24 juni 2018

Stigende priser. (Efterskrift til Politivennen)

Priserne paa Huse og Gaarde i Kbh. ere i denne Tid stegne uhyre og man kan næsten sige ½ af deres Værdi førend Krigen. Man sælger nu Gaarde til 50, 60 og 70.000 Rd., en Sum, for hvilken man tilforn kunde kjøbe et anseeligt Jordegods. Om disse Priser længe ville holde Stand, bliver et andet Spørgsmaal. 

Priserne paa Skibe ere og betydeligen stegne siden man har begyndt at kjøbe dem for udenlandske Regning. Skibet Brittania blev d. 23de d. M. solgt ved Auction paa Børsen for 24.600 Rd. Udlændinge finde under nærværende Cours meget got deres Regning derved.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. oktober 1809

Engelske Convoier I Storebelt 1809. (Efterskrift til Politivennen)

Korsøer den 29 April. Morgenen til den 27de d. M. bleve 4 Galeaser jagede Nord paa af 12 fiendtlige Fartøier. De 2 af disse Galeaser vare stukne i Brand og de 2 andre buxeredes af Barkasser. Kapitain-Lieutenant Suenson gik strax ud med sine Kanonschalupper og roede Norden om halskov Rev. Da Fjenden observerede Roeflotillen, satte de Nord paa og stak Galeasen i brand. De 2 andre Galeaser bleve stukne i Brand af de Danske selv; den 4de var det umuligt at redde. Den ene i Brand stukne Galease, ved Navn Anne Kirstine fra Dragøer, ført af Skipper P. C. Friis, indehavende 1100 Td. Rug fraHorsens for Kongelig Regning, blev tilbagetager af vor Roeflotille, Ilden dæmpet og den blev derefter meget beskadiget paa Agterdelen samt Seil og Master indbragt her i Havnen. I Morges kl. 4½ lettede den Engelske Flaade, som laae Norden for Sprogøe, og gik Syd efter. Den var Kl. 10½ under Langeland og er i dette Øjeblik aldeles af Sigte. Nord paa ere ingen fjendtlige Seilere at see. Kanonschalupperne fra Skjelskjør vare uden for Egholm, da den fjendtlige Flaade passerde; 1 Brig dreiede et Øieblik til for dem; men da de vedblev at roe imod den, tabte den Lysten til at vove en Dyst og holdt igjen af til Flaaden. Kapitain Suenson var ligeledes ude med sine Kanonschalupper.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 4. maj 1809).


Korsøer den 23 May. 2 Orlogsskibe og en Fregat, som i Gaar var ankommen Nord fra, ere i Dag seilede Syd efter. Den ovenmeldte Flaade lettede i Dag og gik ned ad Østen om Sprogøe; den er endnu under Seil, og bestaaer af 6 til 7 Orlogsskibe, nogle Fregatter og Brigger, samt 4 Kanonbaade, og henved 100 Seilere i Alt.

Natten til den 24 May angreb vore Kanonbaade en under Langeland liggende Engelsk Fregat, som blev ilde tilredt. Kanonbaadene havde hverken dræbte eller Saarede. Middagen den 25de ankrede den fjendtlige Førselsflaade under Langelang og samme Dag gjorde mange Barkasser Angreeb paa Øerne Aggersøe, Omøe og Egholm, formodentlig for at komme i Land og faa Vand; men fik i dets Sted Ild, da Kanonbaadene og de derværende Batterier slog dem tilbage fter næsten 2 Timers Kanonade. Kapit. Guldbergs kjekke Forhold roses atter ved denne Leilighed meget. 

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 30. maj 1809).


Kiøbenhavn, den 28de Maii.

Bekiendtgiørelse. I store Belt er i disse Dage indkommen Nord fra en engelsk Eskadre, bestaaende af 7 Linieskibe, 5 Fregatter, 3 Krigsbrigger, 1 Kutter og 4 Kanonschalupper, som har omtrent 70 Koffardieskibe under Convoi. Formedelst stille Veir og ikke fordeelagtig Vind har Convoien paa sin Passaqe igiennem Beltet været nødsaget til, nogle Gange at gaae til Ankers. Den 23de Maii om Aftenen vare 2 Orlogsskibe til Ankers mellem Omøe og Bresen og en Fregat havde ankret noget derfra. Denne sidste, som skal vare Fregatten Penelope paa 40 Kanoner, blev samme Dags Aften Kl. 11½ angreben af Kanonschalupperne under Capitain-Lieutenant Schønheider og Premier-Lieutenanterne Uldall og Wulff.

Efter den herom indkomne Rapport fra Capt. Lieut. Schønheider fik Lieut. Langes Kanonschalupper en halv Time efter Affairens Begyndelse, et Grundskud, hvorfor han med sin Afdeling blev sendt tilbage til Langeland. Efter en Times Fægtning friskede Vinden op. og kappede da Fregatten sit Anker, flygtende hen imod bemeldte mellem Omøe og Bresen liggende Orlogsskibe. Den blev forfulgt af vore Kanonbaade, men for at sikkre Lieut. Langes Schaluppe for Angreb of udsendte Fartøier fra de mange Orlogsskibe, som omgave vor Roeflottile, ophævedes Angrebet Kl. 12½.

Vor Roeflotille har hverken Saarede eller Dræbte, og naar undtages formeldte Grundskud, Virkningen af enkelte trufne Skraaekugler, intet lidt, men Fregatten har derimod lidt kiendelig og maae efter den korte Afstand, paa hvilken den blev angrebet, have havt er betydeligt Tab af Folk. Dens Schaluppe, der hængte agter ud, er bleven fraskudt Fregatten og er med Aarer og Seil bierget i Land paa Agersøe. En Mængde Splinter og Træværk er fundet drivende i Søen. Capt. Lieut. Schønheider samt Premier Liutenanterne Uldall og Wulff, tilligemed de øvrige Officerer og Mandskab, har HS. Majestæt Kongen ladet tilkjendegive Sin allernaadigste Tilfredshed.

Den 24de, om Formiddagen Kl. 11 lettede hele Convoi-Flaaden, tilligemed 3 Norden for Sprogøe liggende Orlogsskibe og seilede Syd efter, men ankrede formedelst svag Vind og døsig Luft, omtrent tvers for Nordre Pynt af Agersøe, Kl. 5 Eftermiddag.

Dagen derpaa, den 25de Maii, giorde Fienden Forsøg paa at angribe Egholmen, hvorom den commanderende Officeer paa Agersøe, Capitain og Ridder Guldberg, har indsendt en Rapport, hvis væsenlige Indhold er følgende :

Kl. 5 3/4 Eftermiddag saaes de fiendtlige Skibe at udsætte endeel Schalupper, som samlede sig ved det nordligste Linieskib; 15 Schalupper og 2 Kanonbaade forlode nu Linieskibet og roede ind imod Egholmen. Den derværende commandeerte Underofficeer Ulrich med 16 Jægere af 1ste jydske Infanterie-Regimente 2den Bataillon satte sig i Skoven og da Fartøierne vare nær nok begyndte han at lade chargere. 

Imidlertid ilede Capitain v. Guldberg med Lieut. v. Bentzen, 36 Jægere og 2 trepundige Kanoner til, fra Agersøe Bye, og passerede Veien som adskiller Egholmen fra Landet. De bleve ved denne Overgang beskudte af Fienden med Kugler og Kardetsker; Lieutenanten rykkede frem med Jægerne, og under en vedvarende Kardetske Ild begyndte nu den nærmeste Schalouppen Mandskab at springe ud i Vandet, i det at der fra alle Fartøier blev vedligeholdt en stærk Geværild. Men Lieut. v. Bentzen med hans Jægere sim i fuld Løb i Kiæde tog Brinkerne ved Havet, 100 Skridt fra Kanonbaadene, tvang Fienden at afstaae fra sit Forsæt. De trepundige Kanoners Kardetske Ild giorde Aabninger i den tykke Samling af Fjender, og de ilede fra Landet. Nu delede de sig i 3 Dele, nærmede sig fra 3 Sider Øen under Hurraraad og fornyede Angreb, hvilket da var stærkere, da Ilden saa meget krydsede sig, men atter maatte Fienden vige, og efter 1 Times Fægtning ile bort. Saaledes afslog et lidet Antal tappre danske Soldater 600 Fiender, som skiød med 24, 18 og 12pundige Kugler, og dog havde vi det Held, at kun en Felt-Artillerist, navnlig Niels Olsen Wensløw blev truffet af en Kardetskkugle paa det venstre Been, som blev overskudt. Først ved Slukningen af Affairen ankom til Angrebsstedet den Forstærkning af Mandskab og Artillerie som Capitainen havde ladet beordre.

Capitain v. Guldberg, der allerede førhen er kiendt som en Officeer af Fortienester, har ved denne Lejlighed meget udmærket sig. Alle som deeltog i denne Affaire fortjener Roes for deres udviste Mod og Raskhed, hvorved Fienden blev tilbagedrevet med betydelig Tab.

Særdeles nævner Capitainen med Berømmelse Prem. Lieut. von Bentzen, der ved Koldblodighed og Aandsnærværelse viste den sande Soldat; Jæger Underofficeer Ulrich, der med et saa lidet Commando afholde det første fiendtlige Angreb, og Artillerie Lieutenant Wilstrup, som ved Slutningen af Affairen kom til at tage Deel i samme, ligesom ogsaa den Høistcommanderende ved Kysten, Oberst v. Dassewitz. berømmer Capitain v. Kieldsen, som med Iver søgte at oversende Forstærkning tiI Egholmen, og Artillerie-Lieutenant Mayn .

Saavel Capitain v. Guldberg som de øvrige Officerer og Mandskab har Hs. Majestæt ladet tilkiendegive Allerhøistsammes Tilfredshed med deres tappre Forhold ved denne Leilighed.

Efter allerhøiestes Befaling bliver forestaaende herved kundgiort.

Hovedqvarteret Kiøbenhavn, den 27de Mii 1809.
F. Bülow,
Generaladjutant, Chef for Generaladjutantstaben og Rldder af Dannebrogen

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 3. juni 1809. Tillæg.).


Korsøer, d. 19de Juni. En fiendtlig Brig, som i Forgaars Aftes kom Nord fra, fik strax Ordre at gaae tilbage, og har siden ikke været at see. De Danske Kanonbaade gik om Natten ud efter den, men den var ikke at finde.

I Dag er en Flaade bestaaende af omtrent 70 Koffardiskibe under Bedækning af 2 Rangskibe, 2 Fregatskibe og en Brig samt nogle armeerte Skibe kommen Syd fra og er ankret hos Rangskibene i Beltet. Det ene Skib fører Contraadmirals-Flag. Alle vore Kanonbaade samt Bombardeerprammene ere samlede ved Aggersøe; men i Dag blæser det for stærkt til, at de kan indlade sig i Træfning med Flaaden. De vil sikkert benytte sig af Leiligheden, saasnart den frembyder sig. 

(Viborger Samler 6. juli 1809).


Callundborg, den 17de Junii. I Søndags Morges, den 11te Junii havde vi den Ærgrelse, at see at en stor engelsk Convoi, som havde ligget en Tid her i Samsøbeltet, og som Capt. Schønheider just samme Morgen var kommen med 20 Kanonbaade at angribe, samme Dag fik Vind og gik til Seils syd paa. Samsøebeltet og Langelandsbeltet synes fortrinligen skikkede til Angreb paa alle disse Convoier, da de nord eller syd fra kommende Flaader gierne her samle sig og oppebie den staaende Vind de helst ønske at løbe Belterne igiennem med. Et Skib fra Fyen med Stude, som kom paa Grund paa Sprogøe, blev for nogen Tid siden opbrænde af Vore, for ei at falde i Røvernes Hænder. Ligesaa maatte et Skib fra Norge, som tidlig i Foraaret kom hertil, men af Isen blev sat paa Musholmen, opbrændes, efterat en Deel af Ladningen var berget, da Roverne saaes her i Beltet.

Callundborg, den 30te Junii. Handelsflaaden fra Østersøen er under Bedækning af endeel større og mindre Krigsskibe allerede passeret forbi Refsnæs. Nord fra er der ankommen en Flaade af 1 Orlogsskib, 4 Fregatter og 1 Brig, som ligge i Samsøebeltet Norden for Refsnæs for Modvind,

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 8. juli 1809).


Corsøer, den 9dee Juli. Den fiendtlige Førselsflaade, som i lang Tid er seet ligge i Samsøbeltet, har nu taget Stilling under Kierteminde. I Sprogøbeltet er ellers ingen fiendtlige Skibe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 19. juli 1809).


Corsøer, den 12te Juli. Flaaden, som laae under Halskov, lettede i Morges, men maatte snart ankre igjen midt i Beltet, das Vind og Strøm var imod. 28 danske Kanonbaade vare forsamlede i Nat ved Halsskov; de 3 fiendtlige Kanonbaade og nogle Barkasser nærmede sig, og under Hurraraab affyrede nogle Skud; men flygtede saasnart vore gjorde Mine til at forfølge. Den hele Roeflotille fulgte bag efter den fiendtlige Flaade, og gik til Agersøe da denne ankrede. Kl. 6 i Aften lettede Flaaden igien, og gik Beltet ud Syd paa.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 19. juli 1809).


Corsøer, den 14de Julii. Den i Forgaards ankomne store Convoiflaade ligger mellem Omøe og Langeland. Convoien bestaar af 1 Fregat, 1 Brig, 2 armeerte Skibe, 37 tremastede Skibe, 37 Brigger, 33 Galeaser, 1 Slup og 2 Skonnerter. Saasnart Vinden forandrer sig vil den rimeligviis gaa Nord efter.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 22. juli 1809)


Corsøer, den 20de Julii. I Middags lettede Flaaden med Sydvest Vind. Det stillede strax af og Vinden gik over til Nordvest. Den maatte derfor atter ankre i Beltet imellem Sprogøe og Halskov, Flaaden bestaaer af 4 Rangskibe, 1 Fregar og 100 til 102 Koffardiskibe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 26. juli 1809)


Korsøer, den 21de Julii. I Morges ankom en Flaade Nord fra; bestaaende af 2 Orlogsskibe, 2 armeerte Skibe og 30 Førselsskibe, som med staaende Vind gik Beltet igjennem Syd efter. Det ene Orlogsskib forblev i Beltet.

Flaaden, som den 12te Julii kom Syd fra, ligger endnu i Beltet; den er i Dag gaaet fra Stationen Norden for Sprogøe over til Fyens Side imellem Bresen og Knudshoved, formodentlig af Frygt for vor Roeflotille.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 29. juli 1809)


En Beltbaad, som den 21de Julii kom fra Langeland, blev paa denne Reise forfulgt af en fiendtlig armeret Barkasse. Beltbaaden søgte sin Redning under Egholm, for at undgaae Fienden, men denne blev ved med at forfølge. Capitain v. Guldberg lod strax nogle 3pundige Kanoner bringe over til Egholmen fra Agerøe, og efter 12 affyrede Kanonskud saae den fiendtlige Barkasse sig nødsaget til at vende hastig tilbage. Beltbaaden fortsatte langs Landets sin Reise til Corsøer.

I Følge Beretning fra Langeland er en Alboe-Baad ved Artillerie-Lieutenant v. Krohns Raskhed reddet fra at falde i Fiendens Hænder, i det at han opmuntrede 3 Artillerister til i Forening med sig at roe den imøde og være behielpelig med Buxering, for desto snarere at erholde Bistand under Spodsbierg Batterie.

Korsøer, den 27de Julii. Saavel i Gaar som i Dag ere hørte meget svære Skud Sønden fra.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 2. august 1809)


Korsøer, den 31te Julii. Syd fra ankom i Formiddags en Flaade, bestaaende af omtrent 170 Skibe, hvoriblandt 4 Rangskibe, 2 Fregatter og en Brig. Med en staaende S. S. O. Vind gik den Beltet igiennem Nord efter. 2de Rangskibe bleve tilbage. De ligge til Ankers Norden for Sprogøe. Formodentlig hø re de til den Nord fra kommende Flaade, som endnu ligger imellem Langeland og Omøe.

Den 2den August. De 2de Rangskibe ligge endnu Norden for Sprogøe; ligeledes Flaaden imellem Langeland og Omøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 9. august 1809)


Korsøer, den 6te August. Endnu ligger den Førselsflaade, som den 29de Junii kom Nord fra, i Langelandsbeltet et Par Mile Sønden for Omøe, og de førhen anmeldte 2de Rangskibe og 2 Kanonslupper ligge Norden for Sproøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 12. august 1809)


Korsøer, den 20de August. 4 Rangskibe og 2 Kanonbaade ligge som sædvanlig ved Romsøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 26. august 1809)


Korsøer, den 31te August. De 4re fientlige Orlogsskibe med 1 Kanonslup ligge uforandret til Ankers norden Sprogøe, uden at lægge Hinder i Veien for Overfarten.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 9. september 1809)


Korsøer, den 6te September. Et af de 4 Rangskibe Norden for Sprogøe, er i Dag gaaet Nord efter. Der er Meldet hertil, at en Koffardiflaade under stærk Convoi ligger ved Refsnæs.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 13. september 1809)


Korsøer, den 6te September. I Morges ankom en Flaade Syd fra, bestaaende af omtrent 170 Skibe under Convoi af 2 Fregatter og 2 Brigger. En poppenborger Galease, lastet med Stilduger og Tømmer, løb fast paa Østerrev ved Sprogøe; den blev forladt af de øvrige Skibe og stukket i Brand af Roeflotillen herfra. Besætningen 7 Mand bragtes hertil. De 3 Rangskibe, som laae i Beltet, fulgte med. Flaaden er i Aften ude af Sigte.

Den 10de September. En betydelig Krigs- og Førselsflaade, sikkert over 200 Skibe stærk, hvoriblandt henved 30 Orlogsskibe Fregatter og Brigger, dog største Delen Fregatter, er i Dag passeret Beltet Nord fra Syd efter med frisk Kuling af O. N. O. 3 Rangskibe forbleve til Ankers i Beltet Norden for Sprogøe. Flaaden kunde ikke nøiagtig tælles formedelst Regn og tyk Luft, og fordi den gik tæt sluttet.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 16. september 1809)


Korsøer, den 17de September. Endnu ligge 3 fiendtlige Orlogsskibe med en Kanonbaad til Ankers norden for Sprogøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 23. september 1809)


Corsøer, den 22de September. De 3de Norden for Sprogøe liggende Orlogsskibe høitideligholdt i Dag en Fest. Det store Engelske Flag vaiede fra Stortoppen paa Admiralskibet og omtrent Kl. 1 blev givet Salut af det hele Skyts.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 30. september 1809)

Det kan være tilfældigt, men den 3. september var det 2 års dagen for Københavns Bombardement.


Corsøer, den 1ste Oktober. Det ene fiendtlige Rangskib er gaaet Nord efter; der er altsaa ikkun 2 tilbage.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1809)

23 juni 2018

Flåder passerer Storebælt. (Efterskrift til Politivenen)

Korsør den 8de Septbr. Imorges ankom en Flaade Syd fra, bestaaende af omtrent 170 Skibe under Konvoj af 2 Fregatter og 2 Brigger. En Pappenborgsk Galease, lastet med Sejlduger og Tømmer, løb fast paa Østerrev ved Sprogø; den bleve forladt af de øvrige Skibe og stukken i Brand af Roflotillen herfra. Besætningen, 7 Mand, bragtes hertil.

Korsør den 10de Septbr. En betydelige Krigs- og Førselsflaade, sikkert over 200 Skibe stærk, hvoriblandt henved 30 Orlogsskibe, Fregatter og Brigger, dog største Delen Fregatter, er idag passeret Beltet Nord fra Syd efter med frisk Kuling af O. N. O. 3 Rangskibe forbleve til Ankers i Beltet Norden for Sprogø. Flaaden er samme Dag, da den gik igjennem Sprogøbeltet, passeret forbi Stengade paa Langeland, ankrede om Aftenen ved Hjortholm og afseilede Dagen efter til Østersøen.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. september 1809.

Om rømmende Forbrydere. (Efterskrift til Politivennen)

Bortrømte Forbryderes og Slavers efterlysning i offentlige Tidender er noget, som man hyppigst møder og ligegyldigt læser. Det er et Onde, som man er bleven saa vant til, at kun faa værdige det nogen Opmærksomhed. Gjennembryder en Arrestant Fængslers Mure og undgaar Retfærdighedens straffende Arm, rømmer en Slave fra Fæstningsarbeide eller Stokhuset, og opvækker paa Landet grundet Frygt for Indbrud, Drab og Mordbrand, saa gjør man intet videre end efterlyser ham i Aviserne, og er man saa heldig at paagribe ham, saa katter og kagstryger man ham eller indspærrer ham i et strængere Fængsel, alt efter Omstændighederne, og troer nu at have gjort alt hvad man kunde gjøre. Kun faa falder det ind at undersøge: hvorfor saadanne Forbrydere saa ideligen finde Leilighed til, at undvige; endnu færregive sig den Umage at opsøge de første og sande Grundaarsager til et saa farligt Onde.

Den almindeligste og trivielleste Klage over saadanne Undvigelser ramme sædvanligen Fængslerne. Man raaber ak og vee over de stakkels Arrester og Arrestforvarere, men uden at betænke, at de stærkeste Mure og de aarvaagneste Fangevogtere kun kunne udrette lidet, naar ikke alle ovrige Omstændigheder ere hensigtssvarende. Trenck, Peer Mikkelsen, Arve Bravkarl have alle practisk bevist, at de tungeste Lænker ere intet for den, der forstaaer at afryste eller overfile dem, og at den stærkeste Muur er for svag til at holde den forslagne. Kan det end ikke negtes, at velindrettede og forsvarlige Fængsler ere nødvendige, naar det Almindelige skal betrygges mod farlige Forbryderes Udbrud, saa er det dog ikke mindre vist, at de fleste Udbrud aldrig skee, fordi vore Fængsler ei ere strænge nok (en Beskyldning, som neppe nogen Sagkyndig vil gjøre dem), men fordi alle Omstændigheder ere saaledes, at Undvigelser ikke kunne være andet end hyppige. Hvad Arrestanterne i Kjøbstæderne og paa Landet angaaer, saa er deels den Tid, de sidde fængslede, førend deres Dom i de forskjellige Instancer er afsagt, saa lang, deels den Underhold, de nyde, saa ussel, at Fristelsen til Undgigelse er lang større, end den under andre Omstændigheder vilde og kunde være. Det samme er tilfældet med de Forbrydere, der ere indsatte i Tugt- og Forbedringshuse. Frihedens Berøvelse, forenet med Arbeide, er den Straf, Loven har paalagt dem, men langt smerteligere ere de med Straffen forbundne Biting. Usund Luft, ussel Føde, Ureenlighed med alle dens Følgesvende *) trykke Forbryderen mere end Frihedens Forlis og Arbeidets Besværlighed, uagtet det ikke regnes blandt den egentlige Straf. Kunde begge Onder lægges paa Vægtskaalen, vilde sikkert det første overveie det sidste. - Der er arbeidet med rosværdig Iver paa at fremme Rettens bedre Pleie; der er gjort meget, saare meget, for vore Fængslers bedre Indretning og Arrestanternes mildere Behandling. Men endnu gyser Menneskevennen ved at høre, at mangen en Forbryder, hvis hele Brøde ofte kun bestaaer i at have stjaalet for nogle faa Marks Værdie, maa paa Landet hensidde hele Maaneder, førend han kan komme til at lide den Straf, der venter ham; endnu er mangt et Arresthuus i Kjøbstæderne og paa Landet just ikke nogen Ære for Menneskeligheden. Ikke at tale om, at et langvarigt, skummelt og usundt Fængsel lettere end et kort, lyst og sundt kan friste den Fængslede til at søge sin Redning ved Undvigelse, saa er det ogsaa meget naturligt, at jo længere en Forbryder sidder arresteret, jo mere han har Tid til at pønse paa Midler til sin Redning, desmere Leilighed maa han kunde finde til at undkomme. Dertil kommer endnu, at Fængslets og Kostens Usselhed saa let bringer ham til Fortvivlelse, og hvad er den Fortvivlede ikke istand til at foretaage, vove og udføre? Vil man altsaa betage Forbryderen Fristelsen til at undvige, saa gjøre man hans Arrest saa kort og mild som mueligt. Man glemme aldrig, at efter den humane Lovgivnings Grundsætninger skal Arresten kun være et Bevaringsmiddel, ikke nogen Straf; thi saa længe Forbryderen ikke er overbevist og domfældet bør han betragtes som en Uskyldig, og hans Arrest burde ikke være haardere end Nødvendigheden uomgjængeligen fordrer det.

Hvad vore Slaver angaaer, da kan man næsten ikke undres over, at saa mange ideligen undvige, naar man betænker, hvorledes deres Fangehuller ere beskafne, hvor usselt de ere aflagte, hvorledes de behandles og bevogte. Allerede den blotte Tanke at to til tre hundrede Mennesker ere indspærrede som qvæg i en stor Stald og maa, ved det tungeste Arbeide, leve af 7 sk. om Dagen i Tider, hvor Livets første Fornødenheder betales tre dobbelt saa dyrt som før, er rædsom og bitter. Lad end være at alle disse Mennesker ere Forbrydere, tildeels haardnakkede og vanslægtede i høieste Grad, saa ophøre de derfor dog ikke at være Mennesker, og som Mennesker at have grundet Fordrring paa vor Medlidenhed. Er det vel at undres over, at de, naar Leilighed gives, søge at undflye det jordiske Helvede, hvori de ere indspærrede? Lader os ikke forlange mere af Mennesket end den menneskelige Natur tilsteder; lader os aldrig glemme at den som man har skilt næsten ved alt, ogsaa vover alt hvad han endnu har at vove. Kan man med Føie fordre, at den, som efterat have mistet Ære og Frihed, maa trælle om Dagen og savne Ro om Natten, ikke skal gribe efter Friheden, naar den tilbyder sig ham? **) 

Vil man altsaa forekomme Slavernes hyppige Undvigelse, saa forbedre man deres Kaar. Man indrette deres Fængsel beqvemmere; man forøge deres Dagløn; man give dem de Klæder, som ere nødvendige for dem til at betrygge Legemet mod Luftens alt for voldsomme Indtrykke, det Linned, uden hvlket de maa blive syge af Ureenlighed og dens Følger, og naar man saaledes har forbedret deres Kaar, saa tænke man paa en hensigtsmæssigere Indretning i deres Bevogtning. De Mennesker, til hvis Bevogtning disse unegteligen farlige Subjecer ere betroede, bestaae sædvanlig af gamle udlevede, kraftløse Invalider, som man maaske mere ansætter til denne Post for at give dem et Levebrød, end for at skaffe Slaverne sanddrue Bevogtere. Stundom har det hændt sig, at Slavefogderne af en gammel, ikke let overvindelig Vane, have været alt for tilbøjelige til det kjere Finkel. For et Glas af denne Ambrosia lukkede de uden Vanskelighed et Øie, og Følgen deraf var, at de gave visse Slaver alt for stor Frihed, tabte dem let af Sigte, og inden de vidste et Ord deraf var Fuglen fløien. Dersom dette ikke havde været tilfældet, vilde ikke saa mange Slaver ideligen have fundet Leilighed til at undvige fra Arbeidet. Dermæst er det ogsaa alt for vanskeligt for en saadan gammel aflægs Slavefoged, hvis Sandser, selv i ædru Tilstand, just ikke ere i den bedste Orden, at kunne overse en Hob af 10 forslagne og vevre Slaver, som han har under sin Commando og ofte arbeide i en lang Frastand fra hinanden. Inden saadan en Veteran faaer den gamle Been i Gang, er Slaven allerede over Bjerg og Dal. At see saadan en Person armeret med en Pistol og en cide-vant Sabel kan ikke andet end opvække en Idee om Sancho Pansa, og der kan vel neppe tænkes noget mere Comisk end at sætte en saadan udlevet Olding til en Trop brændemærkede og kagstrøgne Skjelmers Bevogter. Vil man altsaa forekomme Slavernes alt for hyppige Undvigelse, saa ansætte man Slavesergeanter, der netop ere det modsatte af hvad de fleste nuværende ere, det vil sige: unge, raske, bomstærke Karle, hvis Falkesyn kan oversee den hele Trop og hvis kraftfulde Næver kunne holde deres Mand, naar det gjelder. Under disse kunde man igjen sætte et slags Undersergeanter, hvortil de ordentligste og anstændigste Slaver, der just ikke have begaaet nogen alt for grov Forbrydelse, eller hvis Straffetid varsnart forløben, kunde tages. Disse vilde bedre end nogen anden kunne passe paa deres Kammerater.

To Forbedringere altsaa nødvendige, naar Slavernes Undvigelse skal gjøres sjeldnere: deres Kaars Formildelse og flere, yngre og raskere Slavefogders Ansættelse. Den Bekostning, som en saadan Forandring kunde medføre, vilde ikke være saa stor som man maaske troer, og hvor det gjelder om at besætte den offentlige Sikkerhed og formilde ulykkelige, faldne Medmenneskers Kaar, bør desuden ingen Bekostning være for stor. Det er ikke billigt, at forøge den Straf,Domstolen har dømt Forbryderen til, ved unødvendige Plager, der enten ere en Følge af utidig Sparsommelighed eller Ligegyldighed for den ulykkeliges Skjebne. 

Naar alt dette er skeet, saa fastsætte man alvorlig Straf for den, som overlader rømmende Slaver Klæder, thi det bliver ikke let mueligt for saadan et Menneske at komme bort eller blive længe uopdaget, naar han ikke har Leilighed til at omskifte Slavekjolen med andre Klæder. Sædvanlig er det i gemene Kjeldere og Kipper, hvor saadanne Forbrydere finde Tilhold. Her skjule de sig gjerne den første Nat og omklæde sig. Dersom der var bestemt stræng Straf for enhver, som overlader Slaver noget Klædebon af hvad Navn nævnes kan, vilde det ikke falde dem saa let som nu at faae lange Beenklæder, under hvilke Lænken lader sig skjule, eller store Hatte, som kunne trykkes dybt ned i Ansigtet og gjøre dem ukjendelige. Alle Slaver burde tillige være eens klædte, thi nu, da det er dem tilladt at klæde sig i hvilke Beenklæder og Vest, de ville, bliver det ogsaa lettere for dem, at undvige, og naar de ere undvigte at gjøre sig ukjendelige. Vist nok er det i denne Tid, hvor der findes Krigsfolk overalt ved Kysterne, vanskeligere end ellers for saadanne Rømningsmænd at undkomme, men de Misgjerninger, de paa deres Flugt begaae, og den Frygt, som især Udflytter-Gaardes Beboere maa være i, naar de høre at en Slave er brudt ud af Stokhuset, er alt for stort et Onde, til at man jo burde ønske de kraftigste Midler anvendte til dets Forebyggelse.

*) En Slave faaer endnu som før 4 sk om Dagen og 3 Sk. tillæg naar han gaaer paa Arbeide, hvert Aar to Skjorter og hvert andet Aar en ny Kjole.

**) Endnu ganske nylig rømte 44 Slaver fra deres Arbeide, af hvilke de to endog havde et Jern om Halsen. To af dem har man i disse Dage paagrebet i Dyrehaugen, hvor man skal have findet en Bondekarl dræbt, men de øvrige have nu henved to Uger drevet deres Spil omkring paa Landet, uden at man hidtil har kunnet faae fat paa dem.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 99
Tirsdagen den 19 September 1809
Spalte 1577-1582



Rekonstruktion af en slavecelle på Kronborg. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2018).

22 juni 2018

Postbåde i Norge taget. (Efterskrift til Politivennen)

I Christiania Aviser af 23 Juli læses følgende: Natten imellem den 25de og 26de Juni blev Postbaaden, Hurtig kaldet, taget af Fienden. De dermed afsendte Poster vare følgende i den østre Posttour: fra Frederikshald af 8de Juni, fra Frederiksstad af s. D., fra Moss af 9de og 16de Juni, fra Christiania af 13de Juni, fra Bragnæs af 13de og 20de Juni, fra Kongsberg af 6te, 10de og 17de Juni, fra Holmestrand af 20de Juni, fra Tnsberg af 13de og 20de Juni, fra Laurvig af 14de og 21de Juni. Ligeledes er Posten som Skipper Bojesen den 3die Juli afgik med fra Jylland for at bringe hid, da Postfartøier blev taget strax efter at Postsækken var kastet overbord.

Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifs Adresse-Avis, 4. september 1809.