Uddrag af et Brev fra en dansk Fange, M. Lindegaard, dateret Bahama Fangeskib d. 28 Jan. 1810 .... Nu maa jeg lade dig vide, hvorledes vor gode Konges Fødselsdag blev højtideligholdt her idag ombord. Om Middagen Kl. 12 var alle Mand oppe paa Dækket og gav 3 Gange Hurra, Kl. 6 om Aftenen blev aabnet en Ballet nede paa Batteriet, af 16 af de bedste Dandsere, hvoraf de 8 vare klædte i hvide Fruentimmerklæder, med røde Liv- og Kantbaand, midt udi Dansen blev et Alter indbragt og sat i Midten paa Batteriet, paa samme var anbragt i Gjennemskin følgende: Kong F6. Navn i Træk, omgiven med alle Sorter Kongsvaaben, 2 Sindbilleder vare malede paa Siderne af Navnet,nemlig Retfærdighed og Sandruhed, 2de Søjler med brændende Urner, paa Foden af samme stod skrevet: Kongen leve, Landet fremmes. Frederiks Minde aldrig glemmes; da Balletten var sluttet, blev en Sang afsjunget af samme Dandsere, hvorefter Alteret bekrandsedes med Laurbærkrandse; og siden aabnedes en Maskerade af nogle og 40 personer, som havde tegnet sig, under Maskeraden brændte et andet Gjennemskin, som forestillede en Allee, i enden af samme saaes F6. i Træk, ved Indgangen til samme stode 2de Skytsaander: Goddædighed og Taknemmelighed; paa højre Side saaes det danske Vaaben, og paa venstre Side stod Mars med draget Sværd og Brittannien laae ved hans Fødder med sønderbrudt Skjold; over samme stod skrevet: Skjelv Brittania, frygt og flye; iblandt ruiner søg din Ly! Under Spisningen bleve adskillige Sange sungne og Skaaler drukne. N. B. i tyndt Øl.
Dagen, 3. april 1810.
Dagen, 3. april 1810.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar