Kjøbenhavn, d. 31te Marts
Allerede for lang tid siden har man havt i Sinde at angribe den af Fjenden besatte Øe Anholt, for at borttage der anlagte Fort og Etablissement. I forrige Efteraar vilde man have udført dettte Forsæt, men da fiendtlige Krigsskibe holdt Station ved Øen indtil Vinteren indtraf, saa forbød Frost og Iis Udførelsen af denne Plan.
I Begyndelsen af dette Foraar blev Angrebet atter besluttet, men Kanonchalupperne, som skulde bruges til Expeditionen, havde deres Vinterleie i Fiordene, som i Aar længe vare opfyldte med Iis, hvilket forhindrede, at Fartøierne kunde sættes i Activitet, førend i Begyndelsen af denne Maaned.
Ordre til Angreb blev givet, og den 23de d. M. blev Flotillen og Transportfloden samlet i Gjerrild Bugt. Man lod Øen recognoseere og kun en Skonnert laae ved den paa Station.
Man vidste, at kun Fyrtaarnet var befæstet, men Øen forresten ikke. Det besluttedes derfor at Tropperne skulde debarqueres om Natten, om Morgenen gaae mod Fyrtaarnets Fort og storme dette, mens Kanonchaloupperne beskjøde det i Ryggen; thi en formelig Beleiring var umuelig.
Den 26de afseilede fra Gierrild Bugt 12 Kanonbaade og 12 Transportskibe samt de til Expeditionen bestemte Tropper.
Den 27de Kl. 4 om Morgenen debarqueredes Tropperne med megen Orden. Prem. Lieut. Carl Holsten af Søe-Etaten marscherede da strax med 200 Matroser langs Stranden; men til deres Uheld opdagedes han af en Kavallerie-Patrouille. Nu ilede Fjenden ind i Fæstningen, og man hindrededes i at afskiære ham; den kjække Søelieutn. Holsten fulgte, stormede, men blev afslaaet. Major Melsted satte sig i Spidsen for de af ham commanderede 650 Mand, og i Forening med Capt. Prydz med 150 Mand og Liutenant Holsten med Søefolkene foretoges til Generalstorm; men den blev afslaaet.
Man havde imidlertid ladet Flotillen lægge om Fortet, og denne begyndte at beskyde det, medens Tropperne lavede sig til en nye Storm. Det Tab, disse kjække Stridende havde liidt, opflammede dem. Medens en levende Ild fra Kanonbaadene beskjød Fortet i Ryggen, begyndte Major Melsted paa den ene Side, og Lieutn. Holsten paa den anden Side Stormen.
Alt vare de ydere Forskandsninger vundne og Tropperne belavede sig til Bestigning af de høie Volde, da Kartetscher af over 40 Piecer haglede ned paa dem. I Spidsen for Tropperne endte Major v. Melsted sin ærefulde Bane. Ufortøvet tog Capt. v. Prydz Commandoen, satte nyt Liv i de brave Tropper, der standhaftigen udholdt den skrækkelige Ild, og i Forening med den kjække Lieutn. Holsten oplivedes atter Angrebet.
En Kanonkugle tog begge Benene af Capt. v. Prydz og en anden dræbte Lieutn. Holsten i Spidsen for de brave Søkrigere. Mandskabet, som endnu havde den indre meget dybe Grav for sig at passere, maatte vige for Katetscherne, hvilket imidlertid skeete med den størst mulige Orden. Et engelsk ridende Batteri forfulgte de Vigende og Retraiten skeete under Fjendens vedholdende lld. Imidlertid saaes uventet 1 Fregat Nord fra at hold øster om Øen, en Brig styrede vester om og en Skonnert kom sønder fra. Vinden blæste op og Kanonbaadene kunde ej længere holde sig; man søgte da at faae embarqueret hvad muligt var af Troperne og at redde hvad der var undgaaet Fjenden.
Transport Fartøierne lignede noget Kanonbaadene, derfor lod man dem styre ad Isfjorden, for at lokke Fregatten til at tage dem og derved frelse kanonbaadene og de paa disse embarquerede Tropper; men Vinden vedvarende og Stormen blev saa voldsom, at Kanonbaadene neppe kunde holde sig paa Vandet. At indlade sig i Trefning med Fjenden var da ikke at tænke paa, og unyttig Tidsspilde vilde det i dette Øieblik have været at vente, for at samle Baaden.
Man holdt derfor rigtigt, at lade Flotillen sprede sig; Signal blev givet at Baadene skulde søge nærmeste Land og Flotillen adspredte sig derpaa efter den givne Ordre. Denne Bevægelse kunde af Fregatten, som laae Østen for Landet ikke sees formedelst det udgaaende Rev, 8 af Kanonbaadene, som vare meest samlede, styrede nu ad Jylland, medens de 4 med udmærket Bravour indlode sig med Briggen og Skonnerten. De opholdte Fjenden og lokkede ham om i flere Stræger af Compasset; den ene af disse 4 Baade er reddet, de 3 andres Skjebne er uafgjort, maaskee ere de faldne i Fjendens Hænder. Endskjøndt denne Expedition ej lykkedes, skal Fjenden dog sikkert ikke rose sig af sin letkjøbte Seier; endnu i Retraiten ramponeredes Skonnerten saaledes, at den maatte lægge ind under Øen og søge Hjelp.
Foruden alle 3 Anførere af det stormende Troppe-Corps, ere flere af Officererne faldne paa Ærens Bane. I hele Affairen stredes med det meest udmærkede Mod; og noksom vil det betydelige Tab af Dræbte og Saarede, i Forhold til Troppe-Corpset, vise den ophøiede Strandhaftighed, men hvilken disse kjække vedbleve Kampen i den græsseligte Ildregn; og atter har ved denne Leilighed Danske og Norske Folk, stedse beredt at opofre Liv og Blod for Konge og Fædreland. (Statstidenden)
Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 8. april 1811.
Redacteurens Anmærkning
Anholt Fyr var vigtig for de engelske skibes navigation. Englænderne havde 18. maj 1809 erobret Anholt. Den 13. marts 1810 forhindrede storm og engelske orlogsskibe en dansk tilbageerobring. Den omtalte storm var allerede kendt i begyndelsen af marts af englænderne. Der var omkring 450 britiske forsvarere. Resultatet af stormen var omkring 300 døde og sårede danske, englænderne 2 døde og 30 sårede. Desuden tog englænderne til fange 5 kaptajner, 9 løjtnanter, og 504 menige, samt en del udstyr.
Tartar fangede senere to danske transportbåde og Sheldrake to kanonbåde. Hvilket føjede 2 løjtnanter og 119 menige til fangelisten. Tartars kaptajn Joseph Baker foreslog senere at udveksle de danske fanger for officerer og mandskab fra det havarede engelske skib Pandora i februar. Englænderne forlod først Anholt efter krigens afslutning i januar 1814.
