22 juni 2019

Kjøbenhavns Forskjønnelser. (Efterskrift til Politivennen)

- Blandt de Forskjønnelser, Hovedstaden vil kunne vente at erholde, henhører, at Pladsen udenfor Frue Kirkes Hovedindgang, der tilforn havde et irregulairt, tildeels i Ruiner liggende og forvirret Udseende, I Sommer vil vinde betydeligt derved, at en stor Gaard, der kun var opført til første Etage, bliver bragt i Harmonie med de omliggende, og at en Grund, som kun viste Gavle og Udmure, vil blive dækket ved en bygning, som man ligeledes er beskjæftiget med at opføre. - Ikke mindre glædeligt er det at bemærke, at i Hovedstaden ikke faa nye Bygninger i det sidste Aar ere blevne opførte, af hvilke de fleste have et skjønnere Udseende og ere byggede i en renere Smag end man ellers almindeligt finder. Ingen Privat-Bygninger synes imidlertid for Kjøbenhavns Forskjønnelse at være vigtigere end de nysomtalte tvende, hvorved den ene Side af Stadens tilkommende Hovedkirkes Omgivninger vil blive bragt  skjøn Forbindelse med den omliggende Deel af Byen

(Kjøbenhavnsposten, 24. april 1827)

Læseselskaber i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

- At med Bogkjøblysten ei ogsaa Læselysten i Hovedstaden er aftagen, viser den store Mængde af Læseselskaber, der i de sidste Aar have dannet sig og som Aar for Aar forøges. - Een enkelt Boghandler (Hr. Reitzel i store Kjøbmagergade No. 13) har alene oprettet for forskjellige saadanne (et engelsk for de nyeste engelske Romaner, Reisebeskrivelser, Reviews etc.; et fransk-tydsk for historiske Skrifter; et tydsk for juridiske og et dito for theologiske Skrifter; et for tydske Romaner og Reisebeskrivelser, og et for Journaler og Blade i samme Sprog). Ethvert af disse Læseselskaber er ordnet saaledes, at Deeltagerne erholde tilbragte 2 til 4 No. ugentligen, for en Betaling af 1 Specie Qvartalet; udenbbyes Boende optages ogsaa, og erholde Bøgerne tilsendte.

(Kjøbenhavnsposten, 6. marts 1827)

21 juni 2019

Capitain Thomas Arboe (1776-1826). (Efterskrift til Politivennen)

Thomas Arboe blev født i Rønne (Bornholm) 3.marts 1776 og døde i København 12. september 1826. Han blev gift 30. december 1802 med Elisabeth Dorothea Sonn, født 15. marts 1776 i Rønne og død 18. juli 1853. Han fik 9 børn, var en overgang medlem af Bombebøssens bestyrelse, og ernærede sig ved at sejle til Riga. De er begravet på Assistens Kirkegård.

Hans far var en af samtidens betydeligste urmagere, Jørgen Peter Arboe (1749-1820). Han var borgerkaptajn, og boede i store gårde i Rønne. Han fremstillede bl.a. de såkaldte 8 dages ure. Også broderen Povl Andersen Arboe skal have været en af de dygtigste af de bornholmske urmagere. 

Thomas Arboe var en af Jørgen Peter Arboe og Marie Sophie Froms 12 børn. Han flyttede imidlertid til København, formentlig som led i kapervirksomheden under Englandskrigene 1801-1814. I hvert fald støder vi på ham som sådan i 1811:

DHrr. Interessentere i Kaperluggeren Vigilant, som föres af Capt. Öften, vilde behage at möde Mandagen den 5te August om Eftermiddagen Kl. 4, hos Mæhler Herlöw, boende i store Strandstræde No. 73, for at tage Beslutning, om denne Kaper igien skal udgaae paa en ny Krydstour, eller realiseres. De Udeblivende maa være tilfreds med hvad som af de Mödende maatte resolvere.

Thomas Arboe. F. C. Brock.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. august 1811, 2. udgave).

Fartøi.

Fredagen den 36de August i Middagsstunden bliver ved Auction paa Børsen første Gang opbuden til bortsælgelse:

Briggen St. Wassili kaldet, drægtig 84 Cour.

Læster, med dens Inventarium;

Skibet Forevises af Hr. Capitain Thomas Arboe, boende i Strandgaden No. 53 paa Christianshavn. Conditionerne og Inventariilisten ere forinden til Eftersyn hos Mægler.

J. V. Mauer

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. august 1814).

Undertegnede, førende galeasen Anna Maria, agter med det første at afseile til Riga, og medtager Fragtgods og Passagerer. Man behager at mælde sig i Strandgaden paa Christianshavn Nr. 53, eller hos Mægler Hecksher.

Thomas Arboe.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. marts 1815).

Annoncer af denne ordlyd publiceres jævnligt i de følgende år til 1818, så han har åbenbart regelmæssigt sejlet til Riga. I 1819 udbydes der anparter i skibet:

Tirsdagen den 2den Februar førstkommen de bliver i Middagsstuden paa Børsen opraabt for til den Høistbydende at bortsælges:

En Sjettepart i Galeaseskibet Anne Marie kaldet, drægtigt 51 Commercelæster, ført af Cpitain Thomas Arboe, med sammes staaende og løbende Redskaber, samt tilhørende Inventarium, Grosserer Petter Wedersøes Bo tilhørende. 

Skibet er beliggende ved Commandeur Fabritius' Plads paa Christianshavn. Conditionerne, Inventarlisten og Vurderingsforretningen ere forinden til Eftersyn hos Boets Curator Procurator Bjerring i nye Kongensgade bag Slottet Nr. 232.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. januar 1819).

Capt. Thomas Arsboe, förende Galeasen Anne Maria, agter at afseile herfra til Riga snarest muligt og saa betimeligen, at han med sit Skib kan være med de förste, som ankommer til denne Havn, til hvilken han medtager Fragtgods og Passagerer. Vedkommende ville behage derom at henvende dem enten til Capt. Arboe, boende i Strandgaden Nr. 53 paa Christianshavn, eller til Mægler.

S. Hecksher.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 5. marts 1819).

Annoncerne fortsætter til 1825. Fra 1820 underskrives annoncerne af mæglerne Mauer & Lottrup. I 1823 sad han i Bombebøssens bestyrelse:

I de faa Aar den paa Vaterschoutens Comptoir her i Staden opsatte, saakaldte Bombebösse, hvis Bestemmelse er at samle Bidrag til Anskaffelsen af en Bygning, hvor værdige gamle og trængende Sömænd eller de, som Omstændighederne maatte standse i Farten, kunne finde Huusly, Seng, Varme og Lys, samt Hiælp i Sygdoms Tilfælde, har existeret, ere betydelige Summer indkomne til Samme, hvilket har overbeviist os om, at man ynder denne Indretning, og erkiender sammes Nytte.

Blandt de mange Beviser paa Medborgeres Velvillie og Goddædighed imod Bombebössen, der ere givne, finde vi os forpligtede til særskilt at bringe til offentlig Kundskab det, vi have modtaget af Söetatens Hrr. Officierer.

Marinens Hrr. Officierer have nemlig ladet os underrette om, at vi i löbet af indeværende Aar kunne modtage fra dem en Sum af i det mindste 350 Rbd. rede Sölv, og givet os Haab om, at Bombebössen fremdeles vente en lignende Sum Aarligen.

I det vi herved frembære vor hierteligste Tak til de nævnte Velgiörere, tillade vi os at yttre det Önske, at dette lysende Exempel paa Godgiörenhed maatte opmuntre til Efterligning.

Directionen for Bombebössen i Kiøbenhavn, den 19de Marts 1823.

E. N. Sölling. Langberg. M. Lütken. Schack. C. Lassen. F. Duntzfelt. Thomas Arboe. J. Palme. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 24. marts 1823)

I oktober 1825 meddelte bladene at han var flyttet fra Strandgade nr. 53 til Nyhavn, Charlottenborgsiden nr. 283, 2. sal. I 1827 havde han skiftet til større skib:

Capt. Thomas Arboe, förende Briggen Johanne, after med allerförste at afseile til Riga, og medtager Fragtgods og Passagerer. Vedkommende ville behage at henvende dem til Mæglerne

Mauer & Lottrup.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juli 1827).

I de følgende år til 1836 sejlede han med Johanne til Riga. Fra 1932 med mæglerne Lottrup & Halse. Indtil sin død i september:

Dødsfald.

At min inderligen elskede Mand, mine 9 Børns kjerlige Fader, Skibscapitain Thomas Arboe, hensov den 12te Dennes i en Alder af 60½ Aar, efter 34 Aars lykkeligt Ægteskab, blev det min sørgelige Lod herved at bekjendtgjøre for fraværende Slægt og Bekjendtere. Mindet om hans ædle og retskafne Vandel skal stedse med dyb Følelse bevares hos hans efterladte Familie. Overbeviisningen om Manges Deeltagelse vil væfre mig en nogenlunde beroligende Trøst i denne min billige Sorg.

Elisabeth Arboe

fød Sonne

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. september 1836).

I 1853 døde så enken:

Mandagen den 18de om Morgenen kaldte Herren til sig vor elskede Moder og Svigermoder, Elisabeth Dorothea Arboe, Enke efter Skibscapitain Thomas Arboe, i sit 78de Aar efter faa Dages Sygeleie. Dette bekjendgjöes af hendes dybtsørgende Efterladte.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. juli 1853).

Capitain Thomas Arboe og Elisabeth Dorothea Arboes gravsten på Assistens Kirkegård i København.

20 juni 2019

"Fanden er løs i Laksegade". (Efterskrift til Politivennen)

Fanden er løs, har det her i nogle Dage heddet. Man fortalte hinanden, at der i Laxegaden i Huset No. 210, hvor Viinhandler Kieler forhen boede, paa første Etage hos Tracteur Taagerup sloges Vinduesruder ind fra Gaarden, uden at man kunde opdage, hvo der gjorde det eller hvorfra der indkastedes Stene, Tørv, Kartoftler o.s. v., som, naar man spurgte: Hvem er Du? svaredes af en Useet: Den allerstørste Gavtyv i Kjøbenhavn; hvad hedder Du? Den onde Hans; hvor er Du? Gjæt nu! o. s. v. Især det sidste Par Aftener ogsaa Dage have betydelige Folkesamlinger i bemeldte Gade og de tilstødende, havt Sted, saa man i Virkeligheden har seet noget lignende af hvad der sees paa Scenen i Hexerie eller blind Allarm. Et Antal Politibetjente gik frem og tilbage i Gaden. Sagnet lød, at en gammel Dame, ved at læse Cyprianus, havde manet Fanden til sig, uden at kunne mane ham bort igjen.  Politiet har i Dag i Adresseavisen bekjendtgjort, at det der har tildraget sig saa Manges Opmærksomhed, ikke bestaaer i videre, end at en i Huset boende Mand har i Løbet af omtrent 3 Uger faaet adskillige Vindueruder indslagne fra Gaarden. - I Bekjendtgjørelsen fra Politiet hedder det, at ligesom de fornødne Foranstaltninger fra Politiets Side ere trufne til at søge Udøverne af denne private Hævn behørigen afstraffede, saaledes ventes det ogsaa, at denne Meddelelse vise, at det Passerede i ingen Hensende fortjener den Opmærksomhed, det hidtil har tildraget sig.

(Aarhus Stifts-Tidende den 19. september 1826)

I Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 27. september 1826 er episoden gengivet, nu tilføjet en yderligere detalje::

.. Ved en Seddel stukken i en Kartoffel, har denne Djævel bekjendtgjort, at han er reist til Roeskilde Marked

Bygningen findes ikke mere. Det var Laxegade 210 som nu indgår i et større kompleks, hvoraf de samtidige husnumre Holmens Kanal 16 (1798) og 18 (1796) og Laksegade 7-11. 

19 juni 2019

Ghana - Guldkysten. (Efterskrift til Politivennen).

Den allerede sidst omtalte Seier over Assjanteerne i Afrika (S. 636) har været fuldstændig, men kostet Blod paa begge Sider. Hiint krigerske Folks Plan gik ikke ud paa mindre, end at underkaste sig alle omboende Nationer lige til Søekysten og erobre selv den brittiske Besiddelse Accra. Underrettet om dets Rustninger, havde Interims-Statholderen paa Cap Coast, Oberst Purdon, forsynet de Høvdinge, som vare Engellands Allierede, med Vaaben, og paa denne Maade stillede Kongerne af Aqvimbo, Agvapimie. 12,000 Rbd., som bleve inddeelte i 5 Brigader. Kjøbmændene og andre fremmede Indbyggere udgjorde et Reservekorps. Af regelmæssige Tropper havde hele Armeen derimod kun 80 Mænd med 4 Kanoner. Den 7 August rykkede Assjanteernes 25 ,000 Mand stærke Armee, under Anførsel af deres Konge, frem og begyndte et almindeligt Angreb paa den allierede kun af 11,380 Md. bestaaende Armee. Efter en Times Forløb veeg sammes venstre Fløi og de Allierede toge Flugten. I dette kritiske Øieblik lod Oberst Purdon Reserven rykke frem og aabne en mordisk Ild med Brandraketter, som udbredte en panisk Skræk mellem Fjenderne. Da deres Centrum var brudt, toge de Flugten til alle Sider. Tabet paa brittisk Side (dog kun af de Allierede!) var 800 Dræbte og 2000 Saarede, derimod havde Assjanteerne 4000 Dræbte, Saarede og Fangne, hvorimellem mange af deres Anførere. Den hele Leir med Statsskjemen og Statsskolen af Guld, Guldstøv, Elfenbeen og andre Kostbarheder, faldt de allierede Stammer i Hænderne. Iblandt andet gjorde Kongen af Aquapim, Adononagua, den i forrige Feldttog dræbte Britters, Sir Charles Mac Cortrys Pandeskal til Bytte, hvorpaa Assjanteerne satte overordentlig Priis, da de holdt den for deres største Tryllemiddel eller Fetish. Adononagua maa vel gjøre det samme, siden han ikke vil udlevere den. To med arabiske Bogstaver beskrevne Ark Papir omgav denne Reliquie, som desuden var indviklet i et Silkeklæde og derpaa indsyet i et Leopard-Skind. Havde de Allierede holdt bedre Slagtorden, var Assjanteernes hele Armee bleven tilintetgjort, hvilket altsaa dog ikke er Tilfældet. Kongen selv skal have faaet to Saar. I den brittiske Armee befandt sig ogsaa 500 brittiske, hollandske og danske Militser.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 27. november 1826)