28 maj 2018

Bornholmske Kapere. (Efterskrift til Politivennen)

Det fortjener at  anmærkes til Bornholmernes ros, at ligesom de allerfleste Kaperførere ere Bornholmere, saaledes have Bornholmerne fra deres Ø selv viist saadan djærv Kaperdaad, som man forgæves, på Helsingør nær, vil søge Exempel paa andetsteds. Saaledes toges i Sommer 5 engelske gode Priser af Sandvig og Allinge samt Fiskerlejet Teines Beboere, paa en Maade som vel fortjener at kjendes. Intet af dem er taget med Kaperfartøj eller mindste Kanon, men alle med uarmerte Fiskerbaade. Med de første to gik det saa til. Nogle faa ubevæbnede Mænd toge ud til dem med Fisk og Fjærkræ at sælge. Englænderne troede dem saa gode Venner, at de satte deres egen Baad ud og begge Kaptajner fore i Land til Allinge, ja en Kaptajn af et tredie Skib fulgte med for at gjøre Selskab. Det første som i Land blev foretaget var at anholde de tre Kaptajner, og da man nu kjendte Styrken paa Skibene, samlede en Del Allingeboer sig for at gaa ud og tage dem alle tre De troede sig dog dertil for faa, sendte derfor til Rønne og fik nogle Søfolk derfra. De forsynede sig saa godt de kunde med Vaaben, entrede de to Skibe, men det tredie, som mærkede Uraad, lettede, og skjød nogle Skud paa de to andre dog uden Virkning, thi disse førte Allingboerne samme Nat lykkelig ind til god Havn. Nogen Tid efter dette saae man fra Allinge en engelsk Brig, der ansaaes for en Kanonbrig. Allinge raske Søfollk samledes, og besluttede at angribe den. Man inddelte Mandskabet i Baadene, saaledes at den største Deel laae skjulte under Baadsejl, men alle havde Vaaben. Af den første Baad, som bordede, sprang Mandskabet hurtigt over, og medens En gik til Kahytten, og med spændt Pistol for Brystet bød Kaptajnen at overgive sig, sprang en anden til og rev Portlinen løs, hvorved Anker med Tov løb ud, og Skibet, som var under fulde Sejl, blev derved saaledes standset i sin Fart, at de andre Baade hurtigen kom til Borde, en tredie greb den Eng. Styrmand, som kaldtes til Hjælp af Kaptajnen, i Nakken, og kastede ham tilside, og nu var Skibet deres. Disse Folk vare saameget mere at rose, som de gik ud i Tanke at det var en Kanonbrig, og havde indgaaet, at hvor som ej holdt Stand saalænge som Anførerne, maatte de andre frit flyde. Nogen Tid efter at dette Skib var bragt ind til tryg Havn, saae man atter en Brig, og den blev taget af nogle faa Allingeboer, Fiskere fra tejne og Bønderkarle. De fore ud og i en Rug overmandede de Engelske. Det 5te Skib toges med endne større Snildhed. Nogle Allingeboer der havde skjulte Pistoler hos sig, fore ud til det, som for at sælge Æg og Fisk o.s.v. Der blev da købslaaet med dem. Kaptajnen gik ned i Kahhutten med Formanden for at betale ham, men en af Allingeboerne gik ned tillige og med Pistolen tvang ham til at give sig. De øvrige paa Dækket havde i samme Øjeblik Pistolerne frem, og tvang Mandskabet, hvoraf just endel vare oppe at gjøre Sejl fast; og førte saa Prisen til Kristiansø. Alle de 5 Skibe ere saaledes tagne uden et eneste Skud, og uden Menneskeblods Udgydelse paa nogen af Siderne, ligesom ingen Kaptajn eller Matros af Fjendens berøvet det mindste.

(Dagen, den 22. november 1808)

Det var i dette farvand ud for Allinge at de dramatiske kapringer foregik. Husene er dog alle fra 1950'erne. Bortset fra Næsgården mm. på Løsebækgade, længst væk i billedet. Mod højre, Tejn. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

27 maj 2018

Almindelig Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Penta No. 18 forkynder en betydelig i Verk værende Udvidelse af Almindelig Hospital. Fattigvæsenet har købt den ved Siden af samme liggende, Agent Duntzfelt tilhørende Grund. Dette Køb er gjort uden Udgivt for Fattigvæsenet. Hospitalets Velgjører Ladige havde 20000 Rd staaende paa første Prioritet i Gaarden, og de af Købesummen resterende 10000 Rd. kunne afbetales i et eller flere Aar efter Lejlighed, og af de Renter Ladiges til Hospitalet skjænkede Kapital afgiver. Der bliver nu Værelser for dem, der ville betale godt for deres Pleje. Publikum faaer saaledes en Behagelighed som ønskedes. Hospitalet en betydelig Indtægt, og dets Læger Adgang til større Øvelse. - Denne Gaard skal kaldes Ladiges Minde, til Ære for Hospitalets Velgjører.

(Dagen, 11. oktober 1808)

Købet af den 3559 kvadratalen store ejendom bekom hospitalet særdeles vel, idet man således undgik at skulle bebygge det daværende hospitalsareal yderligere. Den kom dog ikke til at hedde Ladiges Minde. Efter sukkerraffinadør Henrik Ladige, Gammeltorv 4 (nu 14). Bygningen bestod af 5 dag i 3 etager. (Johann Christian Wilhelm Wendt: Almindeligt Hospital i Kjøbenhavn. 1833). Under Englandskrigene var hospitalet i pengemangel:

Direktionen for almindelig Hospital har i offentlige Blade anmodet de Familier, i hvis Køkken renlige Ben blive tilovers at aflevere dem til Sygehospitalets Portner, da Bensuppe der paa Stedet kaages til Lemmernes bedre Forplejning. I flere Husholdninger, hvor regelmæssigen et stort Antal Ben samles, vil Hospitalet, naar det derom underrettes, lade dem paa bestemte Dage om Ugen afhente; Hospitalets Medlemmer vil derved kunde faae en kraftig Suppe, som det under Kjødets nuværende høje Pris ikke er saa let at skaffet dem

Dagen, 26. november 1808

26 maj 2018

Krigsfanger i Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør den 20de Okt. I Mandags kom 12 holstenske Vogne fra Kbhvn med eng. Fanger, nogle og 50 i Tallet, deriblandt nogle Søoffiserer og Skibskaptajner, Marinere, Matroser og eet Fruentimmer. De første blev indlogere hos Mad. Juhl under Bevogtning Natten over af Militære med en Offiser, de sidste bragte til Kronborg. Den bekjendte Kapt. Schimmel var og med. Dagen derpaa bleve de med 8 Parlamentærbaade overførte til Admiralitetsskibet ved Raa. Mandskabet i de første 6 Baade raabte ved Afsejlingen fra Skibsbroen flere Gange Hurra, der skulde vel være Bevis for deres gode Begegnelse i Danmark, men de i den 7de og 8de Baad taug, da hin Kapt. Schimmel, som kom med i den 7de, ligesom forbød disse det, muligt fordi intet fra denne Side blev besvaret, eller han var bister i sin Hu.

(Dagen, 21. oktober 1808)

De engelske søfolk blev interneret på Kronborg. Officererne ude i byen hos privatfolk, sikkert under helt andre gode forhold. Foto: Erik Nicolaisen Høy

21 maj 2018

Snedker i Adelgade. (Efterskrift til Politivennen)

I denne Krigstid, da mangen ædel Færdrelandets Forsvarer besegler sit Krav paa dets Taknemmelighed med Tabet af dyrebare Lemmer, da vi have med en glubsk og lumsk Fjende at gjøre, hvis Feltherrer ønske Kvinder og Børn sammenproppede i de Byer de belejre, for at kunne lemlæste dem med Bomber o.s.v. er det en sand Glæde at erfare, at vi ogsaa hos os selv kunne faae saadanne Redskaber gjorte, der paa den bedste Maade lindre Tabet af en Arm eller Fod, og gjøre det ukiendeligt. Hr. Snedker J. Wulf, boende i Linden i Adelgaden, forfærdiger overmaade velgjorte mekaniske Arme og Fødder, og for en taalelig Pris. Ogsaa mekaniske Stole for Apoplektiske forstaaer han at forfærdige til største Tilfredshed.

(Dagen, 30. august 1808)

Svømmekonkurrence. (Efterskrift til Politivennen)

Afvigte 4de og 5te September foretoges Veddesvømningen paa Nyholm. Af 39 Konkurretere, som underkastede sig Svømmeprøven i Længden, svømmede kun 24ve 800 Alen eller derover resultatet af den senere af dem aflagte Prøve var dette: - De som lodes til Hovedprøve vare 1) Peter Jensen, Lærling 7 Klasse No. 4, Johannes Olsen, Malerdreng, 3) Johan Vilhelm Konstabel, 4de Division 2det Artilleri, No. 47, 4) Joh. Christian Sæby, af Bredgadens Skole, 5) Peter Hansen, Lærling 7 Komp. No. 177, 7) J. E. Jensen, Skibsdreng, indr. Matros No. 3, 8) H. F. Herman, Tømmermand 6te Komp. No. 122, 9) M. Jensen, Lærling 6 Komp. No. 121, 10) P. Johansen, Lærling 4 Div. 44 Komp No. 63, 11) J. Jensen, en Høkers Søn, 12) J. J. Henrichsen, af Opfostringshuset, 13) C. Halvorsen, af dito, 14) C. Sørensen, Piber ved D. L. R., 15) P. J. Ferdinand, Lærling 7 Komp. No. 167, 17) J. Hesse, Tambur ved D. L. Reg., 18) H. C. Brystmeier, af Opfostringshuset. - Denne Orden og Numerering er dem tilkommer efter Svømmeduelig i det Hele. - Ved Længdesvømningen tilbagelagdes 1600 Alen i 46 Minutter af No. 1; 1400 Al. i 46 Min. af No. 2; 2160 Al. i 63 Min. af No. 3; 1200 Al. i 36 Min af No. 4; 1185 Al. i 27 Min. af No. 5; 2000 Al. i 51 Min. af No. 6; 1760 Al. i 43 Min. af No. 7; Alle de øvrige svømmede 800 Al. i 18 til 22. Min., undtagen No. 11, som svømmede 920 Al. i 24 Min. - Ved Længdedykningen tilbagelagdes under Vandet 30 Alen i 33 Sekunder af Liv 1 [følger øvrige resultater] - Ikkun no. 1, 2, 3 og10 gjorde den store Prøve i Dybdedykning, med at stikke Tovet igjennem Ballastjernet. Dybdedykningen forrettede No. 1 i 43 Sek., No. 2 i 60 Sek., No. 3 i 63 Sek. og No. 10 i 30 Sekunder. - I Prøven med at flyde paa Vandet uden Bevægelse stod No. 1, 2, 4, 5 sig godt. [følger øvrige resultater]. I Prøven med at berge og optage Druknede af Vandet, bar No. 1 sin Mand 150 Alen i 5 Min. [følger øvrige resultater] den eneste, som slet ikke udstod denne Prøve var samme Længdesvømmer No. 3. - Premierne [følger hvem fik hvad]. Direktionen fandt ikke, at Nogen havde udmærket sig saaledes, at første Premie kunde tilkjendes. Men da Selskabet har besluttet, at 40 Rd. aarlig skal uddeles til Præmier, bleve disse bestemte saaledes, som oven for er anført. -- Direktionen for Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse d. 8. Sept. 1806.

(Dagen, 12. september 1806)

De nævnte 1600 alen svarer til lidt over 1.000 meter: