Ildebrand. (Efterskrift til Politivennen)

Den 18de dennes, om Eftermiddagen Klokken 4 3/4, opkom Ildløs i Gaarden Nr. 63 paa Hiørnet af Østergade og Christenbernikowsstrædet i en Bagbygning, der brugtes til Stald. Røgen og Gnisterne af det derværende Foder forøgede Faren af denne Ildløs, der truede den meest bebyggede Deel af Byen, saameget mere, som det snevre Stræde og de omliggende høie Bygninger giorde det vanskeligt at virke paa Ilden. Hans Majestæt Kongen, der altid i slige ulykkelige Tilfælde er een af de Første, der nærme sig Faren for at paaskynde Redningen og at oplive den ulykkeliges Mod og Haab var strax tilstæde. Det syntes for selve Øienvidnernenæsten utroeligt, hvor hurtigt vort raske Brandkorps blev Herre over Ilden, saa at allerede Klokken 5 3/4 Ildens Standsning kunde tilkiendegives ved det sædvanlige Sgnal. Allene Spærværket af den ovenmeldte Staldbygning afbrændtes.

Dagen 23. oktober 1820

Kiøbenhavn, den 23de October. (Efterskrift til Politivennen)

I denne Maaned have de herværende Tropper foretaget Vaabenøvelser udenfor Staden, saaledes at de den 3die, 5te, 7de og 12te October maneuvrerede i eet Corps paa Stadens Broer og Fælleder imod en suppponeret. Fiende.

Den 10de October vare Tropperne afdeelte i 2de Corpser, hvoraf Hans Majestæt Kongen behagede Selv at kommandere det ene Corps, hvilket angreb det andet, som commanderedes af Hans Høihed PPrinds Frederik Ferdinand til Danmark. Dette Corps retirerede fra sin Position ved Lygten og Grøndal til Gladsaxe Bye og Omegn; men da det efter Suppositionen var antaget, at samme fik Forstærkning, gik det angrebsviis til Værks og attaquerede i forskiellige Colonner det Corps, som Hans Majestæt Selv commanderede, hvilket da retirerede ind til Lygten og Grøndal, hvor de sidste Positioner bleve tagne og Maneuvret endt.

Den 14de dennes vare Tropperne atter afdeelte i 2de Corpser, hvoraf det ene; som Generallieutenant, Greve af Schmettau commanderede, forestillede Avantgarden af et fiendtligt Corps, som var rykket frem og stod deels ved og deels paa Røveskovs Bakke, havende sine Feldtvagter og Forposter staaende i Egnen Sønden for Gientofte og Vangede Byer. Det andet Corps, som commanderedes af Generallieutenant Greve v. d. Schulenburg, angreb i 3 Colonner hiint Corps og drev det tilbage til Egnen, Sønden for Lyngbye, hvor det efter Suppositionen var antaget af Generallieutenant Greve v. Schmettaus Corps fik Forstærkning og skulde begyde at agere angrebsviis. Generallieutenenant Greve v. d. Schulenburgs Corps begyndte derfor Retiraden, som skeet i 3 Colonner, nemlig Hovedcolonenne ad Kongeveien til Lundehuset, høire Flanke-Colonne over Jægersborg, Gientofte til Bernstorffs- eller Ordrupveien og venstre Flanske-Colonne over Vangede til Søeborghuus. Da Colonnerne, forfulgte af det fiendtlige Corps, vare ankomne paa disse 3de Punkter, endtes Maneuvet.

Hans Majestæt Kongen har med Velbehag atter i Aar seet Sine herværende Tropper udføre lle Bevægelser saavelsom Maneuvren i det Hele med al den Orden, Rolighed og Raskhed, som kan forlanges af et vel dresseret Armeecorps, ligesom at de forskiellige Vaabenarter stedse paa den meest hensigtsvarende Maade have benyttet Terrainet, saaledes som det egner sig for enhver især; hvorfor Hans Majestæt ogsaa har tilkiendegivet disse brave Tropper Sin allerhøieste Tilfredshed.

Dagen 23. oktober 1820.

Frederikke Dorotheas forlis og videre skæbne. (Efterskrift til Politivennen)

Skibet Frederikke Dorothea af Kiøbenhavn Capit.A. A. Rouberg, bestemt fra Rouen til Petersburg, strandede Natten mellem den 16de og 17de Sept.ved Thorsmindegab, mellem Ringkiøbing og Lemvig.
Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 7. oktober 1820.

Saavidt vides, efter en Reisendes Udsagn, har det ved Ryssensteen indstrandede Skib fra Frankrig kuns medbragt Vahre til Forhandling i Rusland og ikke (som et indenrigsk Blad anfører) Foræringer fra det Kongelige franske til det russiske keiserlige Hof. De 2 Fruentimmer som vare med, vare franske, som havde giftet sig ed russiske Officerer, og havde været i Familiebesøg i Frankrig - Den ene af dem havde et Barn; hun turde ikke oppebie den muelige Redning, men bandt Barnet med et Schavl fast paa sin Ryg og svømmede i Land - Den anden blev reddet af Skibsfolkene. Kuns det havarerede af Ladningen blev solgt, saasom: franske koulørte og hvide Handsker, Blonder, Pyntsager, Pomade etc. Ladningen bestod endeel af Theaterdragter, der ved Søevandets Paavirkning saae meget utheatralske ud - Hele Ladningen ansloges til 50,000 Rdlr. Courant. Det Havarerede skal være blevet got betalte.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. oktober 1820.

Til at overbringe den Damepynt, som blandt flere kostbare Foræringer fra den franske Regiering til den russiske keiserlige Familie befandtes paa det nylig imellem Ringkjøbing og Lemvig indstrandede Skib, skal efter Forlydende være medbragt tre franske Modehandlerinder, hvoraf kun den ene slap herfra med Livet. Af den indehavende betydelige Ladning Champagnevin skal Toldvæsenet i Ringkiøbing have konfiskeret 150 Flasker, som vare kjøbte før Auctionen til indsmugling. Skibet er aldeles slaaet istykker
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 10. oktober 1820.

Paa Gaarden Rysensteen ved Lemvig bliver Mandagen den 23de Oct. foretaget offentlig Auction over Ladningen af det den 16de Septbr. indstrandede Skib, bestaaende af: 25,740 Flasker Champagne, et stort Qvantum fiin fransk Porcellain til Thee- og Spise-Service, en Mængde laqverede Lamper, glas Lysekroner, pletterede Lysestager og Skrivertøier, uldne Tepper og Schawler, adskillige Stykker Atlask, Bomuldstøier og Tørklæder, samt desuden en vigtig Samling af forskjellige Malerier, som og et Partie fine Kobberstykker, foruden nogle sieldne Oliemalerier m. v. Betalingen erlægges contant, dog kan, imod Caution, erholdes 6 Ugers Credit.
Den Kongelige Privilegerede Viborg Samler, 11. oktober 1820.

Auctionen over Ladningen af det ved Ryssensteen indstrandede Skib, som begyndte Mandagen den 23de endtes Torsdagen den 26de Octbr. Først solgtes Bøgerne, hvoraf der var circa 1500 Nummere, hvoriblandt endeel gode og kostbare Værker, dernæst endeel havarerede Lamper, ogle ucompllette Lysekroner, tomme Kasser samt 24 Stykker Taft, og endelig 6000 Flasker Champagne istedet for 25740 Flasker. Af det averterede store Qvantum fransk Porcellain, uldne Trøier, Schawler, Kobberstykker, m.m. blev aldeles intet solgt. At Liebhaverne, som havde indfundet sig fra Sjæland og langtfraliggende Steder i Jylland og derefter forgjæves ventet i 3 Dage, mens Bøgerne og det øvrige Ragelse solgtes, fandt dem særdeles misfornøiede, vare ikke uden Grund. Nogle af dem nedlagde derfor og Protest mod Auctionens Hævelse eller i modsat Fald paastod Skadeserstatning; om de faaer den vil Tiden lære. Champagnen kostede indtil 90 Rbd. rede Sølv pr. Kasse (60 Fl.) foruden Sallarium 12 sk r. S. pr. Rbd. - En Restauratør fra Lemvig havde indfundet sig, som formodentlig gjorde god Reise, og Liebhaverne maae virkelig og yde ham Tak, da de ellers vare udsatte for Mangel.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 30. oktober 1820

Af et Brev fra Egnen ved Lemvig, den 14de November 1820
Udentvivl har Du allerede hørt og læst endeel om den her paa Kysten i sidstafvigte September indtrufne Stranding af en Skibsladning Modevare, Theaterstads, Damepynt, Champagneviin, Malerier, Kobbere, Bøger, Silketøier m.m., kommende fra Frankrig og bestemt til Petersborg? Vistnok er der ogsaa i den Anledning ikke lidet at fortælle, da der neppe i de senere Aar paa nogen Kant af Danmark er indtruffen en betydeligere Stranding. Uforgribelige Anmærkninger saavel over denne i Besynderlighed, som over andre her forefaldende Strandinger i almindelighed giver jeg mig til sin Tid maaskee den Frihed at meddele; I Dag blot dette. Kysten her, fra Thorsminde langs hen ad det stolte Bovbierg, har i denne Tid gienlydet af Lovtaler og Lovsange til den fortryllende undergiørende Champagneviins Priis; da selv den roelige Jyde paa Nordhavets kolde Bredder nu har lært at kiende og ære den, som en extroprobat Mirakkelessents mod al menneskelig Meen og Bræk paa Legeme og Siæl. En granskende ægte Naturphilosoph har nyeligen meddeelt mig: at han foruden at have fundet det meest evidente empiriske Beviis for den Lære, at man selv under den stiveste, af anden Spiritus bevirket, Pe??al bliver, ved at nyde en Flaske Champagne, fuldkommen ædrue, og efter Wessels Ord som man aldrig havde havt en, tillige har naaet det Held, ved denne Viin at opdage en anden mageløs og hidtil ukendt Egenskab. I det han nemlig, af Lyst til at trænge dybere ind i Naturphilosophien, anstillede det Experiment, at indtage saa stort et Qvantum, at Naturen maatte vise det tilbage, befandt han, at denne, hvilken han nu hylder som den ædleste af alle Jordens Druearter, paa Retouren yttrede samme veldædige og behagelige Virkninger paa Smagsorganet som ved Indtrædelsen, og altsaa giorde dobbelt Nytte. Med adskillige Kassers Indhold skal være foregaaet Metamorphoser, der vække Forundring; ja Champagnevinen i tilproppede, med Staaltraad og Harpix tilbørligen forvoxede Flasker har endog, efter Sigende, ventelig af fransk Høflighed, allerydmygst antaget Skikkelse af ærlig dansk Finkel, og udføre Rollen med frappanteste Lighed. Hvorledes vi i øvrigt vide at anvende og sætte Priis paa de os beskierede Rariteter vil Du, blandt andet, see af Følgende: En Havboe, som fik et Stykke fiin fransk Ost, tog det for Sæbe, indsmurte Skiæget dermed, og kunde ikke noksom undre sig over, at Sausen paa ingen Maade var at bringe i Skum; en anden aad derimod med hierteligste Appetit et Stykke Sæbe i den fulde Overbeviisning, at det var den kosteligste Ost; vellugtende Vaskekiid i smukke Papirsæsker indtager man portionsviis i Brændeviin, som et ypperligt Sundhedsmiddel. Skiøndt der ved de Auctioner, der over Ladningen ere holdte paa Ryssensteen, en lille, forældet, i gothisk Smag opført, Herregaardsbygning, der bekiendt under Titel af Bøvling Slot nu Sæde for en Hog??ikke nær, hvilket Du har seet af Hempels Avis No. 153, blev solgt saa meget som der offentligen var averteret, og ihvorvel de langveis fra komne Auctionsgiester, hvis ikke en barmhiertig Lemviger med mueligste Geskieftighed og Omhu havde antaget sig deres Tarv og Trang, og i et ham anviist, desuden til Giemmested for Tørv og Kaartofler afbenyttet, Locale restaureret og holdt dem ilive, skulde været udsatte for at vansmægte, kan det dog ingenlunde nægtes: at for ægte Kiendere, resolute Speculantere, for Folk af Conduite, over Erfaring og raffineret Industrie var begivenheden ønskelig og Leiligheden gunstig, da selv en smagløs, erkedum, skidenkarrig og oppustet Bondeknold i roligste Mag og allerdybeste Neglige var istand til, herved at giøre sig overordentlig betydelige Fordele.
(Randers Av.)
Dagen, 9. december 1820

Plakat.

Torsdagen den 29 Marts førstkommende om Formiddagen Kl. 10 bliver efter Vedkommendes Begjæring holdt offentlig Auction paa Gaarden Ryssensteen pr. Lemvig, over den hidtil usolgte Deel af Ladningen fra det indstrandede Skib Frederikke Dorothea, bestaaende af en betydelig Deel særdeles fiin og kostbar Porcellain, nogle Stykker Madras og andre Tøier af Bomuld, endeel fine uldne Tepper og Chawler, et stort Partie udsøgte fine Kobberstykker og Tegninger, som og 58½ Kasser hvid Champagne a 60 Bouteiller pr. Kasse, med videre.
Det anførte Porcellain og Bomuldstøierne samt de uldne Tæpper og Shawler sælges til Udførsel af Landet, men det øvrige til Forblivelse i Landet mod Betaling i rede Sølv, og forøvrigt efter de Konditioner, som bekjendtgjøres paa Auctionsstedet, hvor de Lysthavende indbydes at møde. Lemvig den 1 Marts 1821. F. S. Skønau, Auctionsdirecteur.
Fyens Stifts Kongelige allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 9. marts 1821

Redacteurens Anmærkning.

At fremmødet til strandinger ikke altid skete af humane grunde, antyder en dom som kort forinden overgik en strandejer som havde maset sig på for at bjerge et strandet skib, imod skipperens ønske. Det ser ud til at han oven i købet havde backup fra den lokale strandridder, hvis opgave ellers var at se til at alt gik ordentligt til. Se Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 10. januar 1821:

Ved Ryssensteens Birketings Extraret er af Birkedommer Claudi den 2den August 1820, dømt saaledes: "Tiltalte Strandeier Capitain Falkenberg bør for sit urigtige Foregivende at den strandede Skipper Wedsted var syg og at han var antaget at bierge og mod Skipperens Villie samt Vagtens Erindring anmasset sig Bjergningen, bøde til harboøre Sogns Fattigkasse 10 Rbd. Sølv og Strandrider Søren Mølgaard ligeledes for sin Benægtelse ikke at ville forklare under Forhøret, hvor han havde faaet de til Reengjørelse leverede Syenaale, at erlægge i Mulct til Harboøre Fattigkasse 2 Rbd. Sølv; endelig bør Capitain Falkenberg betale Actor Prokurator Skaaning udi Salarium for Sagens Førelse 20 Rbd. Sølv, som alt udredes inden 3de Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Lovens videre Tvang. Hvorimod tiltalte Strandeier Capitain Falkenberg og Strandrider Søren Mølgaard for Actors videre Tiltale i denne Sag bør frie at være"

Kiøbenhavn, den 5te December. (Efterskrift til Politivennen)

Collegialtidenden indeholder følgende ligesaa mærkelige som sieldne Mønster paa Flid og Vindskibelighed:

Amtmanden over Svendborg Amt havde til Cancelliet indsendt en Beretning fra Sognepræsten for Allested og Veile Menigheder under Salling Herred, samt 4 Gaardmænd sammesteds, hvoraf erfaredes, at Pigerne Anne og Birthe Henningsdøttre af Allested Bye og Sogn i Svendborg Amt i 5 Aar have forrettet alt Arbeidet ved deres Moders Avlsbrug af 11 Skpr. Hartkorn, deels Fæste- deels Kiøbe-Jord. De havde nemlig pløiet og saaet Jorden, giort alt Træearbeide ved Ploug og Harve og slaaet Plougjernene paa, sat Harveskier i Harven, selv forfærdiget Grebe, Skovle, River, Vognhamler, Klappetræer til at tøire Hestene og Creaturene i. Saa have de og selv slaaet og høstet, selv slebet deres Leer, giort dem skarpe og harret dem, slaaet dem paa Meietøiet og Staarstaven, giort Strøger at vætte Leerne med. De have spundet Hamp og deraf giort Reeb til Tøir, samt Hammelreeb, For- og Bagreeb. Fremdeles have de selv redet til Smedde med Hestene og holdt dem op, imedens de bleve skoede, skaaret Hakkelse til og fodret dem. Det avlede Korn have de selvtærsket, kastet og reengiort. Endvidere have de hugget Skov, gierdet Gierderne og grøftet Voldene omkring Jorden, skaaret den fornødne Tørv, givet 2 nye Hiulbøre til at trille Tørv med og sat Skafter paa Grav- og Tørvespader. I Aarene 1817 og 1820 have de paa den kiøbte Jordlod bygget 9 Fag Stuehuus og 18 Fag til Lade og Stald, i alt 27 Fag, derved forrettet meget Arbeide, saasom strøget 5000 Steen, muret Vindueskarmene i, opmuret Kakkelovnen, muret, spækket og kalket alle Væggene, lagt Gulv i Stuerne. De have lagt Broe i Gaarden og Staldene med Kampestene, giort Spiltouge ved Hestene og Skillerum mellem Kreaturene, giort Krybber og Hækker samt sat Egeplanker mellem Hestene. I Gaarden have de selv gravet en Brønd, 5 Alen dyb, hvori er godt Vand. Haugen have de indgrøftet med en bred Vold og plantet 59 Favne med levende Hegn. I haugen ere mange Slags Kiøkkenurter og flere Slags Frugttræer, som de have giødet ved Roden, i alt 96 Stykker.

Under disse Mands Arbeider have de ikke tilsidesat deres Huusarbeider, men forfærdigen smukt Tøi, Dynevaar, Vadmel, Multum, Hvergarn, Dreiels tærnet Tøi, som er vævet i Kam, Hør og Blaarlærreder, syet alle Sletsømme, syet Ravn og broderet.

Forfatteren af denne Indberetning havde derhos yttret den Formening, at bemeldte Piger ved deres roesværdige Forhold havde gjort sig fortjente til at erholde saadanne Udmærkelses Tegn, som Hans Majestæt forhen allernaadigst har tildeelt andre Bønder-Fruentimmer, som, uden at forsømme de egentlige qvindelige Arbeider, have forrettet saadant Landboe-Arbeide, som ellers ikkun Mandkjønnet afgiver sig med, og Amtmanden over Svendborg Amt, bevidnede Rigtigheden af det Anførte, anbefalede disse Piger, især Anne Hennings Datter, for deres roesværdige Flid til en  passende Belønning.

Da det Foredragne var bevidnet saavel af Sognepræsten som 4 andre i Sognet bosiddende Gaardmænd, og Rigtigheden deraf bekræftet af Amtet, og da Cancelliet fandt, at disse tvende ugifte Fruentimmere havde udmærket sig paa en saare sielden Maade, troede man at burde forelægge Hans Majestæt denne Sag og tillige at henstille til Allerhøistsammes Naade, om disse tvende Piger for deres roesværdige Bestræbelser ved Landbruget maatte værdiges Hans Majestæts allerhøieste Opmærksomhed, enten ved offentligen igiennem Amtmanden over Svendborg Amt at tilkiendegives Hans Majestæts allerhøieste Tilfredshed, eller ved at forundes en passende Belønning, der mueligen kunde bestaae i et af følgende trende Smykker, der bæres af Fruentimmer af Bondestanden, og som oftere under Krigen, til Exempel ved hans Majestæts allerhøieste Resolution af 11te Februar 1809 og 21de Juli 1810 allernaadigst er tilstaaet for Landboflid, nemlig: 1) et sølv Skildt med 2 Alen Kiæde, 2 Snørenaale og 16 Maller, samt den Indskrift: "for Landboeflid", eller 2) tre Sølv Livspænder med Filigran-Arbeide, og samme Indskrift: 3) eller to Sølv Livspænder, ligeledes med Filigran-Arbeide.

Paa Cancelliets i Overeensstemmelse hermed nedlagte allerunderdanigste Forestilling, behagede det ogsaa Hans Majestæt allernaadigst at resolvere: at bemeldte Anne og Birthe Henningsdøtre for indbemeldte af dem udviste Flid og forrettede Landboe-Arbejde skulde forundes hver en Belønning, bestaaende af et Sølv Skildt med 3 Alen Kiæde, 2de Snørenaale og 16 Maller, samt med Indskrift: "for Landboeflid", som ved Amtmanden over Svendborg Amt offentligen skulde tildeles dem, hvorhos de tillige skulde tilkiendegives Hans Majestæts allerhøieste Tilfredshed med deres Færd.

Dagen, 5. december 1820

Ikke et foto af Birthe og Anne Hennings Datter, derimod to kvinder på en gård på Frilandsmuseet beskæftiget med mere traditionelt kvindearbejde. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2017.

Karantæne for Pest. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags blev et Huus ved Holmens Kanal spærret, i hvilket en af Pesten i Algier død Skibs-Capitains Klæder vare blevne henbragte, uden i Forveien at være anordningsmæssigt behandlede. Rygtet fortalte, som sædvanligt, Sagen meget forskjelligen og tildeels meget vrangt. Men Almeenheden blev i Gaar oplyst om den rette Sammenhæng ved følgende officielle Bekjendtgjørelse: "Da et i forrige Maaned fra Vestindien hidkommet Skib havde medbragt nogle Klædningsstykker, som tilhøre en i Algier af Pesten bortrykket Skibs-Capitain, og disse Klæder vare blevne i Land bragte, uden ved Ankomsten at have været anmeldte og anordningsmæssig behandlede, er Huset No. 251 ved Holmens Canal, hvor bemeldte Klæder vare blevne indbragte, men hvor forøvrigt intet Sygdomstegn har yttret sig, i Følge den Kongelige Quarantaine-Commissions Skrivelse til mig af Gaars Dato indtil videre sperret, hvilket herved bekjendtgjøres til almindelig Efterretning. Kjøbenhavns Politikammer den 31te August 1820. Kierulf." Endnu i Dag er benævne Huus under Vagt. Den Opmærksomhed, som her er viist, er det bedste Vidnesbyrd om den Kongel. Quaraantaine-Commissions store Aarvaagenhed over den offentlige Sundhedspleie.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 6. september 1820.

Huset ved Holmens Kanal i Kjøbenhavn, hvor der var bleven bragt en Kuffert til, som havde tilhørt en Dansk Skibskapitain, der paa Reisen fra Algier var død af Pesten, men som uden Quarantainekommissionens Vidende var bleven bragt i Land, er nu efter behørig Giennemrøgning og flere Dages Spærring atter givet fri Passage. Kufferten bragtes ud paa en af Bastionerne ved Toldboden, og behandledes der efter Qvarantaineforordningens 37te Artikel. Ved det spærrede Huus havde samlet sig endeel urolig Pøbel, som af Politiet snart blev adspredt.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. september 1820.

Den Skibscapitain, der døde i Algier, og hvis hertil ankomne Klæder gave Anledning til Spærringen af det Huus, som hans Enke har sin Bopæl i og hvor Klæderne vare henbragte, hedte P. E. Dahl. Han var afgaaet herfra med Skibet Søblomsten, der havde Foræringer ombord til Deyen af Algier. Efter hans Ankomst til Algier fragtede Deyen Skibet for at sende en Gesandt til Constantinopel. Embasssadeuren var en Olding paa 80 Aar, som allerede adskillige Gange havde været brugt til Gesandtsskaber til Storherren. Han kom ombord med et Følge af 170 Personer, og de Foræringer, han medtog til Storsultanen, bestode i fire gamle og to unge Løver, der førtes i simple Træbure, Strudsfugle etc. Medens disse Sager indskibedes, døde Capitain Dahl ombord paa Skibet af Pesten, som herskede i Algier. Han blev bragt i Land og begraven paa Consulernes Kirkegaard, og de Sager, han havde brugt, brændte. Overtyrmanden, Hr. Sørensen, førte Skibet til Constantinnopel, hvor Embassadeuren siden døde. Også i Constantinopel rasede paa samme Tid Pesten, men i langt stærkere Grad ind i Algier, hvor der døde 70 Mennesker deraf dagligen. Den i denne uhyre Stad herskende store Ureenlighed, de usle, snævre Gader, hvor Menneskene boe tæt sammenpakkede,Tyrkernes og deres Regjerings fuldkomne Ligegyldighed for at forekomme Pesten, og deres Grille, at man hverken maa frygte eller afværge det, som Gud tilskikker os, Alt dette tilsammen er Aarsag i, at denne skrækkelige Plage endnu stedse kan anrette saa store Ødelæggelser i den ellers saa sunde beliggende Hovedstad. Den afdøde Capitain Dahls Efterladenskaber bleve hos den danske Consul i Algier, Capitain og Ridder A. Holsten, røgede og luftede, derpaa under hans Segl igjen lagte i Kufferten, og siden bragte ombord. Sørensen seilede imidlertid til St. Croix i Vestindien, og Capitain Morten Andersen hjembragte fra St. Croix Kufferten til Dahls Enke i Kjøbenhavn. Adskillige Uger efter hans Ankomst ankom Sørensen med Søblomsten, og nu var det, at Husets Spærring, som bekjendt, paafulgte. I Huset selv har der imidlertid aldrig yttret sig mindste Spor til Smitte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. september 1820.

Måske er der tale om barkskibet "Søblomsten", bygget i Amerika 1808 som "Augusta", og indkøbt 1811, og brugt som vestindienfarer. Solgt til Altona i 1835.