Dyrtid og varemangel. (Efterskrift til Politivennen)

Slagelse d. 29de Febr. De større Indtægter, Tiderne gjøre nødvendige, for at kunne bestride de faa meget forøgede Udgifter, søger man ogsaa her at skaffe sig, ved at aabne sig nye Næringsveje; men nogle ere særdeles uheldige i Valget. Saaledes faldt en Bondekarl her i Egnen paa at stiæle Qvæg, at slagte det paa Marken, nedgrave Huden, og kiøre med Kiødet til Torvs i nogle Mile fra de Bestiaalne liggende Kiøbstæder. Med flere end en halv Snees Hoveder skal dette have lykkes ham. Endelig kom man dog efter der, og han dømtes i Slaverie og at pidskes; hvilket sidste Deel af Straffen han under et stort Tilløb af Mennesker udstod her i Nærheden paa Biergeby-Banke. - En Møllekarl meente, at kunne anvende til at leve lystig for en Deel af de Penge, han paa sin Huusbondes Vegne for Malning modtog. Da saaledes henved et Par hundrede Rigsdaler vare tilsatte, og Regnskab skulde aflægges, fandt han dette saa ugiørligt, at han gik ud i Skoven og hængte sig. En anden Møllerkarl druknede her; dog menes, dette at være skeet ved Fuldskab, da han i Mørke tog Feil af Veien.

Dagen 5. marts 1812.

Viborg Teater. (Efterskrift til Politivennen)

I Viborger Samler læses følgende: "Forlangt Indrykkelse. En Mand i det dramatiske Selskab her i Byen hørte ved det sidstgivne Stykke med megen Misfornøielse nogle Tilskueres upassende Latter, netop i de Scener, hvor enhver, der havde blot den ringeste Sands for Stykket, nød dets Udførelse med Taushed og med ganske andre Følelser, end den, Skoggerlatter tilkjendegiver. Denne Mand tør vist nok paa de fleste af Selskabets Vegne erindre Vedkommede om, at de ville forskaane deres Medinteressente for saadan Skoggren, for ei derved at forstyrre den fælles Fornøielse, da Selskabet ellers i Følge Lovene har Ret til at udelukke dem." Hvad denne Mand vel vilde have sagt, hvis han havde været Vidne til de paa den kongelige danske Skueplads Mandagen d. 4de Mai under Opførelsen af Hr. Balletmester Laurents Ballet forefaldne Uordener og Uanstændigheder, der kalde Knud Lavard- og Hospital-Optrinene, for hvilke vi nys have maattet høre ilde, i frisk Minde.

( Dagen, 6. maj 1812)

Ligkister af pileflet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3die i d. M. lod Hs. Excellence Hr. Geheime-Statsminister Rosenkrantz udsende en Kurvemager til Ryegaard, som under Præstens Tilsyn har ikke allene lært Skoledrenge kurveflætning, men endog øvet de i sidste Aar underviste til mere Fremgang. Man har derved især drevet paa at flætte Liigkister; et Arbeide, som der i Egnen finder saamegen Modstand, saalænge Bræder kan faaes for Penge, men som vil uden Tvivl snart vorde brugelige, da de her giorte ere ualmindelig smukke og udsirede. En Huusmand af Sonnerup Sogn, Erich Nielsen, har imidlertid lært i Aar at gjøre disse Liigkurve, saa gode og smukke, at han snart vil derved vorde en saare nødvendig Mand i Sognet og Egnen. Prøver af disse Liigkurve, med og uden Zirater, ere til Eftersyn i Præstegaarden, og haaber Præsten snart at kunne formaae Menigheden til at benytte samme. Imidlertid var det at ønske, at saadanne Kurve vare almindelige; og det ville de vist blive naar de gjordes smukkere end de, som hidtil hos Adskillige ere foreviste. Landet vilde spare betydelige Capitaler, og Pileplantningen udbrede sig mere og mere. Maaske Regieringen kunde om nogle Aar aldeles forbyde de gamle kostbare Kister, og inden vis Tid bestemme Kurve for alle Døde, eller i det mindste for Landmanden. Uden Tvivl vilde hver Bonde tænke mere baade paa Pile og sin Liigkruv. Isteden for at stiæle af Naboens Hegn, vilde han selv plante Pile; og isteden for i den lange Vinter-Aftenstund at sove i Kakelovns-Krogen, arbeide paa en Liigkurv. En smuk Liigkurv med ophøiet Laag, af forskiellige Pile og malet med sorte Zirater og med Siderne forsynetmed Haantag, er, naar den er godt fast flettet, i alle Dele lige saa smuk som den bedst udkilede Trækiste; men derom giøre ingen sig noget rigtig Begreb, uden den, som seer de smukke Liigkurve. Det kalder af sig selv, at de i Priser vil betales efter deres Godhed; men de vil aldrig blive saa dyre, som de simpleste Fattiges Ligkister, der for Tiden ei faaes under 16 a 18 Rd. Held være den Patriot, der udbreder disse Liigkurve blandt Folket! Han er Fædrelandets Ven, og Menneskeslægtens Velgiører! Hver mand paa Landet kunde frembringe Materialerne til sin Liigkiste.

Dagen 27. april 1812

Stokhusslaverne. (Efterskrift til Politivennen)

Slaverne i Stokhuset er det ifølge Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Befaling allernaadigst tilladt i deres Fritimer at forfærdige Haandarbeider af forskielligt Slags, som større og mindre Træsorter, Klædeklemmer, Støvleknægte, Garnvinder, Hasper, Kurvemagerarbeiide o.s.v. Vedkommende der derefter ønsker sig af ovenanførte Sorter, haver at henvende sig til Stokhuusforvalter  Bierregaard, der besørger Varene foreviste og Arbeider udleveret imod Betaling. Alt Salg af Slaverne selv, være sig i Stokhuset eller paa Gaderne er aldeles forbudet ligesom ogsaa dem der have Opsigt med dem; og Ubehageligheder vil følge for dem, som imod Formodning maatte giøre Aftale med Slaverne selv om at []ere sig Arbeider. De som igien handler med Træarbeider og hvad andet i Stokhuset kan tages, ønsker man selv ville levere det dertil fornødne Træ; de derimod som kiøbe i det Smaa kan bekomme samme uden at levere Træ. - Saalænge indtil den af Hs. Majestæt Kongen allernaadigst approberede forandrede Indretning i Stokhuset er fuldført, haves der fra Commandantskabets Side intet imod, at der kiøbes af de Sælgekoner som med Træarbeider fra Stokhuset udgaar, men, naar bemeldte Forandring er fuldført, bliver det disse Koner forbudet med Trævare derfra at udgaae til Salg, og hvorom i de offentlige Tidender vil skee nærmere Bekiendtgiørelse.

(Dagen den 3. april 1812)

Haandværker-Bolig. (Efterskrift til Politivennen)

Hs. Majestæt har ved Rescript af 28de Octbr. 1811 paalagt Overbygningsdirecteur Etatsraad Hansen og Finansassessor Bank-Commissair Collin i Forening at besørge opført her i Staden en Bygning for den kongl. Kasses Regning, i den landsfaderlige Hensigt at skaffe flere Familier af den ringere Haandvæksstand Huusly for billig Betaling. Til dette Øiemed er efter Kongl. Resolution af 5te Marts d. A. kiøbt Grunden paa Hiørnet af Skindergaden og lille Fiolstræde, hvor den latinske Skole fordum stod. Dersom denne Foranstaltning maatte virke, at nogle af vore formuende Medborgere forenedes om at opføre een eller flere deslige Bygninger, og der saa tillige sørgedes for, at de, naar de vare opførte, ikke kom i Opkiøberes og Huusspeculanteres Hænder, saa vilde dette kongelige Foretagende vorde et af de mest velgiørende.

(Dagen 13. marts 1812)

Bygninger ligger stadig på hjørnet af Skindergade, Fiolstræde og Dyrkøb. Den blev opført med C. F. Hansen som arkitekt 1812-15. Oprindelig kaldt Trøstens Bolig og husede da også små håndværkere indtil 1854 hvor den blev overtaget af Samuel Soldin og Hustru Hanna Soldins Stiftelse til boliger for uformuende enker eller ugifte kvinder.