Engelske krigsskibe i Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 28de April. I formiddags ankom et fjendtligt Linieskib, 2 Fregatter og en Brig fra Samsøbeltet og gik Sprogø forbi Kl. 1 i Middags; formodentlig gaaer de Langelandsbeltet ud til Østersøen. De ere de første fjendtlige Skibe, som iaar ere gangne igjennem Sprogøbeltet. Igaar skal der, efter imodtagne Underretning fra Kallundborg, have ligget en Flaade af omtrent 60 fjendtlige Skibe til Ankers op ad mod Sejrø. - En Galease gik idag de fjendtlige Skibe forbi ovenfor Sprogø uantastet.

Korsør d. 1ste Maj. De sidst ommældte 4 Krigsskibe ere sejlede syd efter til Østersøen, uden at opholde sig, og den fjendtlige Flaade, som skal være seet ved Kallundborg, er endnu ikke kommen ind ad vore Vande, saa at Farten i Sprogøbeltet er uforstyrret.

Dagen 4. maj 1810.

Englændere kommet. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn 24 April. englænderne ere allerede i vore Farvande. En Skagboer er under Grenaa i Forgaars anholdt af Fregatten Ranger ført af Kaptain W. A.Briegham. Efter at denne af den Anholdtes Ladning havde taget endel Seil og noget Tougværk, lod han ham gaae for at gjøre Jagt paa en Brig, kommende fra Norge, som blev taget under Hesseløen. Den eng. Fregat havde allerede været nede mod Samsø, men var vendt Nord paa igjen. - Paa Højden af Randers Fjord, saae Skagboeren i Tusmørket 5 store Skibe, som han antog for fjendtlige Krigsskibe. - Hertil Kbhavn er allerede opbragt følgende Skibe: ved Kaperen Jægeren, Briggen Hanna, ført af Skpr. Gustav Adolph Berg fra Karlskrone, bestemt til London, og Galeasen Toujours fidele fra Vismar til Gothenborg, samt ved en Helsingørs Kaper, et Amerikansk Skib Orion. Igaar ere desuden en Amerikaner og en Svensker opbragte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 30. april 1810.

Krigsfange om kongens fødselsdag. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af et Brev fra en dansk Fange, M. Lindegaard, dateret Bahama Fangeskib d. 28 Jan. 1810 .... Nu maa jeg lade dig vide, hvorledes vor gode Konges Fødselsdag blev højtideligholdt her idag ombord. Om Middagen Kl. 12 var alle Mand oppe paa Dækket og gav 3 Gange Hurra, Kl. 6 om Aftenen blev aabnet en Ballet nede paa Batteriet, af 16 af de bedste Dandsere, hvoraf de 8 vare klædte i hvide Fruentimmerklæder, med røde Liv- og Kantbaand, midt udi Dansen blev et Alter indbragt og sat i Midten paa Batteriet, paa samme var anbragt i Gjennemskin følgende: Kong F6. Navn i Træk, omgiven med alle Sorter Kongsvaaben, 2 Sindbilleder vare malede paa Siderne af Navnet,nemlig Retfærdighed og Sandruhed, 2de Søjler med brændende Urner, paa Foden af samme stod skrevet: Kongen leve, Landet fremmes. Frederiks Minde aldrig glemmes; da Balletten var sluttet, blev en Sang afsjunget af samme Dandsere, hvorefter Alteret bekrandsedes med Laurbærkrandse; og siden aabnedes en Maskerade af nogle og 40 personer, som havde tegnet sig, under Maskeraden brændte et andet Gjennemskin, som forestillede en Allee, i enden af samme saaes F6. i Træk, ved Indgangen til samme stode 2de Skytsaander: Goddædighed og Taknemmelighed; paa højre Side saaes det danske Vaaben, og paa venstre Side stod Mars med draget Sværd og Brittannien laae ved hans Fødder med sønderbrudt Skjold; over samme stod skrevet: Skjelv Brittania, frygt og flye; iblandt ruiner søg din Ly! Under Spisningen bleve adskillige Sange sungne og Skaaler drukne. N. B. i tyndt Øl.

Dagen, 3. april 1810.

Bønder vs soldater i Maribo. (Efterskrift til Politivennen)

Maribo d. 22de Marts. Den 17de og 18de forefaldt i Landsbyen Kellernæs ret nogle gyselige blodige Optrin imellem nogle Soldater og Bønder. 6 Soldater ere skamslaaede. Bønderne vare væbnede med Staver, Køller, Øxer o.s.v. Paa en Soldat er Hovedet næsten kløvet. Som en Følge af de voldsomme Slag, mistede han paa Øjeblikket Forstandens Brug. Der tvivles om hans Liv. - 5 andre Soldater ligge under Badskæres Haand i ovenmældte Bondeby meget ilde tilredte. - En gammel Bondemand, der, for at styre tilfreds, greb i en dragen Sabel, skal næsten have mistet 4te Fingre. De foreløbige Forhører ere optagne.Under 6te Frederits retfærdige Septer kan enhver af Voldsmændene vente at faae, hvad de ved slig Niddingsdaad have fortjent. 

Dagen 2. april 1810.

Et Spørgsmaal og et Svar i Anledning af de nye Skatter

Spørgsmål: Men er det dog ikke skrækkeligt at jeg, en enke med 200 rigsdaler indtægt, som kongen ikke giver en skilling og som dyrheden allerede har voldt så store skår i mine små indtægter, skal svare 4 %?

Svar: Nej, frue, aldeles ikke! Ved De hvorfor De med glæde bør betale skatten? Fordi De har et fædreland, og fordi dette fædreland yder dem landefred. Fordi De kan sidde rolig på denne stol uden at en fremmed husar slår Dem på skulderen og siger: Op, mutter, der vil jeg sidde, gå De straks ud og vand min hest og før den i stalden.

Udgiveren tilegner disse virkelig gjorte spørgsmål og svar til alle dem der ikke overvejer hvor lidt vore, skønt forhøjede, skatter bør aftvinge os upatriotiske ytringer, og ikke skelne at det er kursen, der pålægger os en skat af 350 procent af de fremmede kolonialvarer og fabriksvarer vi forbruger, ja at vi selv pålægger os denne skat ved at bruge dem. Lad os ikke spise, drikke eller iklæde os noget som ikke er dansk, men fremarbejde andet i stedet, og foretrække dette, om end det ikke er fuldt så godt.

(Politivennen nr. 619 formentlig 10 marts 1810, her gengivet fra Lollands Falsters Stifts Kongelig privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten, 22. marts 1810)