Selvmord fra Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags styrede en Mandsperson sig ned fra Rundetaarn, og fandt sin Død paa Stedet. En forbigaaende Kone var nær blevet slaaet ihjel af ham i Faldet.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 8. juli 1818.

Genopbygning efter bombardementet. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 4de Juli. Man har gjort den Bemærkning, at under Christian den Syvendes Regjering en Trediedel af Hovedstaden er opbygt af ny, og nu derimod 934 Bygninger brændte 1795 og 305 i 1807, altsaa ligeledes omtrent en Trediedeel; at i Dannmark, lige siden Harald Blaatand ingen Konges Regjeringstid, naar man undtager Christian den 4de, har været saa længe som hans.
Efter den store Ildebrand 1795, vare inden Slutningen af Aaret 1795, 163, og ved Udgangen af Aaret 1799, 538 af de 934 afbrændte Gaarde og Huse igjen opbygte og for største Delen beboede. Nu derimod, da allerede over 10 Aar ere forløbne siden Hovedstaden hjemsøgtes af Bombardementet, staaer endnu en stor Deel af Nørregaden, Kultorvet og flere Gader ubebygt, og fulde af øde Tomter. Paa nogle Steder har man vel i den sidste Tid begyndt at bygge, men Arbeidslønnens og Materialiernes Dyrhed ere Aarsag i, at det kun gaaer meget langsomt med Bygningen. Man kan ikke vente, at Tomterne ville blive bebygte, saa længe Ejendommenes Priis, endog beregnede i Sølv, staaer 1/3 Deel under deres oprindelige Værdie, og altsaa kunne kjøbes fuldfærdige meget lettere end bygges.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 8. juli 1818.

Vesterbroe Skole. (Efterskrift til Politivennen)

Skolecommissionen for Menigheden paa Vesterbroe har til Underretning for sammes Beboere bekiendtgiort, at dens Skole som i nogle Aar har været bestyret for offentlig Regning, vil fra 1ste Juli dette Aar blive som privat bestyret for Vedkommendes egen Regning. Commissionen har derfor overbragt den meget duelige og øvede Skoleærer Hr. Seehausen, de hidtil afbenyttede Skoleværelser hos Tracteur Wahl i No. 31 paa Vesterbroe, hvor han ved Medhjælp af Lærere og Lærerinder agter at udvide Skolen til et Institut for Børn af begge Kiøn.

Dagen 1. juli 1818 

Vesterbro 31 lå nogenlunde ved nuværende Vesterbrogade 64.

Vafler i Dyrehaven. (Efterskrift til Politivennen)

Det Nye, som i Aar udmærker Jægersborg Dyrehauge, er en hollandsk Vaffelboutik, hvor man kan faae Vafler ligesaa varme som de komme af Jernet. Boutiken er pyntet med Malerier, som Staden Rotterdam, den bekjendte Begivenhed med Wilhelm Tell, Forestillingen af et Traktement, hvor man bærer Vafler frem o. s. v. I Boutiken er anbragte paa den ene Side et lidet Cabinet, hvor der serveres med Vafler, og paa den anden en Ovn, for hvilken Vaffelbageren sidder med en Potte fuld af Vaffeldeig. Han har bestandig fem Jern i Ilden, og ligesom Vaflerne ere færdige, leverer han dem til et ganske hvidt, i hollandsk Dragt, klædt Fruentimmer, formodentlig hans Kone, som beklipper dem med en Sax, og strør Sukker derpaa. En anden ligeledes hvidklædt Hollænderinde indcasserer Pengene. Søgningen var i Søndags saa stærk, at Boutikdøren ofte maatte lukkes, da det var umueligt at tilfredsstille alle Kiøberne, af hvilke nogle forlangte hele Dusin ad Gangen, og man hørte derfor af og til imellem det meget hollandsk her snakkes Zy moeten malkander wachten! I det Hele hersker her en sand hollandsk Reenlighed, men hver Vaffel koster 1 Mk., og det er temmelig dyrt. For kildegiesterne er det imidlertid en stor Behagelighed, saaledes strax at kunne faae friskbagte velsmagende Vafler, skiøndt Huseland neppe er fornøiet dermed. - Paa Messerne i Tyskland skulle saadanne Vaffelboutiker være meget almindelige.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 29. juni 1818

Der er muligvis tale om nogle holstenere, forklædt som hollændere. Følgende stod i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 28. juli 1821:

Man vilde uden Tvivl finde det høist utroligt, dersom nogen paastod, at der gives Nomader midt i Danmark, og dog er dette virkeligen Tilfældet. Eierne af den største Vaffelboutik, der i Sommer fandtes i Dyrehaugen, føre et sandt nomadisk Liv. Boutiquen er saaledes indrettet, at den, uagtet den kan skilles ad, har fire nydelige Værelser til Beboelse, og et beqvemt Kjøkken, i to Etager, hvori eierne opholde sig baade Sommer og Vinter. Den er i sidste Øjemed forsynet med en Kakkelovn. I Sjælland behøve de sex Vogne til at transportere den, men i Holsteen, hvor de egentligen have deres fast Bopæl, kan den rummes paa to,, men naturligvis meget størrre Vogne. Uagtet Boutiquen er indrettet efter hollandsk Smag, og de selv kæde i hollandsk Dragt, saa ere de dog egentligen Holstenere.

Assistencekirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Assistencekirkegaarden uden for Nørreport er den store Dødelighed i Kiøbenhavn især mærkelig. I de sidste Aar er denne Kirkegaard bleven saa opfyldt med grave, at der om føie Tid maa tænkes paa dens Udvidelse, uagtet dog endnu saa mange Liig begraves, saavel paa Kiøbenhavns, som paa de uden for Østerport værende Kirkegaarde. Hvad Smagfuldheden og Ordenen angaaer, da er Assistencekirkegaarden nu den skiønneste af alle kirkegaarde her til Lands. Den ligner mere en Hauge med de herligste Anlæg end en Kirkegaard. af særdeles kostbare Mindestene ere ingen komne her i de sidste Aar, formodentlig fordi de vare alt for bekostelige. Men dog er der ved Muren opført et mærkværdigt Capel med Straatag paa, for den afdøde Oberstlieutenant og forrige Commandant paa St. Thomas v. Scholten. Det har ordentlige Døre og Indgang, og Vinduesruderne ere at et Slags couleurt Glas, der falder i det Rødlige. - Biskop Balle, Skuespiller Knudsen, og adskillige andre bekiendte Mænd, have endnu ikke faaet noget Minde. I disse Dage oprettes eet for Generalkrigscommissair Lange. - Af curiøse Mindesmærker fortjener at anføres eet, som er malet paa Muren. Man seer nemlig Tiden med Lee og Timeglas til Hest, i fuld Firspring, malet med Sort paa Graat. Nedenunder læses: "Saaledes levet, at naar Ben Mors banker paa Døren, man saa kan sige: kom ind! (Skilderiet)

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissmentstidende, 27. juni 1818.

Mindst to år gik der før Hans Christian Knudsen (1764-1816) fik dette mindesmærke. Det samme skete for Johann Clemens Tode (1736-1806) - her gik der over 5 år. Knudsens optrædender efter Slaget på Reden (1801) og Københavns Bombardement (1807) indtjente kolossale pengesummer. Biskop Balle (1744-1816) havde åbenbart heller ikke fået sit prægtige gravsted 2 år efter sin død.

Det omtalte og ret detaljeret beskrevne kapel er hvad der i dag er forbundet med Peter von Scholten. Men han døde årtier senere, og det er da også hans far, oberst og kommandant Casimir Wilhelm von Scholten (1752 – 1810), der her er tænkt på. Han var guvernør på St. Thomas og St. Jan 1800-1801, og 1803-1807. I kirkebogen for Garnisonskirke er han godt nok opført som begravet på Garnisons Kirkegård i København. "Historiske Meddelelser om København 2018" meddeler at hans lig blev flyttet til familiegravstedet på Assistens Kirkegård 13. juni 1811. Stråtaget blev fornyet 1856, og sandsynligvis erstattet med tegltag 1894.

Den omtalte generalkrigskommissær kan være Ole Tønder Lange (1749-1814). Som jeg dog ikke kan verificere er begravet på Assistenskirkegården.