16 april 2018

Marinere og Matroser afstraffet. (Efterskrift til Politivennen)

- Kongelig Bekjendtgjørelse.

Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, gjøre vitterligt:

At da vi, med yderste Mishag, have erfaret, hvorledes adskillige af vor Søe-Etats Mandskab og af Vort Marin-Regiment, have vovet at tage sig selv til rette, i Anledning af nogle imellem enkelte af dem opkomne Uenigheder, og fordristet sig til, at forstyrre den almindelige rolighed ved at overfalde hinanden paa Gader og andre Steder, endog med mordiske Gevæhrer, Knive og Stene; Saa have vi fundet det nødvendigt, paa det at Orden ufortøvet kan vorde tilvejebragt, at nedsætte en kombineret Stand-Ret, til at undersøge de Forbrydelser af dette Slag, som, af nogen til vor Søe- eller Land-Etat henhørende, herefter maatte begaaes, samt til at foranstalte de Skyde heftede, dømte og uopholdeligen afstraffede, efter Krigs-Lovene. Ved at kundgøre denne Vor allerhøjeste Befaling, tilføje Vi den alvorligste Advarsel til enhver, om at afholde sig fra lignende Uordener, og ikke gjøre Brud paa den Fred g Borgersikkerhed, hvilken det er Vor Pligt og Villie, paa det kraftigste at beskkytte.

Skrevet paa Vort Slot Frederichsberg, d. 3. juli 1807
Christian R.
Kaas,
Cold, Knudsen, Bülow, Monrad, Schack.


Helsingør d. 4de Juli. Det første Tog af den eng. Troppeførsel skulde bestaae af 51 Skibe, hvoraf de fleste ere indkomne, ledsagede af 2de armerte Skibe og en Kutterbrig. Tropperne de havde om Bord skulle omtr. udgjøre 2000 Mand, Kavalleri og Infanteri.

(Dagen, 4. juli 1807)


Kbhn. den 3die Juli. Nogle Klammerier mellem Nyboders Folk og Marinere, som opkom den 29de Juni Aften, men viiste sig i en langt stærkere Grad i Tirsdags Aftes, have i disse Dage sysselsat den offentlige Opmærksomhed. Uagtet det gik saa vidt i Tirsdags Aftes, at Nyboders Hovedvagt stormedes og beskadigedes, som ogsaa endeel Vinduer i Gaderrne deromkring, vides dog ingen, som derved mistede Livet. Men qvæstede bleve endeel. Paa Sygehuset i Nyboder var til i Gaar Middags indkommen 14 Personer til Forbindelse, hvoraf 7 endnu vare dere, stærkt beskadigede. Paa Marinernes adskillige Sygehuse vare ogsaa endeel indkomne, hvoraf nogle svært saarede. Der blev imidlertid strax i Onsdags truffet de virksomste militære Foranstaltninger til Ordens Vedligeholdelse, og ved Politiplakater bragtes Anordningerne i Anledning af Opløb paa ny til Indskærpelse. Man veed endnu ikke, hvoraf den første Anledning til Klammeriet fremstod.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. juli 1807)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar