Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

At Kjøbenhavns Indbyggere af alle Classer, hver efter sin evne, søge at nyde Naturens Glæder, som den saa rigelig tilbyder i de behagelige Egne der omgive Hovedstaden, er naturligt. Jægersborg Dyrehauge hævder endnu bestandig sin gamle Søgning. Har end Troen om den lægende Kraft som Kirsten Piils Kilde medførte,naar den besøgtes Natten førend St. Hansdag, for størstedelen tabt sig, saa har derfor Antallet paa Kjøbenhavnske Pillegrimme ikke været ringere, hvoraf adskillige maaske søgte Lettelse for deres Bekymringer og de fleste for deres Pung. Hvem der for Resten har seet Dyrehaugen i dens glimrende Periode endnu for fire Aar siden, vil neppe gjenkende den. Dengang var der foruden en Mængde Telte, hvor man falbød Forfriskninger af alle Slags, Liniedandsere, konstige Ryttere, Comoedier, optiske og magiske Konster, Kjemper og Dverge og Virtuoser af alle Slags, baade gode og middelmaadige. Nu derimod ere nogle faa Telte, et par Gynger og Taskenspillere alt hvad Dyrehaugen har at opvise. For hvem der søger Adspredelser af det støiende Slags, er dette vist nok lidet. Men Kjøbenhavnerne, som under Krigen have lært at undvære saa mange Indbildte Fornødenheder, have ogsaa her benyttet Leiligheden til at vise Selvfornægtelse. Dyrehaugen er ikke mindre befolket end før Krigen, og maaske Savnet af dens formeentlige Herligheder allermeest kan lære at skjønne paa de virkelige. - Ogsaa Sorgenfrie, Frederiksdal, Søllerød, Eenrum, Charlottenlund og flere af det nordlige Sjellands yndige Egne have i disse Dage havt flittigt Besøg af Hovedstadens Indbyggere, endskjønt en saakaldt Holsteensk Vogn er bleven betalt med 20 til 25 Rdlr. ja vel og mere, og en Bondevogn med 10 til 12 Rdlr. De, hvis Financer ikke have kundet taale saa betydelig en Udgivt, have valgt det sædvanlige Hjelpemiddel, at gaae til Fods. Hele Skarer vandre daglig ud til Charlottenlund og Dyrehaugen, og finde rig Erstatning for Veiens Besværlighed og Solens trykkende Hede, naar de under et Træes Skygge og i et muntert Lag fortære deres møisommelig befordrede Proviant.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 822-823

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Mærkeligt er det, at i Kirkeaaret 1810 ere i Danmark, Norge og Hertugdømmene 12.105 flere Fødte end Døde. Dette ualmindelig store Antal Fødte kan neppe tilskrives andet end den Mængde Ægteskaber, der, som en følge af Caperiet og de stigende priser, i hiint Aar ere blevne sluttede blandt de simplere Classer. De betydelige Summer, som ere komne især i Caperfolks Hænder, og de mange Leiligheder, Haandværksfolk i denne Tid have til at fortjene Penge ved at faae deres Arbeide tildeels saa overordentlig dyrt betalt, kunne umuelig andet end befordre Ægteskaberne blandt disse stænder. Der gives ikke faa Haandværker, i hvilke en Svend kan fortjene 10, 12 til 1 Rdlr. om Ugen.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 820

Politivennen

I Anledning af en Ubekjendts Beskyldning i Politievennen No. 675 for 25 Maji d. A., indeholdende: I) at Controlleurerne ved Parquettet og det første Parterre tilbageholde Pladse til visse privilegerte eller favoriserte Personer inderst paa Bænkene i bemeldte Steder, 2) at de her ansatte Controlleurer ere uartige mod Publicum; og endelig 3) at Personer uden Betaling ere indlladte og derved uforsvarlig Trængsel foranlediget; opfordre vi Undertegnede som Controlleurer ved bemeldte Pladser herved denne Ubekjendte enten offentlig, for vor chef, eller den Kongelige Theaterdirection at beviise slig fornærmende og vore Ære angribende Beskkyldning. Skulde han ikke driste sig dertil, men blot af Ondskab og Skadefroohed have indsendt dette og følgeligen vedblive at dække sig med Anonymitetens Skjul, da ansee vi os herved retfærdiggjorte for vore høie Foresatte, og ansee ham selv med den Foragt han fortjener.

Kjøbenhavn den 13 Junii 1811
D. G. Gynther. H. Engel
J. U. Andresen. Spendrup.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 
Ottende Aargang No. 50, 
Løverdagen den 22 Junii 1811, 
Spalte 798

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags behagede det Hendes Kgl. Høihed Kronprindsesse Caroline at beære den efter Høistsamme opkaldte jødiske Fattigskole for Pigebørn med sin høie Nærværelse. Hendes Kgl. Høihed blev modtagen af Skolens Bestyrere, og efterat Inspectricerne, Lærerne og Lærerindernde vare blevne H. K. H. forestillede, behagede det Høistsamme at gjennemgaae alle Classerne, hvor Børnene vare sysselsatte, saavel med deres Industrie- som Fruentimmerarbeider, tog samme i Øiesyn, lod derpaa en Deel Elever fremtræde og overhørte dem selv i dansk og tydsk Løsning o. s.v. Efterat H. K. H. havde opholdt sig 1½ Time i Skolen, behagede det Høistsamme at yttre sin høieste Tilfredshed med de store Fremskridt, Eleverne i den korte Tid af syv Maaneder have gjort.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 46
Løverdagen den 8 Junii 1811
Spalte 723-724

Carolineskolen blev etableret 1810 på initiativ af M. L. Nathanson i Pilestræde. Formålet var at lære eleverne dansk og blive ansvarlige samfundsborgere. De fleste var fattige flygtninge fra Rusland. Nathanson skrev: "Det var ogsaa paa den højeste tid, at man tog sig af pigebørnene, som ganske havde været overladte til dem selv og udsatte for den største demoralisation". Kronprinsesse Caroline mødte op til åbningen og medbragte et maleri af sig selv som gave. Hun blev skolens protektrice. Skolen kæmpede ofte med forældrene som ikke var meget for den sekulære indlæring, der fjernede børnene fra troen og traditionerne. 

En jødisk drengeskole var i 1805 i Skindergade 31 på initiativ af M. L. Nathanson. Skolen flyttede senere til nuværende Kompagnistræde nr. 37, og igen i 1845 til Skindergade nr. 14 i en ny bygning af professor Hetsch. Formålet var at få de fattige indvandrerbørn væk fra gaderne og få dem lært dansk kultur og sprog. Undervisningen var præget af hård disciplin. Drengeskolen flyttede i 1912 til Prinsesse Charlottesgade. Efter 2. Verdenskrig blev de to skoler slået sammen. Den flyttede i 1974 flyttede til Ydre Østerbro. Siden 2017 i Hellerup. 

Mariboe, den 27de Maji. (Efterskrift til Politivennen)

I Arresten her Har for nogen Tid siden sadt et Fruentimmer for Barnefødsel i Dølgsmaal. Barnet havde hun lagt i et Klæde i Sengen. Ved Byetinget blev hun dømt til 2 Aars Tugthuus, men da der efter Sagkyndiges Attest var ingen Tegn til Drab blev hun ved Landsoverreetten frikjendt. - En anden Pige, der fødte for tidlig, havde lagt sit Foster i et Natskrin, men døde forinden hun kunde arresteres.  Pigen i Tjennemarke i Stokkemarke Sogn, Maren Rasmus Datter, der ligeledes fødte i Dølgsmaal, og som forhen har været omtalt i disse Aviser, er død og begraven. (Mariboe Av.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 45
Tirsdagen den 4 Junii 1811
Spalte 712-713