  haft lukket et øje i 14 dage og nætter. Han gør herved politidirektøren opmærksom på denne uskik og ønsker at det må påbydes ejeren ikke at stampe undtagen om dagen og kun på hverdagene.

(Politivennen nr. 1389, Løverdagen, den 13de August 1842. Side 522). 

Anmodning til Herr Lieutenant Carstensen.

Deres velbyrdighed har indlagt Dem så stor ære ved den smagfulde måde hvorpå de har vidst at underholde den københavnske almenhed ved Deres mesterligt arrangerede vauxhaller som De bestandig ved at forskønne mere og mere, at indsenderen ikke tager i betænkning ifølge mange af hans bekendtes begæring, at anmode deres velbyrdighed om ved næste vauxhall (i efteråret) at forhøje nydelsen ved at lade opføre små vaudeviller i Kavalergangen.

(Politivennen nr. 1388, Løverdagen, den 6te August 1842. Side 502).