Kiøbenhavns Gaders Navne og Oprindelse til nogle af deres Navne. (Efterskrift til Politivennen).

I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger udkom den 18. oktober og 22. november 1762 fortegnelser over de københavnske gader og deres navne. Den 26. november udkom et tillæg med torve og broer. I 1761 var admiral Gieddes kort udkommet (se Stadsarkivet).

Byen blev opdelt i København, Ny København (alle de Gader, som ligger i Friderichsholm, førhen kaldet Kalleboderne), Christianshavn og Nyboder. Denne opdeling kendes af de færreste i dag, så for overskuelighedens skyld er artiklerne flettet sammen. Ligeledes er alfabetiseringen rettet til efter nutidens forhold. 

Bemærk at flere gader ikke længere eksisterer, eller har ændret navn senere. De gader hvis navne ikke længere findes i dag, har fået bagvedstillet [navn]. Desuden vil man lede forgæves efter gader som endnu ikke var anlagt, fx Kronprinsessegade.

Kiøbenhavns Gaders Navne og oprindelse til nogle af deres navne.

Academiegaden [Fredericiagade, del af]. Deri er Cadet-Academiets Vestre Side og dets Indgang: samme Huus har været et Opera-Huus, og blev bygget efterat det forrige paa Amalienborg var afbrændt.

Adelgaden. Derudi findes en Garver-Fabriqve.

Admiralgaden. Har sluttelig sit Navn af den Admiral, som var Præses over og tillige boede i de da nye opbyggede Skipper-Boder.

Amagergade (store). Amagergade (lille). Disse har deres Navne af Amager, som de ligger nærmest.

Amager-Torv. Er tilforn blevet kaldet Fiske-Torvet, men siden faaet Navn af Amagerne, som der holder Torv, saa vel som Hosekræmmere, Spekhøkere, og Havekoner, eller de, der handler med Have-Frugter.

Amaliegaden. Ligger i Nye Friderichsstad, og har faaet dette som et Ihukommelses Navn af det forrige paa denne Plads staaende merkværdige Plads og Opera-Huus.

Amaliestrædet. 

Annagaden (Sancte). Derudi er Garnisonens eller Zebaoths Kirkes Østre og Søndre Side, og dens Spøyte-Huus, den saa kaldede Kruses Heste- eller Malt-Mølle, og det Østre Fløy af Qvæsthuset. 

Annagade (Sancte). [Christianshavn]

Anthoni-strædet. Har sit Navn af St. Anthoni Kloster. som der skal have staaet

Badstuestrædet. Har tilforn heet Vanbestrædet. 

Bag Børsen [Slotsholmsgade]. Her findes Slotsholm, hvor det Kongelige Mahle-Væks Contoir, og den Kongelige Skræder Sahl holdes! desuden Posthuset, hvor tillige Commissariatet og Oeconomle-Commerce-Collegim holdes ; samt Canclliet, det Islandske og Finmarkske Compagnie, Grev Lærkes Hotel, og det saa kaldede Salt-Compagme.

Bagerens Gang, Er lukt i den Søndre Ende.

Bakkegaden. Den kaldes og Kaalhovedgaden, eller paa Balken. Dette er den høyeste Grund i hele Staden.

Biørnsholm. Regnes og til Christianshavn. Sammesteds findes vel en Gade eller Længde, men uden Navn. Der holdes det Octroyerede Handels Compagnies Contoir. Biørnsholm er ellers deelt i Wilders Plads og Skibs- og Prambygger-Plads, Handels-Compagniets Skibsverfts Plads, og det Grønlandske Compagnies Plads, hvor Tran-Kaageriet er.

Biørnsholms-Broe. Er anlagt I7Z4/ allene til Pladsens Passage fra Christianshavn. Den er ikkun anlagt paa Pæle, og kand aabnes.

Borgergaden.

Bolhuus-gaden. Er saa kaldet af det der for staaende Boldhuus, da den store Have med den i Historien omtalte store Ring-Rende-Muur var paa det Sted, hvor Kong Christian den Fierde Anno 1647 lod anlegge Skipperboderne paa samme Maade, som de gamle Nyeboders Huse ere bygte, og efter den Tid blev Boldhuset bygt ved Slottet norden for det gamle Ridehuus og Ridebanen, som altsammen blev nedrevet 1738.

Broleggerstrædet. Formodentlig saaledes kaldet af Brolegger Lavets Samlings Sted i denne Gade.

Store Brøndstrædet. og Lille Brøndstrædet. Tvende gader som har deres Navne af en i fordum Tid der værende Brønd. De udgiorde begge en Vinkel indtil Branden 1728, og da var der ikke nogen Aabning til Gotthers-Gaden. I Brøndstrædet har Sieleboderne nu Udgang.

Baadsmandsgangen. Kaldes saaledes af de der boende Fiskere.

Store Cannikestrædet, er kaldet saa for 250 Aar siden, da der boede Frue Kirkes Canniker og Prælater. 

Christenbernikowstrædet. Har sit Navn af en af den her i Riget florerende adelige Bernikowske Familie, som enten i samme Stræde har ejet de fleste Huuse, eller været Prior eller Forstander i det i fordum Tid paa Hiørnet af samme Stræde liggende Kloster. 

Christianshavns-Torv. Er en viid Plads, som fører Navn af Torv, og er vel dertil inddeelt, men der ikke nogen Tid holdet noget ret Torv. Ud til Christianshavns Torv vender Bomhusets Vestre Side og dets Kirke.

Clareboderne. Saa kaldet af det der i gamle Dage staaende St. Clara Kloster. 

Clofter-Stræde. Har sit Navn af det der forhen beliggende Graabrødre Kloster. I dette Stræde har Bryggers Lavshuus sin Indgang paa dets Vestre Side.

Compagniestrædet. 

Diderich Badskiers Gang. Har sluttelig sit Navn af en Barberer, som har haft dette Navn. 

Dronningens brede Gade [også Norgesgade, nu Bredgade]. Derudtil vender det Vestre Fløy af Garnisons Kirkegaard, og dens Fattige-Skole, Salig Hr. Berkentins Hotel, item Desmercier- og den Engelske Envoyes Hr. Titleys Vaaninger, og et Sukker-Raffinaderie.

Dronningensgade.

Dronningens Tværgade. Derudi ligger Abel Cathrines Siele-Boder eller Pleye-Huus, det Venstre Fløy af det Laurvigske Hotel og dets Indgang, og det Østre Fløy af Desmercieres Gaard. Tvergaden er lukt i den nordre Ende mod Rosenborgs Have.

Dybensgade. Har formodentlig varet det laveste eller dybeste Sted i alle Skipperboderne, og måske været en Park i den der før værende Have. For nogle Aar siden saae man et Brædt over en Der der i Gaden, som kaldtes Dybet, men nu er det nedtaget. Denne Gade er lukt i den Østre ende.

Endeløsstrædet. Var for Branden 1728. lukt i den Nordre Ende.

Faregaden. Fik sit Navn af den Fare, der var paa Færde Stormens Dag. Andre skriver Farvergaden, og vil man, at den har faaet sit Navn af de ved det der førhen værende Vand anlagte Farverier. Saaledes kaldet af den der værende Kongelige Farvergaard, som siden 1666 blev kaldet store Wartow, og har der sin rette Indgang. 

Fiolstrædet (store) , Fiolstrædet (lille). I det sidste er Frue Kirkes Østre Ende, og 3 Professor-Gaarde. 

Fisker-Torvet. Holdes ved Gammelstrand fra Høybroe til Pram-Contoiret, hvor der daglig sælges alle Slags Fersk- og Saltvands Fiske, baade levende og døde.

Fortunstrædet. 

Friderichsborggaden. 

Friderichsgade. Ligger i nye Friderichsstad. Deri ligger de tvende Botaniske Haver, det prægtige Friderichs Hospitals Østre Side, hvor Fri-Jordemoderiet nu holdes for de saa kaldede Hittebørn, og er desuden mange prægtige Gaarde derudi at see. 

Friderichsstads Torv [Amalienborg Slotsplads]. Paa dette Torv er Fundamentet lagt til den Kongelige Statue. Sammesteds seer man Brocksdorffs, Levetzows, Moltkes, og Schacks prægtige Palaier. 

Store Færgestrædet (store). Færgestrædet (lille). Før Høybroe blev bygget, var lige ud for, et Færgested over Stranden til Slotsholmen. Saaledes kaldet af et Færgested, som førhen var ved Enden af samme Gader over Vandet til Slotsholmen. 

Gammel Holms Broe. Er ligeledes allene anlagt for Holmens Passage.

Gammel-Torv. Er efter sit Navn det ældste Torv her i Staden, hvor Bønderne fra Landet falholder alle Slags Sæd, Frugt, og Føde-Vahre, samt levende Fieder-Creaturer. Paa dette gammel Torv staaer den smukke Fontaine eller Springvand, og ud til samme vender den forreste eller Nordre Side af Stadens Raadhuus, hvor og Borger- og Brand-Vagten holdes.

Gammel Myndt. 

Gammel Strand.

Giertruds Stræde (Sancte). Saaledes kaldet af det der før værende Kloster eller Pleye-Huus, som blev stiftet af en Giertrud, der blev kaldet sancte, da hun blev sat paa Helgenes Liste. 

Gotthersgaden. Her er den Østre Side af Reformeert Kirke, og dens Sprøytehuus, saa og den lange Rosenborg-Have Muur. Den Vestre Side af Gotthersgaden hører allene til gammel Kiøbenhavn. Den Østre Side hører til Nye Kiøbenhavn.

Store Grønnegade. Her har Snedkerne deres selveyende Lavshuus.

Lille Grønnegade. Kaldes ellers Nye Adelgaden.

Graabrødre-Torv eller Uhlfelds plads. Har sit Navn af et Franciscaner-Kloster, som i fordum Tid har staaet paa en Deel af dets Grund, og som gemeenlig kaldtes Graabrødre-Kloster; men nu kaldes det Uhlfelds-Plads af den paa samme Plads opreyste Skamstøtte eller Steen, hvortil Oprindelsen af Historien er bekiendt. Paa dette Torv falholder Sviin-Slagterne, Fiskebløderne, gamle Klæde-Handlere, Pottemagere og Hørheglere deres Vahre.

Grønland. Var en viid øde Plads ved Øster-Port; men blev siden indtagen til et Høe- og Halm-Magasin; og da Tømmer-Pladsene 1749 skulde fløttes, blev der ad interim anlagt Tømmer-Pladse. Siden er en Deel deraf bleven bebygget med nye Huse til Nyeboders Udvidelse.

Gaasegaden. 

Halmstrædet. 

Halm-Torvet. Holdes paa Vester-Voldgade ved Vester-Port. (See Voldgaden.)

Store Helligeistesttrædet. 

Lille Helliggeistesstrædet [Niels Hemmingsensgade]. I det sidste er Heliiggeistes Kirkes Østre Ende, og i Kirkegaards-Muren ere 26 murede Lærrets Boder.

Helsingørsgaden. 

Hinrich Führens Gang. 

Holmens-Broe. Over den gaaer man fra Byen til Slotspladsen, og den har uden Tvivl faaet sit Navn deraf, fordi den ligger nærmest ved Holmen. Det er en sterk Broe, og har fire af Qvaderstcen opmurede Piller at hvile paa. Den kand og vindes op. Kong Friderich den Fierde lod den forbedre og udzire med Steen-Postamenter.

Holmens Kanal. Her sindes Geheime Raad og Ober Krigs-Secretair Holsteins Gaard.

Høybrostrædet. Her i er Svane-Apotheket, som holdes for det første her i Staden anlagde Apothek.

Hyskenstrædet, tilforn kaldet Hauschen Straat (det er Gaden med de smaa Huse) dette Navn fik den af de Tydske Pebersvenne i deres plattydske Sprog: de gav den dette Navn efter deres Smaahuse, men Danskene kaldte det Tydskenes Gade. Saaledes kaldet af de Tydske Peber-Svenne, som havde deres Huse der, og af dem selv kaldtes Häuschener, Häuschen Straat, men af de Danske Tydskernes Gade, da efterhaanden det Navn Häuschen-Straat er blevet til Hydsken-Stræde.

Peder Hvidfeldtsstrædet. 

Hummergaden. Det der før værende Søe-Academie, beboes nu af Navigations-Directeuren. Den er lukt i den Østre Ende.

Hvelvingestrædet, ved Nicolai Kirke. Derudtil vender Nicolai Kirkes Vestre Ende og Taarnet. Der findes og Nicolai Fattiges Skole og et Trykværk.

Høy-Broe. Er ligeledes en sterk Broe, som har tvende Grundmurede Bue-Hvelvinger at hvile paa. Den har tilforn været til at vinde op; men for nogle Aar siden blev den saaledes indrettet, som den nu er, for desto mageligere at kiøre over. Denne Bror er uden al Tvivl den ældste af alle Københavns Broer, og har givet sit Navn til Strædet, som ligger lige for den. Anno 1665 den 8 Martti blev det ved en Forordning strængelig forbudet Amagerne at kiøre over denne Broe med deres Vogne.

Integaden. 

Jørgens Stræde (Sanct). Her staaer et Huus, som i fordum Tid har været et Kloster.

Kaalhovedgaden. See Bakkegaden.

Kanike Stræde (store), Kanike Stræde (lille). Har deres Navne af Frue Kirkes Kaniker og Prælater, som for 250 Aar siden beboede samme Stræder. Ud til Store Kanike-Stræde vender Frue Kirkes Nordre Side, og dens Spøytchuus, Studii-Gaarden, og Communitetet, Regensens Søndre Side, Borchens og Ehlersens Collegier, samt 6 Professor Gaarde.

Kattesundet. Saaledes kaldet, fordi her har tilforn været en Fiord, og Vandets Indløb, kaldet Kattesund, et Navn som ved Flensborg, Colding etc. gives de Vande, hvor man kaster Katte, eller andre deslige døde Aadseler udi. Derudi er nu Stadens Avlsgaard. Kattesundet, har sit Navn af at her har før været en Fjord, Vig eller Lade-Søehavn, kaldet Kattesund. Et Navn som ved Flensborg, Kolding, etc. gives de Vande; hvor man kaster Katter elier andre Creaturers døde Aadsler. 

Keysergaden.

Store Kiøbmagergaden, Lille Kiøbmagergaden, tilforn kaldet Kiødmangerboden eller Kiødmangerstrædet for 300 Aar siden, den er kaldet Kiødmagergaden for omtrent 200 Aar siden og længe derefter, deraf at der var Slagterboder, hvor Kiød blev solgt, siden da Slagterboderne bleve flyttede derfra, blev Ordet som man ikke mere forstod vandskabt til Kiøbmagergaden, har ellers allerforst heedt Biørnebroegaden: hvoraf dette Navn have sin Oprindelse vides ej, men synes at der maae have været en Broe, følgelig Vand i de alderældste Tider, hertil svarer dette, at i adskillige Documenter findes tegn til, at Vandet fra Pustervig, løb ned igiennem Landemerket, og at Østen for Trinitatis Kirke er fundet Broepæle og Bolværk. Man læser at i Kong Christopher den Tredies Tid Anno 1447, blev den Østre Plads af Pustervigs flade strand med stor Bekostning indpælet og opfyldt. Kiøbmagergaden (store), Kiøbmagergaden (lille). Kong Christian den Femte kalder den i et Brev Kiøbmandsgaden: men for. 300 Aar siden er den kaldet Kiødmager Boder, og længe derefter er den kalder Kiødmagergaden, eller Kiødmager-Strædet, fordi der var Slagterboder, hvor Kiød blev solgt. Allerførst er den kaldet Biørnebroegaden (see mere herom i No. 79). Paa Store Kiøbmager Gaden sees det rare Astronomiske Taarn, som almindelig kaldes det Runde Taarn, og den Vestre Ende af Trinitatis Kirke, Regentzens Østre Side, den Keyserlige Envoyes Grev Didrichsteins Vaaning, hvor og Indgangen er til det Catholske Capelle, den Russiske Keyserlige Envoyes Baron Korffs Bagning, det Grevelige Reventlansic Hotel, og den såå kaldede Marschall-Gaard, Elephant- eller Hoff Apothechet, det Anatomiske Collegium, Adresse-Contoiret, hvor og det Norske Glas-Magasin er, tæt derved Cattun-Magasinet og en Strømpe-Fabriqve, Uhr-Fabriqven og Bagernes selveyende Lavshuus, samt en Boglade, og det Berlingske Bogtrykkerie. I den saa kaldede David Skolemesters Gaard, hvor de beste og fleste Hyre-Kudske-Vogne haves, har i forrige Tider været en Gade, kaldet lille St. Anne Gade.

Store Kirkestrædet. Derudtil vender Nicolai Kirkes Nordre Side.

Lille Kirkestrædet. Derudtil vender Hvælvingen og Nicolai Taarn

Kirkestrædet (store). Kirkestrædet (lille) [Christianshavn].

Klareboderne. Klareboderne, har sit Navn af et Kloster som der i gamle dage har staaet, og have ført Navn af St. Clara, 

Knabrostrædet, bliver liden Tvivl det Stræde som for 350 Aar siden er kaldet Lætbrostrædet; thi det Navn Lætbroe, svarer til den Iiden Knagbroe, som lige ud for det Stræde gik over Canalen, som man gik over men var for svag at kiøre over, og derfor ved Enderne oq midt paa besadt med Knage til at hindre Kiørsel. Er for 350 Aar siden kaldet Letbroestrædet, hvilket Navn saa vel som det nu brugelige svarer til den liden Flydebroe, som laae lige udfor dette Stræde over Canalen, hvor man kunde gaae over til Trompettergangen paa Slotspladsen; men til at kiøre og ride over var den for svag, og for at hindre sligt, var den paa Enderne og i Midten besat med Knage. Den blev og foruden Letbroe kaldet Knagbroe og Rødebroe. Den blev borttaget noget før den store Ildebrand.

Knippels-Broe. Den kaldes og Christianshavns Broe. Den er vel ikkun bygget paa Pæle, men dog temmelig stæk, og oven paa Pælene broelagt. Den har og paa den Vestre Side tvende sterke Steenkister. Den kand vindes op. Den er bygget efterat Christianshavn paa Amager var bleven anlagt, for at skaffe Communication imellem disse Stæder, men hvoraf den har Knippel-Navnet, vides ikke.

Kokkegaden [Valkendorfsgade]. Er i en Vinkel, og gaaer omkring Helliggeistes Vestre og Nordre Side. Deri ligger Helliggeistes Spøytchuus, og dens Fattige Skoles Søndre Side.

Kongens Nye-Torv. Forhen kaldet Hallands Plads af Skaaningerne og Hallandsfahrerne, som i det der værende Vandløb, tværs over for denne Plads, som laae uden for Øster Port (see Østergade) kom til Baads herover, og der paa den Plan holdt Market eller Torv med deres Vahre, hvoraf Pladsen til denne Tid har beholdt sit Navn. Paa dette Kongens Nye-Torv seer man den rare Kong Christian den Femtes Statue til Hest. Charlottenborg-Slot, hvor der findes det Kongelige Skildre-, Bildthugger- og Bygnings-Academie, Naturalie-Cabinettet, Videnskabernes Selskabs Forsamlings-Sted, og det til Opfostrings-Huset oprettede Lotteries Træknings Sahl, med flere Kongelige Benaadninger. Der sees ogsaa Hovedvagten, Charlottenborgs Slotsvagt, hvor og Havn- clareer- Contoiret holdes, det Kongelige Gied- eller Støbe-Huus, det Danske Comoedie- og Opera-Huus, den gamle Güldenløves, nu Totts Gaard, saa vel som Grotz-Cantzler Holstes og Geheime-Raad Grams Gaarde, 5 publiqve Slagterboder, og den Franske Boglade. Paa dette Torv er Garnisionens Parade-Plads. NB. Den Østre Side af Kongens nye Torv hører til Nye Kiøbenhavn.

Kongensgade (lille). Her har Skipperne deres selveyende Lavshuus, hvor Søe-Retten og den Publiqve Navigations Skole holdes. Her er og Bagporten til Grev Ahlefeldts Gaard.

Kongensgade (store). Den kaldes og Nye Kongensgade. Derudi er Porcelain-Huset eller Steentøjs-Fabriqven, Commerce-Raad Damens rare store Klæde-Fabrique, Grev Laurwigs Jern-Magazin, et Sukker-Raffinaderie, og Skomagernes selveyende Lavshuus.

Kongensgade (store) [Wildersgade, Christianshavn]. Dertil regnes og den saa kaldede Sladder-Rekke, og derudi ligger det store Tøymanufactur, og et Sæbesyderie tilligemed nogle Pakhuse.

Kongensgade (lille) [Wildersgade, Christianshavn]. Dertil vender den Søndre Side af Friderichs Tydske Kirkes Kirkegaard, og i Gadens Vestre Ende er Indgangen til von Ostens Skibsverfs Plads.

Krudtmøllen (den gamle). Ligger Sønden ved Volden ned mod Qvintus, hvorved der findes tvende lange Huuse, som almindelig kaldes Krudtmøllen.

Landemerket. Dette har varet som Grændseskel og Landemerke imellem Landsbyen Serretsløv og Kiøbenhavn, førend der blev Volde og Graver om samme etc. deri er og Trinitatis Kirkes Nordre Længde, og dels Sprøyte-Huus.

Lange-Broe. Den gaaer fra Nye-Kiøbenhavn til Christianshavn over Vandet, hvor Østersøen flyder ind i Kalleboderne. Den er bygget paa Pæle, og bestaaer af bare Træ. Den er og til at vinde op, og er en Raritet for dens Længdes Skyld. 

Langebroegaden. Her findes det forrige Finmarkske Compagnies Pakhuus et Sukker-Raffinaderie og et Sæbe-Syderi.

Lars Biørns Strædet (store), Lars Biørns Strædet (lille). Disse Gader har deres Navne af en Borger, navnlig Lasse Biørnsen, som eyede en Gaard og Grund, Norden ved Vestergade, af hvilken hans Enke, som heed Sidse Anno 1479, gav en Part til St. Petri Kirke.

Lars Leystrædet. Herudtil vender St. Petri Kirkes Capelles Vestre Side og dens Kirkegaard; saa er og i samme Stræde St. Petri Hospital eller Pleye-Huus

Lavendelstrædet, det er uden tvivl dette Stræde der for 300 Aar siden heder Lasse Vinders Stræde; saa kaldet efter Lauritz Vinnere, som levede 1419, og var Raadmand i Kiøbenhavn., Tilforn kalder Lasse Hinders Strædet, efter Lauris Vindere, som levede Anno 1419 og var Raadmand i Kiøbenhavn.

Laxegaden, Er den mellemste Tvergade i Skipperboderne. I samme er Holmens Fattige Skole.

Læderstrædet. Her er de Tydske Jøders Synagoge, Nissegangens ene Ende og Kaabber-Magazinet.

Løngang Strædet. Deri er den nyebygte Wartow Kirke, og den Søndre Fløy af samme Wartovs Hospital.

Løvstrædet. 

Magstrædet. 

Mahlerens Gang. Er lukt i den Søndre Ende.

Mikkelbryggersgade. 

Gamle Myntergaden. har sit Navn af en Kongelig Myndt som der tilforn har været. Kaldes ellers gammel Myndt. Der har Skræderne deres selveyende Lavshuus. En Lak Fabriqve.

Nye Myntergaden, Kalves almindelig Myntergaden, efter den i gammel Tid der værende Myntergaard, som Myntmester Poul Fechten kivøte, og Anno 1590. anlagde det saa kaldede Hamborger Sielebode eller Hospital. Der er og den rette Indgang til de saa kaldede Brondstrædes Sieleboder.

Møllergaden.

Møllergaden [Christianshavn]. Derudi er Tapetzerie- og Kønrøgs-, samt Voxdugs-Fabriqven.

Naboløs. Der i Gaden var for Ildebranden 1728. ingen Indgang til noget Huus, uden allene de Sidehuse fra de andre Gader, som vendte derudtil, og deraf har den endnu sit Navn.

Nellekegangen. 

Nicolai Hvelving. 

Nissegangen. Holdes nu tillukket

Norges Gade. Derudi ligger den Østre Fløy af det Kongelige Cadet-Academie, den Vestre Side af det Kongelige Friderichs Hospital, med dets rare Apothek og Ting-Stue, Fundamentet til den prægtige Friderichsstads Kirke, den Kongelige Silke-Fabriqve, den lange Østre Længde af det Grev Laurwigske Hotel, saa vel som det Bernstorffske og Dehnske.

Nye Børs. Her er Banqvens Myndt anlagt, hvor det forrige Islandske Pakhuus var

Nyegade. Er anlagt efter Ildebranden, og deraf har sit Navn.

Nye Havn. Paa Charlottenborg-Siden er den Kongelige Myndt i den før værende Marschall-Gaard, og den lange Muur for gammel Holm, samt Indgangen til Skildre- Bildehugger- og Bygnings-Academiet. Alle Husene paa denne Side ere numereredt. Paa Byens Side er et Sukker-Raffinaderie. Hele Byens Side hører og til Nye Kiøbenhavn.

Nye-Holms Broer. Den ene, fra Toldboden til Nye-Holm, er en Flyde-Broe, ligger inden for Bommen, og flyder paa Vandet. Den anden, fra Qvintus til Nye-Holm, staar og paa Pæle, og begge ere allene anlagte for Holmens Passage Skyld.

Nye-Torv. Paa dette holder de Folk fra Valbye, Hvid- og Rød-Ovre Torv med slagtede og andre Føde-Vahre, saa vil som og Jern Kræmmnere. Herudtil vender  Raadhusets Søndre Side, hvor Bye-Tinget, Gield-Commissionen, Politie-Kammeret, og Brand-Cassens Contoir holdes. Her seer man det velindrettede Veysenhuus, hvor der før var et Ridderligt Academie, og 1712 af Kong Friderich den Fierde blev indrettet til en Krigsskole for Land-Cadetter, men 1720 forandret til et Veysenhuus, som i Ildebranden 1728 opbrændte med denne Deel af Byen, men siden igien er opbygget saaledes som det nu sees, hvor man midt i Bygningen seer Kirken; paa den Nordre Side det smukke Apotheck, og paa den Søndre Side Bogladen og dets Trykkerie. Paa den Vestre Side af Torvet staaer et Trøkverk med fire Poste.

Nørregade. Saaledes kaldet af Nørre Port, som fordum har staaet ved sammes Ende. Ud til denne Gade vender vor Frue Kirkes Vestre Ende og dens rare Taarn, St. Petri Kirkes Østre Ende og dens Spøyte-Huus, Communitetets Vestre Side, Bispe Gaarden, to Sukker-Raffinaderier, en Herbergeer-Gaard, og for nærværende Tid Stadens Auctions-Contoir, samt 28 Bryggergaarde.

Overgaden over Vandet. Der findes det nye Kongelige Opfostrings-Huus, den rette Indgang til Bornchnjet, Pibefabriqven, Appelbyes Skibsverft, og Reberbanen.

Overgaden neder Vandet. Der er det Kongelige Laboratorium med de derved værende Boliger for Søe-Artilleriet, det nye opbygte Tobaks-Magazin, og Børnehusets Sprøytehuus, samt en Deel Pakhuse.

Peder Hvidtfelds Stræde. Har sit Navn af en af de ældgamle Danste Adelige Familier, som enten har bygget eller eyet dette Stradc. I samme er det Østre Fløy af Frue Fattiges Skole.

Peder Madsens Gang. 

St. Peders Strædet. Har sit Navn af St. Petri Kirke, hvis Søndre Side vender derudtil, samt dens Fattiges Skole. I dette Stræde findes Walckendorffs Collegium, Budolphi Kloster eller Hospital, en Professor Gaard, og paa Hiørnet ud til Volden det Søndre Fløy af det Militairske Veysenhuus.

Pilestrædet, er for 300 Aar siden kaldet Pilegaard, item Pilegaards Strædet. 

Store Pistolstrædet. Er lukt i den Veste Ende

Lille Pistolstrædet. 

Prammandsgangen [Nedlagt og bebygget]. Er lukt i den Vestre Ende.

Prinzens-Broe. Kaldes ogsaa nye Printzens Broe, efter Gadens Navn, som den ligger for. Det er en sterk Broe, paa fire af steenmurede Piller; og den har ikke været lukket op, siden den nye Slots Broe er bygget. 

Prinsens Gade. 

Prinzens Gade. I Kalleboderne. Kaldes og Nye Kongens Gade. Der er det Castrupske Porcellain-Magazin, og det Stemplede Papiers-Contoir for nærværende Tid.

Prinzens Gade. Imellem Adelgaden og Borgergaden.

Prinzensgade [Prinsessegade, Christianshavn]. Der er det nye opbygte Pigebørns Opfostrings-Huus, som underholdes af dets høye Stifterinder.

Pustervig. Er lukt i den Østre Ende.

Qvæsthuusgaden. Eller Hovedet i Nye-Havn. Deri ligger Søe-Qvæsthusets Søndre Side, og dets rette Indgang, samt en stor renomeret KIæde-Fabriqve.

Raadhuusstrædet. Nye Friderichsberggaden. Samme fik sit første Navn, da det forrige nye Raadhuus blev bygget, og det andet Navn, efterat dette Stræde afbrændte Anno 1749, og blev bredere end førhen. Der holder det Musicalske Selskab sine Samlinger.

Regnegaden (store). Her er et Sæbesyderie anlagte Aar.

Regnegaden (lille) [Ny Østergade fra St. Regnegade til Chr. 9.'s gade]. Er lukt i den Nordre Ende.

Reverenzgaden [Laksegade, nu del af Kongens Nytorv]. Hiørnegaarden i samme har faaet Giestgiver-Frihed Anno 1760. 

Rigens Gade. Derudi findes det for nogle Aar siden opbygte Kongelige Manufactur, tilforn Guldhuset kaldet, hvor Vold-Haven ligger næst ved.

Rohdes Gang. Er lukt i den Nordre Ende. 

Rosenborggaden. I den er den Nordre Side af Reformeert Kirke.

Rosengaarden har sit Navn af Hr. Jens Rosengaard, som har ladet samme bygge. 

Røde-Broe. Er i forrige Tider bleven kaldet Vinde-Broe, men siden Snorre-Broe, fordi der stod ved hver Ende en Snorre, til at forhindre Riden og Kiøren derover, siden den ikkun var svag, og bygget af bare Bræder paa Pæle. Denne Broe er nok anlagt, da Kirken stod i Bygning, eller til Beqvemmelighed for dem, som boe paa denne Side af Vandet, og havde længer til Kirken. 

Silkegaden, har tillige med Silkehuset (de fattiges Convent-huus), sit Navn af Silkevævere, som der havde etableret sig. Denne Gade blev bygt i 1630, og altsaa 137 Aar gammel. Ud til denne Gade vender Silkehusets Nordre Fløy. Der er og de Nakskovske Portugies Jøders Synagoge. En Lak-Fabriqve. 

Skandsen. Der er den Kongelige Grynmølle, og nogle Pakhuse.

Skidenstrædet (store), Skidenstrædet (lille) [Krystalgade], saa kaldet, fordi der længe var et Gennemløb af det urene Vand og Dynd, ja ligesom en almindelig Afløbs Rende, der gik i Byens Graver førend disse tilligemed Nørre-Port blev lagt længere ud. Kaldes ellers Crystalstrædet. I store Skidenstræde er det Nordre Fløy af Regentzen, og det Søndre Fløy af Frue Fattiges Skole. Udtil lille Skidenstrædet vender den Nordre Side af den Botaniske eller Mediske Have.

Skiden-Torv. Kaldes og Kul-Torvet, Tørve- og Brænde-Torvet. Her falholder Bønderne fra Landet Træ-Kul, Tørv og Brænde.

Skindergaden. Der ligger den Latinske Skole, og Bryggers Lavshusets Nordre Side. I denne Gade er 11 Slagterboder.

Skoubogaden, har for 200 Aar siden hedet Skoebodernes Strædc, nemlig deraf at Skoemagerne har til Deels boet der i Gaden

Skouboderne. Der er et Sukker Raffinaderie.

Skouboegaden. Er for 200 Aar siden kaldet Skoebodernes Stræde, formedelst at Skomagerne har tildeels boet der i Gaden.

Sladder-Rekken. See Store Kongens Gade.

Slippen. [Landemærket ml. Aabenraa og Gothersgade]  

Slots-Broen. Er en prægtig af Marmor og Sandsteen opbygget Broe, som hviler paa 3 efter Bygningskunsten halvslagne Buer, med siirlige Steen-Gelænker 

Sluttergaden. Derudi er Stadens Arresthuus eller Slutteriet.

Smedens Gang. Er lukt i den Nordre Ende.

Snaregaden. Saaledes kaldet af Esbern Snare, en Broder af Biskop Absalon. Deri er et Sukker-Raffinaderie, og ud til samme vender den Nordre Side af Stadens Assistentz-Huus.

Sophiegaden (store), Sophiegaden (lille, [Nedlagt, B&W-grunden]). Har deres Navne af Dronning Sophia Amalia, Kong Christian ben Femtes Moder, som levede paa den Tid. I store Sophiegaden er et Uld-Sorteer- og Udsalgs-Magazin. 

Springgaden [Pilestræde fra Møntergade til Landemærket]. Deri ligger den Østre Side af Trinitatis Kirkegaard, og der er den bagerste Indgang til det Catholske Capelle.

Sqvaldergaarden [Nikolajgade]. Har mueliqt sit Navn af Sladder eller Sqvalder, ligesom Sladder-Rekken paa Christianshavn.

Steen-Broen. Den kaldes og Børnehuus-Broen, Er en meget sterk Broe, som er bygget paa Pæle, og overalt broelagt oven paa.

Steenkulgaden [del af Øster Voldgade]. Eller og Stokhuus-Længden.

Storm-Broen. Er bygt paa fire af Qvadersteen murede Piller; har stedse været til at vinde op, indtil i Aar da den blev forandret ved Reparation, og ikke mere er til at lukke op. Den har uden Tvivl faaet sit Navn af samme Anledning som Gaden. (See Stormgaden.) 

Stormgaden. Har sit Navn af den i Kiøbenhavns Beleyring 1658 lykkelig afslagne Storm. Deri ligger det Harborwiske Frue-Kloster, Grev Holsteins og Wygandt Michelbekkers Gaarde.

Stranden (gammel og nye). Gaaer omkring Canalen fra Holmens Broe til Blaa-Taarn, og findes der det Kongelige Pallais, Stadens Veyerhuus og Vragerbod; der er og 15 publiqve Slagter-Boder, Assistentz-Husets Søndre og Østre ender, Pram-Contoiret , Asseurance-Contoiret, det Færøiske Pakhuus, den Kongelige Materialgaard, Kræmmer-Compagniet, et Sukkerhuus, et Sæbe-Syderie, Nissegangens Østre Ende, Veyerhusets og Pramlavets Spøytehuse. Grev von Knuths, og Steenbukkens Gaard, samt to privilegerede Tracteur- eller Herberger-Gaarde.

Strandgaden. I den Vestre Ende, hvor først var Møllers Plads, blev siden et Saltverk anlagt, som derefter iglen med Pladsen blev skienket til at bygge den derpaa nu staaende Friderichs Tydske Kirke. Deri Gaden er og den Kongelige rare Docqve, som er anlagt i Klockers Canal: videre findes det Chinesiske og Ostindiske Compagnie der i Gaden, samt Wewers Skibsverfs Plads, Grev Reventlows Gaard, og de Hollandske Jøders Tobaks-Fabriqve. 

Strandstrædet (store), Strandstrædet (lille). Før Tømmerpladsene bleve opfyldte, gik Vandet til disse Gader, og deraf har de mueligt deres Navne.

Studiestrædet. Har sit Navn af Studii Gaarden. Deri ligger to Professor-Gaarde.

Størrestrædet [Holmens Kanal fra Nikolajgade til Ved Stranden]. Derudtil vender Holmens Kirkes Nordre Side og Indgang, saa og Admiralitetet, hvor Indgangen er til Bremer- eller Gammel Holm, og Holmens Skole. NB. Alle Husene paa Større Lægden ere numererede, og kaldes almindelig Ruinerne ved Holmens Kirke.

Svertegaden.

Sølvgaden. Derudtil gaaer den Østre Side af Rosenborgs Have, og i samme Gade ligger den privilegerede Skydebane, samt St. Annæ Kirkegaard.

Teilgaardsstrædet. 

Toldbodgaden. Derudi ligger den Søndre Fløy af Kruses Mølle.

Toldbodvejen [Esplanaden]. Bestaaer af lutter Baggaarde eller Haver paa den Nordre Side; og ved Toldboden findes tvende privilegerede Værtshuse, det ene Vin- og Herbergeer-Huus, det andet kaldet Brockens Bod.

Tornebuskegaden.

Torvegaden (store). Derudi ligger Eenhiørnings- Apothecket.

Torvegaden (lille). Derudi findes det Vestindiske Compagnie, og dets Skibsverfs Plads, det Kongelige Sukker-Raffinaderie, og den Vestre Side af det forhenværende Finmarkske Pakhuus.

Trompettergangen [Niels Hemmingsensgade].

Tugthuus-Porten (gammel) [del af Niels Hemmingsensgade]. Den hører nu med til lille Helliggeistes Strædet. Før Branden 1728 stod der en Port over hele Gaden, ligesom nu over Peder Madsens Gang. Paa Hiørnet af Tugthuusporten eller lille Helliggeistes Strædet ligger det Østre Fløy af Helliggeistes Fattiges Skole.

Ulkegaden [Holmensgade]. Der er den Østre Side af Nicolai Kirkegaards Muur 

Vandkikkergangen. Er lukt i den Søndre Ende.

Vandkunsten. Er egentlig ikke et Torv, men en stor Plads, der bliver brugt til Borgerskabets Vagt- eller Parade-Plads. NB. Vandkunstens Østre Side hører til Nye København.

Vandmølle-Stræde [del af Rådhusstræde]. 

Ved Slottet. Der ligger Proviantgaarden, og er tillige Kongens Vedhammer, Kunstkammeret, Bibliothecket, Tøyhuset og Tøy-huus Vagten, Berider-Boligerne, Kongl. Stald-Smedde, det Kongl Bryggerhuus, og tillige Enke-Dronningens Vedhammer.

Vestergade. Saa kaldet af Vesterport. I samme er fem Giestgivergaarde, nemlig Printzen, Skibet, Rosen, Viinkanden, og de 3 Hiorter.

Lille Vestergade. 

Vigantsgaden [Ny Vestergade], har sit Navn af en Kongelig Kieldermester Vigand, som byggede samme i Kong Christian den Femtes tid 

Store Vartovs eller Heiliggeistes Hospitals Vestre Side, Halm Torvet, Kiøge Herberg, det miilitairiske Veysenhuses Vestre Side, Fridrichsborger Herberge, Rosenborg Haves Nordre side, hvor dens Orangerie-Huus er, og Indgangen til Rosenborgs Slot, det Kongl. Vasterhuus og Stalden, St. Anna Kirkegaard, og Stokhuset, hvor Inqvisitionen og pinligt Forhør holdes.

Viingaardsstrædet, saa kaldet af en Slots Have; hvilken laae en Gaard kaldet Viingaarden, som kand være omtrent 235 Aar siden, see videre herom i disse Blade No. 8. Ud til samme Stræde vender Nicolai Kirkes Søndre Side, og dens Sprøytehuus. Der er og et Sukker-Raffinaderie.

Vimmelskaftet. Derudtil vender den Søndre Side af Helliggeistes Kirke.

Vognmagergaden. 

Voldgaden. Den deeles i Vestre, Østre og Nordre; men her regner man den rundt omkring Byen, fra Blaa-Taarn til Grønland. I samme findes det Blaa-Taarn, som er Hoffets og Landets Arresthuus, Veyen til de nye Tømmer-Pladse, det Kongl. Hof- og Halm-Magasin.

Voldgaden [Christianshavn]. NB. Ved vor Frelseres Kirkes Søndre Side er Langes Salpeterverk, og ved dens Nordre Side dens Spøytehuus og det Borgerlige Exerceerhuus. 

Vægterens Gang. Er lukt i den Nordre Ende.

Wygantsgade. Eller nye Vestergade. Derudi ligger det lange Fløy af det Kongelige Palais Søndre Side og i denne Gade har den Spanske Envoye sin Vaaning.

Østergade. Har sit Navn af Øster-Port, som i fordum Tid har staaet ved Enden af samme Gade. Derudi findes Salomon-Apotheek, Grev Ahlefelds, Grev Rabes, og Grevinde Schulins Gaarde, og tvende Gaarde, som har Viinhandler og Herberger-privilegier. Østergade; er kaldt for 300 Aar siden Østergaard, har muelig været en særdeles navnkundig Gaard uden for Øster Port ved Østergades Ende. 

Aabenraae. Fordi denne Gade, som en Kant eller Krog af Staden længst har staaet aaben, eller sildigere end Resten, er bleven befæstet med Muur og Vold, saa den havde allene et Plankeverk, er den anseet som en aaben Vraae eller Krog, og derfor har faaet det Navn Aabenraae, som er det samme som en aaben Vraae eller Krog. Har sit Navn af en aaben Vraa eller en Krog, da den Iængst har staaet aaben i Staden, førend den med Muur og Vold er bleven befæstiget. I denne Gade er den vestre Side af den Reformeerte Kirke, den Franske Ambassadeurs Hotel, en Fabriqve til at trykke Flonel, Sirzer etc.

NB. Der er vel og en Broe over til von Ostens Plads; men den er allene anlagt for Pladsens Beqvemmeligheds Skyld.

Til historieinteresserede, nedenfor en oversigt over hvilke gader der hørte til hvor:

Nye Kiøbenhavn: Adelgaven. Borgergaden. Dronningens Bredgade. Dronningens Tvergade, Gothersgaden. Helsingøergaden. Store Kongensgade. Norges Gade. Nyhavn. Prinsensgade. Qvæsthuus Gaden. Rigens Gade. Sølvgaden. Store Strandstrædet. Lille Strandstrædet. Toldbodvejen. 

Christianshavn. Amagergaden. St. Anna Gaden. Baadsmandsgaden. Caneelgaden. Dronningensgade. Store Kongensgade. Lille Kongensgade. Langbrogaden. Overgaden. Prinsens Gade. Sophia Gaden. Strandgaden. Store Torvegaden. Lille Torvegaden. 

Broer. Storm Broen. Kongens Broe. Nye printzens Broe. Lange Broe. Knippels Broe. Vinde Broe. Børnehuus Bro. Holmens Broe. 

Torve. Gammel Torv. Nye Torv. Amager Torv dette sidste har tilforn hedet Fisker-Torvet, men siden har faaet sit Navn af Amager, fordi det, førend Kiøbenhavn voxede til den Størrelse den nu har, blandt andre Stadens Torve laae Amager Land nærmest. Graabrødre Torv, har sit Navn af et Franciscaner Kloster, som i fordum Tid har staaet paa endeel af dets Grund, og som formetlig er kaldet Graabrødre Kloster, men nu Ulfeldts Plads af den derpaa opreyste Støtte, hvortil Oprindelsen enhver af Historierne er bekiendt. Kongens Torv, førhen Hallands Aas. Har sit Navn fra de Tider da der var et Vandløb tværs over denne Plads, og fordi Skaanske og Hollandske Bønder, som til Baads ankomme og landede lidt neden for, holdte her Marker med der Vare uden for Øster-Port, saa beholdt Pladsen Navnet Hallands Aas, ligesom Amagertorv af Amagerne. Fiske Torvet. Kul Torvet. Høe Torvet. Grønland. 

Gader i Nyeboder. Tulipan Længden. Elephandt Længden. Timiansgaden. Hare Gaden. Merians Gaden. Caneele Gaden. Hunde Længde. Krusemyndte Gaden. Ræve Gaden. Katte Gaden. Salvie Gaden. Eenhjørnings Gaden, Pindsvine Gaden. Balsom Gaden. Ulve Gaden. Kanine Længden. Kokke Gaden. Biørne Gaden. Skolemester Længden. Løve Gaden. Hunde Længde. Klerke Gaden. Hjorte Længden. 

Balsomgaden. Biørnegaden. Bryggerens Længde. Kaldes ellers og Canine-Længden paa Soelsiden. Den Vestre Side er Byens. Paa Hiørnet af samme længde og Borgergaden, er et Huus, som kaldes Pølen, hvor der formodentlig har været en stor Pøl i Førstnigen da Nyeboder bleve anlagte. 

Canine længden. Er paa den mørke Side Byens. 

Elendsdyrs Længden. Er bygget 1761. Elephantgaden. Kaldtes førhen Elephant-Længden; men da den Østre Side 1761. blev bygget til, kaldes den nu Gade. Eenhiørningsgaden.

Haregaden. Hiortelængden. Den Vestre Side Byens. Hoppens Længde. Den Vestre Side Byens. Hundelængden.

Kameelegaden. Kattegaden. Klerckegaden. Ellers og kaldet Klockegaden. Krusemyntegaden.

Leopardelængden. Bygt 1756. Løvegaden.

Meriansgaden.

Nyegaden. Denne Østre Længde er bygt 1756.

Pindsvinegaden.

Rosengaden. Rævegaden.

Salviegaden. Skolemesterlængden. Paa Hiørnet af samme Længde paa Soelsiden i Kongens Huus er Nye Boders Fattiges Skole. Den Vestre Side er Byens, og der er anlagt et Voxblegerie.

Tigergaden. Er bygt 1756. Timiansgaden. Tulipanlængden.

Ulvegaden.

NB. Imellem Løve- og Biørne-Gaden ligger Nyeboders Vagt- og Spøytehuus.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. november 1762).

Om Assistence-Kirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen).

Den 29de Octob. har Høy- og Velædle Magistraten her i Staden udgivet en Placat, hvorved giøres vitterligt: At efter Hs. Kongel. Majestæts derom ergangen allernaadigste Befalinger skal de her i Staden værende Assistence-Kirkegaarde afskaffes: til hvilken Ende andre i deres Sted ere indrettede uden for Stadens Nørreport, hvilke den 6te November blive indviede og strax tagne udi Brug , hvorefter ingen fleere Liig blive begravede udi de nu værende Assistence-Kirkegaarde. Og ellers er, angaaende Liigenes Begravelse og Betalningen for Jorden, med videre, giort følgende Anordning: 1) Ligene maa til Assistence-Kirkegaardene udføres , hvad Tiid paa Dagen Leyligheden tillader, naar det ikkun skeer imellem Klokken 9 om Formiddagen og Klokken 2 om Eftermiddagen. 2) Jords Paakastelse skeer af vedkommende Præster i det Huus, hvor Liget staaer, førend det til Assistence-Kirkegaarden udføres. 3) Til at tage Liiget af Huuset og sætte det i Liigvognen, skal, som hidtil, bruges Studenterne af Regenzen, eller andre, som efter Langenes Artikler og andre Anordninger, ere berettigede at bære Liig, og naar Liiget er indsadt udi Ligvognen, er Liigbærernes Forretning til Ende. 4) Til Kirken betales, for Jorden af et hvert Lig, som begraves udi Assistense-Kirkegaardene, nemlig: Af et fuldvoxen Liig, som er 15 Aar gammel og derover, 8 Mk. ; Af et halvvoxen Liig, som er under 15 til 5 Aar gammel, 6 Mark, og af et Barn, som er under 5 Aar gammel, 4 Mk.; dog naar Vedkommende ey formaae at betale fuldt, maa det være Kirke-Værgerne tilladt, ligesom hidtil, efter forordningen af 7de Nov. 1682 derudi at give Moderation. 5) Til Graveren betales for Graven paa Assistence-Kirkengaardene at kaste og igien tilkaste samt tillige for at besørge Liiget ved 4 Mænd taget af Ligvognen og nedsat udi Graven, af et fuldvoxent Lig 8 Mk. , af et halvvoxent 5 Mark. , og af et Barn 4 Mark; men om Vinteren fra 1 Nov. til sidste Aprilis, naar jorden er haard og frossen, betales en fierde Part meere. 6) For de Fattige Lig, som af Kirke- Patronerne forundes frie Jord, betales til Graveren for Graven at kaste og tilkaste, samt Liget at tage af Vognen og nedsætte i Graven, om Sommeren fra 1 May til ultimum October, 2 Mk. 8 sk. , og om Vinteren fra 1 Nov. til 1 May 3 Mk.; men for de fattige, som døe i Husene, og ey ere indskrevne i de Fattiges Tal, der efter Rescriptet af 6 Nov. 1739 nyder frie Kiste vedConvent-Huuset, betales intet. 7) For Ligvognen med Kudsk og Heste, betales Een Rdlr. af hvert Lig, for hvilket Jorden til Kirken betales; men ikkun 4 Mk: for de Lig, som nyde frie Jord; men for de, der, som meldt, nyde frie Kiste ved Convent-Huuset, betales intet. 8) Alle de ved Kirkerne her, Staden og paa Christianshavn værende Urte- og Kirkegaarde, skal herefter ansees uden Forskiel, og alle kaldes med det Navn Kirkegaard, og for Jorden i disse Klrkegaarde her i Staden at betales saaleedes: For et fuldvoxent Liig 6 Rdlr. 4 Mk. for et halvvoxent Lig 4 Rdlr. 2 Mk. 8 Skilling, og for er Barn 3 Rdlr. 2 Mk.; Men efter H6. Kongel. Majestæts allernaadigste Befaling, skal Bremmerholms Kirke og Skole forbeholdes deres Rettigheder fremdeeles, som førhen, efter Forordningen af 1682 og andre hidtil brugelige Vedtægter, i Henseende til Lig, som i dens Kirke og Urtegaarde begraves af de under Søe Etatens Jurisdiction sorterende Personer, samt de, efter Kirkens Privilegium, i dens Sogn boende og Kirken ellers til gørende Meenigheds-Lemmer; hvorimod Bremmerholms Kirke paa sin Side ikke maa modtage noget Lig til Begravelse, som henhører til nogen af Byens Kirke Sogne, med mindre de tilforn paa Holmens Urte- eller Kirkegaarde havde Gravsted; i hvilket Tilfælde de skal betale efter foranførte Taxt, som er lagt paa Kirkegaards Jordene; ligesom og Stadens Kirker paa sin Side ikke maa imodtage noget Lig til Begravelse af de under Søe-Etats Jurisdiclion sorterende Personer, samt de, efter kirkens P rivilelegium, i dens Sogn boende og Kirken ellers tilhørende Meenighedens-Lemmer, med mindre nogen af dem ligeleedes havde Gravsted paa Stadens Kirkegaarde. Hvilken indbyrdes Afhold fra ey at begrave Uberettigede, Kirkerne have at holde sig ubrødelige efterretlige; Og skal alt Underslæb erstattes af dem, som Graven til uberettiget Lig haver anviist, faa og tillige erlæggee Mulct af samme Summa, forurettede Kirke til Fordeel. Paa samme Maade skal og forholdes, i Henseende til Garnisons eller den herre Zebaoths Kirke; dog for at forekomme alle disputer i Fremtiden, havee Hs. Kongelige Majestæts allernaadigste fastsat, at ey aleene Guarnison i sig selv, men og Pensionister, samt alle Aftakkede, som ey have taget Borgerskab, ey eller have Gravsted udi andre Byens Kirkegaarde, skal henhøre til Guarnisonskirken og deres Liig der lade begrave; hvorimod de sidste uden Moderation skal betale den Forhøyelse, som for de andre Stadens Kirkegaards Jorde er fastsat.

(Nye Stats-Tidender, Aar 1760)

Nedenstående statistikker over begravelser giver et indtryk af antal og sted. Assistenskirkegården indgik i statistikkerne over kirkerne, og man kan altså ikke se om de blev begravet inde i byen eller udenfor

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. januar 1761

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. januar 1762

Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

I går aftes blev lamperne i den på det runde tårn til prøve opsatte og sidstleden anmeldte store sølygte førte gang tændte, og i aften brænder de igen. Om denne maskine bliver i alle måder approberet, eller om den endnnu turde være forandring undergivet, kan endnu ikke siges med vished. Og så længe vil vi bie med at give vore læsere en akkurat og udførlig beskrivelse om den. Så meget kan i forvejen meldes, at den såsom den nu er, holder 12 alen i curkumferenz, 5 al. i højden og 4 al. i diameter. Den er forsynet med 56 lamper, hver på en halv pegel tran, og har hver en poleret messingplade som giver et stærkt genskin, og derved mærkelig forøger lysningen. 

(Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender, 6. marts 1750).

Den 5. marts begyndte man at gøre prøve med den, og der blev straks ved de til den ende udsendte folk forsikret at man fuldkommelig kan se den på en distance af 5 mil. Ved nedtagelsen blev den i dag bragt til Kvæsthuset hvorfra den efter forlydende skal med det første transporteres til sit bestemte sted. Men om den der uden videre prøve skal anvendes til det brug hvortil den er inventeret, eller ikke, kan endnu ikke vides.

(Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender, uddrag. 13. april 1750).

Da Peter den Store red op i Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen).

Hen kørte ikke, men red i stort optog ad sneglegangen. Hans mærkelig gemalinde derimod kørte.

Peter den Stores efterfølgere findes ikke mere i Rusland, men nu får han sig en efterfølger i København, en mand, der også vil forcere sneglegangen Inde i Rundetårn, naturligvis så moderne som muligt: i en Fordvogn.

Folk husker i reglen dårligt, men i ekstra tilfælde i deres hukommelse fænomenal, og fra slægt til slægt har københavnerne, hver gang de som konfirmander eller oldinge besøgte Rundetårn og er gået op ad Fjerde Christians mærkelige murstens-vindel, hørt frasagnet: Det var her, at Peter den Store kørte op.

Og det er rigtigt, blot med den modifikation, at han red derop. Ellers hændte det ganske rigtigt i det Herrens år 1716. Skal vi kortelig give et lille datidsbillede deraf.

Tvillingrigernes zirat, arvemonarken Frederik IV agtede at slå et afgørende slag mod arvefjenden Karl XII, som allerede hans gæve nyadlede admiral Tordenskjold var begyndt at hamre løs på. Den 8. juli stod affæren i Dynekilen og den 17. arriverede hans moskovitiske majestæt ude på Københavns Red som forbundsfælle til landgang i Skåne.

Peter den Store

København var bristefærdig af sensation. Man havde allerede fra Nykøbing på Falster hørt om det forunderlige, genial-forrykte menneske og hans soldater og matroser der vist nok ikke var rigtigt kristenfolk. Undervejs til slottet derned havde han egenhændigt pryglet et par nysgerrige borgerfolk og inden fære skød han og hans suite til måls efter malerier og kastede tallerkner i hovedet på hinanden.

Kong Frederik var heller ikke just uden betænkeligheder. Alliancen var en politisk nødvendighed, men dette møde, dette samvær - det var om om Ludvig XIV skulle caressere morerkongen af Timbuktu.

Zaren forlangt først at bo på "Blågården", prins Carls ejendom ude på Nørrebro, men den ellers så føjelige prins sagde rent ud nej til sin bror, også for Charlottenborgs vedkommende, og enden blev at kongen befalede den rige købmand Wilhelm Edinger at evakuere sin prægtige gård, den der senere opbyggedes til "Prinsens Palæ", og her indlogeredes senere zaren. Alene i stueetagen var der 15 store værelser, og bagefter forlangte signor Edinger 3.556 rigsdaler i leje og erstatning. Himlen må vide hvordan også huset da så ud! Men kongen gav ham kun 1.005.

Nå, monarken sejlede ud og saluterede vældigt ud for "Prøvestenen", omfavnede sin højtelskede "mon frére und cousin", og Peter roede ham egenhændig i en chalup ind til landgangsstedet ved Motzfeldts Plads, nu Christiansholm.

Nu blev der et leben for de vel 50.000 københavnere, mellem hvem russerne færdedes som zoologisk mærkværdigheder, og da der til sidst lå en hel moskovitisk hær på 30.000 mand ude på Nørrefælled, var byen fyldt med rygter om overrumpling, aa det var helt ubehageligt til sidst. Men de første uger var idel maskerade.

Først og fremmest imponerede zaren. sådan en herre af Guds nåde havde man ikke drømt om. Alle vegne travede og red han om, også Tøjhuset og flåden, kunstkammeret og Nyboder og voldene, Rosenborg og kirkerne - tænk, han deltog i en præsteordination i Frue og lagde bagefter velsignende sin hellige hånd på den forbavsede, nybagte præsts isse. 

Mærkeligst var dog den dag, han stilede til Rundetårn sammen med sin gemalinde Katharina, soldatertøsen Cathinka fra Marienburg. I spidsen opad den snævre Købmagergade red Peter på en Kosakhest, som en Frede Skaarup ville have slikket sine fingre efter, han havde en gammel, fedteplettet rød kjole på af gement klæde, gjort som skipperkjole. 

Om halsen en smal hørlærreds klud, snoet ind i trøjen: den prydedes af en sølvknap mod en kulørt glassten, men han havde ingen manchetter, så man kunne se den grove skjorte langt inde på de solbrændte arme, ikke just den festdragt, hvori han afbildes på medfølgende portræt. Bag efter kom hans gemalinde i en karriol og vakte endnu større opsigt. Skøn var hun ikke, nærmest en robust, svær opvartningspige at skue, men hendes tunge silkedragt struttede og knitrede ved hver bevægelse, og både for og bag var hun så overhængt med ordener, helgenmedaljoner og løse relikvier, at "det raslede på en besynderlig måde, når hun gik".

Endelig kom den sirlige, højt perruquerede kong Frederik, der yderst galant må være sprunget af hesten foran indgangen til det mærkelige tårn der skulle beses. Her fandt han så zaren på den narrestreg som den danske konge sikkert er blevet indvendig chokeret over at han ikke steg af hesten, men travede op i tårnet på klepperten. Bag ham skrumlede zarinaen, rasende og angst og udstødende kraftige hvin ved hvert stød mod gulvets brolægning.

Ingen etikette ville have bevæget hans svagelige dronning Louise, selvom helbredet tillod det, at tage del i det halløj.

Dumdristigheden gik godt. Mens Katharina oppe på observatoriet antagelig har rekreeret sig med nogle potter krydret vin, morede Peter sig med udsigten og underholdt sig, videlysten som han var, med at studere de tyge braheske instrumenter der forevistes ham sammen med moderne kikkerter af den lærde astronomiske professor Peder Horrebow.

Og så gik det hjem igen under uhyggelig trængsel og alarm. Det var en enestående dag, vel værd at mindes til sene tider. Men som særligt krydderi på begivenheden vidste man snart at fortælle en gruselig tildragelse oppe fra tårnet.

På platformen befalede zaren sin livkosak at springe ud, og kosakken sprang. Zaren vendte sig mo kongen og sagde stolt: "Har Deres majestæt sådanne undersåtter?" "Nej" svarede Frederik IV lavmælt, "Gudskelov ikke".

Det er en gammel vandreanekdote fra korsfarernes tid.

Først i slutningen af september slap byen af med den nu meget besværlige "forbundsfælle", og landgangen i Skåne blev der intet som helst af.

"Men denne visit", siger en datidig skribent, "Kostede kongelig majestæt mange tææønder guld og København alene til husleje for zaren og hans skibe 5.699 rigsdaler og 14½ skilling."

Regnskab var der da holdt og det på halvskilling.

Carl Arctander.

(Nationaltidende, 25. juni 1931) 

Carl Arctander (1871-1939), forfatter og journalist. Uddannet cand. phil 1891.

Jens Pedersen Gedeløche: Tre gange begravet. (Efterskrift til Politivennen)

Jens Pedersen Gedeløche (1669?-1729). Nedenstående er tilrettet nutidig retskrivning, men ellers et uændret uddrag af Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI. Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730). bog I, kap. III. side 120-127. Kbh., G. E. C. Gad, 1892. Oluf Nielsen (1838-1896)

Jens Pedersen Gedeløche var omtrent tres år, da han døde 1729. Hans far havde været brygger i Helsingør, og han selv var i årene omkring 1702 fuldmægtig hos amtsforvalter Rhode. Den 12. december 1712 tog han borgerskab som kommissionær og blev siden af magistraten beskikket til kurator i dødsboer, hvilket var en betroet stilling. Han ansås for at være velhavende, især da han levede meget sparsommeligt, men ved sin død befandtes han at have flere mangler i sine regnskaber, så han er vel som så mange blevet forarmet ved ildebranden 1728, da hans gård i Springgade brændte. I 1720 var han af tamperretten blevet tvunget til at ægte sin husholderske Mette Nielsdatter, med hvem han havde en datter. Straks efter hans død kom et rygte ud i byen, at Gedeløche havde bekendt sig til den jødiske tro, og at han i al hemmelighed var blevet begravet af jøderne, hvorfor politimesteren den 22. april sendte tre betjente til nr. 8 ved Holmens Kirke, hvor han boede til leje, og efter et kort forhør arresteredes hans enkes bror studiosus Kristen Blichfeldt, ligesom enken og tjenestepigen nogle dage efter stævnedes for politiretten. Af enkens udsagn fremgik følgende:

I de fire og et halvt år, da konen havde tjent hos ham før deres giftermål, havde han ikke været til alters, men da de var blevet gift, fandt hendes bror, at dette ikke burde tåles, hvorfor han angav dette for sognepræsten, hvilket havde til følge, at Gedeløche siden en gang om året nød sakramentet, men han var så vred derover, at Msr. Blichfeldt ikke måtte betræde hans hus. Enken oplyste, at adskillige jøder søgte til ham. Nogle lånte penge af ham, andre tog Bibelen og disputerede med ham, men så blev hun vist ud, og når hun kom ind, lagde de Bibelen fra sig. Når der blev holdt husandagt, bad han altid i stilhed "med adskillige gebærder og nikkelser med hovedet og stod altid oprejst med ansigtet mod vinduet, vendt fra de andre folk i huset, så havde han også en strimmel hvidt klæde, som gik ham over skuldrene under armene". Kød blev altid hentet hos de jødiske slagtere, først hos Salomon Abraham og siden hos Elias Gabriel, og han ville have det tilberedt på en særegen måde, hvilket hun dog ikke efterkom, men lod ham blive i den tro, at det var tillavet, som han ønskede det, da han ellers ikke ville spise. Han spiste aldrig flæsk, ej heller fisk uden skæl, høns skulle slagtes på en anden måde end ellers og med en kniv, som han havde fået af jøderne. Om lørdagen holdt han sig altid stille uden forretninger, når disse ikke var særlig påtrængende, men om søndagen arbejdede han; når han gik ud på denne dag, sagde han, at han ville i Slotskirken, men hun vidste ikke, hvor han gik hen. I begyndelsen ville han også afholde hende fra kirkegang. Datteren gik først i dansk skole, men i den sidste tid hos den tyske skolemester Meyer i Dybensgade, men han kunne ikke fordrage, at hun sang passionssalmer eller andre, hvori Jesu navn forekom, derimod gav han hende Davids salmer at læse i; han havde også overgivet sin skriverkarl Anders Bay et manuskript, som denne skulle give hende efter hans død. På sit dødsleje ville han ikke have nogen præst til sig; til en gammel ven ytrede han sin tvivl om kristendommens sandhed, men var i øvrigt opfyldt af bekymring for sine efterlevende, thi han ville låne 40 rdlr. af vennen til sin begravelse og bad ham om at formå Magistraten til at skaffe hans enke plads i Abel Kathrines boder. Et par timer før hans død bad datteren ham på sine knæ om at lade præsten komme til sig og tænke på den korsfæstede. Under hans sygdom havde professor Anchersen, sognepræst ved Trinitatis Kirke, og den yngste kapellan ved Holmens Kirke besøgt ham, men alt var forgæves; han nægtede altid at bruge sakramentet, uagtet både konen og datteren under mange tårer bønfaldt ham derom, og Anchersen overgav ham til Djævelen, således fortæller i det mindste Pontoppidan. Anchersen, der med rette skrev, at "det mindste, der kan tales om denne bedrøvelige passage i kristendommen, er det bedste", aftalte da med Blichfeldt, at denne skulle få liget begravet i stilhed, hvorfor han bestilte en vogn hos en vognmand under foregivende, at en katolik skulle begraves udenfor byen, og fik hos en gravers kone en falsk begravelsesseddel på underofficer Jens Pedersen fra Norge; Liget blev derpaa ført ud på Garnisons Kirkegård kl. fire om morgenen og begravet uden ceremonier i en simpel kiste i de klæder, hvori han døde. 

De jøder, med hvem Gedeløche havde haft mest forbindelse, blev nu stævnede for politiretten, men de erklærede alle, at de kun havde haft med ham at gøre i forretninger; kun den gamle Henrik Israel, der i 31 år havde været i København og betjent synagogen som forsanger, sagde, at han i en 4-5 år havde besøgt Gedeløche i anledning af pengeforretninger, men at de undertiden havde diskuteret om andre ting, og at Gedeløche mulig havde været en 2-4 gange i synagogen. Trods al benægten var man dog tilbøjelig til at lægge skylden over på jøderne, skønt disse på det mest bestemte fralagde sig religiøst samkvem med Gedeløche, der aldrig var gået over til deres tro. Mejr Goldschmidt kaldte ham "mameluk", Henrik Israel benævnte ham "epikuræer", men ingen vilde godkende ham som jøde.

Kongen udstedte derfor 23. maj det reskript til politimesteren, at han skulle kalde for sig jødernes ældste og så mange andre jøder, som var nødvendige, og pålægge dem i hans nærværelse at opgrave Gedeløches lig og igen begrave det på deres egen kirkegård, men hvis de ikke ville selv, måtte ingen anden gøre det end natmanden og hans folk; Kristen Blichfeldt skulle følge med for at påvise graven. Desuden skulle politimesteren på det skarpeste forhøre Henrik Israel og anvende sin flid på at opdage, hvem der havde forledt Gedeløche til de jødiske vildfarelser.

Dette var i og for sig hårdt nok for jøderne, som ifølge deres opfattelse blev urene ved at opgrave et forrådnet lig, men på den anden side hellere måtte gøre dette end vanhellige deres begravelsesplads ved at lade denne komme i berøring med natmanden. Politimester Hans Himmerich opfattede imidlertid reskriptet på sin måde; han skaffede københavnerne en forlystelse, hvis mage de sjælden havde haft, og indgød de stakkels jøder en skræk, som de længe skulle mindes. Sent om aftenen den 25. maj bleve de ældste tilsagt til næste morgen, nogle kl. seks, andre kl. syv, at indfinde sig i politimesterens gård på Østergade, hvor de, efterhånden som de kom, indespærredes i baggården. Samtidig sendtes politibetjentene rundt omkring i byen, og hvor de på gaderne traf nogen jøde, tog de ham med magt og spærrede ham inde med de andre. Dette kunne ikke andet end vække opsigt, der endnu mere forøgedes ved, at de 67 vægtere med deres officerer foran i parade opmarcherede foran gården. Østergade, Amagertorv, ja næsten hele Kongens Nytorv fyldtes med mennesker. Først kl. 9 blev jøderne indladt for politimesteren, der lod dem vide, at de skulle bringes udenfor Østerport, hvor de skulle blive bekendt med en hemmelig kongelig ordre, som indeholdt, hvad der yderligere skulle vederfares dem.

De seksten af jøderne sattes ind i otte karosser og kørtes udenfor Østerport, medens fire unge jøder, ledsagede af en underofficer og seks menige med bajonetter på geværerne, måtte gå, fulgte af vægterkompagniet og tusinder af mennesker under spot og forhånelse. De kørende måtte udenfor Østerport i deres dødsangst blive siddende, til de andre kom til stedet, og der samledes også omkring dem en stor skare, som gjorde dem opmærksomme på natmanden, der holdt der med sin vogn; det skulle have udseende af, at der skulle foregå en storartet eksekution. For at gøre dette endnu mere indlysende havde politimesteren fået kommandanten til at lade et kompagni af Prins Kristians Regiment under løjtnant Ørtz komme til stede. Da nu det gående optog var kommet til stedet, befalede politimesteren jøderne at stå ud af karosserne, hvorpå de alle i optog gik ind på Garnisons Kirkegård. Han lod derpå de militære og vægterne slutte en dobbelt kreds om jøderne. Derefter gik politimesteren ind i kredsen og oplæste det kgl. reskript, som dog viste de modfaldne jøder, at deres sager kunne have stået værre. De fleste blev alligevel en stund stående rådvilde, indtil en af de ældste, Isaak Lazarus, gjorde begyndelsen og opfordrede de andre til at vise sig lydige imod den kgl. allernådigste befaling. Nogle søgte at undslippe, idet folk havde trængt sig ind imellem vægterne og soldaterne, men blev indhentede af politibetjentene. Da de ikke alle kunne komme til at grave, var det især de ældste, politimesteren pålagde dette arbejde, navnlig den gamle rabbi, der var over 70 år, Josef Filip Unna, Nathan Goldschmidt og Henrik Fürst, der omtrent var af samme alder; de blev slåede med stokke og geværer, og den indtrængende pøbel stødte dem oven på hinanden ned i graven. Det gik således langsomt, og politimesteren råbte, at hvis de ikke arbejdede rask, skulle de have natmanden til hjælp. Løjtnant Ørtz, der skulle være til stede for at værge jøderne for overlast, anfaldt dem med egenhændige prygl og de skammeligste skældsord og var selv med til at støde dem i graven; Politimesteren lo deraf, og da de besværede sig derover, sagde han, at hr. officeren havde også kommandoen ved denne procession; hvad han gjorde, var vel gjort.

"Efter meget arbejde og møje, skælden og skammelige ord under ledsagelse af mange prygl og ribbenstød" blev endelig kisten med den begravne "mameluk" taget op af graven, hvorpå politimesteren befalede rabbien selv at åbne kisten for at se, om det var den rette mameluk, skønt han havde ligget seks uger i graven og rabbien efter sit udsagn næsten slet ikke havde kendt ham. Graven blev nu kastet til, og jøderne måtte bære kisten et stykke, indtil deres ligvogn kom, hvilken de parvis måtte følge til deres begravelsesplads på Nørrebro (i Møllegade), efterfulgte af politi, vægtere og militære. Her havde allerede nogle jøder gravet en grav inden for plankeværket, men da politimesteren fandt, at dette sted ikke var "honorabelt for mamelukken", befalede han at grave en anden grav imellem de jødiske lig. Jøderne forestillede ham vel, at det ikke var brugeligt hos dem at lægge en grav oven på en anden, og at de "allerede var fatigerede til døde af skræk, angst, skam, slag og arbejde", men ingen bønner hjalp. De gravede da to alen ned i jorden, men kunne ikke komme længer, da dér lå en stor sten neden under, som de ikke mægtede at løfte, "om vi så arbejdede tre dage og satte livet til derved", men det var først, da en af tilskuerne fattede medynk med dem, viste politimesteren, at dette var umuligt, og sagde, at det var synd at strabasere menneskene til døde, at han nøjedes hermed, og efter at liget var nedsat, lod dem gå med undtagelse af Henrik Israel, der blev ført til arresthuset.

Jøderne fandt sig dog ikke rolig i denne behandling. Henrik Fürst, Salomon Mejr Levin, Salomon Unna, Isaak Magnus Gabriel og Josef Filip Unna indgav 31. maj en klage til kongen med fremstilling af politimesterens umenneskelige behandling. Hans Himmerich ville rigtignok siden antyde det mærkelige i, at de kort efter havde ladet sig forlyde med, at det kun ville vare få dage, inden liget ville blive ført bort fra deres begravelsesplads og det ved kristne folk, hvem de gerne ville give 20-30 rdl. hver, og han påstod, at derover "fornemmes sær murren og diskurs i staden blandt almuen". Det er også sandsynligt nok, at det er ved "diskretion" til oversekretær Møinichen, at jøderne have fremkaldt et nyt kgl. reskript af 27. juni, som følge af en forestilling fra de tre ældste, Mejr Goldschmidt, Jakob Cantor og Mejr Levi Jakob, og fra forsangeren Henrik Israel. Politimesteren fik rigtignok forsikring om, at kongen var overbevist om, at han udøvede sit embede, som han agtede at forsvare det, men såfremt der intet fremkom mod Henrik Israel, som kunne lovlig overtyde ham om at have forført Gedeløche, skulle han ophæve forhøret og give ham den kaution tilbage, som han havde måttet give for at komme ud af arresten, imod en bøde på 100 species dukater til fattigvæsenet og omkostningerne ved begravelsen med hyrevogne og deslige. Jøderne måtte lade Gedeløche optage påny og nedsætte liget udenfor deres kirkegård i al stilhed, dog ikke i kristen jord. - Således blev Gedeløche begravet tredje gang.