Fjendtlige skibe ved Odense. (Efterskrift til Politivennen)

Odense d. 19de Mai. Fienden har i Gaar Morges med Barkasse bemægtiget sig 2 af vore Odenseer Skibe nær ved vor Fiord, som kom med Brænde fra Veile Fiord, og formedelst Stille laa under Æbeløe. Da det er mueligt at Fienden kunde betiene sig af disse til at skuffe danske Skippere, saa tiener til Efterretning, at den ene var en Slup, blank oven om. Den anden var en gammel svensk Jagt, som var tiæret. Folkene af begge Skibe reddede sig til Æbeløe. (Iv. Av.)

Dagen 21. maj 1812

Uhre. (Efterskrift til Politivennen)

4 Uhrmagere i Aalborg, advare vidtløftigen i Aalborg Avis No. 19 Ukyndige imod adskillige selvgjorte Uhrmagere eller Fuskere og Uhrfordærvere og nævner nogle af dem, saasom: I Aalborg forrige Muursvend, nu Marchandiser J. Kunts, Thomas Gjørtler i Hasseris; Skolemester Terp i Hvorup og hans Hr. Søn, en Skriverkarl. Frabedende sig videre Gjensvar og Avisfeider, raade de Fuskerne til at blive ved deres Læst - Det er underligt, at Enhver, Soldater endog iberegnede, der ej er slet og ret Bonde, endelig skal have et Uhr i Lommen, der ofte tager ligesaa stor Skade ved Stød og Uforsigtighed, som ved Uhrmageren eller Fuskeren - og endnu underligere er det, at der endda saamange af dem kunde gaae. Denne Overdaadighedsartikel er nu i vore Tider heller ikke af de mindst kostbare. (Udgiveren).

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. marts 1812)

Een af de Qvasi-Uhhrmagere i Aalborg, Joh. Kursch, har taget til Gjenmæle imod Uhrmagerne, og raader dem tilsidst: ei at befatte sig med Litteraturen, da deres Avertissment overbevisere om megen Tomhed i Naturen.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)

Ærø. (Efterskrift til Politivennen)

Odense d. 12te Mai. Vindskibeligheden paa Ærøe, som maaskee overgaaer endog de fleste Øeboeres, er saa udmærket, at den fortiener at blive almindeligere bekjendt. Saaledes slides af begge Kiøn Størstedelen ikke andet end hjemmegjorte Tøier og Lærreder, hvortil Materialerne ikke allene avles og forarbeides, men endog hiemmefarves og væves paa Landet. I Tranderup Sogn, det mindste paa Øen, gives der ikke mindre end 34 Væverstole, der altid have Arbeide nok, saa at de endog fra dette Sogn maa søge hen til Vævere i andre Sogne. Hos 4 velhavende Ærøes Bønder skulde man maaskee finde mere Uldent og Linned forarbeidet med egne Hænder, end i hele Sognet andensteds. 2 Dage efter at Tang er opkastet af Havet findes neppe det Læs paa Ærøes vidtløftige Kyst af 6 til 8 Mile. Ikke heller er nogen Sieldenhed, at see Bønderplouge med 2 Heste uden Plougdriver. Ved Kiøbstaden findes, medens Mændene fare til Søes, Gamle og Unge om Sommeren beskæftigede paa Marken med at rense deres saaede Haugeurter, hvoraf en betydelig Mængde om Efteraaret føres til Kiøbenhavn, Fyen, Jylland og Holsteen. Herved finde endog flere fattige Familier ene deres Underholdning. Selv Bonden lægger meget Bind paa Kartoffel- og Kaal-Avl. Mandkiønnets Haandarbeide er det eneste, hvoraf Ærøboerne staae tilbage, hvilket dog ikke er af Mangel paa Genie, men af Mangel paa Noget at gjøre af; da der paa Landet ikke gives Gavntræ, og Indhegning og Plantning vanskeligen vil komme i Gang, formedelst den forker[]te Udskiftning. Der gives nemlig de, som have deres Jorder, skiøndt Udskiftede, liggende paa 4, 6 og 8 Steder, ved hvis Indhegning for megen Jord vilde Bortgaae, og Brødkorn som det Vigtigste, savnes for en saa folkerig Ø som Ærø. Ikke desto mindre giøres dog en Deel af de brugelige Træredskaber paa Landet selv. 

Dagen 16. maj 1812.

Barnemorder henrettet. (Efterskrift til Politivennen)

Idag Morges henrettedes her paa Amagerfælled en Delinqvent for begaaet Mord paa sit eget Barn, en halvvoxen Dreng. Uagtet den temmelig skarpe Kulde, endnu stærkere Blæst og Sneefog, havde en utallig Mængde Mennesker indfundet sig iforveien ved Retterstedet, der omringedes af danske livregiment. Kl. henimod Ni naaede Synderen, som det syntes, rolig Stedet, hvor hans Dages Maal skulde være forbi. Han modtoges paa Echaffottet af Præsten Hr. Michelsen, der efter Dommens Oplæsning og en kort Samtale med ham, gav ham det sidste Haandtryk i Øieblikket som Hugget af Skarpretterens Øxe slyngede ham ind i Evigheden.

(Dagen den 5. marts 1812)

Dyrtid og varemangel. (Efterskrift til Politivennen)

Slagelse d. 29de Febr. De større Indtægter, Tiderne gjøre nødvendige, for at kunne bestride de faa meget forøgede Udgifter, søger man ogsaa her at skaffe sig, ved at aabne sig nye Næringsveje; men nogle ere særdeles uheldige i Valget. Saaledes faldt en Bondekarl her i Egnen paa at stiæle Qvæg, at slagte det paa Marken, nedgrave Huden, og kiøre med Kiødet til Torvs i nogle Mile fra de Bestiaalne liggende Kiøbstæder. Med flere end en halv Snees Hoveder skal dette have lykkes ham. Endelig kom man dog efter der, og han dømtes i Slaverie og at pidskes; hvilket sidste Deel af Straffen han under et stort Tilløb af Mennesker udstod her i Nærheden paa Biergeby-Banke. - En Møllekarl meente, at kunne anvende til at leve lystig for en Deel af de Penge, han paa sin Huusbondes Vegne for Malning modtog. Da saaledes henved et Par hundrede Rigsdaler vare tilsatte, og Regnskab skulde aflægges, fandt han dette saa ugiørligt, at han gik ud i Skoven og hængte sig. En anden Møllerkarl druknede her; dog menes, dette at være skeet ved Fuldskab, da han i Mørke tog Feil af Veien.

Dagen 5. marts 1812.