Det engelske Expeditionscorps. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør den 7 Juli. I Eftermiddag mod Kl. 4 kom 2de Divisioner af den eng. Førselsflaade, som skal udgjøre ialt 101 Skibe, under Konvoj af et arm. Skib og 2 Kutter, ind fra Nordsøen. De havde god Medbør, og da de næsten kom ind paa engang, afgav de et herligt Syn, der lokkede mange Mennesker ned til Broen og Søkanten. Nogle forblev under Sejl, endel kastede Anker, men paa Signalskud, da Vinden var føjelig, lettede de snart, og vare næsten alle mod Kl. 0 under Sejl. Det eene Konvojskib gav mange Signalskud for at skynde paa de i Land gange Skibs-Kaptajner.

(Dagen, 10. juli 1807.)

Marinere og Matroser afstraffet. (Efterskrift til Politivennen)

- Kongelig Bekjendtgjørelse.

Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, gjøre vitterligt:

At da vi, med yderste Mishag, have erfaret, hvorledes adskillige af vor Søe-Etats Mandskab og af Vort Marin-Regiment, have vovet at tage sig selv til rette, i Anledning af nogle imellem enkelte af dem opkomne Uenigheder, og fordristet sig til, at forstyrre den almindelige rolighed ved at overfalde hinanden paa Gader og andre Steder, endog med mordiske Gevæhrer, Knive og Stene; Saa have vi fundet det nødvendigt, paa det at Orden ufortøvet kan vorde tilvejebragt, at nedsætte en kombineret Stand-Ret, til at undersøge de Forbrydelser af dette Slag, som, af nogen til vor Søe- eller Land-Etat henhørende, herefter maatte begaaes, samt til at foranstalte de Skyde heftede, dømte og uopholdeligen afstraffede, efter Krigs-Lovene. Ved at kundgøre denne Vor allerhøjeste Befaling, tilføje Vi den alvorligste Advarsel til enhver, om at afholde sig fra lignende Uordener, og ikke gjøre Brud paa den Fred g Borgersikkerhed, hvilken det er Vor Pligt og Villie, paa det kraftigste at beskkytte.

Skrevet paa Vort Slot Frederichsberg, d. 3. juli 1807
Christian R.
Kaas,
Cold, Knudsen, Bülow, Monrad, Schack.

Helsingør d. 4de Juli. Det første Tog af den eng. Troppeførsel skulde bestaae af 51 Skibe, hvoraf de fleste ere indkomne, ledsagede af 2de armerte Skibe og en Kutterbrig. Tropperne de havde om Bord skulle omtr. udgjøre 2000 Mand, Kavalleri og Infanteri.

(Dagen, 4. juli 1807)

Kbhn. den 3die Juli. Nogle Klammerier mellem Nyboders Folk og Marinere, som opkom den 29de Juni Aften, men viiste sig i en langt stærkere Grad i Tirsdags Aftes, have i disse Dage sysselsat den offentlige Opmærksomhed. Uagtet det gik saa vidt i Tirsdags Aftes, at Nyboders Hovedvagt stormedes og beskadigedes, som ogsaa endeel Vinduer i Gaderrne deromkring, vides dog ingen, som derved mistede Livet. Men qvæstede bleve endeel. Paa Sygehuset i Nyboder var til i Gaar Middags indkommen 14 Personer til Forbindelse, hvoraf 7 endnu vare dere, stærkt beskadigede. Paa Marinernes adskillige Sygehuse vare ogsaa endeel indkomne, hvoraf nogle svært saarede. Der blev imidlertid strax i Onsdags truffet de virksomste militære Foranstaltninger til Ordens Vedligeholdelse, og ved Politiplakater bragtes Anordningerne i Anledning af Opløb paa ny til Indskærpelse. Man veed endnu ikke, hvoraf den første Anledning til Klammeriet fremstod.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. juli 1807)

Det Engelske Expeditionscorps. Marinere mod Matroser. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør 14 Juni. Fra d. 10de til i Dag ere 180 Skibe expederede ved Øresunds Toldkammer. Med den fra London d. 10de indkomne Konvoj af nogle og 40 Skibe, kom the Sally og ind igjen, men gik d. 11 atter ud tilligemed en eng. Fregat kommende fra Østersøen. D. 11te kom en eng. Kutter ind fra Nordsøen, bestemt til Østersøen. Man har endnu ingen sikker Efterretning om de engelske indskibede Troppers Afsejling.

(Dagen, 16. juni 1807)

Det forsikres, at af den store Fastlandsudrustning skal først en Afdeling afsejle under Gen. Cathcart og siden en under Gen. Baird. Andre ville derimod, at den sidste bliver den førstafsejlende. Før d. 12te Juni kunde den tydske Legion ikke være samlet i Downs.

(Dagen, 19. juni 1807)

H. K. H. Kronprindsen er reist d. 18 d. M. fra Kiel til Louisenlund med sin høie Gemalinde og Datter. Hans Kongl. Høiheds Tilbagekomst til Kiel, var bestemt til den 21de, men Kronprindsessens er endnu ikke bestemt. Den 22 i d. M. er Special-Revue over Kronprindsens Regiment. Et Par Dage derefter reiser Prindsen til Rendsborg, hvor endeel af de der i Landet cantonerende Regimenter have faaet Ordre at møde til Revue.

.. (der skal) være strandet 20 til 30 Engelske Transportskibe med Tropper, der skulle gaae til Østersøen, ved Hviderøe, ikke langt fra Marstrand. Capit. James Forster, som havde meget Fragtgods ombord til Kjøbenhavn, er ligeledes strandet ved Marstrand.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 73, 23 Junii, 1807)

I Søndags Nat optog man atter ved Braadbek, 1/4 Miil fra Hirschholm, en Tydsk Deserteur fra Marinercorpset. Ogsaa han havde været med i Slaget ved Lübeck. Det er en smuk Karl, kun 22 Aar gammel. Hungeren havde drevet ham til at banke paa om Natten i den ommeldte Gaard, da han havde vanket fem Dage om, fornemmelig ved Strandkanten, for at søge en Baad, og i al denne Tid havde holdt stræng Faste.

Breve fra Sverrig melde, at en stor Deel døde Heste ere for otte Dage siden drevne op til den Svenske Kyst. Man formoder at de have hørt til den strandede Engelske Transportflaade.

I Torsdags Aftes Kl. 9½ var man i Rosenborg Hauge Vidne til ret et forargeligt Optrin. Fire meget velklædte, men derhos velbeskjenkede Engelskmænd havde fundet for godt, at anfalde de Spadserende i Cavaliergangen, deels ved at gribe efter Fruentimmmerne paa en usømmelig Maade, deels ved endog at støde nogle Søofficierer omkuld. Man saae sig nødsaget til at lade Vagten hente, og disse fire balstyrige Britter bleve derpaa arresterede.

Den 24de begav H. K. H. Kronprindsen sig til Rendsborg.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 74, 27 Junii, 1807)

I Aftes var en lille Krig imellem en stor Deel Marinere og Matroser i Adelgaden og Kronprindsessegaden, som ikke løb af uden Blodsudgydelse. Nogle Matroser bleve næsten dødelig forslaaede, og en Søofficier, som vilde skille de Stridende ad, blev ilde medhandlet. Fire af Marinerne sidde nu arresteret.

(Om mandag 29. juni: Nyeste Skilderie af København, nr. 75, 30 Junii, 1807 - Marinere mod matroser)

Den i forrige Numer omtalte Strid imellem endeel af Søetatens Folk og Marinere brød atter ud igjen i Tirsdags Aftes, og var den sidste Gang langt værre og blodigere i sine Virkninger end Aftenen tilforn. Endnu vides den egentlige Aarsag og den egentlige Sammenhæng ikke med Bestemthed. Men føgende er Resultatet af de Beretninger, man hidtil har kunnet erfare angaaende denne Sag. Imidlertid trænger det dog til nærmere Oplysning, som man upaatvivleligen vil faae ved den allernaadigst nedsatte Stand-Ret. En imellem en Matros og en Mariner i Adelgaden opkommen Uenighed skal, som det hedder, have været den første Anledning til de begangne Uordener. Der samledes en stor Deel Mennesker og en Søofficier, som kom tilgaaende, adskilte vel de stridende Parter, men blev siden selv mishandlet af nogle Soldater. Endeel Matroser stimlede nu, under det Foregivende, at ville hevne den Tort, der tilføiedes en af deres Officierer, løs mod Mariner-Cassernerne. Man sendte adskillige bevæbnede Mand imod de men disse bleve mishandlede og saarede. Da disse i denne Tilstand kom hjem til Cassernes, stimlede en stor Hob af deres Cammerater bevæbnede ud til Nyboder, og excesser vare nu ikke mere at forebygge. Der blev ringet med Klokken, og strax stimlede hele Skarer af Matroser til. Mange bleve saarede og adskillige endog dræbte paa begge Sider. En brav 60 Aars mand, som er Skibmand i Søetatens Tjenste, sad just roligen og spiste i sit Værelse. Han blev saaret i sit eget Værelse, uden at han anede det mindste Ondt. - Imidlertid blev der dog føiet saadanne Anstalter, at Alting siden var roligt. - Gammelholms og Nyholms Vagt blev i Gaar besat af Borger, under Søofficierers Commando.

Der er nu nedsat en Stand-Ret, bestaaende af de Herrer Oberst Beck, Commandeur E. Fischer, Major Scheel og Auditeur Hjelm, som skal undersøge og paadømme de Uordener, som den imellem endeel af Søetatens Folk og Marinerne opkomne Uenighed har foranlediget.

I Gaar Formiddags vilde en forhenværende Løber ved Holmen og meget skikkelig Mand, som just var kommen ind til en Værtshuusholder paa Christianshavn, skille en imellem Vertshuusholderen og en Matros opkommen Strid. I sin Hidsighed gav han Matrosen et saadant Stød, at han faldt mod en Steen og skal være bleven liggende død paa Stedet.

(Om tirsdag 30. juni: Nyeste Skilderie af København, nr. 76, 4 Julii, 1807 - Marinere mod matroser)

Afstraffelser. England. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kiel læses følgende under 26de Mai:

I Løverdags forefaldt her en Scene, som til Ære for den brave danske Soldat, næsten er uden exempel i Armeen: Et Compagni Infanteri, som formedelst subordinationsstridigt Forhold havde været under Tiltale for en Overkrigscommission, blev Kl. 4½ om Morgenen udført til Regimentsexerceerpladsen, hvor Dommen skulde publiceres og exeqveres. Fire eskadroner Cavalleri og 200 Mand Infanteri af det Regiment hvortil Compagniet hører, formerede Kredsen. Kl. 5 kom Overkrigscommissionen. Compagniets samtlige Soldater bleve afvæbnede førend Dommens Publication. Af Dommen erfarede man: at 68 Mand af Compagniet egenmægtig og uden deres Foresattes Vidende havde anstillet en Sammenkomst, og derpaa ved Afsendte indbudet til at giøre fælleds Sag med dem, en stor Deel af Compagniets øvrige Mandskab, hvoraf lykkeligviis dog kun 10 havde indfundet sig; endelig, at de Fleste af disse 78 og endnu 15 andre, havde Dagen derpasa gjort forskjellige tumultariske Forsøg paa at bevirke Løsladelse for 6 iblandt dem, som efter Regimentschefens Ordre bleve arresterede. Videre erfarede man, at da Hensigten af denne Sammenkomst, efter de Skyldiges Forklaring, havde været at forfatte en Klage over Compagniechefen, hvem de beskyldte for at behandle dem som Slaver, saa var der bleven anstillet den strængeste Undersøgelse, for at erfare om denne Mand ved Myndigheds Misbrug, Uretfærdighed, eller i andre Maader ulovlig Commandoførelse havde givet Aarsag eller Anledning til dette egenmægtige Sammenløb. Men da det, efterat hver Mands Anbringende var hørt, havde givet sig, at Capitainen intet andet havde giort, end overholdt den befalede Orden, og især søgt at forhindre Nattesvir og Hazardspil i Kroerne, samt at han hverken havde straffet uden gyldig Aarsag, ej heller overskredet Grændserne af den Strafferet som Lovene tillader ham, endeligen, at af de 78 Klagere kun 9 nogensinde havde faaet Straf, blev han for al Tiltale frifunden og Soldaterne for deres ulovlige Sammenstimlen derimod dømte efter den 41 Krigsartikel, een som Anfører, til Galgen, og af de 77 Medskyldige 7 andre ligeledes til at hænges. Af de 15 øvrige, der uden at tage Deel i Sammenkomsten, vare tiltalte for at have forholdt dem uroelige ved Arrestanternes Udtagelse, vare 6, efter den 42 Krigsartikel, dømte til Spidsrodsstraf og 9 frikiendt for videre Titale o. s. v. Hs. K. H. Kronprindsen havde som commanderende General med nogen Formildelse i Dødsmaaden for de 7 ved Lodkastning udtagne - stadfæstet Dommen. Allerede var Lodkastningen efter Reglementets Forskrift fuldført, og allerede stod Anføreren under Galgen, da Hs. Kongl. Høiheds Generaladjutant overleverede den ved Executionen Høistkommanderende et aabent Brev, hvorved alle de til Døden dømte bleve Skiænkede Livet, Anføreren benaadet med Spidsrod og Slaveri paa Livstid, og de øvrige 7 med Slaveri paa Kongens Naade. Tillige indeholdte dette aabne Brev, at samtlige Strafdømte, for ikke oftere ved Mytteri at stifte ondt Exempel, vare forsatte enkeltvis til andre Regimenter og Compagnier i Armeen. De bleve strax fra executionspladsen transporterede til deres Bestemmelse.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 4. juni 1807)

I Forgaars blev en deserteret Mariner paa en snild Maade anholdt og opdaget af den ved Snekkesten ansatte Strandtoldbetjeent Møller. Han var klædt sivil, gav sig ud for en Franskmand, kommende fra Roeskilde, og vilde reise til Sverrig. Han fremviste som Pas en ungersk latinsk Døbeattest, som Møller og flere ikke kunde læse, men som uden Nogens Paategning strax faldt mistænkelig. Da han havde taget denne ud af en Tegnebog, forlangte M. at see denne, og strax fik Karlen Mavepine og vilde ud, men han maatte frem med den, og da fandtes Bevis fra den Kompagnichef ved Marinerne, ved hvem han var ansat i Marineregm. d. A. Han lod sig kalde Jean Smith, men hed Johan Meyer. Han blev bragt til Kronborg.

Det er nu vist at Cathcart har Overkommando over de 30000 til Fastlandet bestemte Tropper

(Dagen, 5. juni 1807.)

Kartoffelmel m.v. (Efterskrift til Politivennen)

Ladeby, boende i Gothersgaden No. 16, som nu i nogen Tid har forfærdiget Mel og Gryn af Kartofler, samt udsolgt Rugbrød med en Blanding af det grovere, og Hvedebrød med en Blanding af det finere Kartoffelmel, har vel hidtil havt temmelig Afsætning deraf, men dog ikke i den Grad, at han kan indkøbe de fornødne Naturalier fra første Haand og i stor Kvantiteter. Han indbyder derfor nu dem, der interessere sig for denne Sag, at understøtte sig med smaa Forskudde, ikke under 5 Rdlr., som han vil tilbagebetale Kontant, eller med Fabrikens Udsalgsartikler. Til betryggelse for de Tilskydende, at Pengene vorde anvendte overensstemmende med det angivne Øjenmed, modtager han dem ikke selv, men de betales til Hr. Prof. iborg eller Hr. Bankokommissær Collon. Til Anlæggets Begyndelse erholdt han fra Økonomi- og Kommersekollegiet 200 Rd. Det er befundet, at det Vand, hvori Kartoflerne males, er i alle Henseender ligesaa tjenligt til at vaske i, som Sæbevand. Ved at bruge dette Vand, maa det først godt varmes, hvori maa ikke bruges Sæbe. Enhver vil derved vinde betydeligt, da det tager snavset af Tøjet og lader samme beholde sin forhen havte Kulør, om den endog er uægte. Dette Vand sælges daglig for 3 sk. Spand fuld. Hr. Ladeby modtager ogsaa Vask i sin Bolig til Tvætning for billig Pris. 

(Dagen 5. juni 1807)

(Gothersgade 16 (i dag 36) er fra 1849)