Efter Englændernes Landgang. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar var Postgangen aldeles spærret; den Helsingørske Posts Bestemmelse var at gaae over Damhuset til Frederiksborg, men kom ikke langt, før den maatte vende tilbage. - Lollands Posten kom aldeles ikke ud og Posten fra Hamborg og Helsingør udebleve ganske. - I Gaar Formmiddag og hele Dagen igjennem stod i Charlottenborg Slotsgaard store Kar fyldte med vederkvægende Forfriskningsdrikke, der uddeltes af vort virksomme Politi til de Militære. - Neppe var Urolighederne begyndte, førend vores raske Søkrigere strax udmærkede sig. To fjendtlige Førselsskibe med Mandskab skulle være tagne og et saaes brænde paa Søen ved Middagstid. - Endel Englænder bleve i Gaar indsatte i Kastellet under Bevogtning.

(Dagen, tirsdag 18. august 1807)

De Engelskes Landgang i Vedbæk 1807. Borup, J. C.s Forlag, Bergh. Det kongelige Bibliotek.

Efter Breve fra Hamborg af 12. d. M. skulle begge Prindserne af Oldenborg være ankomne fra Engelland til Slesvig. I Slesvig circulerede derpaa det Rygte, at i Følge de nyeste Efterretninger fra Engelland, den Engelske Regjering har afsendt andre Ordres til Anførerne for Expeditionen i Sundet, der sandsynligviis indeholde Befalinger, indtil videre at blive uvirksom, efterdi Expeditionen kun er afsendt i den visse Forudsætning, at det Holsteenske vil blive besat af Fremmede Tropper.

I Gaar Formiddags gik H. H. Biskop Balle igjennem alle Raderne af de paa Volden opstillede Fædrenelandsforsvarere og opmuntrede dem til at kjæmpe med Mod og Urokkelighed for Konge og Fædreneland. Han lagde dem paa Hjertet, at dette er den retfærdige Sag, de stride for, og at kun Legement, ikke Sjelen kan falde. Hans kraftige og med saa inderlig Bevægelse fremsagde Ord gjorde det skjønneste Indtryk paa Kjøbenhavns brave Borgere.

Odensee, d. 15. Aug. H. M. Kongen ankom Torsdagen d. 13 til Odensee, hvor Høistsamme tog ind paa Slottet. Samme Dags Middag Kl. 1. afreiste Hs. Maj. videre herfra til Colding. Under hans Ophold her havde det Borgerlige Militaire Vagt paa Slottet. I Landsfaderens Følge ere adskillige Ministre og Deputerede i Collegierne. H. K. H. Kronprindsen, som ogsaa kom tilbage med Kongen, afreiste strax igjen til Holsteen.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 89, onsdag 19 Augustii, 1807)

Spalte 1417-1418 gengives en artikel fra Lloyds Evening-post (en ministeriel tidende). Heri en del oplysninger om formål, antal tropper mm.

En Skrivelse fra Brig. Gen. v. Decken til Lord Castlereagh, dat. Jægersborg d. 19 Aug, indeholder følgende angaaende Affairen ved Frederiksværk: da Generalen havde erfaret, at en Transport af 180 Vogne med Krudt, ledsagede af omtrent 500 Mand, som forgjeves havde søgt at komme ind i Kjøbenhavn over Roeskilde, var paa Veien til Frederiksstadt (?), besluttede han at afskjære dem fra Frederiksværk, og rykkede derfor frem mod Krigum (?) **). Han havde hørt, at Frederiksværk var en meget stærk position og forsvaredes af et Corps, oprettet af Kronprindsen selv, til Krudtmøllernes og Arsenalets Defension. Men desuagtet overrumplede dog 100 lette Dragoner, hvis Heste ovenikjøbet vare meget udmattede, Fæstningen, og mødte, ved at nærme sig den, istedet for Batterier, som de havde ventet, en Officier, der tilbød sig at capitulere. Officieren var Major Tscherning, Kronprindsens Adjutant og Gouverneur over Pladsen. Da Generalen om Morgenen Kl. 5 forlod Frederiksværk, blev han næsten i alle Landsbyerne angrebet af Bønder, bevæbnede med Høtyve, som den Danske Regjering i dette Øiemed havde leveret dem; den største Deel var till Fods, og nogle til Hest. Dragonerne toge henved 50 af disse Bønder, uden at løsne et Skud. Da Generalen erfarede, at alle Veiene i Skovene for og bag Frederiksværk vare fulde af Bønder (hvoraf nogle vare bevæbnede med Rifler), saa tog han Veien ad Venstre til, og blev Bønderne qvit, efter at han havde forklaret dem Hensigten af hans Ankomst.

**) Anm. kjender ikke disse Mesopotamiske Steder, og anfører dem derfor som han har fundet dem. 

(Om 19. august Frederiksværk: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 104, 10 October 1807.)

(Red.: Der er tale om Anthon Frederik Tschernings far. Efter denne affære organiserede han en rejsning mod Englænderne i Nordsjælland, og brugte sin søn som kurer. Det giver mening at Krigum er Kregme)

Englænderne ved Vedbæk. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør d. 15de Aug. I Dag gik en Deel Koffardiskibe til Nordsøen og en enkelt Krigslop. Mod Kl. 11 var den her paa Rheden liggende eng. Flaade under Sejl og krydser op ad. Dens Hensigt er skjult. Her gjøres mange Gisninger. Snart maa det dog vise sig. Mange Boutikker ere her tillukkede. En sand Glæde er det, an ingen vaabendygtige Mænd forlade Byen. Om nogen fjendtlighed skulde øves imod det neutrale og fri danske Folk, saa brænde dog hver dansk Mand af fyrigt Mod til at hævne en saa sort Fornærmelse.

I Morges Kl. 4 er endeel engelske Tropper landet ved Vebek. Det var den i Sundet liggende Afdeling af Tropper, der har gjort denne Landgang. Man paastaaer at de have lejret sig i Dyrehaven. Man vil ogsaa vide, at nogle af dem ere marserede nord paa.  - Natten til i Løverdags kom en stor engelsk Krigs- og Førselsflaade paa over 100 Skibe i Køgebugt, og lagde sig tæt ind under Vallen. Igaar Aftes Kl. 5½ begyndte der en Flaade at kunne sees sejlende Drogden ind næsten med Stille. Det er at formode, at den har de 5000 engelske Tropper fra Rygen ombord. --- Prøvesteens Batteriet der kommanderes af den tapre Von Døkken og under ham af Rothe og Gerner frembyder nu en ægte Prøvesten, da den har Flydebatteriet og en Stokpram paa sine Flanker, hvoraf hver have 24 Kanoner. Batteriet selv have nogle og 80 Stykker og kan tage en i Kongedybet indsejlende Fjende kraftigen endelangs. En Mængde Nummere af Defensionen ere i Gaar udlagte. Prøvestenen, Kastellet, Sextus, Kvintus, Lynette, Langelinie, Dambatteriet og Kastrupsbatteriet afgive desuden et Værn fra Søsiden, som uendelig overgik det som stilledes imod Nelson, og altsaa bør indgive Kbhvnerne den tryggeste Tillid. 

En engelsk Jæger er bleven fangen og igaar indbragt.

Et engelsk Fartøi, som neden i havde Krudt og brændbare Sager, er ved Havnen anholdt, og Mandskabet forvaret.

De Engelske landede Tropper mangle Heste. De skulle ogsaa have uddelt Proklamazioner, hvori de underrettede Danske, at de ere komne som Venner, for at befrie dem for de Franske, men at de Danske ogsaa maatte selv hjelpe til, ved at laane dem den danske Flaade indtil videre !!!

Igaar afgik endnu Posten tiil Helsingør om Formiddagen, men ikke om Eftermiddagen. Derimod kom Postkareten igaar Aftes uhindret hertil.

I Dag Morges Kl. 8 sloges Generalmarsen, hvorpaa strax endel Tropper udrykkede.

(Dagen, mandag 17. august 1807.)

Helsingør d. 12 Septbr. D. 15de August lettede den hele engelske Flaade g gik op og lagde sig for Vebek, hvor de mod Aften satte Tropper i Land. D. 17de, 18de, 19de, 20de og flere Dage, især d. 4de og 5te d. hørte man dem bombardere ved Kbhvn... D. 19de kom en stor eng. Fregat fra Kbhvn og gik til Nordsøen, paa hvilken der uden Virkning og blev fyret fra Kronborg ... D. 20de fik de af Landeværnet, som forhen have staaet ved Kavalleriet, Ordre at marsere herfra og møde ved Roeskilde. D. 19de vare engelske Husarer i Fredereiksborg, og mod Aften besatte de Frederiksværk, som de forlode strax igjeen. 

(Om dagene 16.- 31. august: Dagen 14. september 1807)

Det første, som de Engelske Officiererne foretoge sig, da de vare komne i Land, var at udsøge de bedste og skjønneste af Bøndernes Heste, og at studse Halen paa dem paa sin Engelsk. Skjørtekarlene - saaledes kaldtes Bjergskotterne nu paa Landet - bemægtigede sig Qvæg, Fjerkræ etc. Soldaterne løb med blanke Sabler omkring i Landsbyerne, og huggede efter Ænderne i Kjærene, naar de ikke strax kunde faae Kløer i dem. Bønderne fik jammerligen Prygl, naar de ikke strax vilde lystre deres Befalinger. I de sidste Dage betalte de vel tildeels hvad de fik, men Betalingen var ogsaa derefter. For 6 fede Lam (hvoraf hvert i det mindste var 5 Rdlr. værd) og 2 Køer betalte de f. Ex. en Bonde 8 Ducater. Da Byen brændte - melder en Mand fra Glostrup, 1½ Miil fra Kjøbenhavn - sagde adskillige af Soldaterne: Das ist gut! Andre derimod vil man paastaae fældte Taarer. Disse Taarer vare maaskee snarest en Virkning af Frygt for at løbe Storm, som de saa nødigen ville til. 

17. august første udfald mod englænderne ved Store og Lille Vibenshus.

(Om 17. august: Nyeste Skilderie af København, nr. 9, 10 November, 1807)

Ved troværdig fra Landet indkomne Personer vides følgende om de senere Begivenheder. Da Øvrigheden for Kbhvns Amt var i Kbhvn, indsatte den engelske General Pastor Rønne i Lyngby, Etatsraad DeConinck og Grev Schulin til Øvrighed paa Amtet for at besørge Fordelingerne af Rekvisizionerne. Prisen for en Td. Rug blev fastsat til 21 Mk. og for en Td. Hvede til 14 Mk. - Da en Uorden var forefalden i Birkerød hvor en engelsk Soldat satte Præsten Pral en Pistol for Brystet fik Stedet en Sikkerhedsvagt, og Forbryderen døde efter at have modtaget omtrent 600 af de ham tilkjendte 999 Pidsk. General Kastenskjold trak sig med en Levning deraf til Møen. Det heder, at dette Landværn ikke havde det fornødne Ammunizion. Den fjendtlige General Linsingen har især erhvervet sig den største Højagtelse for den af ham holdte Krigstugt. I Roeskilde have engelske Soldater brugt stor Mishandling hos en Kiøbmand Ruggaard og Præsten paa Bjerget Hr. Melchior. Paa begge Steder plyndrede de, og Hr. Melchior truede de med Pistol for Brystet til at indlade dem i detVærelse, hvor hans Kone laae, der nylig var kommet i Barselsseng, og som de vristede en Ring af Fingeren paa. - I Slangerup har ikkun vætet to ubevæbnede Personer, som gjorde Indkjøb. Frederiksverk skal have sluttet en Konvenzion, hvis Beskaffenhed endnu ikke er Udgiveren bekjendt. - I Helsingør ere to Engelske Skibe opbragte og lossede, det ene med Hamp  det andet med Salt. Det sidste var grundskudt fra Kastellet. - Kiøge, Herfølge og de Steder hvor Slaget stod, skulle have lidt meget. 

(Om august: Dagen 11. september 1807)

Engelsk Flaade nærmer sig Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør den 8 Aug. Foruden den Orlogsfregat af den engelske Flaades den Division, som kom ind igaar, kom ogsaa mod Aften 2de Rangskibe som lagde sig for Anker nede ved Kronborg, og af hvilke det ene skal være Admiralskibet. Nogle Transportskibe ere ogsaa indkomne. Efter Udsigende af nogle i Land værende Søfolk havde eet 19 Mand og 21 Heste, et andet 191 Mand ombord. Flaaden skal bestaae af nogle og 40 Sejlere. Af Oxekød indkøbtes hidtil, foruden Lam, Kalve og Fjærkreature o.s.v. daglig 8000 Pd, nu vil vel købes ind mere. Kartoflerne koste allerede 17 a 18 Rd. Td. Mange Søe- og Landoffiserer have i afvigte Dage været i Land. Imorges kom en eng. Kurer i Land til den eng. Konsul. Han tog strax bort. 

(Dagen, 10. august 1807)

Den 1ste d. M. behagede H. K. H. Kronprindsen at overvære et stort Middagsgilde, som blev givet af det Kielske Skydeselskab og om Aftenen at tage Deel i Ballet. Den 4de reiste H. K. H. med Prindsesse Carolina til Louisenlund.

I Gaar er H. D. Hertugen af Augustenborg kommen tilbage til Kjøbenhavn fra sin reise til Als.

H. K. H. Kronprindsen er i Formiddags ankommen til Kiøbenhavn.

Den 5te d. M. ankom Hr. Jackson, forhen værende Gesandt ved det Berlinske Hof, paa et Krigsskib, fra Yarmouth til Tønningen. I hans Følge var den forrige Vicekonsul i Hamborg, Hr. Nichols. De reiste, som det hedder, strax til H.K. H. Kronprindsen. 

Foruden de Krigsskibe som befinde sig i Nordsøen og Østersøen, hvis Antal ikke skal beløbe sig til over 50, ere i Gaar endnu 30 Skibe blevne seete i Nordsøen, og blandt disse vare 16 Linieskibe.

Kjerteminde d. 5 August. I Gaar passerede en stor Engelsk Flaade Beltet ad Østersøen; en stor Mængde mindre skibe gik her over Bugten om Formiddagen, og Eftermiddagen fra Kl. 2 til 8 holdt 9 Krigsskibe, hvoraf 3 syntes især meget store, sig på Bugten, omtrent 1½ Miil herfra Byen. Nogle ligge her endnu for Anker, da Sydostvinden ikke er dem gunstig.

Fra London meldes, at den Hurtighed, hvormed den Engelske Expedition af 10.000 Mand er afseilet, lader formode, at den er bestemt til et overraskende Foretagende. Ministerielbladene bebudede nyligen: at man med det første vil erfare en mærkværdig Begivenhed. Denne Expedition har ogsaa mange nye opfundne Raqueter med.

Fra London meldes under den 24 Julii, at Aarsagen til den almindelige Embargo er ubekjendt, men da der baade d. 23 og 24 er bleven stærkt præsset paa Themsen, og den til Expeditionen i Østersøen bestemte Flaade endnu mangler Mandskab, saa formoder man, at sammes Bemanding har foranlediget denne Embargo, da der ikke finder nogen Troppebevægelse Sted ved Kysterne. - En Flaade af 18 Linieskibe, 7 Fregatter og 12 Chalouper er d. 26 afseilet fra Yarmouth. Den 29 afseiler endnu en Escadre paa 6 Linieskibe og en Transportflaade med 10,000 Mand Tropper mbord, men de medtage kun Proviant for en kort Tid. Regimentscheferne have Ordre, at anskaffe sig egne Kjende-Flag for deres Baade, for at bruge samme, naar de udskibe i Fiendens Paasyn. Hvor dette vil skee vides ikke.

En Expedition af 50 Skibe med omtrent 10,000 Mand Tropper ombord, er afseilet fra Dunerne. Men Essington ligger endnu med sin Escadre i Yarmouth. Expeditionen ledsages kun af Smaaskibe.

Allerede det forrige Engelske Ministerium havde gjort Forberedelser til at sende en stærk Sømagt til Østersøen. Sir J. Duckworth var bestemt til dens Anfører.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 87, 11 Augustii, 1807)

En lignende notits stod i Dagen, 11. august 1807.

Medbrødre! efter at have bragt alt i den Orden som Tid og Omstændigheder bød, iler jeg til Armeen, for med den saasnart muligt at virke til mine kjære Landsmænds Vel, dersom ikke snarlig Omstændigheder indttræffe, som kan afgjøre alt paa en efter mit Ønske ærefuld og fredelig Maade.

Kbhvn d. 12te August 1807
Frederik, C. P. 

(Dagen, 12. august 1807.)

Møen den 10 Aug. Torsdagen den sjette August behagede det tre Engelskmænd, at gaae i Land fra deres Fregat, som laae for Anker tæt under Dronningstolen paa Møen. Dette kunde nu Ingen tage dem ilde op. Men, at disse Besøgere (af hvilke een bar Uniform), forsynede med Rifler fyrede uden Tilladelse i et fremmed Land,paa en dansk Godsejers Adelsmands Distrikt, og uden al Anmeldelse, var noget man ikke kunde ventet. Forpagteren af Liselund, Hr. Landvæsens-Kommissær Pfaff kunde meget let, trods Bevæbningen, have opbragt dem naar han havde udsendt sine Hunde og sine mange Folk imod dem. Med den Humanitet derimod, som er vor Nazion egen, indbød han dem til Frokost, der smagte dem ret vel, og lod dem derefter ved Jæger Hindenberg gelejde til Stranden. Saasnart de vare ombord, lettede Fregatten, og stak ad Pommern til. Man hørte det fra den Kant afvigte Løverdag, men især Søndag og Mandag Morgen, en frygtelig Kanonade, langt stærkere endnu, end det bekjendte engleske Bombardement paa Kbvns Red den 2 April 1801.

(Dagen, 14. august 1807.)

Fridericia, d. 10de Aug. Natten mellem Løverdag og Søndag kom en Estaffet ilende hertil, med Ordre, at det her i Cantonnerings-Qvarteer liggende 1ste Jydske Inf. reg. paa det hastigste skulde bryde op; men hvorhen, veed man endnu ikke tilvisse. Igaar blev samme derpaa overskibet til Striib, for derfra videre at afgaae til deres Bestemmelse. I Dag have vi derimod igjen faaet nogle Compagnier af det 2det Jydske Infanteries Regiment. 

Denne notits stod også i Dagen, 15. august 1807.

Under 12te d. M. er, igjennem det danske Cancellie, udfærdiget Ordre til Conferentsraad og Borgemestre Hjorthøi, Justitsraad og Cancellie-Assessor Lassen, Bank-Directeurr og Grosserer Kirketerp og Grosserer Otto, angaaende at sammentræde i en Commission, for at tage under Overveielse, hvorledes Kjøbenhavn under nærværende Conjuncturer paa alle muelige Maader kan vorde forsynet med de fornødne Levnetsmidler, især med Meel og Kjødvare, og strax at føie de i denne Henseende fornødne Foranstaltninger.

Samme Datum er saavel Brand- som Vand-Commissionen i Kjøbenhavn tilskreven, uopholdeligen at træffe alle de Foranstaltninger, som have fundet Sted i Aaret 1801.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 88, 15 Augustii, 1807 (stærkt forkortet)

I the Times berettes: da hs. Majestæt Kongen og H. K. H. Kronprindsen passerede Beltet Natten imellem den 12 og 13de Aug. kom en Officier fra en Engelske Fregat ombord paa den Danske Jagt, uden at kjende Kongen og Kronprindsen. Officieren vidste næsten ikke hvorledes han skulde forholde sig, og om den Danske Nation skulde betragtes som fredelig eller fiendtlig; Genr. Adjut. Lindholm førte ham aldeles i Vilderede ved at komme op paa Dækket i sin Uniform, talende om mindelig Afgjørelse og Erstatning, og begjerede at bringes ombord paa den Engelske Fregat; han kom ogsaa ombord paa samme, ledsaget af to af Kronprindsens Adjutanter, der gave sig ud for at være permitterede Officierer, som vende tilbage til deres Regimenter. Souverainen og Prindsen bleve saaledes ved deres Adjutanters Aandsnærværelse reddede fra at falde i deres Fienders Hænder. - Denne Undgaaelse synes at have foraarsage stor Glæde. Det er en Lykke, som vi ere overbeviste om ingen i Engelland vil misunde de Danske. - Vi kjende næsten intet Tilfælde, tilføier Relateuren, som kunde volde vor Regjering større Ubehageligheder end Anholdelsen af disse to ophøiede Personer, hvoraf den ene er Svoger og den anden Søstersøn til vor Souverain. Hvad skulde vi have gjort med dem? Hvorledes skulde de behandles? Skulde de behandles med den Aarvaagenhed og Indskrænkning hvormed Krigsfanger i Almindelighed behandles? eller skulde de modtages med den ømme og store Udmærkelse, man skylder deres Vanheld, og deres Slægsskab med vort Kongehuus? Det glæder os inderlig at denne yderst ubehagelige Omstændighed er undgaaet. 

(Om 12.-13. august: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 103, 7 October 1807)

Til mine Medborgere.

Skrevet den 14 Augusti

Aldrig, selv i den anden Aprils uforglemmelige Dage, har Fædrenelandets Sag været et helligere Almeenanliggende end i dette Øieblik. Forenede ved eet Baand og een Tarv er Ordet Fædreneland det store Løsen, som nu gjenlyder fra alle Munde. Elskte Land! For dig ville vi staae og falde!

...en frygtelig Flaade, anført af Britternes frygteligste Helt, truede den af sine rygende Ruiner nylig opstandne Stad med Død og Ødelæggelse; vi bortledte Uveiret ved vort Mod og vor Standhaftighed fra vore Kyster, og tvang endog vore Fiender til at kalde os "deres Brødre"!

..."Ingen Flaade vilde turde vove at lægge sig paa Cronborg Rhed for at dække en Landgang deromkring eller beskyde Fæstningen".

Den i Gaar ankomne Engelske Avis siger, at Admiral Gambier har Ordre at behandle Dannemark og Rusland paa det venskabeligste, men i Tilfælde af hans Begjering afslaaes ham, at bruge Magt, og, naar det gjøres fornødent, at tage Kjøbenhavn i Besiddelse med sine Tropper. Men den Engelske Avisskriver siger, at det neppe vil komme saa vidt, da de Danske frygte (!!!) alt for meget for at komme i Uenighed med de Engelske.

I det Engelske Parlament roste nylig Hr. Ro() Admiral Gambier, fordi han havde valgt Sir Home Popham til sin Capitain ved Expeditionen i Sundet, men anmærkede tillige, at Popham nylig har faaet en Irettesættelse af en Krigsret, i Anledning af hans sidste Expedition.

Der gengives en skrivelse fra Hovedqvarteret Kiel, underskrevet d. 24 Julii 1807, Frederik C. F. til Hr. Stadshaptmand Mylius vedr. hans indsats i København til ordens vedligeholdelse i begyndelsen af juli. Også det borgerlige infanteri roses i den anledning.

Spalte 1405-1406 indeholder oplysninger fra 4. august om at de sidste skibe nu er afsejlet. Det nævnes at målet sikkert er København, og at anledningen er "nogle Artikler i den Fransk-Russiske Fred, hvilke vor Regjering kjender, og derved seer sig nødsaget til at bruge alvorlige Forholdsregler mod Dannemark". Desuden at "Antallet af flade Baade og Bombardeerfartøier ved Expeditionen er meget stort, og at Mængden af Sandsække, der ere bestemte til, indtil videre, at opkaste Brystværn ved en hurtig Landgang, er uden Exempel."

(Nyeste Skilderie af København, nr. 88, 15 Augustii, 1807 (stærkt forkortet)

16. august kl. 4 om morgenen gik englænderne i land nord for havnen ved Vedbæk. Flåden var under kommando af admiral James Gambier, og ekspeditionskorpset på 26. 000 mand af general William Schaw Cathcart. Landgangen foregik på 3 strande: Rød, blå og hvid. Marchen mod København blev kun afbrudt af et kort angreb på Skodsborg Bakke hvor englænderne mistog et barokanlæg med et skilderhus, kanoner og soldater i træ. 

Engelsk Flaade ved Helsingøer. (Efterskrift til Politivennen)

Natten imellem Fredag og Løverdag ere tre Marinere, som vare deserterede med en Baad, blevne optagne i Nærheden af Hveen af fire Fiskere fra Rongsted.

Fra Helsingøer er i Gaar Eftermiddags indløben den Efterretning, at 12 svære Engelske Orlogsskibe ere ankomne en liden Miil fra Cronborg, og have lagt sig for Anker der.

Femten Danske Skibe ere atter blevne opbragte af Engelske Krydsere og 13 deraf ere førte til Plymouth.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 85, 4 Augustii, 1807)

Helsingør 3 Aug. Den første Division af den engelske Flaade, 26 Sejlere stærk, laae alt for Anker idag Kl. 1 Efterm., sydøst for Kronborg. Der var een Tredækker Admiralens Skib med blaat Flag paa Stortoppen, 12 Todækkere, 7 Kuttere, de øvrige smaae Skibe. Paa Viseadmiralens Skib vajede rødt Flag, paa Stortoppen, og paa Kontreadmiralens Blaat Flag paa Fortoppen. Offiseren fra Kutterbriggen, som i Morges var i Land for at tale med Kronborgs Kommandant, kunde for Modvind ikke gaae ud, men maatte gaae for Anker og telegrafere til Flaaden. Det hedder, at den i Morgen gaaer til Østersøen. Den anden Division skal være i Vente, og være seet igaar ved Anholt. Dog skulle nogle være gangne igjennem Beltet.

(Dagen, 4. august 1807)

Mange af de Skibe, der høre til den i Østersøen ankomne Engelske Flaade, ligge nu for Anker ved Hveen. Nogle af disse Skibe detacheres fra Tid til anden, medens andre komme til. Af denne Aarsag kan man ikke bestemme Flaadens egentlige Styrke. Eet af Orlogsskibene fører 98 Canoner.

Den 2 Augusti afreiste H. H. Prinds Christian og Gemalinde fra Altona til Schwerin og Dobberan. Under deres ophold i Altona, hvor de ankom d. 16 f. M., logerede de hos Overpræsidenten Geheimeraad Stemann.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 86, 8 Augustii, 1807)

Marinecorpsmænd flygtet. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags deserterede 9 Mand af Marinecorpset fra forskjellige Casserner, og deriblandt 2 fra Sygestuen. I Mandags vare de endnu ikke paagrebne. Ogsaa en Commandeersergeant deserterede nylig og havde tillige forledet sin Broder, som er Underofficier, og en Soldat, til at følge med. Han medtog 34 Rdlr. af Lønningspengene. Alle tre ere blevne arresterede i Sverrig.

To Marinere, som i de sidste Uroligheder imellem adskillige af Søetatens Folk og endeel af Marinercorpset, havde Vagt paa Gammelholm, vilde gribe deres Geværer, og tage Deel i de Uordener, som deres Cammerater foranledigede. Ved en Garnisonsdom bleve de for denne grove Forbrydelse dømte til at hænges, men Hs. Majestæt Kongen formildede denne Dom til to Dages Spidsrodsløben, 8 Gange hver Dag, og Arbeide paa Kjøbenhavns Fæstning for Livstid. I Dag have de maattet gaae 8 Gange, og i Morgen skulde de ligeledes gaae 8 Gange, og derpaa føres til Slaveriet. 

(Nyeste Skilderie af København, nr. 83, 28 Julii, 1807)

Denne notits stod også i Dagen 3. august 1807