Uordener

Det er virkeligt et harmeligt syn når man passerer Frue Kirke at se de skoledrenge der udfører sangen for prædiken, under denne spiller klink på selve kirken. Det er let at se at denne leg eller dette spil ikke sjældent giver anledning til klammeri, hvorved forefalder skældsord og al slags usømmelige tale. Det ville derfor være ønskeligt om en af kirkens betjente engang imellem indfandt sig uden for kirken for at fjerne denne uorden.

(Politivennen nr. 1428. Løverdagen, den 11 Mai 1843. Side 303). 

Spørgsmaal.

Da opsynsmanden i et vist arbejdshus der tillige er stiftelse for gamle og svage personer af begge køn, holder så strengt på sin pligt at han dels forbyder de af byens folk der enten har en pårørende i denne stiftelse, eller som af medlidenhed vil forunde en eller anden af lemmerne et måltid mad, at komme ind i denne helligdom undtagen til bestemte tider, eller når nogen sender et barn derind, da er det endog sket at der er blevet lukket, og barnet har måttet forblive i arrest til at tiden på hvilken oplukningen finder sted, var for hånden. 

Tillige forbydes det lemmerne at komme ind, hvilket er højst urigtigt, da flere af disse har steder at gå på hvor de går lidt til hånde og hvor de har deres føde. I stiftelsen får de intet siden at bespisningen dette sted blev til mængdens tarv afskaffet. Det synes derfor underligt at man vil således indespærre fredelige gamle mennesker der skal ud i byen for at passe deres dont. Og må det i sandhed være hårdt for personer der har været i borgerlig stilling og på grund af det at han enten mangler borgmesterens yndest eller andre fornødne rekvisitter, må søge ly på sine gamle dage i et fattighus, ja da siger jeg det må være hårdt at blive holdt i et sådant fangenskab og at høre grovheder af en udannet og plump portner eller opsynsmand der kun har været vant til at prygle rekrutter. Det vil sige den tid de af sådanne karle behøver at modtage prygl. Da dette synes lidt temmelig umoralsk, tillader man sig at spørge de ansvarlige om det er med deres vilje at sådant sker og om det stemmer over ens med en god orden.

(Politivennen nr. 1427. Løverdagen, den 4de Mai 1843. Side 277-278). 

Redacteurens Anmærkning

Der kan fx være tale om Garnisons Arbejdshus, Holmens Sogns Arbejdshus og Bredgadens drengeskole, Vor Frue Sogns Arbejdshus eller Trinitatis Arbejdshus. Måske Ladegården.

Gade-Uorden paa Gl. Mønt.

Det er naturligvis glædeligt når man ser en mand med dristighed og kraft udvide sin næringsvej. Dog bør dette ikke ske på hans andre medborgeres bekostning eller være dem til gene. Hr. destillatør Lassen på Gammel Mønt har således efter forrige flyttedag anlagt et damp-brændevinsbrænderi i samme gade. I egenskab som brænderi kan dette vel ikke synes at genere gadens andre beboere, derimod foranlediger det et andet onde på hvilket vi tror med føje at burde henlede politiets opmærksomhed. Næsten hver formiddag er det smalle terræn udenfor brænderiet og hele gaden spærret af en mængde, ofte indtil 30 vogne af hvilke en del er fyldt med kartofler, en anden del henter bærme. Herved opstår en stor uorden da vognene holder i to rækker i gaden, ja endog i de tilstødende gader. Den ene vogn der kører ind i gården, støder på den anden der kører ud. Kuskene, bønder og amagere bander og støjer, kommer i håndgemæng hvilket hører til den daglige orden. Og andre hr. Lassens affærer uvedkommende vogne, ja endog postvogne, formår ikke at trænge igennem dette virvar af køretøjer.

At gaden således hver formiddag udelukkende er overladt til hr. Lassens frie rådighed, kan dens andre beboere imidlertid ikke være tjent med. For en sådan støj og uorden bortskrækker fredelige folk fra at bebo dette larmfulde terræn hvorved ejendommens besiddere lider tab. Rimeligheden synes således at tale for at det ikke blev tilladt entreprenørerne af sådanne anlæg at oprette disse i sådanne smalle gader som Gammel Mønt da det ikke kan forlanges at en stor del borgere skal fortrædiges fordi en enkelt sådan kan berige sig. Må imidlertid den hver formiddag stedfindende tummel, støj og slagsmål vedblive for remtiden, så kan dog gadespærringen forhindres ved at det indskærpes hr. Lassen at sørge for at vognene holder blot i en række og på en side af Gammel Mønt og de tilstødende gader.

(Politivennen nr. 1423. Løverdagen, den 7de April 1843. Side 220-221). 

Redacteurens Anmærkning.

Destillatør C. F. Lassen boede ifølge vejviseren i Gammel Mønt 252. Adressen blev 1906 dels indbefattet i komplekset 2008 Gammel Mønt 2-4/Grønnegade 1/Store Regnegade 2, dels udlagt til offentlig gade. Huset er altså for længst nedrevet.

En besynderlig Methode.

(Indsendt fra Helsingør.)

En vis skomagermester der i nogle år har været plaget af apopleksi eller lammelse og som på grund af det ikke kan flytte sig fra et sted til et andet uden hjælp, har allerede længe troet at kunne standse sine smerter ved at tyrannisere sine lærlinge. Han lider nemlig kun i underkroppen af denne svaghed, og kan da temmelig godt bruge arme og hænder. Når nu smerten med forandring af vejrliget eller på grund af alt for mange strabadser tager heftigt på, kalder han på en eller anden af drengene og lader dem opsøge et eller andet på gulvet. Og når han da har dem i fælden, tyranniserer han dem på det skammeligste ved at slå dem i hovedet med læste eller hvad der er for hånden. Da denne metode langt fra kan være rigtig, og da det ikke mindsker hans smerter, var det uden tvivl mest hensigtsmæssig at han lod den være.

(Politivennen nr. 1420. Løverdagen, den 17de Marts 1843. Side 165-166). 

Sudergade i Helsingør. Suder er et plattysk ord for ”skomager.” Og skomagere var der mange af her dengang gaden lå i udkanten af byen. Stanken fra garvningen af læder gjorde dem uønskede i bymidten. På Politivennens tid lå Sudergade dog inde i byen.

Om Runde-Taarn.

Det har ofte undret indsenderen at man af de mange luger i Rundetårn kun har anbragt vinduer i de allerøverste og ladet resten være åbne, såvel vinter som sommer, da her rigtig nok er en afskyelig træk og slud både for dem der besøger Universitetsbiblioteket, og for dem der går op i tårnet for fornøjelses skyld. Da nogle lemmer og vinduer næppe ville medføre bekostning, der kan opveje den nytte, de ville forårsage, håber man at vedkommende vil tage dette under betænkning. Kom der sirlige vinduer i disse lugehuller som kun forviser de rustne jernstænger, ville Christian 4.s kæmpetårn blive forskønnet fremfor det er.

(Politivennen nr. 1419. Løverdagen, den 10de Marts 1843. Side 159). 

Redacteurens Anmærkning.

Rundetårn blev omtrent på samme tid stedet hvor man iagttog en komet, ifølge Kjøbenhavnsposten, den 28. marts 1843:

Iaftes var hele Rundetaarn festlig oplyst i Anledning af den omtalte store Comethale, om hvis Ankomst vore Observateurer imidlertid først skulle være blevne underrettede ved Posten fra Hamborg igaar Morges. Den viste sig her i aftes dog ikke længer saa tydeligt som man havde ønsket, og D. M. Kongen og Dronningen, som havde isinde at iagttage den, opsatte derfor deres forventede Besøg paa Rundetaarn. Forresten har man nu overalt i Tydskland, Frankrig og England opdaget dens Hoved, saa at enhver Tvivl er hævet om det virkelig skulde være en Comet, eller blot Halen af en Comet, der løb ene omkring. Det nu over Horizonten opstigende Hoved viser sig som en i Forhold kun ubetydelig mat Taageplet, medens Halen strækker sig hen over næsten en Fjerdedel af Himmelen; en Længde, som ikke nogen Comethale har havt siden den af Keppler opserverede i Aaret 1618, - samme Aar som Tredieveaarskrigen begyndte. - Den bevæger sig, ifølge Gruithusens Beretning, fra Stjernebilledet "Orion" henimod "Haren" og "det brandenborgske Scepter", og antages at ville forblive synlig endnu i længere Tid, hvorhos det ikke bør forglemmes, at den skal være temmelig nær Jorden.

Kometen omtales ofte som "den store komet fra 1843" og "den store marts-komet", officielt med det mere kedelige navn C/1843 D1. Den blev først observeret i februar 1843, passerede tættest på Jorden den 6. marts og blev sidst set den 19. april 1843. Rundetårn omtaltes bl.a. i Kiøbenhavnsposten 30. maj 1844:

De Udkigsposter, som i disse Dage have været udstillede paa Nikolay- og Runde-Taarn for itide at opdage Keiseren af Ruslands forventede Ankomst, kunne nu rolig trækkes tilbage, da der idag med Posten er kommen Efterretnng om den russiske Majestæts uventede Ankomst til Berlin den 26de dennes, hvorfra han allerede igjen var reist videre til Brunsvig.