Postbåde i Norge taget. (Efterskrift til Politivennen)

I Christiania Aviser af 23 Juli læses følgende: Natten imellem den 25de og 26de Juni blev Postbaaden, Hurtig kaldet, taget af Fienden. De dermed afsendte Poster vare følgende i den østre Posttour: fra Frederikshald af 8de Juni, fra Frederiksstad af s. D., fra Moss af 9de og 16de Juni, fra Christiania af 13de Juni, fra Bragnæs af 13de og 20de Juni, fra Kongsberg af 6te, 10de og 17de Juni, fra Holmestrand af 20de Juni, fra Tnsberg af 13de og 20de Juni, fra Laurvig af 14de og 21de Juni. Ligeledes er Posten som Skipper Bojesen den 3die Juli afgik med fra Jylland for at bringe hid, da Postfartøier blev taget strax efter at Postsækken var kastet overbord.

Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifs Adresse-Avis, 4. september 1809.

Krigsfanger i England. (Efterskrift til Politivennen)

Af Danske Krigsfanger opholde sig i England paa følgende Steder: I Reading paa Parol 9 Søeofficierer 240 Skippere og Styrmænd og 33 Drenge; I Ashbucton 242 Skippere og Styrmænd og 26 Drenge; Moreton Hampstead 44 Skippere og Styrmænd og 3 Drenge; I Predles i Skotland 32 Skippere og Styrmænd og 6 Drenge; I Bristol 2 Skipere og Styrmænd og 1 Dreng; I Yarmouth 1 Skipper; I Charam i Prison 4 Skippere og 1,404 Søemænd; I Plymouth 914 Søemænd; I Grandsand i Skotland 57 Skippere og 311 Søemænd. Deraf nyde 9 Officierer a 28 Sh. pr. Uge, 12 Pd. 12 Shl.; 612 Skippere og Styrmænd a 5 Sch. 3 Pens pr. Uge, 12 Pd. 12 Scl.; 41 Skippere og Styrmænd i Prison a 3 Shl. 6 Pens pr. Uge, 7 Pd. 3 Shl. 6 Pens; 2,813 Søemænd i Prison a 1 Schl. 2 Pens pr. Uge, 154 Pd. 1 Shl. 10 Pens, som udgiør 357 Pd. 2 Chl. 4 Pens. Desuden nyde Agenterne i Provision for at udbetale samme a 2½ Procent, som udgiiør 8 Pd. 18 Shl. 6 Pens. Samtlige Udgivter pr. Uge 366 Pd. 10 Pens.

Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 4. september 1809.

Desertør ved Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

Alt i flere Dage har man i Egnen omkring Helsingøer været paa Jagt efter en meget farlig person, en fra Fredensborg deserteret Dragon, som fører en Pistol med sig. Nogle Gange har man været paa Spor og fyret efter ham, hvilket han har besvaret, men ved Hjelp af Nattens Mørke og Kornet paa Marken, er han stedse undkommen. Han skal endog, siger man, have 2de andre Rømningssmænd i Selskab med sig, og derved saa meget farligere for den eenlig boende Landmand og enkelt Vandrer. D. 14de stødte han atter om Aftenen sildig paa en Piket ved Ellekilde og løsnede en Pistolskud mod samme. Denne skjød igjen, men formedelst Mørket uden Virkning. Næste Dag var mange Mennesker: Militære, Fiskere og Bønder fra Hornbek og Omegnen, alle bevæbnede, paa Jagt efter dette farlige Menneske, som formodes at skjule sig om Dagen i en ung Granneskov der i Egnen, men ogsaa denne Jagt blev frugtesløs.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 28. august 1809

Indenlandske Efterretninger (mytteri på Bornholm og Kiel). (Efterskrift til Politivennen)

Fra Bornholm haves officielle Efterretninger om hvorledes de paa Fæstningen Christiansøe værende Soldater af Marineregimentet, henved 200 Mand, paa den strafværdigste Maade have gjort Opstand, bemægtiget sig deres Officierer, og paa 2 i Havnen liggende Skibe og 2 Baade begivet sig bort. - Disse Troløse, som vare hvervede Udlændinge, udgjorde den talrigeste Deel af Christiansøes Befæstning. Allerede i sidst afvigte Julii Maaned deserterede 7 Mand i Complot til et fiendtligt Skib i Østersøen, og med Forundring bemærkede man at disse daarlige Mennesker efter den Schillske Bandes Ødelæggelse endnu nærede den Tanke at samme tildeels existerede og ytrede Længsel efter at kunne forene sig med Lævningerne af denne Bande. Betagne af denne Svindel viste sig uventet blandt dem d. 2 Aug. de første Symptomer til Opstand, og denne steg næste Dag til det høieste, i det at de paa en tumultarisk Maade samlede sig og mishandlede deres Officierer, som vilde modsætte sig dem; og da de tillige bragte i erfaring at Commandanten, Capitain Kohl havde meldt det Forefaldne til Bornholm, opstod der Frygt hos dem for at de ved afsendte tropper faae den velfortjente Straf. De bemægtigede sig derpaa og arresterede de Officierer, udplyndrede Commandanten og saarede ham med et Bajonetstik i Siden, fornaglede Fæstningens Skyts og embarquerede sig derefter i 2 til Fæstningen opbragte Prisskibe og 2 store Baade, med hvilke de gik til Søes. Commandanten og Officiererne bleve af Oprørerne tvungne til at følge dem ombord, men bleve, efterat de vare komne noget ud i Søen, sendte tilbage til Fæstningen i et Par smaae Joller. En Caper fra Kjøbenhavn, ført af Jansen, tvang Oprørerne i Søen at give Slip paa de medtagne 2 store Baade og det deri værende Mandskab at retirere ombord i Skibene, hvorved disse Baade bleve reddede for Fæstningen. - Ifølge efterretning fra Bornholms Guvernement af 7de d. M. var Fæstningen Chistiansøes fornaglede Skyts igjen sat i fuldkommen brugbar og complet Stand, Mandskab til Fæstningens Besætning og fornøden Arrmatur var ankommen til Christiansøe fra Bornholm, samt alle Midler anvendte for at bringe Alt igjen i tilbørlig Orden, saa at disse fædrelandsløse Meenederes Opstand og Flugt ikke vil være af farlige Følger for denne Fæstning. 

Man paastaaer, at Marinerne, som paa saa forræderisk en Maade rømmede fra Christiansøe, skulle have foregivet, at de gjorde det "um bedrängte Brüdern zu Hülfe zu kommen."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 88
Løverdagen den 12 Augusti 1809
Spalte 1409-1410

Sproget i Sønderjylland og Holsten. (Efterskrift til Politivennen)

Uagtet Kyndighed i det danske Sprog (som Statens Hovedsprog) bør søges udbredet overalt inden Statens Grændser, og medens selve Regjering erkjender og ønsker dette og til den Ende har gjort det første Skridt ved at lade de for Provinserne Sønderjylland og Holsten udgaande kgl. Forordninger følges med en dansk Oversættelse; synes dog Øvrigheder, Præster og andre vedkommende i hine dels plattydsk, dels plattydsk-platdansk, dels platdansk, dels frisisktalende Lande ikke altformeget at dele hint Regjeringens Ønske, da Skoler, og det selv i store Stæder, kunne lade Undervisning i det danske sprog rent udeblive af Listen paa deres Lærdomsgrene. Saaledes seer man i den sidste Altona Merkur en Institutholder Nissen i sin Indbydelse aldeles overspringe det danske Sprog, og denne Mand boer i Flensborg, Sønderjyllands største Stad, for hvis Ungdom Kundskab i det danske Sprog dog er høist nødvendig; hvad endnu mere er, denne Mand er en i Kiel udlært Seminarist. Man kan neppe andet end spore i hine Lande en Tydskheds-Modvirkning, der er saameget mere at dadle, som ingen Skole i Kbhavn selv undlader at have det tydske Sprog paa sin Læreliste.

(Dagen den 12. august 1809)