Helsingør den 8 Aug. Foruden den Orlogsfregat af den engelske Flaades den Division, som kom ind igaar, kom ogsaa mod Aften 2de Rangskibe som lagde sig for Anker nede ved Kronborg, og af hvilke det ene skal være Admiralskibet. Nogle Transportskibe ere ogsaa indkomne. Efter Udsigende af nogle i Land værende Søfolk havde eet 19 Mand og 21 Heste, et andet 191 Mand ombord. Flaaden skal bestaae af nogle og 40 Sejlere. Af Oxekød indkøbtes hidtil, foruden Lam, Kalve og Fjærkreature o.s.v. daglig 8000 Pd, nu vil vel købes ind mere. Kartoflerne koste allerede 17 a 18 Rd. Td. Mange Søe- og Landoffiserer have i afvigte Dage været i Land. Imorges kom en eng. Kurer i Land til den eng. Konsul. Han tog strax bort.
(Dagen, 10. august 1807)
Den 1ste d. M. behagede H. K. H. Kronprindsen at overvære et stort Middagsgilde, som blev givet af det Kielske Skydeselskab og om Aftenen at tage Deel i Ballet. Den 4de reiste H. K. H. med Prindsesse Carolina til Louisenlund.
I Gaar er H. D. Hertugen af Augustenborg kommen tilbage til Kjøbenhavn fra sin reise til Als.
H. K. H. Kronprindsen er i Formiddags ankommen til Kiøbenhavn.
Den 5te d. M. ankom Hr. Jackson, forhen værende Gesandt ved det Berlinske Hof, paa et Krigsskib, fra Yarmouth til Tønningen. I hans Følge var den forrige Vicekonsul i Hamborg, Hr. Nichols. De reiste, som det hedder, strax til H.K. H. Kronprindsen.
Foruden de Krigsskibe som befinde sig i Nordsøen og Østersøen, hvis Antal ikke skal beløbe sig til over 50, ere i Gaar endnu 30 Skibe blevne seete i Nordsøen, og blandt disse vare 16 Linieskibe.
Kjerteminde d. 5 August. I Gaar passerede en stor Engelsk Flaade Beltet ad Østersøen; en stor Mængde mindre skibe gik her over Bugten om Formiddagen, og Eftermiddagen fra Kl. 2 til 8 holdt 9 Krigsskibe, hvoraf 3 syntes især meget store, sig på Bugten, omtrent 1½ Miil herfra Byen. Nogle ligge her endnu for Anker, da Sydostvinden ikke er dem gunstig.
Fra London meldes, at den Hurtighed, hvormed den Engelske Expedition af 10.000 Mand er afseilet, lader formode, at den er bestemt til et overraskende Foretagende. Ministerielbladene bebudede nyligen: at man med det første vil erfare en mærkværdig Begivenhed. Denne Expedition har ogsaa mange nye opfundne Raqueter med.
Fra London meldes under den 24 Julii, at Aarsagen til den almindelige Embargo er ubekjendt, men da der baade d. 23 og 24 er bleven stærkt præsset paa Themsen, og den til Expeditionen i Østersøen bestemte Flaade endnu mangler Mandskab, saa formoder man, at sammes Bemanding har foranlediget denne Embargo, da der ikke finder nogen Troppebevægelse Sted ved Kysterne. - En Flaade af 18 Linieskibe, 7 Fregatter og 12 Chalouper er d. 26 afseilet fra Yarmouth. Den 29 afseiler endnu en Escadre paa 6 Linieskibe og en Transportflaade med 10,000 Mand Tropper mbord, men de medtage kun Proviant for en kort Tid. Regimentscheferne have Ordre, at anskaffe sig egne Kjende-Flag for deres Baade, for at bruge samme, naar de udskibe i Fiendens Paasyn. Hvor dette vil skee vides ikke.
En Expedition af 50 Skibe med omtrent 10,000 Mand Tropper ombord, er afseilet fra Dunerne. Men Essington ligger endnu med sin Escadre i Yarmouth. Expeditionen ledsages kun af Smaaskibe.
Allerede det forrige Engelske Ministerium havde gjort Forberedelser til at sende en stærk Sømagt til Østersøen. Sir J. Duckworth var bestemt til dens Anfører.
(Nyeste Skilderie af København, nr. 87, 11 Augustii, 1807)
En lignende notits stod i Dagen, 11. august 1807.
Medbrødre! efter at have bragt alt i den Orden som Tid og Omstændigheder bød, iler jeg til Armeen, for med den saasnart muligt at virke til mine kjære Landsmænds Vel, dersom ikke snarlig Omstændigheder indttræffe, som kan afgjøre alt paa en efter mit Ønske ærefuld og fredelig Maade.
Kbhvn d. 12te August 1807
Frederik, C. P.
(Dagen, 12. august 1807.)
Møen den 10 Aug. Torsdagen den sjette August behagede det tre Engelskmænd, at gaae i Land fra deres Fregat, som laae for Anker tæt under Dronningstolen paa Møen. Dette kunde nu Ingen tage dem ilde op. Men, at disse Besøgere (af hvilke een bar Uniform), forsynede med Rifler fyrede uden Tilladelse i et fremmed Land,paa en dansk Godsejers Adelsmands Distrikt, og uden al Anmeldelse, var noget man ikke kunde ventet. Forpagteren af Liselund, Hr. Landvæsens-Kommissær Pfaff kunde meget let, trods Bevæbningen, have opbragt dem naar han havde udsendt sine Hunde og sine mange Folk imod dem. Med den Humanitet derimod, som er vor Nazion egen, indbød han dem til Frokost, der smagte dem ret vel, og lod dem derefter ved Jæger Hindenberg gelejde til Stranden. Saasnart de vare ombord, lettede Fregatten, og stak ad Pommern til. Man hørte det fra den Kant afvigte Løverdag, men især Søndag og Mandag Morgen, en frygtelig Kanonade, langt stærkere endnu, end det bekjendte engleske Bombardement paa Kbvns Red den 2 April 1801.
(Dagen, 14. august 1807.)
Fridericia, d. 10de Aug. Natten mellem Løverdag og Søndag kom en Estaffet ilende hertil, med Ordre, at det her i Cantonnerings-Qvarteer liggende 1ste Jydske Inf. reg. paa det hastigste skulde bryde op; men hvorhen, veed man endnu ikke tilvisse. Igaar blev samme derpaa overskibet til Striib, for derfra videre at afgaae til deres Bestemmelse. I Dag have vi derimod igjen faaet nogle Compagnier af det 2det Jydske Infanteries Regiment.
Denne notits stod også i Dagen, 15. august 1807.
Under 12te d. M. er, igjennem det danske Cancellie, udfærdiget Ordre til Conferentsraad og Borgemestre Hjorthøi, Justitsraad og Cancellie-Assessor Lassen, Bank-Directeurr og Grosserer Kirketerp og Grosserer Otto, angaaende at sammentræde i en Commission, for at tage under Overveielse, hvorledes Kjøbenhavn under nærværende Conjuncturer paa alle muelige Maader kan vorde forsynet med de fornødne Levnetsmidler, især med Meel og Kjødvare, og strax at føie de i denne Henseende fornødne Foranstaltninger.
Samme Datum er saavel Brand- som Vand-Commissionen i Kjøbenhavn tilskreven, uopholdeligen at træffe alle de Foranstaltninger, som have fundet Sted i Aaret 1801.
(Nyeste Skilderie af København, nr. 88, 15 Augustii, 1807 (stærkt forkortet)
I the Times berettes: da hs. Majestæt Kongen og H. K. H. Kronprindsen passerede Beltet Natten imellem den 12 og 13de Aug. kom en Officier fra en Engelske Fregat ombord paa den Danske Jagt, uden at kjende Kongen og Kronprindsen. Officieren vidste næsten ikke hvorledes han skulde forholde sig, og om den Danske Nation skulde betragtes som fredelig eller fiendtlig; Genr. Adjut. Lindholm førte ham aldeles i Vilderede ved at komme op paa Dækket i sin Uniform, talende om mindelig Afgjørelse og Erstatning, og begjerede at bringes ombord paa den Engelske Fregat; han kom ogsaa ombord paa samme, ledsaget af to af Kronprindsens Adjutanter, der gave sig ud for at være permitterede Officierer, som vende tilbage til deres Regimenter. Souverainen og Prindsen bleve saaledes ved deres Adjutanters Aandsnærværelse reddede fra at falde i deres Fienders Hænder. - Denne Undgaaelse synes at have foraarsage stor Glæde. Det er en Lykke, som vi ere overbeviste om ingen i Engelland vil misunde de Danske. - Vi kjende næsten intet Tilfælde, tilføier Relateuren, som kunde volde vor Regjering større Ubehageligheder end Anholdelsen af disse to ophøiede Personer, hvoraf den ene er Svoger og den anden Søstersøn til vor Souverain. Hvad skulde vi have gjort med dem? Hvorledes skulde de behandles? Skulde de behandles med den Aarvaagenhed og Indskrænkning hvormed Krigsfanger i Almindelighed behandles? eller skulde de modtages med den ømme og store Udmærkelse, man skylder deres Vanheld, og deres Slægsskab med vort Kongehuus? Det glæder os inderlig at denne yderst ubehagelige Omstændighed er undgaaet.
(Om 12.-13. august: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 103, 7 October 1807)
Til mine Medborgere.
Skrevet den 14 Augusti
Aldrig, selv i den anden Aprils uforglemmelige Dage, har Fædrenelandets Sag været et helligere Almeenanliggende end i dette Øieblik. Forenede ved eet Baand og een Tarv er Ordet Fædreneland det store Løsen, som nu gjenlyder fra alle Munde. Elskte Land! For dig ville vi staae og falde!
...en frygtelig Flaade, anført af Britternes frygteligste Helt, truede den af sine rygende Ruiner nylig opstandne Stad med Død og Ødelæggelse; vi bortledte Uveiret ved vort Mod og vor Standhaftighed fra vore Kyster, og tvang endog vore Fiender til at kalde os "deres Brødre"!
..."Ingen Flaade vilde turde vove at lægge sig paa Cronborg Rhed for at dække en Landgang deromkring eller beskyde Fæstningen".
Den i Gaar ankomne Engelske Avis siger, at Admiral Gambier har Ordre at behandle Dannemark og Rusland paa det venskabeligste, men i Tilfælde af hans Begjering afslaaes ham, at bruge Magt, og, naar det gjøres fornødent, at tage Kjøbenhavn i Besiddelse med sine Tropper. Men den Engelske Avisskriver siger, at det neppe vil komme saa vidt, da de Danske frygte (!!!) alt for meget for at komme i Uenighed med de Engelske.
I det Engelske Parlament roste nylig Hr. Ro() Admiral Gambier, fordi han havde valgt Sir Home Popham til sin Capitain ved Expeditionen i Sundet, men anmærkede tillige, at Popham nylig har faaet en Irettesættelse af en Krigsret, i Anledning af hans sidste Expedition.
Der gengives en skrivelse fra Hovedqvarteret Kiel, underskrevet d. 24 Julii 1807, Frederik C. F. til Hr. Stadshaptmand Mylius vedr. hans indsats i København til ordens vedligeholdelse i begyndelsen af juli. Også det borgerlige infanteri roses i den anledning.
Spalte 1405-1406 indeholder oplysninger fra 4. august om at de sidste skibe nu er afsejlet. Det nævnes at målet sikkert er København, og at anledningen er "nogle Artikler i den Fransk-Russiske Fred, hvilke vor Regjering kjender, og derved seer sig nødsaget til at bruge alvorlige Forholdsregler mod Dannemark". Desuden at "Antallet af flade Baade og Bombardeerfartøier ved Expeditionen er meget stort, og at Mængden af Sandsække, der ere bestemte til, indtil videre, at opkaste Brystværn ved en hurtig Landgang, er uden Exempel."
(Nyeste Skilderie af København, nr. 88, 15 Augustii, 1807 (stærkt forkortet)
16. august kl. 4 om morgenen gik englænderne i land nord for havnen ved Vedbæk. Flåden var under kommando af admiral James Gambier, og ekspeditionskorpset på 26. 000 mand af general William Schaw Cathcart. Landgangen foregik på 3 strande: Rød, blå og hvid. Marchen mod København blev kun afbrudt af et kort angreb på Skodsborg Bakke hvor englænderne mistog et barokanlæg med et skilderhus, kanoner og soldater i træ.
