Födsel paa Vimmelskaftet. (Efterskrift til Politivennen)

I Forgaars blev et ungt Fruentimmer, som fra en af Forstæderne, i Selskab med en Kone, sögte Födselsstift., saa angreben af Födselssmerterne, da hun kom i Vimmelskaftet, at hun under Skrigen og Venen maatte söge ind i en Port der i Gaden, hvor hun födte. Til Lykke kom just Politiadjut. Hr. Eller til. Han lod strax Porten slaae i og bevogte, saa at ikke engang ugivte Fruentimmer, langt mindre Mandspersoner indlodedes. Han lod imidlertid hurtig en Gjordemoder hente, og en Vogn, som bragte den Lidende til sin Bestemmelse. Alle de som vare Vidner til denne Tildragelse, vare enige i berömme Hr. Ellers vakre og skaanende Adfærd.

(Dagen, 9. september 1803)

Ulykke i Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

For nogle Dage siden tildrog sig i Helsingör den Ulykke, at to af Hr. Balfours Svende i hans Brænderi omkom i et af de store i Jorden staaende Brændevinskar. Den ene var först gaaet ned ad en Stige for at strense Karret, men da han kom paa det nederste Trin af Stigen, blev han kvalt af Dunsterne og faldt om död. Den anden, som gik ned for at komme ham til Hjelp, havde samme Skæbne. Kun denne sidste kom ved den duelige Kirurgs Hjelp til Live, men levede dog ikkun nogle faa Timer.

(Dagen, 9. september 1803)

Der er formentlig tale om skibsklarerer- og handelsfirmaet Balfour, Ellah og Reynes. Det var bl.a. ledet af den amerikanske konsul i Helsingør, Thomas Ellah (1764-1831)

Jægerspris. (Efterskrift til Politivennen)

I Söndags var paa Jægerspris ved Sveitserhuset Höstgilde forenet med en Höitidelighed til Erindring af 2 April - Ved Stötten, som allerede tilforn i dette Blad er omtalt, knejsede det danske Flag, og paa dens Bagside vare disse tvende Vers anbragte:

Saaledes hædrede jeg faldne Brödres Minde

Ved denne Urne saae jeg Folkets Taarer rinde.

H. K. H. Arveprindsens tvende Döttre beærede Höjtidelighederne med deres Nærværelse, og bleve om Morgenen da de ankom satte over i den istandsatte Færge, som saaledes for förste Gang blev brugt, og hilsedes med 26 Kanonskud. - Selve Höstgildet begyndte Kl. 5½ da Bönderne vare samlede. Enhver af Byerne gav Hr. Knudsen Öl og Brändeviin. - Ved Herskabets Ankomst begyndte Höjtideligheden da Bönderkarlene og Bönderpigerne marserede op til Stötten placerende sig paa hver Side; efterat Herskabet havde taget Plads resiterede Hr. Knudsen nogle Linier til de faldne Krigeres Anmeldelse, og Prindsesserne hængte tvende Laurbærkrandse paa Urnen. Höjtideligheden endte med den sang: Jeg synger til Ære, til Hæder og Roes, som Hr. Knudsen udförte, og ved hvis sidste Strofer 27 Skud blev lösnede. Herpaa begyndte Dandsen, hvor de höje Prindsesser dandsede med adskillige Bönder. Da det begyndte at mörkne toge Prindsesserne bort og al Dands ophörte. Ved deres Nedgang til Færgegaarden og under deres Overfart bleve de diverterede ved et Fyrværkeri paa Söen, og underholdt med Musik, og 27 Æresskud lösnedes.

(Dagen den 16. august 1803)

Den Knudsen som er nævnt nedenfor, er dog næppe Færgegårdens nye ejer, men den i samtiden nok så bekendte skuespiller H. C. Knudsen. Et supplement til notitsen:

I Tirsd. Dagen No. 132 hvor Höstgildet paa Jægerspris er berettet ere fölgende Omstændeligheder udeglemte. Den Urne, som er opstillet ved Sveitserhuset paa en smuk Fod, er den samme som Hr. Knudsen har brugt ved alle Konserterne paa hans Rejse til Bedste for de Kvæstede. Under det i hint No. anförte Vers, som staaer bag paa Støtten, staaer Navnet: Knudsen, hvilket er nödvendigt for at forstaae det. Foran Urnen stod en Fattigbösse, hvori ved denne Lejlighed samledes (Prindsesserne gav Exemplet) 42 Rd. for Jægersprises Fattige. I Övrigt bör det bemærkes, at det hele var uforberedet. Prindsesserne gjorde den Dag en Lystrejse  til Jægerspris og spiste til Middags der, og Hr. Knudsen benyttede sig af dette Tilfælde for at indvie sin Støtte.

(Dagen 20. august 1803)

Indkaldelse af Soldater. (Efterskrift til Politivennen)

(Uddraget af et Brev fra en Civilist ved det til Lolland afmarserte Regiment) Mandag Morgen (d. 20 Juni) Kl. 6 marserte vi fra Kbhvn. Vejret godt. Kl. to var vi i Roskildekro, hvor vi hvilede en Time. Kl. 5½ kom vi til Kjöge. Mit kvarteer var hos Jörgen Kristensens Enke, som beværtede godt og ingen Betaling vilde modtage. Tirsdagmorgen Kl. 4 gik Reveillen og Kl. 6 marserte vi videre igjennem de behagelige Egne af Vallø, Billeshauge og Herlöf. Om Middagen hvilede vi i Karise. Officierer og Civilister besaae det Moltkiske Mausole, som er prægtigt, men Kirken ussel. Onsd. Kl. 6 vækkede Reveillen os, vi spiste vort Melkebröd, og fornyede vor Mars Kl. 6. Vejret var kun maadeligt. En Kirurgus maatte hver Dag efter Tur fölge Bataillonen til Fods. En Artillerist blev overkört af en Kanon. Kirurgen maatte altsaa staae stille og forbinde ham under den stærkeste Regn, dette varede omtrent en Time. Han og den Syge satte sig paa en Sygevogn og indhentede Bataillonen i Faxe. Jeg gik med nogle af Officererne ind i Kroen og spurgte om vi kunde faae Fleskepandekage, ja, sagde Pigen og klöede sig i R--- her kan De faae alt hvad De vil have. Vi spiste og kom til Vindbyholdt. Nogle af Officererne begjerte Mad i Kroen. De fik stegte Kyllinger, Vin og Smörrebröd. Da de vare færdige forlangte Vertinden 4 Mk. per Mand. De fortröd nu Appetiten, og foredrog Obersten Sagen. Denne vakre Mand spurgte Konen hvormeget Kyllinger der var spiist, og hvad hver kostede, ligeledes det övrige, og betalte det efter hendes Opgivelse; ved Udregning fandtes da at hver Mand fik 24 Sk. at give. Nu marsertes videre i samme slette Vejr. Kl. 5½ kom vi til Alerslöv hvor Staben laae. Her skiftede jeg förste Gang Klæder. Jeg maatte i Aften og ligeledes Dagen efter om Torsdagen, som var Rastdag, besöge Syge af vore Folk i forskjellige Landsbyer. Fredag Kl. 3 om Morgenen gik Reveillen. Men Aftenen för var Kanoner, Bagage og Regimentskirurgen gaaet forud, for at intet Ophold skulde skee ved Vandet. Kl. 3½ marsertes af og kom Kl. 7 til Vordingborg. Der blev vi nogle Timer og gik derpaa til Færgen. Da Fartøierne ikke vare komne tilbage fra første Transport, varede det til Kl. 4 om Eftermiddagen inden alle vare over. Medens vi opholdt os paa den Sjellandske Side kom en Köbmand ved Navn Stoll, (Staal) tiil og spurgte om Soldaterne havde noget at leve af. Vi svarte at med 6 Skilling gjortes ikke stort Traktement. Han svarede at hvis vi vilde opholde os lidt vilde han skikke noget, og efter en halv Times Forlöb kom en Vogn med 10 store Bröd, 1 Lpd. Smör, 5 store OSte, 2 Tönder Öl og et Anker Brændevin. I en Billet bad Hr. Staal Officererne uddele denne Foræring til Bataillonen. Ligeledes trakterede han den anden Bataillon, som endnu var i Vordingborg. Vi vare kun 2 Timer paa Vandet. Kl. 4 kjörte vi igjennem Falster, et deiligt Land og velsignet med höfligere Bönder end de sjællandske. Vi laae ved Guldborg Færge. Löverdag Morgen gik vi over Sundet til Lolland, og marserte til Saxköbing, hvor vi ankom Kl. 111. Officererne og vi andre samledes i en Gjestgivergaard og smagte Vinen; Hoboisterne spillede og vi dandsede nogle engelske Dandse med endeel vakre Piger som vare tilstede. Kl. 1 marsertes igjen og Kl. 5 var vi i Mariboe. Her blev vi Söndagen over og kom Mandageftermiddag til vor Bestemmelse Naskov. Vi lever her meget venskabelig sammen. Men her er meget dyrt. Jeg har spurgt min Vert, hvad det koster, men han svarede blot, det kommer vi nok ud af, og jeg lader det nu for det förste komme an derpaa.

(Dagen, den 5. juli 1803)

Kvinder og Arbejde. (Efterskrift til Politivennen)

Nylig har en Pige, nemlig Jfr. A. M. Helmuth erholdt Bevilling efter Moderens Död at maatte drive, som hun, Bogbinder Professionen. Dette troer man at burde anmældes, fordi det desværre er en Sjældenhed hos os, at Fruentimmer drive nogen Næringsvej, uagtet de ofte til samme kunde have lige eller större Duelighed, og derved faae Besiddelse af en Selvstændighed, hvortil de ligesaafuldt som Mændene have Adkomst.

(Dagen den 27. juni 1803)

En Soldat stial for nogle Dage siden paa en Blegdam udenfor Kiöbenhavn en Dames hele Habit. En Jödekone og en anden Person, som mærkede dette, vilde anholde ham, men han kastede dem begge til Jorden, og löb sin Vej med Byttet; dette fik Eierinden af Klæderne at vide, satte strax efter Tyven, indhentede ham og greb ham i Brystet. Karlen, som ellers ikke er bange for tre andre, blev saa forskrækket over denne Dames Syn og Mod, at han uden nogen Modværge lod sig före i Arrest. Et Beviis paa, at en eneste Dame ofte formaaer meere end to eller tre Mænd.

(Dagen den 12. juli 1803)