- Blandt de Forskjønnelser, Hovedstaden vil kunne vente at erholde, henhører, at Pladsen udenfor Frue Kirkes Hovedindgang, der tilforn havde et irregulairt, tildeels i Ruiner liggende og forvirret Udseende, I Sommer vil vinde betydeligt derved, at en stor Gaard, der kun var opført til første Etage, bliver bragt i Harmonie med de omliggende, og at en Grund, som kun viste Gavle og Udmure, vil blive dækket ved en bygning, som man ligeledes er beskjæftiget med at opføre. - Ikke mindre glædeligt er det at bemærke, at i Hovedstaden ikke faa nye Bygninger i det sidste Aar ere blevne opførte, af hvilke de fleste have et skjønnere Udseende og ere byggede i en renere Smag end man ellers almindeligt finder. Ingen Privat-Bygninger synes imidlertid for Kjøbenhavns Forskjønnelse at være vigtigere end de nysomtalte tvende, hvorved den ene Side af Stadens tilkommende Hovedkirkes Omgivninger vil blive bragt skjøn Forbindelse med den omliggende Deel af Byen
(Kjøbenhavnsposten, 24. april 1827)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar