Kronpindsen. (Efterskrift til Politivennen)

Kiel, d. 10 Dec. I disse dage bryde adskillige Regimenter i Slesvig, til Lettelse for Landet, op til Jylland. - Det hedder at H. K. H. Kronprindsen endnu i Vinter agter at gjøre en Reise til Kjøbenhavn. - I Dag er H. K. H. reist til Gottorf, hvorfra Høistsamme vender tilbage paa Løverdag. - Arveprindsen af Weimar agter sidst i denne Maaned at reise fra Slesvig til Kjøbenhavn.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 25, 6 Januarii, 1807)

Bornholmer-Uhre. (Efterskrift til Politivennen)

Man veed at Stueuhre alt i lang Tid har været et fordelagtigt Udførsels Fabrikat for Bornholm. For endnu mere at forædle denne Flid, har Byskriver Barchlev sammested, med berømmelig Iver og ved Forskud bidraget til at der nu ogsaa gjøres Taffeluhre. Tolv Stykker ere forevist Landhusholdningsselskabet, og af det befundne at gaae rigtigt, og at kunne sættes i Ligning med de saakaldede Viener Taffeluhre. Det har derfor ogsaa belønnet den Uhrmager, Hr. Barchlev har betjent sig af, med den anden Gulmedallie.

(Dagen 26. august 1805)

Men de glade nyheder blev dog allerede året efter i  noget nedtonet:

Hr Byfoged Wiborg beretter i et Avertissment angaaende Taffel-Uhrmageriet i Rønne, at dette endnu er i sin spæde Barndom; at ingen endnu kan bestemme om det nogenlunde vil blive til noget, som fortjener offentlig opmærksomhed, og at der for nærværende Tid paa hele Bornholm ikke findes mere end een Uhrmager - den unge Hr. Funk - som vedholdende sysselsætter sig med denne Konst. Det saakaldte Ottedagsuhrmagerie, som tilforn satte 10 til 12000 Rdlr aarligen i Circulation i Byen, og hvorved en Snees Huusfædre har erhværvet Brød for sig og Familie, er nu saaledes gaaet tilbage, at Byen nu tæller blandt sine Almissemedlemmer Mænd, som den tilforn talte blandt sine virksomme, velhavende og gode Borgere. - I de statistiske Efterretninger, som Hr. Byfogden arbeider paa, skulle ogsaa indeholdes Efterretninger om det Bornholmske Uhrmageries Opkomst, Fremgang og Skjebne.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 92, 29. august 1806, spalte 1463)

 Om Uhrmageriet paa Bornholm). Ved kgl. Resolution af 6 Maj 1795 blev besluttet, at Uhrmager J. W. Armand antoges mod 200 Rd aarligen i to Aar til at hjelpe de bornholmske Uhrmagere med Undervisnig og Vejledning til en rigtig Theori og bedre Arbejdsmaade af alle slags Uhre, men især for det første til Forbedring og større Fuldkommenhed af dete Slags Uhre, hvori de alt havde bragt det videst. Ved kgl. Resolutioner af 22 Febr 1797, 30 April 1800 og 22 Des. 1802 behagede det Kongen at forlænge Tiden til Udløbet af 1804. Ivrig udrettede Hr. Armand det ovenfor ommældte, saa at Ottedagsuhrmageriet er Aar for Aar tiltaget, som ses af følgende Liste over de udførte Uhre.

(Dagen berettede den 22. september 1806)

Her fulgte en tabel 1801-1804 som viser at eksporten især gik indenrigs, men også nogle til Lybeck og Tyskland. Artiklen fortsætter: 

Men senere fik Hr. Armand Ordre fra Kollegiet, at bestræbe sig for, ved Siden af hin ældre bekjendte Kunst, at indføre en ny Gren, nemlig Taffeluhrmageriet. Amtmændene paa Bornholm viste denne fremspirende Næringsgren al mulig Ømhed. Det kgl Oek. og Kommerse Kolliegium viste samme den mest opmuntrende Opmærksomhed, og Hr. Armands første Lærling heri, R. Sonne, har fåeet kgl. Opmuntring, samt L. Funk, erholdet en Præmie af landhusholdnings Selskabet. De Personer, som nu, da dette skrives, ere sysselsatte med Taffeluhrmageri, ere foruden Hr. Armand selv [følger en liste med 7 personer, samt hvor urene er solgt] 

Byfoged Wiborg har nu offentlig søgt at gjendrive hvad der har været sagt angaaende Ottedagsuhrmageriets store Flor i Rønne paa Bornholm. Han har bekjendtgjort Attester fra to Skippere, der bestandig have handlet med Stueuhre, og fra 3 i Rønne bosatte Uhrmagere. Derved godtgjøres, at Ottedagsuhrmageriet er i en beklagelig Tilstand. Begge Skipperne bevidne, at de og flere have i Kjøbenhavn og andre Steder maattet sælge Bornholmske Uhre til ringere Priis end tilforn, og at et ikke ubetydeligt Antal har maattet staae fra Reise til Reise, og endnu ikke er afsat. De forsikkre, at mange Uhrmagere i Rønne ville, naar denne slette Afsætning vedbliver, gaae overstyr og blive fattige. De 3 Uhrmagere bevidne, at Uhrmageriet i Rønne er i saa elendig en Forfatning, at det ikke kan skaffe dem, der give sig af dermed, Brød, men at disse inden kort Tids Forløb ville blive det Offentlige til Byrde.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 1, 18. oktober 1806, spalte 30)

Bornholm. (Efterskrift til Politivennen)

Bornholm er et Land, hvorfra man saa sjelden faaer authentiske Efterretninger, at følgende Optegnelser neppe ville være dette Blads Læsere ubehagelige. Næsten overalt paa Bornholm, og især i Rønne, var man i Aaret 1804 misfornøiet med Fattigvæsenets nye Indretning. Der indkom over 50 Klager over Fattigvæsenet i Almindelighed og Commissionens Ansættelse i Særdeleshed, foruden 4 Skrivelser fra Indvaanerne i de 4 qvarteer, hvori anholdtes om, at Alt maatte forblive ved det Gamle. I Rønne var der almindelig Gjæring og Misfornøielse; man trængte endog voldsomt og støiende ind i Commissionens Forsamlinger og bestormede den med navnløse Breve. Sognepræsten mistede Offringer af Halvskillinger etc . og led Skaar i sine Indtægter. Paa henved 100 Steder i Byen maatte Amtmandskabet foranstalte udpantninger for resterende, tildeels ubetydelige Bidrag til Fattigvæsenet. Misfornøielsen lagde sig imidlertid i det Hele, uden at der skede nogen Standsning i det begyndte Organisationsværk. Uordenen var en Følge af Fordomme, Mistillid, almindelig Trang, smaa Næringsveie, Mangel paa Legater og andre saadanne Hjelpe- og Indtægtskilder. I samme Aar fik Landet to examinerede Jordemødre; den ene for Rønne - og Vesterherred, den anden for Nexøe- og Sønderherred, Aaker-Sogn undtagen. De andre egne mangle endnu dette Gode. - Blandt de 8 Strandinger, som indtraf i Aaret 1804 paa de Bornholmske Kyster, var der et Skib fra Lübek, Fortuna kaldet, som blev sønderslaaet i Søen uden for Sandvig og Allinge. Formedelst den svære Søgang og Nattens Mørke, var det umueligt at faae det sat paa Land. Masten kappedes. Da Besætningen var kommen i Baaden, tog en svær Sø den bort; kun Capitainen og en Baronesse v. Jægerhorn, som var Passager, bleve tilbage paa Vraget, indtil endelig en Baad fra Landet, ført af de brave Sømænd, Jacob Hansen Holm og Johan Kaas fra Sandvig, efter megen Møie og med største Fare, reddede dem, da Baronessen stod i Vand over Beltet og Capitainen i Vantet, og Skibet nogle faa Minutter derefter skiltes ad. Ladningen drev derpaa omkring i Østersøen og forbifarende Fartøier opfiskede endeel af de flydende Foustagier, nogle bleve bjergede af Landets Folk. - Af Sager, som vedkomme det almindelige Forligelsesvæsen, blev der i Aaret 1804 ialt foretaget 333, forligte eller hævede 204, udsatte 17, til Retten henviste 12; af Politiesager, for saavidt de kunne forliges: foretagne 46, udsatte 9, paadømte 13 og afviste 1. - De Bornholmske Kirke- og Skolecasser, samt Fattigcasser og Hospitalets Midler befandtes samme Aar saaledes: Kirkerne: Behold 13,494 Rdlr. 31½ sk. Gjeld 2775 Rdlr. 31½ sk. Skolecasser: Behold 16.659 Rdlr. 52 sk. Fattigcasser:Behold 2422 Rdlr. 17 sk., Gjeld 3 Mk. 9 sk. Hospital: Behold 4637 Rdlr. 89½ sk.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 91, 26. august 1806, spalte 1444-1445)

Klippekysten øst for Sandvig Havn mod Allinge. Husene har ikke ligget der da skibet strandede. Men kysten er særdeles farlig. (Eget foto, juli 2018).

Henrettelse af Peder Andersen. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar Morges Kl. 9 ½ udførtes Delinkventen Peder Andersen til Skandsen paa Amager for der efter Højesterets Dommen at henrettes med Øxe. Han gik ikke fræk, men heller ikke forsagt, sin Død imøde; uagtet den meget lange Vei fra Stokhuset langs med Volden over Langebro, betjente han sig dog ikke af den bagefter følgende Karre, men gik saa ilsomt, at de i Mængde følgende nysgjerrige Tilskuere neppe i Skridt kunde følge ham; han var iklædt en hvid Bondetrøje, hvide Benklæder og linnede Strømper. Da han kom paa Børnehustorvet, aftog han sin Hat og hilste Farvel til sine forrige Medfangne, der i Hobetal stode inde for Gittervinduerne. - Paa Retterstedet modtoges han af Hr. Brorson. efter Dommens Oplæsning og en kort Tale af Præsten, afklædte Skarpretteren ham bandt for hans Øjne og sendte ham med eet Hug ind i Evigheden. Uagtet det forfærdelige Søle og maadelige Vejr var der ikke alene Fodgængere i Tusindetal for at overvære dette sørgelige Slutspil, men og mange pyntelige Herrer og Damer, saavel til Hest som til Vogns.

(Dagen 12. december 1806)

Ballonfærd. (Efterskrift til Politivennen)

Siden Luftballonens Opfindelse har man inden for Kjøbenhavns Mure ialt ladet opgaae 5 større og mindre Balloner, men dog bestandig uden at nogen menneskelig Skabning prøvede paa at sætte sig deri. Den allerførste lod Brødrene Henriques opgaae. Siden lod Apotheker Mühlensted en anden gaae op paa Exerceerpladsen i det Kongelige Herskabs Overværelse. Efter den Tid vilde afdøde Skuespiller Uhrberg lade en Taftes Ballon gaae op paa den gamle Skydebane i Sølvgaden, og for dog at have en eneste levende Luftskipper i Ballonen, placerede han i samme en Hane. Det hele var en Financeoperation, som for saavidt lykkedes, at der indfandt sig en stor Mængde Tilskuere. Men neppe var Ballonen kommen 20 Alen i Veiret førend der gik Ild i den; den tumlede over i Rosenborg Hauge og Hanen spadserede sin Vei. Pøbelen vilde stene Aerostaten og han maatte redde sig igjennem en Bagdør. Siden den Tid har ingen gjort flere Forsøg, indtil Kobbersmed Kjerstrup agtede at gaae op i en stor Seildugsballon, som han troede at kunne styre. Dette Forsøgs Udfald er endnu i frisk Minde.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 100, 27. september 1806, spalte 1588-1589)

Men heri havde bladet uret: der var en som det lykkedes at lave en ballonfærd: 

Om Prof. Robertsons Luftsejlads. (Af et Brev fra Landet) Kl. 2½ i Onsdags svævede Robertson over Lidøe (i Almuesproget Ledøje.) Da han kom over de Jorder, der ligge henimod Herregaarden Ædelgave, kastede han Anker: men da dette ikke vilde holde fast, og nogle Folk, der kunde have hjulpet ham, undlod, fordi de troede, det var En, der vilde gjøre dem Ondt, saa gik han videre til han kom paa hin Side Ædelgave, hvor han dalede ned i en stor Tørvemose. Nogle Heste, som gik for Plov, bleve løbske; nogle Husmænd bleve bange og løb deres Vej. Men Gaardmandens Søn fra en Udflyttergaard (som i den første Anmældelse blev urigtigen kaldet en Kro), for en 8 Dages Tid hjemkommen fra Holsten, hvor han havde seet en saadan, sprang til, da han saae Robertson kastede Linen ud, raabte paa flere og hjalp ham ubeskadiget ned. Sognepræsten, i hvem Robertson blev glad ved at træffe en Mand, der forstod ham, og som med mange af Byens Folk ilede ham imøde, da de saae ham dale, indbød ham at tage igjennem Lidøe, for hos sig at faae nogen Forfriskning. Hans behagelige Væsen vandt alles Hjerter.

(Dagen den 6. oktober 1806)

Belgieren Etienne Gaspard Robertson (1763-1837) havde som den første i Danmark foretaget en bemandet ballonopstigning fra Rosenborg Eksercerplads den 1. oktober 1806. Den sluttede i nærheden af Roskilde. Også her var bønderne mistænksomme. Der ligger stadig en mose bag Edelgave, og turen må have været på omtrent 3 km mod vest, altså for østenvind. 

September 2013 så landskabet som Robertson overfløj nogenlunde sådan ud. Vejret har formentlig været lige så godt.

I Gaar iværksattes af Hr. Prof. Robertson, paa Rosenborg Exerserplads en Opfart med Ballon, og et Menneskes Nedfald, eller Nedfart af samme ved Faldskærm. - Vejret var meget Skjønt op ad Dagen, Vinden norden, og noget luftende. Barometret stod om Morgenen Kl. 8 paa 28 T. 5½ L., og Thermometret ved 8 Gr. Varme. - Hs Maj. Kongen og den herværende Del af den kongelige Familie vare nærværende, og, som sidste Gang, toge Plads paa Kassernens Altan. Tilskuernes Mængde var overmaade anseelig og forekom endog større end forrige Gang. Kl. 2½ lod Prof. Robertson en lille Aerostat i form af en Stjerne fylde. Den var siret med et forgyldt C7, og steg temmelig højt, tagende Kursen over Reformert Kirke. En anden kugleformet lille Ballon blev derpaa fyldt, og med sin vedhængte Fane, hvorpaa Kongens Navnetræk var malet, steg den endnu meget højere. Faldskærmen blev nu fastgjort til Ballonen, og til Kurven, hvori Luftsejleren skulde sidde. Da det var Professorens inderlige Ønske, at skaffe de høje nærværende Personer, og det Publikum, der havde viist ham saa megen Tillid og Agt, al mulig Nødelse af Nedfarten, nemlig ved at mage, at denne skede paa Pladsen selv, blev Ballon, med vedhængende Faldskærm og Kurv, ført hen til Luv-Kanten af Pladsen, nemlig ved Slotsgraven, da den hele Brede af Pladsen saaledes frembød en dobbelt saa stor Grundlinie for den Triangel, hvoraf Opfartslinien og Nedfartslinien udgjorde de to oprejste Sider. Uagtet hertil maatte gaaes tvert igjennem Tilskuerstimlen, skede dette uden Møje, hvortil og en Vagt af en Snes Mand hjalp sit. - Loftfareren Prof. Robertsons Eleve, Michaud, var udrustet til sit Tog, med et over Axelen hængende Horn, en ladt Pistol, og en Kniv. Ved hjelp af et Tov, iskaaren en Blok, oven over Faldskærmen ved Samlingsstedet af alle Linerne fra Nettet, firedes nu Ballonen langsomt, saa at den opsteg og holdtes saa højt, at Kurven netop rørte Jorden. Michaud steg ind, og efter at han adskillige Gange havde stødt i sit Horn, gav man Slip paa Løberen af Tallien, og Ballonen tog Flugt. Saa glade og tillidsfuld støjende, som Tilskuerne havde viist sig da Professoren d. 1 Okt. tog sit Opsving, saa modsat tavs og bekymret syntes den almindelige Følelse dette Øjeblik. Det Øjeblik da Ballonen gaves løs, var Kl.  og 22 Sekunder; nogle Sekunder efter affyrede Hr. Michaud sin Pistol, og da han Kl. 3 og 45 Sekunder skar sig løs, var han omtrent over Midten af Pladsen. Kl. 3 og 37 Sekunder var Faldskærmen ganske udfoldet. Kl. 3 og 1 Minut 5 Sekunder nedkom Hr. Michaud velbeholden midt paa Gottersgade, lige uden for det Hjørne af exerserpladsen, der grændser til Kuglegangen i Kongens Have. Da Højden, hvori han skar sig løs, efter Skjønne kun var omtrent 200 Fod, og Faldet optog 18 Sekunder, er dette Bevis nok for, at Nedfarten var langsom nok, og vilde ladet langsommere end den gjorde, dersom ikke Vinden, der siden Kl. 2 begyndte at lufte stærkere, havde drevet den saa stærkt til Siden, da den saaledes beskrev Diagonalen af et Parallellogram af Side-Farten for Vinden og Nedfarten ved Tyngden, og altsaa gjennemløb en længere Vej. - I Gottersgade samlede Folket sammen omkring den unge Michaud, af Glæde over at see ham frisk og rask paa Jorden. Han blæste strax i sit Horn, for at underrette alle om sit gode Befindende. Den Lyst enhver af de Omstaaende havde til at bringe Professoren sin Faldskærm og Kurv tilbage, var saa hæftig, at disse Ting blev beskadigede. - Mere baaren end gaaende og ledsaget af Glædesraab ankom snart den unge Michaud paa Pladsen hos Tilskuerne, der med lydelig Bifald imodtoge ham. - Såsnart Faldskærmen oppe i Luften var skaaren løs, tog Ballonen strax et hurtigere Opsving, og da Opmærksomheden paa Luftfareren og hans Tilbagekomst fradrog Øjet fra Ballonen selv, saaes den siden saa langt borte, at mange frygtede for, at den ufejlbarlig vilde tabes i Østersøen. Det varede imidlertid ikke længer, end til omtr. Kl. 3 og 25 Miutter da man saae Ballonen, ganske lufttom og flattet (Almuen bruger det Udtryk, at Vejret gik fra den) neddale. Den kom ned i Kallebo Strand nær Tømmerpladserne, hvor den flød oven paa Vandet, inden nogle Fiskere fandt den, der bragte den uden nogen betydelig Beskadigelse til sin ejer. Kun Nettet kan ikke mere bruges, efter engang at være blevet gjennemvaadt, da Maskerne derved tabe deres første til Ballonens Form med stor Nøjagtighed og Møje afpassede Vide. Et saadant Nets Anskaffelse vurderer Professoren derfor til flere hundrede Rixdaler. - Saavel Hr. Professoren som hans Eleve, bleve, før Herskabet tog bort, forestillede samme ved Overhofmarskalken. - Den Hurtighed hvormed Ballonen tabte sin Gas, var en Følge af Professorens dertil gjorte særdeles skjønne og sindrige Indretning. I Mundingen eller Halsen af Ballonen indbragtes nemlig en Krands af Metal, hvorom Mundingsrastet tilsurredes. Denne Krands, af omtr. 16 Tommers Gjennemsnit, var lukket med en Skive af Pap, der med Vox var til[..]et, saa at intet Gas kunde udkomme, før papskiven borttoges. Denne Skive havde en lille Snor, som gik ned til Hr. Michaud, og som han trak i da han skar sig løs. Herved aabnedes altsaa Halsen paa Ballonen, men da denne er forneden og Gasens Natur er at stige, vilde Udtømningen kun alligevel skee langsomt, og ved de Tid efter Tid ved Vindstød bevirkede Svingninger. Men Professoren havde desuden i Ballonens Toppunkt hæftet en Line, som hængte ned over dens Side, og i hvis Ende var fastgjort en Pose med 5 Pund Sukker. Denne Vægt omvælter den fra Faldskærmen løsskaarne Ballon. Den aabne Hals kommer saaledes opad, og i en Haandevending er Gasen ude deraf. Aarsagen, hvi Sukker gives Fortrin som saadan Vægt, er fordi det, naar Ballonen falder paa en Vandflade, smelter, og saaledes ikke tynger ned paa Ballonen, saaledes som og her virkelig blev Tilfældet. -- Man saae ved denne Leilighed en Omstændighed, som meget faa endnu vidste eller anede, at nemlig Luftfareren, under Nedfaldet med Faldskærm, har det i sin Magt, at gjøre sit Fald mere eller mindre Lodret, det forstaaer sig ikke meget, men dog i kjendelig Grad. Dette skeer ved at hælde sit Legems Vægt ud over Kurven, da ved denne Forrykkelse af Tyngde-Centret en retning i Faldet til den modsatte Side af Perpendikulæren udvirkes. Man saae tydeligt, at den unge Michaud kastede sig to Gange ud over Siden af Kurven paa forskjællig Maade; Tilskuernes egen Ængstlighed og Uvidenhed om denne sande Aarsag lode nogle af dem uvigtigen ansee disse hæftige Bevægelser som Virkning af Frygt hos den Faldende. Sagen var, at da han saae, at han vilde falde paa Træerne ved Hængemuren, undveg han dette ved at holde sig ud over Kurven til Haugens Side, Faldet fik derved en større Skraahed ud ad, men da det nu sigtede til Tagene paa den modsatte Side af Gottergade, hældede han sig ud af imod disse Tage og gav derved Kurvens Fald en modsat skraa Retning, som bragte ham ned paa Gaden. - Endnu fortjener at hidføres ihenseende til Faldet, at mange troede, at den underste Faldskærm ikke rigtig foldede sig ud; Sagen var, at Hr. Michaud hvergang han vilde see ned forsig til denne eller hin Side, slog Tastet indad mod Kurven, da Udspændingen ellers ikke tillod ham, at see det mindste af hvad der var lige neden under ham. -- En anden særdeles sindrig Indretning ved den Robertsonske Faldskærm er denne: Kurven bæres i en Line, der gaaer igjennem Toppunktet af Faldskærmen ned til en Strop over Kurven. Lige over denne Strop overskærer Luftsejleren denne Line, for at gjøre sig løs. For nu at forebygge, at ikke denne saaledes overskaarne Part, ved sin pilsnare Opfart skulde kunne slaae sig til Siden og med Tampen slynge sig fast i Falskærmens Sideliner, hvorved den største Livsfare kunde fremstaae, farer samme Line oven for den omtalte Strop paa langs inden i Flagstokken, som er hul, hvorved den da forhindres at gjøre noget Sidesnært, i det første Øjeblik efter at være overskaaren. -- Før Ballonen lodes løs, blev dens Løftekraft prøvet ved en over Kurvens Strop anbragt Kraftmaaler, og befandtes at være 450 Pund. -- Ved Ballonen var anbragt en Seddel paa et Bret, hvoraf den ene Side paa dansk, den anden paa tydsk, mældte hvo Ballonens Ejer var, og hvorhen Finderen imod Belønning havde at bringe den. Den var attesteret af Politimesteren. - Endnu bør til Slutning for udenbys Læsere tilføjes, at dette skjønne experiment foregik under den største Orden hos en saa usædvanlig stor Tilskuerforsamling. Saavel Volden mellem Nørre- og Østerport, som Rosenborg Have, vare ligesom forrige Gang spærrede med tilstrækkelig Vagt.

(Dagen den 14. oktober 1806)

Siden Hr. Robertsons Ankomst og her givne Skuer, synes der i Drengenes Syssel at være foregaaet en stor Forandring. Allevegne seer man Faldskærme af Papir og Klude. Undertiden og vedhæftede Blærer der skulle forestille Balloner. Især er Rundetaarn idelig besøgt af Drenge som derfra lade deres Faldskærm gaae ned, medens en Sværm uden for giver støjende Bifald. - At Faldskærmen, maaske selv Ballonen, torde af en eller anden snild Fyr bruges ved næste Dyrehavstid, som et Middel til at samle Penge, er ikke usandsynligt.

Dagen den 21. oktober 1806