En Franskmands Efterretning om den Franske Slavehandel. (Efterskrift til Politivennen)

Et Skib indtager saa mange Negere, som det holder Tønder. Et Fransk Skib holder 300 Tønder og bringer 300 Negere fra Guinea til de Antilliske Øer ...

Disse Negere maae underholdes fra den Dag de bliver kiøbte, indtil de bliver solgte, i det mindste i 5 Maaneder; enhver koster hver Dag i det mindste 5 Sols, som i alt beløber sig til 10750 Livre.
.... Naar paa hele Overfarten ingen Neger skulle døe, som dog aldrig er hørt, og hver blev paa de Antilliske Øer, ligesom nu omstunder, solgt for 1100 Livres, saa skulde Indtægten beløbe sig til 33,000 Livres. Naar Omkostningerne gaae herfra, saa bliver 28425 Livres, eller i Franske Penge 18950 Livres til overs, som er noget mere, end 9 pro Cent, da der ellers letteligen vindes 12 og flere pro Cent i den americanske Handel 
... Negerne ankommer i den yderste Fortvivlelse til America; man fordrer et Arbeyde af dem, som de ikke ere vant tiil; de bespises slet; de mishandles med Hug og Slag; og altsaa ere de og inden stakket Tid bortrykkede. Mange hænge, mange drukne sig, mange qvæle sig med deres egen Tunge, mange forgive sig og andre, i det visse Haab, efter deres Død at komme tilbage igjen til Fæderneland; andre løbe bort, og blive farlige for Colonierne. De, som blive tibage, faae ved deres Koner af Europæerne smitsomme Sygdomme, meget faa blive gamle. Man regner paa de Antilliske Øer, at en Ottendeldeel af de der fornødne Slaver maae hver Aar completteres ved nye, saa at en Neger egentlig overhoved beregnet, ikke tiener i otte Aar, altsaa efter ti Aars Forløb er den gamle Kiøbe-Sum tabt, og legger man nu samme til den nye, saa er en Neger aarlige Underholdning 240 Livres Interesse.
Til ti Slaver maae altid holdes en Opsynsmand, en sterk Neger, som forstaaer sig got paa alt Slavearbejde og har ingen Medlidenhed; som selv arbeyder lidet eller intet, men desto haardere og ubarmhiertigere prygler de øvrige til Arbeyde, og just derfor er kostbarere. Saadan en Bødel kan ikke haves ringere end 1800 Livres. Deler man denne Bekostning imellem de ti Negere, som han er sat over, saa beløber det for hver af dem paa 18 Livres, saa at en Negers aarlige Underholdning stiger altsaa til 258 Livres Interesse.
Saadan en Opsynsmand holdes noget bedre, end de øvrige Slaver, han arbeyder mindre, faaer noget bedre Kost, samt bedre Klæder; altsaa leever han ogsaa længere; Dog kan man ikke antage hans Liv længere end 15 Aar. Det giør for hvert Aar et Tab af 120 Livres, hvorved en Negers Unerholdning bliver 12 Livres høyere, der har vi altsaa tilsammen 270 Livres hver.
... Ingen Colonie kan holde Slaver, uden at nogen løbe bort. Disse, som ere bortløbne fra Slaveriet, ere de grusomste Fiender, bestandig beredte til at stifte Ild paa Huse, Lader, Møller og Pakhuse, ja endog at myrde de tilbageblevne Negere, samt deres gamle Herskab selv. Imod disse maa bestandig holdes et kostbart Forsvar og Modværge, og dog alligevel giøre de Skade. Denne Bekostning og Skade lader sig ikke saa nøye beregne ...
Maa man ikke meget mere tilstaae, at Europæerne have forregnet sig, naar de troe at vinde ved Slavehandelen.
Naar et Skib ankommer på Kysten af Guinea, faaer Kapitainen af de africanske regentere, imod Foræringer, Tilladelse at tilhandle sig Slaver, og han giør da bekiendt, for hvad Priis han vil imodtage dem. De indvaanere, som have Slaver at sælge, køre samme derhen i Lænker, og med store Træer, som enhver maa bære paa Hovedet, paa det at de ikke skulle løbe bort. Enhver Slave bliver paa det nøyeste besigtiget. For hver Tand, som ham fattes, bliver aftrukken 4 Rdlr af Betalningen. Kiøberen betaler hver Slave i 4 Timer og længere. Han lader Negeren Lee, synge, springe, løbe; føler ham overalt; lugter til hans Aande, og føler am paa Kinderne,om han har Skieg. Har han Ar, saa forkaster han ham, eller betaler ham ringere. Fra Konerne blive Børnene borttagne, førend de sælges, paa det at de skulle gielde desmere; men ved Overleveringen gives Børnene tilbage, som den bedragne Kiiøber undertiden kaster paa Strandbredden.
De solgte Negere bilde sig ind, at Europæerne tilkiøbe sig dem for at fede dem, og siden fortære dem, og denne Frygt formeerer sig, naar de see Skibsfolkene at drikke sig fulde i rød Viin, eller naar een af dem for Sundheds Skyld bliver aareladt. For at formindske denne Frygt hos dem, og deres bestræbelse at myrde sig selv, bliver paa Dækket giort en døvende Allarm med Trommer og Piber, hvorefter man ogsaa vexelviis lader dem dandse til deres Sundheds Vedligeholese, da imidlertid de øvrige neden i Skibet, hvor intet Lys falder ind, og hvorrind der ikkun bliiver pumpet frisk Luft, ligge sluttede til hinanden.
En hemmelig Samtale imellem Negerne giør Skibsfolkene mistænkelige, at de tænke paa at rebellere, hvilket bliver forekommet ved at pidske dem. Dog alliigevel er det ikke rart, at Besætningen bliver overfaldet og myrdet af Negerne, hvorpaa disse lade Skibet drive til Landet. Af de 100000 Negere, som aarlig bringes allene til de engelske Kolonier, der i Aaret 1772 havde i alt 850000, døer en Trediedel underveis. Undertiden skeer det, at Havet under Linien i 6 og flere Uger er aldeles stille, og naar da Mand og Levnetsmidler begynde at fattes, maa Kapitainen, for at redde sig og sine Folk, kaste Negerne over borrde som andre Vare, eller og blande deres Spise med Forgift.
Naar Skibet ankommer til America, saa blive Negerne vaskede, klippede og smurte med Olie. De blive een efter anden anstillede paa et Bord, hvor en dertil bestilt Bundlæge og undersøger deres Sundhed. Efterat han har forsikret, at den, paa hvilken der bliver budet, er frisk og sund og uden Feiil, saa sættes han paa Auction.
... I Brasilien blive de tilkiøbte Negere mestendeels brugte i Bjergverkerne, hvorfra de aldrig komme tilbage igjen. Munkerne maa undertiden fare ned til dem, for at bevæge dem til Christendom, og døbe dem. Paa de Antilliske Øer arbeyde de fra Morgenen indtil Aften i Sukker- eller Indigo-Plantagerne, og har ikkun to Timers Roe der imellem, i hvilke man giver dem noget saltet Kiød, saltet Fisk, oog noget Meel af Maniok til deres Næring. Nogle Herrer sørger slet ikke for deres Spiisning, men give dem Løverdagen frie, for selv at forskeffe sig Spise for den tilkommende Uge. Negerne gifte sig sielden; men derimod vælger hver sig en Negerinde, som han beholder, indtil de blive skildte fra hinanden ved Salg eller Tuskning, eller Forsendelse.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. juni 1775, forkortet - udeladt er beregninger med beløb på at det ikke er en særlig økonomisk god forretning)

Om de Mathematiske og Astronomiske Instrumenter paa det runde astronomiske Taarn i Kiøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

 

Iblandt de instrumenter som af ilden blev fortærede i branden 1728, og hvis tab ventelig aldrig erstattes, og derfor desto mere beklages, var den herlige og kostbare Globus coeleftis, som Tyge Brahe selv havde forfærdiget og indrettet, hvis lige næppe nogensteds i verden har været at finde, og om hvilken Tyge Brahe skriver selv, at den har holdt næsten 6 fod i diameter, men profess. Horrobow Oper. Mathem. Physic. Tom. III beretter at den holdt 4 sjællandske fod. Begge dele kan være ret, såsom det sjællandske mål i Tyge Brahes tid har været mindre, end det nu er. - Denne Globi besynderlige fata, og hvorledes den er fløjet verden omkring fra et sted til et andet, indtil den endelig igen kom til sit rette hjem, er værd at lægge mærke til. Historien taler derom således: Denne globus er først begyndt at arbejdes på i Augsburg, men blev siden ført til Hveen i samme år, da Uraniborg sammesteds blev funderet , hvor den blev bragt til sin fuldkommenhed. Den havde ved Tyge Brahes bortgang af landet den samme skæbne, som alle øvrigc denne berømmelige mands instrumenter, at nemlig fordi de små, siden de store, hvoriblandt denne globus tælles, blev førte fra Danmark til Prag i Böhmen; fra Prag blev de ført tilBenatica, fra Benatica siden igen til staden Prag, hvor de blev forvarede først i kejserens have, derefter i Jacobi Curtii hus. Efter Tyge Brahes død frygtede kejser Rudolphus, at disse instrumenter skulle blive adspredte, hvorfor han gjorde sig umage at få dem, og blev endelig enig med arvingerne om 24.000 kroner, som han betalte derfor. Derefter blev de i bemeldte Curtii hus forvarede under jorden i mørket, at de ikke kom for dagens lys, eller nogen deraf kunne gøre sig mindste nytte, i hvilken begravelse de laå så lænqe skjulte, indtil den store urolighed begyndte i Böhmen, efter kejser Matthiæ død. Men da Prag blev erobret af de Pfalziske tropper, blev instrumenterne bortsnappede, en del fordævede, andre anvendte til andet brug, og de øvrige således adspredte, at man ikke ved, til hvilket af verdens hjørner de er henkomne. Denne globus faldt ved sådan lejlighed i jesuiternes hænder, som førte den til Neise i Slesien; men som hertug Ulrich, Kong Christian den Fjerdes søn, just var med til stede, da denne stad år 1632 blev indtaget, og fik denne globum at se, og kendte den, lod han tage den af staden og føre til Danmark, hvor den med ceremoni blev dedikeret til det Kongelige Akademi i København.

Denne globus blev efter sin ankomst til København på nogen tid forvaret på akademiets auditorium, men siden derfra forflyttet til det runde astronomiske tårn. Nærmere forklaring og beskrivelse over denne i al verden berømte globo, hvorledes og på hvad måde den var forfærdiget, og til hvad brug og nytte, kan fås i Tyge Brahes udgivne Mechanicis. - Foruden denne Globo og andre sjældne mekaniske kunststykker, forvaredes også her på observatoriet før ildebranden et kunstigt og kostbart instrument til at observere alle slags fænomener med, som var indrettet af den navnkundige Longomontano.

Siden ildebranden er dels ved kongelig, dels ved brave partikuliære folks gavmildhed, anskaffede adskillige instrumenter, hvorved de forrige kunststykkers tab nogenledes er blevet erstattet , hvoriblant især må regnes følgende astronomiske instrumenter :

Rora Meridiana som består af et stort hjul, der vender sig omkring sin akse, hvorpå ligger en kikkert. Kikkerten bliver, når hjulet vendes omkring, stedse udi middagscirklen, så at ingen stjerner med dette instrument observeres, uden når de just er i søndre eller nordre meridian. I samme kammer, hvor dette Instrument forvares, er to urværker, som begge går efter stjernernes løb, og kan man ved hjælp af dette instrument og urværkerne tillige, meget nøje determinere Ret-ascentionerne. Diameter af hjulet holder 5 og en kvart fod, og i foco af kikkerten er tre horisontale og syv vertikale Filamenter.

Machira Æguatoria hvilket instrument består af en stor cirkel, som just er in plano æqvatoris og en tyk jernaksel, som kan drejes rundt omkring, og er parallel med verdens aksel. På denne aksel er en kikkert, som kan drejes op og ned, i hvis foco der findes 9 vertikale og 9 horisontale filamenter. Udi kammeret, hvor dette instrument forvares, er et urværk, som går efter solens løb, og kan man ved hjælp af instrumentet og urværket meget let finde hvad stjerner man vil om dagen. Kikkerten er kun tre fod lang, og er mærkeligt, at man med den meget vel kan se Satelites Jovis, hvilke ellers ikke lader sig se, uden med store kikkerter. Diameter af cirkelen, som er in plano æquatoris, er knap 4 fod, og cirkelen er inddelt i 24 lige dele eller timer.

Quadrans Astronomicus. Dette instrument er gjort i Paris af Monsr. l'Anglois. og har kostet 1700 livres. Instrumentets diameter er 6 fod, og Inddelingen er meget skøn og akkurat. Den har alle de fordele ved sig, som nogen kvadrant kan have; men fornemmelig fortjener det mikrometrum at roses, som er i kvadrantens faste turbo. Dette Micrometrum har et filamentum horisontale og et verticale, som begge er ubevægelige, og endda et horisontale, som ved hjælp af en skrue og en fjeder kan føres op og ned. Enhver, som har kundskab om tingen, fatter let, hvor let man ved hjælp af dette Micrometro kan måle subtile ting og små distancer. Dette micrometrum hjælper og meget til, nøje at determinere, på hvad sted i solen pletterne sidder.

Machina Planetarium Roemeriana. Denne maskine er befæstet under loftet, hvorpå Ecliptica er malet: den er inddelt i fine tegn og grader, og viser den ene planets proportionerlige gang mod den anden, såvelsom og på hvad sted på himmelen enhver planet ses på en vis tid. Til denne maskine annekteres endnu en anden, som er hr. Professor Peder Horrebows påfund, hvilken viser dage, uger og år, så at når den ene maskine viser løbet, som enhver planet har gjort, så viser den anden tiden, i hvilken planeterne har gjort bemeldte løb. Disse to maskiner føjes tilsammen ved en lang stang, på hvis yderste ende er en skrue uden ende, som driver den rette machinam planetarum. Denne såvel som de to forste maskiner, er forfærdiget i København af dygtige og erfarne mestre, og denne sidste på fordum kongelig geheimeråd hr. Hincen Lerches bekostning, som har foræret den til observatoriet.

Machinia Jovialium Roemeriana. Ligesom forbemeldte machine viser planeternes proportionerlige gang, så viser denne den proportionerlige gang af Jupiter Drabanter; for det er bekendt, hvor vanskeligt det er, når man ser Jupiter med sine drabantere, at kunne fastsætte, hvilken der er den første drabant, og hvilken der er den anden drabant, og så videre; men ved denne maskines hjælp kan man straks kende, hvilken enhver er, så at den er særdeles fornøden, når man vil observere Jupiters drabanter. På denne maskine er såvel som på machina planetarum en indretning til at vise timer, dage og uger, så at når man stiller indeks på den time som man vil observere, så forestiller maskinen selv drabanterne i den orden som de skal ses på observationens tid. Denne maskine er og forfærdiget her i København, og er en foræring til observatorium af enken af den højberømmelige etatsråd Roemer.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. juli 1762).

En afbildning af Tycho Brahes himmelglobus kan ses i Den Store Danske.

Kiøbenhavns Gaders Navne og Oprindelse til nogle af deres Navne. (Efterskrift til Politivennen).

I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger udkom den 18. oktober og 22. november 1762 fortegnelser over de københavnske gader og deres navne. Den 26. november udkom et tillæg med torve og broer. I 1761 var admiral Gieddes kort udkommet (se Stadsarkivet).

Byen blev opdelt i København, Ny København (alle de Gader, som ligger i Friderichsholm, førhen kaldet Kalleboderne), Christianshavn og Nyboder. Denne opdeling kendes af de færreste i dag, så for overskuelighedens skyld er artiklerne flettet sammen. Ligeledes er alfabetiseringen rettet til efter nutidens forhold. 

Bemærk at flere gader ikke længere eksisterer, eller har ændret navn senere. De gader hvis navne ikke længere findes i dag, har fået bagvedstillet [navn]. Desuden vil man lede forgæves efter gader som endnu ikke var anlagt, fx Kronprinsessegade.

Kiøbenhavns Gaders Navne og oprindelse til nogle af deres navne.

Academiegaden [Fredericiagade, del af]. Deri er Cadet-Academiets Vestre Side og dets Indgang: samme Huus har været et Opera-Huus, og blev bygget efterat det forrige paa Amalienborg var afbrændt.

Adelgaden. Derudi findes en Garver-Fabriqve.

Admiralgaden. Har sluttelig sit Navn af den Admiral, som var Præses over og tillige boede i de da nye opbyggede Skipper-Boder.

Amagergade (store). Amagergade (lille). Disse har deres Navne af Amager, som de ligger nærmest.

Amager-Torv. Er tilforn blevet kaldet Fiske-Torvet, men siden faaet Navn af Amagerne, som der holder Torv, saa vel som Hosekræmmere, Spekhøkere, og Havekoner, eller de, der handler med Have-Frugter.

Amaliegaden. Ligger i Nye Friderichsstad, og har faaet dette som et Ihukommelses Navn af det forrige paa denne Plads staaende merkværdige Plads og Opera-Huus.

Amaliestrædet. 

Annagaden (Sancte). Derudi er Garnisonens eller Zebaoths Kirkes Østre og Søndre Side, og dens Spøyte-Huus, den saa kaldede Kruses Heste- eller Malt-Mølle, og det Østre Fløy af Qvæsthuset. 

Annagade (Sancte). [Christianshavn]

Anthoni-strædet. Har sit Navn af St. Anthoni Kloster. som der skal have staaet

Badstuestrædet. Har tilforn heet Vanbestrædet. 

Bag Børsen [Slotsholmsgade]. Her findes Slotsholm, hvor det Kongelige Mahle-Væks Contoir, og den Kongelige Skræder Sahl holdes! desuden Posthuset, hvor tillige Commissariatet og Oeconomle-Commerce-Collegim holdes ; samt Canclliet, det Islandske og Finmarkske Compagnie, Grev Lærkes Hotel, og det saa kaldede Salt-Compagme.

Bagerens Gang, Er lukt i den Søndre Ende.

Bakkegaden. Den kaldes og Kaalhovedgaden, eller paa Balken. Dette er den høyeste Grund i hele Staden.

Biørnsholm. Regnes og til Christianshavn. Sammesteds findes vel en Gade eller Længde, men uden Navn. Der holdes det Octroyerede Handels Compagnies Contoir. Biørnsholm er ellers deelt i Wilders Plads og Skibs- og Prambygger-Plads, Handels-Compagniets Skibsverfts Plads, og det Grønlandske Compagnies Plads, hvor Tran-Kaageriet er.

Biørnsholms-Broe. Er anlagt I7Z4/ allene til Pladsens Passage fra Christianshavn. Den er ikkun anlagt paa Pæle, og kand aabnes.

Borgergaden.

Bolhuus-gaden. Er saa kaldet af det der for staaende Boldhuus, da den store Have med den i Historien omtalte store Ring-Rende-Muur var paa det Sted, hvor Kong Christian den Fierde Anno 1647 lod anlegge Skipperboderne paa samme Maade, som de gamle Nyeboders Huse ere bygte, og efter den Tid blev Boldhuset bygt ved Slottet norden for det gamle Ridehuus og Ridebanen, som altsammen blev nedrevet 1738.

Broleggerstrædet. Formodentlig saaledes kaldet af Brolegger Lavets Samlings Sted i denne Gade.

Store Brøndstrædet. og Lille Brøndstrædet. Tvende gader som har deres Navne af en i fordum Tid der værende Brønd. De udgiorde begge en Vinkel indtil Branden 1728, og da var der ikke nogen Aabning til Gotthers-Gaden. I Brøndstrædet har Sieleboderne nu Udgang.

Baadsmandsgangen. Kaldes saaledes af de der boende Fiskere.

Store Cannikestrædet, er kaldet saa for 250 Aar siden, da der boede Frue Kirkes Canniker og Prælater. 

Christenbernikowstrædet. Har sit Navn af en af den her i Riget florerende adelige Bernikowske Familie, som enten i samme Stræde har ejet de fleste Huuse, eller været Prior eller Forstander i det i fordum Tid paa Hiørnet af samme Stræde liggende Kloster. 

Christianshavns-Torv. Er en viid Plads, som fører Navn af Torv, og er vel dertil inddeelt, men der ikke nogen Tid holdet noget ret Torv. Ud til Christianshavns Torv vender Bomhusets Vestre Side og dets Kirke.

Clareboderne. Saa kaldet af det der i gamle Dage staaende St. Clara Kloster. 

Clofter-Stræde. Har sit Navn af det der forhen beliggende Graabrødre Kloster. I dette Stræde har Bryggers Lavshuus sin Indgang paa dets Vestre Side.

Compagniestrædet. 

Diderich Badskiers Gang. Har sluttelig sit Navn af en Barberer, som har haft dette Navn. 

Dronningens brede Gade [også Norgesgade, nu Bredgade]. Derudtil vender det Vestre Fløy af Garnisons Kirkegaard, og dens Fattige-Skole, Salig Hr. Berkentins Hotel, item Desmercier- og den Engelske Envoyes Hr. Titleys Vaaninger, og et Sukker-Raffinaderie.

Dronningensgade.

Dronningens Tværgade. Derudi ligger Abel Cathrines Siele-Boder eller Pleye-Huus, det Venstre Fløy af det Laurvigske Hotel og dets Indgang, og det Østre Fløy af Desmercieres Gaard. Tvergaden er lukt i den nordre Ende mod Rosenborgs Have.

Dybensgade. Har formodentlig varet det laveste eller dybeste Sted i alle Skipperboderne, og måske været en Park i den der før værende Have. For nogle Aar siden saae man et Brædt over en Der der i Gaden, som kaldtes Dybet, men nu er det nedtaget. Denne Gade er lukt i den Østre ende.

Endeløsstrædet. Var for Branden 1728. lukt i den Nordre Ende.

Faregaden. Fik sit Navn af den Fare, der var paa Færde Stormens Dag. Andre skriver Farvergaden, og vil man, at den har faaet sit Navn af de ved det der førhen værende Vand anlagte Farverier. Saaledes kaldet af den der værende Kongelige Farvergaard, som siden 1666 blev kaldet store Wartow, og har der sin rette Indgang. 

Fiolstrædet (store) , Fiolstrædet (lille). I det sidste er Frue Kirkes Østre Ende, og 3 Professor-Gaarde. 

Fisker-Torvet. Holdes ved Gammelstrand fra Høybroe til Pram-Contoiret, hvor der daglig sælges alle Slags Fersk- og Saltvands Fiske, baade levende og døde.

Fortunstrædet. 

Friderichsborggaden. 

Friderichsgade. Ligger i nye Friderichsstad. Deri ligger de tvende Botaniske Haver, det prægtige Friderichs Hospitals Østre Side, hvor Fri-Jordemoderiet nu holdes for de saa kaldede Hittebørn, og er desuden mange prægtige Gaarde derudi at see. 

Friderichsstads Torv [Amalienborg Slotsplads]. Paa dette Torv er Fundamentet lagt til den Kongelige Statue. Sammesteds seer man Brocksdorffs, Levetzows, Moltkes, og Schacks prægtige Palaier. 

Store Færgestrædet (store). Færgestrædet (lille). Før Høybroe blev bygget, var lige ud for, et Færgested over Stranden til Slotsholmen. Saaledes kaldet af et Færgested, som førhen var ved Enden af samme Gader over Vandet til Slotsholmen. 

Gammel Holms Broe. Er ligeledes allene anlagt for Holmens Passage.

Gammel-Torv. Er efter sit Navn det ældste Torv her i Staden, hvor Bønderne fra Landet falholder alle Slags Sæd, Frugt, og Føde-Vahre, samt levende Fieder-Creaturer. Paa dette gammel Torv staaer den smukke Fontaine eller Springvand, og ud til samme vender den forreste eller Nordre Side af Stadens Raadhuus, hvor og Borger- og Brand-Vagten holdes.

Gammel Myndt. 

Gammel Strand.

Giertruds Stræde (Sancte). Saaledes kaldet af det der før værende Kloster eller Pleye-Huus, som blev stiftet af en Giertrud, der blev kaldet sancte, da hun blev sat paa Helgenes Liste. 

Gotthersgaden. Her er den Østre Side af Reformeert Kirke, og dens Sprøytehuus, saa og den lange Rosenborg-Have Muur. Den Vestre Side af Gotthersgaden hører allene til gammel Kiøbenhavn. Den Østre Side hører til Nye Kiøbenhavn.

Store Grønnegade. Her har Snedkerne deres selveyende Lavshuus.

Lille Grønnegade. Kaldes ellers Nye Adelgaden.

Graabrødre-Torv eller Uhlfelds plads. Har sit Navn af et Franciscaner-Kloster, som i fordum Tid har staaet paa en Deel af dets Grund, og som gemeenlig kaldtes Graabrødre-Kloster; men nu kaldes det Uhlfelds-Plads af den paa samme Plads opreyste Skamstøtte eller Steen, hvortil Oprindelsen af Historien er bekiendt. Paa dette Torv falholder Sviin-Slagterne, Fiskebløderne, gamle Klæde-Handlere, Pottemagere og Hørheglere deres Vahre.

Grønland. Var en viid øde Plads ved Øster-Port; men blev siden indtagen til et Høe- og Halm-Magasin; og da Tømmer-Pladsene 1749 skulde fløttes, blev der ad interim anlagt Tømmer-Pladse. Siden er en Deel deraf bleven bebygget med nye Huse til Nyeboders Udvidelse.

Gaasegaden. 

Halmstrædet. 

Halm-Torvet. Holdes paa Vester-Voldgade ved Vester-Port. (See Voldgaden.)

Store Helligeistesttrædet. 

Lille Helliggeistesstrædet [Niels Hemmingsensgade]. I det sidste er Heliiggeistes Kirkes Østre Ende, og i Kirkegaards-Muren ere 26 murede Lærrets Boder.

Helsingørsgaden. 

Hinrich Führens Gang. 

Holmens-Broe. Over den gaaer man fra Byen til Slotspladsen, og den har uden Tvivl faaet sit Navn deraf, fordi den ligger nærmest ved Holmen. Det er en sterk Broe, og har fire af Qvaderstcen opmurede Piller at hvile paa. Den kand og vindes op. Kong Friderich den Fierde lod den forbedre og udzire med Steen-Postamenter.

Holmens Kanal. Her sindes Geheime Raad og Ober Krigs-Secretair Holsteins Gaard.

Høybrostrædet. Her i er Svane-Apotheket, som holdes for det første her i Staden anlagde Apothek.

Hyskenstrædet, tilforn kaldet Hauschen Straat (det er Gaden med de smaa Huse) dette Navn fik den af de Tydske Pebersvenne i deres plattydske Sprog: de gav den dette Navn efter deres Smaahuse, men Danskene kaldte det Tydskenes Gade. Saaledes kaldet af de Tydske Peber-Svenne, som havde deres Huse der, og af dem selv kaldtes Häuschener, Häuschen Straat, men af de Danske Tydskernes Gade, da efterhaanden det Navn Häuschen-Straat er blevet til Hydsken-Stræde.

Peder Hvidfeldtsstrædet. 

Hummergaden. Det der før værende Søe-Academie, beboes nu af Navigations-Directeuren. Den er lukt i den Østre Ende.

Hvelvingestrædet, ved Nicolai Kirke. Derudtil vender Nicolai Kirkes Vestre Ende og Taarnet. Der findes og Nicolai Fattiges Skole og et Trykværk.

Høy-Broe. Er ligeledes en sterk Broe, som har tvende Grundmurede Bue-Hvelvinger at hvile paa. Den har tilforn været til at vinde op; men for nogle Aar siden blev den saaledes indrettet, som den nu er, for desto mageligere at kiøre over. Denne Bror er uden al Tvivl den ældste af alle Københavns Broer, og har givet sit Navn til Strædet, som ligger lige for den. Anno 1665 den 8 Martti blev det ved en Forordning strængelig forbudet Amagerne at kiøre over denne Broe med deres Vogne.

Integaden. 

Jørgens Stræde (Sanct). Her staaer et Huus, som i fordum Tid har været et Kloster.

Kaalhovedgaden. See Bakkegaden.

Kanike Stræde (store), Kanike Stræde (lille). Har deres Navne af Frue Kirkes Kaniker og Prælater, som for 250 Aar siden beboede samme Stræder. Ud til Store Kanike-Stræde vender Frue Kirkes Nordre Side, og dens Spøytchuus, Studii-Gaarden, og Communitetet, Regensens Søndre Side, Borchens og Ehlersens Collegier, samt 6 Professor Gaarde.

Kattesundet. Saaledes kaldet, fordi her har tilforn været en Fiord, og Vandets Indløb, kaldet Kattesund, et Navn som ved Flensborg, Colding etc. gives de Vande, hvor man kaster Katte, eller andre deslige døde Aadseler udi. Derudi er nu Stadens Avlsgaard. Kattesundet, har sit Navn af at her har før været en Fjord, Vig eller Lade-Søehavn, kaldet Kattesund. Et Navn som ved Flensborg, Kolding, etc. gives de Vande; hvor man kaster Katter elier andre Creaturers døde Aadsler. 

Keysergaden.

Store Kiøbmagergaden, Lille Kiøbmagergaden, tilforn kaldet Kiødmangerboden eller Kiødmangerstrædet for 300 Aar siden, den er kaldet Kiødmagergaden for omtrent 200 Aar siden og længe derefter, deraf at der var Slagterboder, hvor Kiød blev solgt, siden da Slagterboderne bleve flyttede derfra, blev Ordet som man ikke mere forstod vandskabt til Kiøbmagergaden, har ellers allerforst heedt Biørnebroegaden: hvoraf dette Navn have sin Oprindelse vides ej, men synes at der maae have været en Broe, følgelig Vand i de alderældste Tider, hertil svarer dette, at i adskillige Documenter findes tegn til, at Vandet fra Pustervig, løb ned igiennem Landemerket, og at Østen for Trinitatis Kirke er fundet Broepæle og Bolværk. Man læser at i Kong Christopher den Tredies Tid Anno 1447, blev den Østre Plads af Pustervigs flade strand med stor Bekostning indpælet og opfyldt. Kiøbmagergaden (store), Kiøbmagergaden (lille). Kong Christian den Femte kalder den i et Brev Kiøbmandsgaden: men for. 300 Aar siden er den kaldet Kiødmager Boder, og længe derefter er den kalder Kiødmagergaden, eller Kiødmager-Strædet, fordi der var Slagterboder, hvor Kiød blev solgt. Allerførst er den kaldet Biørnebroegaden (see mere herom i No. 79). Paa Store Kiøbmager Gaden sees det rare Astronomiske Taarn, som almindelig kaldes det Runde Taarn, og den Vestre Ende af Trinitatis Kirke, Regentzens Østre Side, den Keyserlige Envoyes Grev Didrichsteins Vaaning, hvor og Indgangen er til det Catholske Capelle, den Russiske Keyserlige Envoyes Baron Korffs Bagning, det Grevelige Reventlansic Hotel, og den såå kaldede Marschall-Gaard, Elephant- eller Hoff Apothechet, det Anatomiske Collegium, Adresse-Contoiret, hvor og det Norske Glas-Magasin er, tæt derved Cattun-Magasinet og en Strømpe-Fabriqve, Uhr-Fabriqven og Bagernes selveyende Lavshuus, samt en Boglade, og det Berlingske Bogtrykkerie. I den saa kaldede David Skolemesters Gaard, hvor de beste og fleste Hyre-Kudske-Vogne haves, har i forrige Tider været en Gade, kaldet lille St. Anne Gade.

Store Kirkestrædet. Derudtil vender Nicolai Kirkes Nordre Side.

Lille Kirkestrædet. Derudtil vender Hvælvingen og Nicolai Taarn

Kirkestrædet (store). Kirkestrædet (lille) [Christianshavn].

Klareboderne. Klareboderne, har sit Navn af et Kloster som der i gamle dage har staaet, og have ført Navn af St. Clara, 

Knabrostrædet, bliver liden Tvivl det Stræde som for 350 Aar siden er kaldet Lætbrostrædet; thi det Navn Lætbroe, svarer til den Iiden Knagbroe, som lige ud for det Stræde gik over Canalen, som man gik over men var for svag at kiøre over, og derfor ved Enderne oq midt paa besadt med Knage til at hindre Kiørsel. Er for 350 Aar siden kaldet Letbroestrædet, hvilket Navn saa vel som det nu brugelige svarer til den liden Flydebroe, som laae lige udfor dette Stræde over Canalen, hvor man kunde gaae over til Trompettergangen paa Slotspladsen; men til at kiøre og ride over var den for svag, og for at hindre sligt, var den paa Enderne og i Midten besat med Knage. Den blev og foruden Letbroe kaldet Knagbroe og Rødebroe. Den blev borttaget noget før den store Ildebrand.

Knippels-Broe. Den kaldes og Christianshavns Broe. Den er vel ikkun bygget paa Pæle, men dog temmelig stæk, og oven paa Pælene broelagt. Den har og paa den Vestre Side tvende sterke Steenkister. Den kand vindes op. Den er bygget efterat Christianshavn paa Amager var bleven anlagt, for at skaffe Communication imellem disse Stæder, men hvoraf den har Knippel-Navnet, vides ikke.

Kokkegaden [Valkendorfsgade]. Er i en Vinkel, og gaaer omkring Helliggeistes Vestre og Nordre Side. Deri ligger Helliggeistes Spøytchuus, og dens Fattige Skoles Søndre Side.

Kongens Nye-Torv. Forhen kaldet Hallands Plads af Skaaningerne og Hallandsfahrerne, som i det der værende Vandløb, tværs over for denne Plads, som laae uden for Øster Port (see Østergade) kom til Baads herover, og der paa den Plan holdt Market eller Torv med deres Vahre, hvoraf Pladsen til denne Tid har beholdt sit Navn. Paa dette Kongens Nye-Torv seer man den rare Kong Christian den Femtes Statue til Hest. Charlottenborg-Slot, hvor der findes det Kongelige Skildre-, Bildthugger- og Bygnings-Academie, Naturalie-Cabinettet, Videnskabernes Selskabs Forsamlings-Sted, og det til Opfostrings-Huset oprettede Lotteries Træknings Sahl, med flere Kongelige Benaadninger. Der sees ogsaa Hovedvagten, Charlottenborgs Slotsvagt, hvor og Havn- clareer- Contoiret holdes, det Kongelige Gied- eller Støbe-Huus, det Danske Comoedie- og Opera-Huus, den gamle Güldenløves, nu Totts Gaard, saa vel som Grotz-Cantzler Holstes og Geheime-Raad Grams Gaarde, 5 publiqve Slagterboder, og den Franske Boglade. Paa dette Torv er Garnisionens Parade-Plads. NB. Den Østre Side af Kongens nye Torv hører til Nye Kiøbenhavn.

Kongensgade (lille). Her har Skipperne deres selveyende Lavshuus, hvor Søe-Retten og den Publiqve Navigations Skole holdes. Her er og Bagporten til Grev Ahlefeldts Gaard.

Kongensgade (store). Den kaldes og Nye Kongensgade. Derudi er Porcelain-Huset eller Steentøjs-Fabriqven, Commerce-Raad Damens rare store Klæde-Fabrique, Grev Laurwigs Jern-Magazin, et Sukker-Raffinaderie, og Skomagernes selveyende Lavshuus.

Kongensgade (store) [Wildersgade, Christianshavn]. Dertil regnes og den saa kaldede Sladder-Rekke, og derudi ligger det store Tøymanufactur, og et Sæbesyderie tilligemed nogle Pakhuse.

Kongensgade (lille) [Wildersgade, Christianshavn]. Dertil vender den Søndre Side af Friderichs Tydske Kirkes Kirkegaard, og i Gadens Vestre Ende er Indgangen til von Ostens Skibsverfs Plads.

Krudtmøllen (den gamle). Ligger Sønden ved Volden ned mod Qvintus, hvorved der findes tvende lange Huuse, som almindelig kaldes Krudtmøllen.

Landemerket. Dette har varet som Grændseskel og Landemerke imellem Landsbyen Serretsløv og Kiøbenhavn, førend der blev Volde og Graver om samme etc. deri er og Trinitatis Kirkes Nordre Længde, og dels Sprøyte-Huus.

Lange-Broe. Den gaaer fra Nye-Kiøbenhavn til Christianshavn over Vandet, hvor Østersøen flyder ind i Kalleboderne. Den er bygget paa Pæle, og bestaaer af bare Træ. Den er og til at vinde op, og er en Raritet for dens Længdes Skyld. 

Langebroegaden. Her findes det forrige Finmarkske Compagnies Pakhuus et Sukker-Raffinaderie og et Sæbe-Syderi.

Lars Biørns Strædet (store), Lars Biørns Strædet (lille). Disse Gader har deres Navne af en Borger, navnlig Lasse Biørnsen, som eyede en Gaard og Grund, Norden ved Vestergade, af hvilken hans Enke, som heed Sidse Anno 1479, gav en Part til St. Petri Kirke.

Lars Leystrædet. Herudtil vender St. Petri Kirkes Capelles Vestre Side og dens Kirkegaard; saa er og i samme Stræde St. Petri Hospital eller Pleye-Huus

Lavendelstrædet, det er uden tvivl dette Stræde der for 300 Aar siden heder Lasse Vinders Stræde; saa kaldet efter Lauritz Vinnere, som levede 1419, og var Raadmand i Kiøbenhavn., Tilforn kalder Lasse Hinders Strædet, efter Lauris Vindere, som levede Anno 1419 og var Raadmand i Kiøbenhavn.

Laxegaden, Er den mellemste Tvergade i Skipperboderne. I samme er Holmens Fattige Skole.

Læderstrædet. Her er de Tydske Jøders Synagoge, Nissegangens ene Ende og Kaabber-Magazinet.

Løngang Strædet. Deri er den nyebygte Wartow Kirke, og den Søndre Fløy af samme Wartovs Hospital.

Løvstrædet. 

Magstrædet. 

Mahlerens Gang. Er lukt i den Søndre Ende.

Mikkelbryggersgade. 

Gamle Myntergaden. har sit Navn af en Kongelig Myndt som der tilforn har været. Kaldes ellers gammel Myndt. Der har Skræderne deres selveyende Lavshuus. En Lak Fabriqve.

Nye Myntergaden, Kalves almindelig Myntergaden, efter den i gammel Tid der værende Myntergaard, som Myntmester Poul Fechten kivøte, og Anno 1590. anlagde det saa kaldede Hamborger Sielebode eller Hospital. Der er og den rette Indgang til de saa kaldede Brondstrædes Sieleboder.

Møllergaden.

Møllergaden [Christianshavn]. Derudi er Tapetzerie- og Kønrøgs-, samt Voxdugs-Fabriqven.

Naboløs. Der i Gaden var for Ildebranden 1728. ingen Indgang til noget Huus, uden allene de Sidehuse fra de andre Gader, som vendte derudtil, og deraf har den endnu sit Navn.

Nellekegangen. 

Nicolai Hvelving. 

Nissegangen. Holdes nu tillukket

Norges Gade. Derudi ligger den Østre Fløy af det Kongelige Cadet-Academie, den Vestre Side af det Kongelige Friderichs Hospital, med dets rare Apothek og Ting-Stue, Fundamentet til den prægtige Friderichsstads Kirke, den Kongelige Silke-Fabriqve, den lange Østre Længde af det Grev Laurwigske Hotel, saa vel som det Bernstorffske og Dehnske.

Nye Børs. Her er Banqvens Myndt anlagt, hvor det forrige Islandske Pakhuus var

Nyegade. Er anlagt efter Ildebranden, og deraf har sit Navn.

Nye Havn. Paa Charlottenborg-Siden er den Kongelige Myndt i den før værende Marschall-Gaard, og den lange Muur for gammel Holm, samt Indgangen til Skildre- Bildehugger- og Bygnings-Academiet. Alle Husene paa denne Side ere numereredt. Paa Byens Side er et Sukker-Raffinaderie. Hele Byens Side hører og til Nye Kiøbenhavn.

Nye-Holms Broer. Den ene, fra Toldboden til Nye-Holm, er en Flyde-Broe, ligger inden for Bommen, og flyder paa Vandet. Den anden, fra Qvintus til Nye-Holm, staar og paa Pæle, og begge ere allene anlagte for Holmens Passage Skyld.

Nye-Torv. Paa dette holder de Folk fra Valbye, Hvid- og Rød-Ovre Torv med slagtede og andre Føde-Vahre, saa vil som og Jern Kræmmnere. Herudtil vender  Raadhusets Søndre Side, hvor Bye-Tinget, Gield-Commissionen, Politie-Kammeret, og Brand-Cassens Contoir holdes. Her seer man det velindrettede Veysenhuus, hvor der før var et Ridderligt Academie, og 1712 af Kong Friderich den Fierde blev indrettet til en Krigsskole for Land-Cadetter, men 1720 forandret til et Veysenhuus, som i Ildebranden 1728 opbrændte med denne Deel af Byen, men siden igien er opbygget saaledes som det nu sees, hvor man midt i Bygningen seer Kirken; paa den Nordre Side det smukke Apotheck, og paa den Søndre Side Bogladen og dets Trykkerie. Paa den Vestre Side af Torvet staaer et Trøkverk med fire Poste.

Nørregade. Saaledes kaldet af Nørre Port, som fordum har staaet ved sammes Ende. Ud til denne Gade vender vor Frue Kirkes Vestre Ende og dens rare Taarn, St. Petri Kirkes Østre Ende og dens Spøyte-Huus, Communitetets Vestre Side, Bispe Gaarden, to Sukker-Raffinaderier, en Herbergeer-Gaard, og for nærværende Tid Stadens Auctions-Contoir, samt 28 Bryggergaarde.

Overgaden over Vandet. Der findes det nye Kongelige Opfostrings-Huus, den rette Indgang til Bornchnjet, Pibefabriqven, Appelbyes Skibsverft, og Reberbanen.

Overgaden neder Vandet. Der er det Kongelige Laboratorium med de derved værende Boliger for Søe-Artilleriet, det nye opbygte Tobaks-Magazin, og Børnehusets Sprøytehuus, samt en Deel Pakhuse.

Peder Hvidtfelds Stræde. Har sit Navn af en af de ældgamle Danste Adelige Familier, som enten har bygget eller eyet dette Stradc. I samme er det Østre Fløy af Frue Fattiges Skole.

Peder Madsens Gang. 

St. Peders Strædet. Har sit Navn af St. Petri Kirke, hvis Søndre Side vender derudtil, samt dens Fattiges Skole. I dette Stræde findes Walckendorffs Collegium, Budolphi Kloster eller Hospital, en Professor Gaard, og paa Hiørnet ud til Volden det Søndre Fløy af det Militairske Veysenhuus.

Pilestrædet, er for 300 Aar siden kaldet Pilegaard, item Pilegaards Strædet. 

Store Pistolstrædet. Er lukt i den Veste Ende

Lille Pistolstrædet. 

Prammandsgangen [Nedlagt og bebygget]. Er lukt i den Vestre Ende.

Prinzens-Broe. Kaldes ogsaa nye Printzens Broe, efter Gadens Navn, som den ligger for. Det er en sterk Broe, paa fire af steenmurede Piller; og den har ikke været lukket op, siden den nye Slots Broe er bygget. 

Prinsens Gade. 

Prinzens Gade. I Kalleboderne. Kaldes og Nye Kongens Gade. Der er det Castrupske Porcellain-Magazin, og det Stemplede Papiers-Contoir for nærværende Tid.

Prinzens Gade. Imellem Adelgaden og Borgergaden.

Prinzensgade [Prinsessegade, Christianshavn]. Der er det nye opbygte Pigebørns Opfostrings-Huus, som underholdes af dets høye Stifterinder.

Pustervig. Er lukt i den Østre Ende.

Qvæsthuusgaden. Eller Hovedet i Nye-Havn. Deri ligger Søe-Qvæsthusets Søndre Side, og dets rette Indgang, samt en stor renomeret KIæde-Fabriqve.

Raadhuusstrædet. Nye Friderichsberggaden. Samme fik sit første Navn, da det forrige nye Raadhuus blev bygget, og det andet Navn, efterat dette Stræde afbrændte Anno 1749, og blev bredere end førhen. Der holder det Musicalske Selskab sine Samlinger.

Regnegaden (store). Her er et Sæbesyderie anlagte Aar.

Regnegaden (lille) [Ny Østergade fra St. Regnegade til Chr. 9.'s gade]. Er lukt i den Nordre Ende.

Reverenzgaden [Laksegade, nu del af Kongens Nytorv]. Hiørnegaarden i samme har faaet Giestgiver-Frihed Anno 1760. 

Rigens Gade. Derudi findes det for nogle Aar siden opbygte Kongelige Manufactur, tilforn Guldhuset kaldet, hvor Vold-Haven ligger næst ved.

Rohdes Gang. Er lukt i den Nordre Ende. 

Rosenborggaden. I den er den Nordre Side af Reformeert Kirke.

Rosengaarden har sit Navn af Hr. Jens Rosengaard, som har ladet samme bygge. 

Røde-Broe. Er i forrige Tider bleven kaldet Vinde-Broe, men siden Snorre-Broe, fordi der stod ved hver Ende en Snorre, til at forhindre Riden og Kiøren derover, siden den ikkun var svag, og bygget af bare Bræder paa Pæle. Denne Broe er nok anlagt, da Kirken stod i Bygning, eller til Beqvemmelighed for dem, som boe paa denne Side af Vandet, og havde længer til Kirken. 

Silkegaden, har tillige med Silkehuset (de fattiges Convent-huus), sit Navn af Silkevævere, som der havde etableret sig. Denne Gade blev bygt i 1630, og altsaa 137 Aar gammel. Ud til denne Gade vender Silkehusets Nordre Fløy. Der er og de Nakskovske Portugies Jøders Synagoge. En Lak-Fabriqve. 

Skandsen. Der er den Kongelige Grynmølle, og nogle Pakhuse.

Skidenstrædet (store), Skidenstrædet (lille) [Krystalgade], saa kaldet, fordi der længe var et Gennemløb af det urene Vand og Dynd, ja ligesom en almindelig Afløbs Rende, der gik i Byens Graver førend disse tilligemed Nørre-Port blev lagt længere ud. Kaldes ellers Crystalstrædet. I store Skidenstræde er det Nordre Fløy af Regentzen, og det Søndre Fløy af Frue Fattiges Skole. Udtil lille Skidenstrædet vender den Nordre Side af den Botaniske eller Mediske Have.

Skiden-Torv. Kaldes og Kul-Torvet, Tørve- og Brænde-Torvet. Her falholder Bønderne fra Landet Træ-Kul, Tørv og Brænde.

Skindergaden. Der ligger den Latinske Skole, og Bryggers Lavshusets Nordre Side. I denne Gade er 11 Slagterboder.

Skoubogaden, har for 200 Aar siden hedet Skoebodernes Strædc, nemlig deraf at Skoemagerne har til Deels boet der i Gaden

Skouboderne. Der er et Sukker Raffinaderie.

Skouboegaden. Er for 200 Aar siden kaldet Skoebodernes Stræde, formedelst at Skomagerne har tildeels boet der i Gaden.

Sladder-Rekken. See Store Kongens Gade.

Slippen. [Landemærket ml. Aabenraa og Gothersgade]  

Slots-Broen. Er en prægtig af Marmor og Sandsteen opbygget Broe, som hviler paa 3 efter Bygningskunsten halvslagne Buer, med siirlige Steen-Gelænker 

Sluttergaden. Derudi er Stadens Arresthuus eller Slutteriet.

Smedens Gang. Er lukt i den Nordre Ende.

Snaregaden. Saaledes kaldet af Esbern Snare, en Broder af Biskop Absalon. Deri er et Sukker-Raffinaderie, og ud til samme vender den Nordre Side af Stadens Assistentz-Huus.

Sophiegaden (store), Sophiegaden (lille, [Nedlagt, B&W-grunden]). Har deres Navne af Dronning Sophia Amalia, Kong Christian ben Femtes Moder, som levede paa den Tid. I store Sophiegaden er et Uld-Sorteer- og Udsalgs-Magazin. 

Springgaden [Pilestræde fra Møntergade til Landemærket]. Deri ligger den Østre Side af Trinitatis Kirkegaard, og der er den bagerste Indgang til det Catholske Capelle.

Sqvaldergaarden [Nikolajgade]. Har mueliqt sit Navn af Sladder eller Sqvalder, ligesom Sladder-Rekken paa Christianshavn.

Steen-Broen. Den kaldes og Børnehuus-Broen, Er en meget sterk Broe, som er bygget paa Pæle, og overalt broelagt oven paa.

Steenkulgaden [del af Øster Voldgade]. Eller og Stokhuus-Længden.

Storm-Broen. Er bygt paa fire af Qvadersteen murede Piller; har stedse været til at vinde op, indtil i Aar da den blev forandret ved Reparation, og ikke mere er til at lukke op. Den har uden Tvivl faaet sit Navn af samme Anledning som Gaden. (See Stormgaden.) 

Stormgaden. Har sit Navn af den i Kiøbenhavns Beleyring 1658 lykkelig afslagne Storm. Deri ligger det Harborwiske Frue-Kloster, Grev Holsteins og Wygandt Michelbekkers Gaarde.

Stranden (gammel og nye). Gaaer omkring Canalen fra Holmens Broe til Blaa-Taarn, og findes der det Kongelige Pallais, Stadens Veyerhuus og Vragerbod; der er og 15 publiqve Slagter-Boder, Assistentz-Husets Søndre og Østre ender, Pram-Contoiret , Asseurance-Contoiret, det Færøiske Pakhuus, den Kongelige Materialgaard, Kræmmer-Compagniet, et Sukkerhuus, et Sæbe-Syderie, Nissegangens Østre Ende, Veyerhusets og Pramlavets Spøytehuse. Grev von Knuths, og Steenbukkens Gaard, samt to privilegerede Tracteur- eller Herberger-Gaarde.

Strandgaden. I den Vestre Ende, hvor først var Møllers Plads, blev siden et Saltverk anlagt, som derefter iglen med Pladsen blev skienket til at bygge den derpaa nu staaende Friderichs Tydske Kirke. Deri Gaden er og den Kongelige rare Docqve, som er anlagt i Klockers Canal: videre findes det Chinesiske og Ostindiske Compagnie der i Gaden, samt Wewers Skibsverfs Plads, Grev Reventlows Gaard, og de Hollandske Jøders Tobaks-Fabriqve. 

Strandstrædet (store), Strandstrædet (lille). Før Tømmerpladsene bleve opfyldte, gik Vandet til disse Gader, og deraf har de mueligt deres Navne.

Studiestrædet. Har sit Navn af Studii Gaarden. Deri ligger to Professor-Gaarde.

Størrestrædet [Holmens Kanal fra Nikolajgade til Ved Stranden]. Derudtil vender Holmens Kirkes Nordre Side og Indgang, saa og Admiralitetet, hvor Indgangen er til Bremer- eller Gammel Holm, og Holmens Skole. NB. Alle Husene paa Større Lægden ere numererede, og kaldes almindelig Ruinerne ved Holmens Kirke.

Svertegaden.

Sølvgaden. Derudtil gaaer den Østre Side af Rosenborgs Have, og i samme Gade ligger den privilegerede Skydebane, samt St. Annæ Kirkegaard.

Teilgaardsstrædet. 

Toldbodgaden. Derudi ligger den Søndre Fløy af Kruses Mølle.

Toldbodvejen [Esplanaden]. Bestaaer af lutter Baggaarde eller Haver paa den Nordre Side; og ved Toldboden findes tvende privilegerede Værtshuse, det ene Vin- og Herbergeer-Huus, det andet kaldet Brockens Bod.

Tornebuskegaden.

Torvegaden (store). Derudi ligger Eenhiørnings- Apothecket.

Torvegaden (lille). Derudi findes det Vestindiske Compagnie, og dets Skibsverfs Plads, det Kongelige Sukker-Raffinaderie, og den Vestre Side af det forhenværende Finmarkske Pakhuus.

Trompettergangen [Niels Hemmingsensgade].

Tugthuus-Porten (gammel) [del af Niels Hemmingsensgade]. Den hører nu med til lille Helliggeistes Strædet. Før Branden 1728 stod der en Port over hele Gaden, ligesom nu over Peder Madsens Gang. Paa Hiørnet af Tugthuusporten eller lille Helliggeistes Strædet ligger det Østre Fløy af Helliggeistes Fattiges Skole.

Ulkegaden [Holmensgade]. Der er den Østre Side af Nicolai Kirkegaards Muur 

Vandkikkergangen. Er lukt i den Søndre Ende.

Vandkunsten. Er egentlig ikke et Torv, men en stor Plads, der bliver brugt til Borgerskabets Vagt- eller Parade-Plads. NB. Vandkunstens Østre Side hører til Nye København.

Vandmølle-Stræde [del af Rådhusstræde]. 

Ved Slottet. Der ligger Proviantgaarden, og er tillige Kongens Vedhammer, Kunstkammeret, Bibliothecket, Tøyhuset og Tøy-huus Vagten, Berider-Boligerne, Kongl. Stald-Smedde, det Kongl Bryggerhuus, og tillige Enke-Dronningens Vedhammer.

Vestergade. Saa kaldet af Vesterport. I samme er fem Giestgivergaarde, nemlig Printzen, Skibet, Rosen, Viinkanden, og de 3 Hiorter.

Lille Vestergade. 

Vigantsgaden [Ny Vestergade], har sit Navn af en Kongelig Kieldermester Vigand, som byggede samme i Kong Christian den Femtes tid 

Store Vartovs eller Heiliggeistes Hospitals Vestre Side, Halm Torvet, Kiøge Herberg, det miilitairiske Veysenhuses Vestre Side, Fridrichsborger Herberge, Rosenborg Haves Nordre side, hvor dens Orangerie-Huus er, og Indgangen til Rosenborgs Slot, det Kongl. Vasterhuus og Stalden, St. Anna Kirkegaard, og Stokhuset, hvor Inqvisitionen og pinligt Forhør holdes.

Viingaardsstrædet, saa kaldet af en Slots Have; hvilken laae en Gaard kaldet Viingaarden, som kand være omtrent 235 Aar siden, see videre herom i disse Blade No. 8. Ud til samme Stræde vender Nicolai Kirkes Søndre Side, og dens Sprøytehuus. Der er og et Sukker-Raffinaderie.

Vimmelskaftet. Derudtil vender den Søndre Side af Helliggeistes Kirke.

Vognmagergaden. 

Voldgaden. Den deeles i Vestre, Østre og Nordre; men her regner man den rundt omkring Byen, fra Blaa-Taarn til Grønland. I samme findes det Blaa-Taarn, som er Hoffets og Landets Arresthuus, Veyen til de nye Tømmer-Pladse, det Kongl. Hof- og Halm-Magasin.

Voldgaden [Christianshavn]. NB. Ved vor Frelseres Kirkes Søndre Side er Langes Salpeterverk, og ved dens Nordre Side dens Spøytehuus og det Borgerlige Exerceerhuus. 

Vægterens Gang. Er lukt i den Nordre Ende.

Wygantsgade. Eller nye Vestergade. Derudi ligger det lange Fløy af det Kongelige Palais Søndre Side og i denne Gade har den Spanske Envoye sin Vaaning.

Østergade. Har sit Navn af Øster-Port, som i fordum Tid har staaet ved Enden af samme Gade. Derudi findes Salomon-Apotheek, Grev Ahlefelds, Grev Rabes, og Grevinde Schulins Gaarde, og tvende Gaarde, som har Viinhandler og Herberger-privilegier. Østergade; er kaldt for 300 Aar siden Østergaard, har muelig været en særdeles navnkundig Gaard uden for Øster Port ved Østergades Ende. 

Aabenraae. Fordi denne Gade, som en Kant eller Krog af Staden længst har staaet aaben, eller sildigere end Resten, er bleven befæstet med Muur og Vold, saa den havde allene et Plankeverk, er den anseet som en aaben Vraae eller Krog, og derfor har faaet det Navn Aabenraae, som er det samme som en aaben Vraae eller Krog. Har sit Navn af en aaben Vraa eller en Krog, da den Iængst har staaet aaben i Staden, førend den med Muur og Vold er bleven befæstiget. I denne Gade er den vestre Side af den Reformeerte Kirke, den Franske Ambassadeurs Hotel, en Fabriqve til at trykke Flonel, Sirzer etc.

NB. Der er vel og en Broe over til von Ostens Plads; men den er allene anlagt for Pladsens Beqvemmeligheds Skyld.

Til historieinteresserede, nedenfor en oversigt over hvilke gader der hørte til hvor:

Nye Kiøbenhavn: Adelgaven. Borgergaden. Dronningens Bredgade. Dronningens Tvergade, Gothersgaden. Helsingøergaden. Store Kongensgade. Norges Gade. Nyhavn. Prinsensgade. Qvæsthuus Gaden. Rigens Gade. Sølvgaden. Store Strandstrædet. Lille Strandstrædet. Toldbodvejen. 

Christianshavn. Amagergaden. St. Anna Gaden. Baadsmandsgaden. Caneelgaden. Dronningensgade. Store Kongensgade. Lille Kongensgade. Langbrogaden. Overgaden. Prinsens Gade. Sophia Gaden. Strandgaden. Store Torvegaden. Lille Torvegaden. 

Broer. Storm Broen. Kongens Broe. Nye printzens Broe. Lange Broe. Knippels Broe. Vinde Broe. Børnehuus Bro. Holmens Broe. 

Torve. Gammel Torv. Nye Torv. Amager Torv dette sidste har tilforn hedet Fisker-Torvet, men siden har faaet sit Navn af Amager, fordi det, førend Kiøbenhavn voxede til den Størrelse den nu har, blandt andre Stadens Torve laae Amager Land nærmest. Graabrødre Torv, har sit Navn af et Franciscaner Kloster, som i fordum Tid har staaet paa endeel af dets Grund, og som formetlig er kaldet Graabrødre Kloster, men nu Ulfeldts Plads af den derpaa opreyste Støtte, hvortil Oprindelsen enhver af Historierne er bekiendt. Kongens Torv, førhen Hallands Aas. Har sit Navn fra de Tider da der var et Vandløb tværs over denne Plads, og fordi Skaanske og Hollandske Bønder, som til Baads ankomme og landede lidt neden for, holdte her Marker med der Vare uden for Øster-Port, saa beholdt Pladsen Navnet Hallands Aas, ligesom Amagertorv af Amagerne. Fiske Torvet. Kul Torvet. Høe Torvet. Grønland. 

Gader i Nyeboder. Tulipan Længden. Elephandt Længden. Timiansgaden. Hare Gaden. Merians Gaden. Caneele Gaden. Hunde Længde. Krusemyndte Gaden. Ræve Gaden. Katte Gaden. Salvie Gaden. Eenhjørnings Gaden, Pindsvine Gaden. Balsom Gaden. Ulve Gaden. Kanine Længden. Kokke Gaden. Biørne Gaden. Skolemester Længden. Løve Gaden. Hunde Længde. Klerke Gaden. Hjorte Længden. 

Balsomgaden. Biørnegaden. Bryggerens Længde. Kaldes ellers og Canine-Længden paa Soelsiden. Den Vestre Side er Byens. Paa Hiørnet af samme længde og Borgergaden, er et Huus, som kaldes Pølen, hvor der formodentlig har været en stor Pøl i Førstnigen da Nyeboder bleve anlagte. 

Canine længden. Er paa den mørke Side Byens. 

Elendsdyrs Længden. Er bygget 1761. Elephantgaden. Kaldtes førhen Elephant-Længden; men da den Østre Side 1761. blev bygget til, kaldes den nu Gade. Eenhiørningsgaden.

Haregaden. Hiortelængden. Den Vestre Side Byens. Hoppens Længde. Den Vestre Side Byens. Hundelængden.

Kameelegaden. Kattegaden. Klerckegaden. Ellers og kaldet Klockegaden. Krusemyntegaden.

Leopardelængden. Bygt 1756. Løvegaden.

Meriansgaden.

Nyegaden. Denne Østre Længde er bygt 1756.

Pindsvinegaden.

Rosengaden. Rævegaden.

Salviegaden. Skolemesterlængden. Paa Hiørnet af samme Længde paa Soelsiden i Kongens Huus er Nye Boders Fattiges Skole. Den Vestre Side er Byens, og der er anlagt et Voxblegerie.

Tigergaden. Er bygt 1756. Timiansgaden. Tulipanlængden.

Ulvegaden.

NB. Imellem Løve- og Biørne-Gaden ligger Nyeboders Vagt- og Spøytehuus.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. november 1762).

Om Assistence-Kirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen).

Den 29de Octob. har Høy- og Velædle Magistraten her i Staden udgivet en Placat, hvorved giøres vitterligt: At efter Hs. Kongel. Majestæts derom ergangen allernaadigste Befalinger skal de her i Staden værende Assistence-Kirkegaarde afskaffes: til hvilken Ende andre i deres Sted ere indrettede uden for Stadens Nørreport, hvilke den 6te November blive indviede og strax tagne udi Brug , hvorefter ingen fleere Liig blive begravede udi de nu værende Assistence-Kirkegaarde. Og ellers er, angaaende Liigenes Begravelse og Betalningen for Jorden, med videre, giort følgende Anordning: 1) Ligene maa til Assistence-Kirkegaardene udføres , hvad Tiid paa Dagen Leyligheden tillader, naar det ikkun skeer imellem Klokken 9 om Formiddagen og Klokken 2 om Eftermiddagen. 2) Jords Paakastelse skeer af vedkommende Præster i det Huus, hvor Liget staaer, førend det til Assistence-Kirkegaarden udføres. 3) Til at tage Liiget af Huuset og sætte det i Liigvognen, skal, som hidtil, bruges Studenterne af Regenzen, eller andre, som efter Langenes Artikler og andre Anordninger, ere berettigede at bære Liig, og naar Liiget er indsadt udi Ligvognen, er Liigbærernes Forretning til Ende. 4) Til Kirken betales, for Jorden af et hvert Lig, som begraves udi Assistense-Kirkegaardene, nemlig: Af et fuldvoxen Liig, som er 15 Aar gammel og derover, 8 Mk. ; Af et halvvoxen Liig, som er under 15 til 5 Aar gammel, 6 Mark, og af et Barn, som er under 5 Aar gammel, 4 Mk.; dog naar Vedkommende ey formaae at betale fuldt, maa det være Kirke-Værgerne tilladt, ligesom hidtil, efter forordningen af 7de Nov. 1682 derudi at give Moderation. 5) Til Graveren betales for Graven paa Assistence-Kirkengaardene at kaste og igien tilkaste samt tillige for at besørge Liiget ved 4 Mænd taget af Ligvognen og nedsat udi Graven, af et fuldvoxent Lig 8 Mk. , af et halvvoxent 5 Mark. , og af et Barn 4 Mark; men om Vinteren fra 1 Nov. til sidste Aprilis, naar jorden er haard og frossen, betales en fierde Part meere. 6) For de Fattige Lig, som af Kirke- Patronerne forundes frie Jord, betales til Graveren for Graven at kaste og tilkaste, samt Liget at tage af Vognen og nedsætte i Graven, om Sommeren fra 1 May til ultimum October, 2 Mk. 8 sk. , og om Vinteren fra 1 Nov. til 1 May 3 Mk.; men for de fattige, som døe i Husene, og ey ere indskrevne i de Fattiges Tal, der efter Rescriptet af 6 Nov. 1739 nyder frie Kiste vedConvent-Huuset, betales intet. 7) For Ligvognen med Kudsk og Heste, betales Een Rdlr. af hvert Lig, for hvilket Jorden til Kirken betales; men ikkun 4 Mk: for de Lig, som nyde frie Jord; men for de, der, som meldt, nyde frie Kiste ved Convent-Huuset, betales intet. 8) Alle de ved Kirkerne her, Staden og paa Christianshavn værende Urte- og Kirkegaarde, skal herefter ansees uden Forskiel, og alle kaldes med det Navn Kirkegaard, og for Jorden i disse Klrkegaarde her i Staden at betales saaleedes: For et fuldvoxent Liig 6 Rdlr. 4 Mk. for et halvvoxent Lig 4 Rdlr. 2 Mk. 8 Skilling, og for er Barn 3 Rdlr. 2 Mk.; Men efter H6. Kongel. Majestæts allernaadigste Befaling, skal Bremmerholms Kirke og Skole forbeholdes deres Rettigheder fremdeeles, som førhen, efter Forordningen af 1682 og andre hidtil brugelige Vedtægter, i Henseende til Lig, som i dens Kirke og Urtegaarde begraves af de under Søe Etatens Jurisdiction sorterende Personer, samt de, efter Kirkens Privilegium, i dens Sogn boende og Kirken ellers til gørende Meenigheds-Lemmer; hvorimod Bremmerholms Kirke paa sin Side ikke maa modtage noget Lig til Begravelse, som henhører til nogen af Byens Kirke Sogne, med mindre de tilforn paa Holmens Urte- eller Kirkegaarde havde Gravsted; i hvilket Tilfælde de skal betale efter foranførte Taxt, som er lagt paa Kirkegaards Jordene; ligesom og Stadens Kirker paa sin Side ikke maa imodtage noget Lig til Begravelse af de under Søe-Etats Jurisdiclion sorterende Personer, samt de, efter kirkens P rivilelegium, i dens Sogn boende og Kirken ellers tilhørende Meenighedens-Lemmer, med mindre nogen af dem ligeleedes havde Gravsted paa Stadens Kirkegaarde. Hvilken indbyrdes Afhold fra ey at begrave Uberettigede, Kirkerne have at holde sig ubrødelige efterretlige; Og skal alt Underslæb erstattes af dem, som Graven til uberettiget Lig haver anviist, faa og tillige erlæggee Mulct af samme Summa, forurettede Kirke til Fordeel. Paa samme Maade skal og forholdes, i Henseende til Garnisons eller den herre Zebaoths Kirke; dog for at forekomme alle disputer i Fremtiden, havee Hs. Kongelige Majestæts allernaadigste fastsat, at ey aleene Guarnison i sig selv, men og Pensionister, samt alle Aftakkede, som ey have taget Borgerskab, ey eller have Gravsted udi andre Byens Kirkegaarde, skal henhøre til Guarnisonskirken og deres Liig der lade begrave; hvorimod de sidste uden Moderation skal betale den Forhøyelse, som for de andre Stadens Kirkegaards Jorde er fastsat.

(Nye Stats-Tidender, Aar 1760)

Nedenstående statistikker over begravelser giver et indtryk af antal og sted. Assistenskirkegården indgik i statistikkerne over kirkerne, og man kan altså ikke se om de blev begravet inde i byen eller udenfor

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. januar 1761

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. januar 1762