Caledonia til Helsingborg. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags foretog Dampskibet Caledonia en Lysttour til Helsingborg. Herfra Staden medhavde det omtrent 40 Passagerer, der benyttede denne Leilighed til at besøge Brøndstedet Ramløse, hvor hendes Majestæt Dronningen af Sverrig for Tiden opholder sig. Om Eftermiddagen fandt her, i den ved selve Brønden værende Træbygning, der fra Kl. 7 var smukt oplyst, det sædvanlige Søndagsbal Sted (hvortil Adgang erholdes for en ubetydelig Recognition omtrent 36 sk. Dansk); det aabnedes Klokken fem, og omtrent en Time efter ankom Hds. majestæt Dronningen, ført af Grev Magnus de la Gardie og Landshøvdingen for Malmøehuus Lehn Hr. v. Klinteberg, og ledsaget af sin Hofstat. Det behagede Hendes Majestæt i omtrent tvende Timer, som Tilskuerinde at overvære Ballet, der var tilende Kl. 8½. Da man i mindre end en halv Time kan være fra Ramløse tilbage i Helsingborg, og Dampskibet først afgaaer Kl. 9½, var der saaledes den bedste Leilighed til i Mag at deeltage i denne Fornøielse.

(Kjøbenhavnsposten 14. august 1827)

Vandvæsenet. (Efterskrift til Politivennen)

I forrige Uge endte Commissionen angaaende Vandvæsenet Lægningen af den første betydelige Jern-Vandledning herved Staden. - Tidligere Forsøg med enkelte Rør syntes tilfulde at have godtgjort Jernrenders Anvendelighed; hvilket ogsaa paalidelige Efterretninger fra Udlandet godtgjorde. Da netop en Strækning af tvende jevnsides løbende Trærender, idet saakaldte Accissevænge mellem Nørrebroe og Ladegaardsveien, vare i høi Grad brøstfældige og ikke mere tjenlige til Udbedring, saa besluttede Commissionen at vælge dette Sted til et Hovedforsøg med Jernrender, lod hertil Rørene støbe paa Frederiksværk, og nedlagde en Rende af Jern, af saa stor Capacitet som begge Trærender. For intet Øieblik at besvære Vandforbruget i Staden, havde man den Opmærksomhed at lægge Jernrenden aldeles uafhængig af de gamle Render, saa at disse vedblive at alimentere Staden, indtil det Øieblik Jernrørerene træde istedet. Den hele Strækning af Jernrør er circa 370 Alen, og den er sammensat af Stykker paa 2 og 3 Alen, som ere støbte med Blye. Arbeidet er udført i omtrent 14 Dage, og det uagtet de Vanskeligheder, som stedse frembyder sig for en Uøvede, ved en saa ny Manipulation. For at hæve de Vanskeligheder, som have viisst sig ved dette Foretagende, har, som man erfarer, Vandcommissionen foranstalte nogle enkelte Forsøg med diverse Sammensætningsmaader, og man tør haabe, ved denne Authoritets vedholdende Bestræbelser, snart at see deslige solide Vandledninger anlagte i Hovestadens Gader, til sand Besparelse for den sildigere end Stadens Vandrender indførte skjønne Steenbroe, og til Bekqvemmelighed for Indvaanerne.

(Kjøbenhavnsposten den august, 1827)

Ingen Dampskibs-Rejser til Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Entrepreneuren for Dampskibsfarten paa Jylland har "funden sig foranlediget til at bekjendtgøre, "at der iaar ingen flere Reiser vil skee til Aalborg, for at forebygge den Skade Dampskibsfarten, efter offentlig Stemme, vilde medføre for Sildefiskeriet." Det er at vente at en modnere Drøftelse af Sagen til næste Aar vil forandre denne Beslutning, ja det synes som om flere agtede Stemmer (hvoriblandt isærdeleshed den Naturkyndige Hr. Kammerrad Justs i Viborg), der allerede offentlig have hævet sig imod den nævnte Formening, vel maatte kunne opveie den enkelte, der har yttret sig for den.

(Kjøbenhavnsposten, 7. august 1827)

Dyrehaugen. (Efterskrift til Politivennen)

I Dyrehaugstiden, der tager sin Begyndelse paa Løverdag, d. 16de dennes, vil, som man erfarer Brødrene Foureaux atter gjæste Kjøbenhavn for i Dyrehaugen at forevise deres Ridekunster. Ogsaa skal et lidet Menagerie blive at see. Nede ved Kilden vil der blive reist en elegant Pavillon med Refraichissements, og Kjøbenhavnerne ville saaledes i Sommer fra nærmeste Haand kunne erholde Viin i Vandet. Ogsaa for Plebs vil der, efter Forlydende, iaar blive sørrget bedre end hdtil, da der skal indettes tvende Dandseboder, istedetfor den ene, som har været der de forrige Aaringer.

(Kjøbenhavnsposten den 12. juni 1827)

Negrenes Tilstand i Vestindien og Midler til at forbedre den. (Efterskrift til Politivennen)

 (Efter Malte Brun; meddeelt. *)

De Rigdomme, som Holland, Frankrig og Engelland have hentet fra de vestindiske Øer, have bidraget Mere til Moderlandenes Velstand, end alt Guldet, alt Sølvet, alle Diamanter fra det americanske Fastland; men de have været kostbare for Menneskeheden, for Moraliteten; de ere erhvervede for Blod og Taarer af flere Hundrede Tusinde menneskelige Væsener, som ere bragte i en Forfatning, der strider mod Naturrettens og den christelige Religions Grundsætninger. Omendskjønt Planteurerne for en store Deel ere milde, menneskekjærlige og medlidende Herrer, omendskjønt Koloniernes Raadsforsamlinger have taget adskillige Forholdsregler for at lænke Luner og Grusomhed, er Negerslavernes Tilstand dog i Sandhed ynkvædig. Denne sørgelige Sandhed er sat udenfor al Tvivl ved disse menneskers altfor store Dødelighed, som ikke kan være en Virkning af Klimaet, eftersom de i deres Fødeland ere vante til den samme fugtige hede. Uagtet den tildeels egennyttige Omsorg, Planteurerne bære for at have Negre, fødte paa Stedet, har denne Races Forplantelse kun maadelig Fremgang. Sorger, Lidelser, Piinsler af ethvert Slags, som Negerslaverne udstaae, forkorte i den Grad deres Liv at medens de efter Naturens Regler skulde formere sig, kan deres Antal i nogle Colonier, formedelst deres slette Behandling, ikke engang vedligeholdes, med mindre der hvert Aar indføres nye. Paa Martinique var der 1810 imellem 77.500 Slaver ikkun 1250 Fødseler d. e. 1 imod 62 Levende. Man siger, at de ere stivsindede, trodsige, ustyrlige; man siger, at de maa styres med et Jernscepter: vistnok er der Negre, som ikke skjønne paa Velgjerninger, og som kun tænke paa Forræderie og Uorden, det er dem, som i Africa have været Læger, Præster eller Koglere; men med Undtagelse af disse, som ikkun ere faa, ere Negrene raae, men gode og lærvillige Væsener. De fortjente ikke at betragtes som et Slags Lastdyr uden Sjæl, og dog betragte nogle af deres Herrer og Fogeder, der meget ofte selv høre til Europas Afskum, dem saaledes. Imidlertid tillader det brændende Klima i de lavere Egne nær Æqvator, de Egne som ere skikkede til Sukker-Avl, ikke at bruge andre end Negre til at dyrke dem. Denne Slægt er altsaa nødvendig for Colonierne.For at føre disse vigtige Anlæg tl en blomstrende og rolig Forfatning, er det aldeles nødvendigt at fremskynde Negrenes Formerelse paa Øerne, selv ved Hjelp af strænge Forholdsregler til at hindre de Grusomheder, hvortil Vanen altfor ofte driver Planteurerne og deres Fogeder. Efter at have sørget for de ulykkelige Slavers Liv og Sundhed, bør man tænke paa at skaffe dem smaa Ejendomme, hvis Besiddelse kan bringe dem til at elske den Egn, som de væde med deres Sved. At gjøre Ægteskabets Baand mere Helligt, mere fast, at sørge for Neger-Børnenes Opdragelse, at hindre Udsvævelser, er et andet væsentligt Punkt for at forbedre Negrenes Vilkaar. Naar man lidt efter lidt lader dem nyde Deel i Forstandens Oplysning og den christelige Religions Trøst, kan Negrenes successive Frigivelse og deres Overgang fra Trældom tl Fæstebønders *) Forfatning gaae for sig uden Fare, uden noget gaae for sig uden Fare, uden noget Voldsomt Stød og til stor Fordeel for Planteurerne.

*) Af: Précis de la Géographie universelle, T. V.

**) Paysans fermiers.

(Kjøbenhavnsposten 6. november 1827)