Heltedaad ved Dragør. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Isens pludselige Opbrud i Fredags Formiddags kom endeel Mennesker, der herfra Staden og fra Amager havde begivet sig ud paa Vildandejagt udenfor Dragøe, i den største Livsfare. Som sædvanligt bebudedes Opbruddet, som indtraf med Nordenvande, ved en huul Drønen og Bragen, og i det næste Øieblik vare over 20 Menneskker paa forskjellige løsrevne store Isstykker afskaarne fra Landet, og dreve med Strømmen. De, der kunde svømme, søgte at redde sig paa denne Maade; men af de Øvrige vilde sandsynligviis Flere have tilsat Livet, hvis ei en Lods fra Dragøe, der var bleven afskaaren paa Isen tilligemed de Andre, ved strax, fra Iisstykke til Iisstykke, at svømme i Land, og med den største Hurtighed og Anstrængelse at skaffe Baade ud over Isen, havde frelst dem. Tretten Mennesker skylde denne brave Mands Raskhed og ufortrødne Iver deres Redning. Faa Øieblikke sildigere vilde maaskee den tiltagende Strøm, der allerede havde bortført dem en Strækning, have drevet dem saa langt ud, at de neppe mere kunde have haabet Frelse. Lodsens Navn er Hans Wass.

(Kjøbenhavnsposten 17. februar 1829)

Om den i Tirsdagsnummeret af dette Blad ommeldte Tildragelse ved Isens Opbrud udenfor Dragøe, har Udg. modtaget følgende detaillerede Beretning, som det er ham en Fornøielse her at kunne meddele: "Fredagen den 13de dennes vare 4 Personer, de 2de boesiddende paa Christianshavn og de 2de paa Amager, gaaede fra Dragøe Bye ud paa Isen, deels for at more sig ved Touren, og deels for at skyde Vildænder. Iblandt disse befandt sig en Søn af Skipper Ole Wass paa Dragøe, ved Navn Hans Wass, som, efter at de vare komne noget over 1/4 Miil fra Land, først bemærkede, at der var Nordenvande, hvorfor de besluttede at vende tilbage; men da de i Nærheden bleve nogle Vildænder vaer, som opholdt sigi en Vaage, gik de derhen, i den hensigt at skyde nogle af disse, og strax derpaa at gaae i Land, da i det samme Isen, ved Strømmens Voldsomhed, skiltes ad, og saavel de som en stor Deel Andre, der vare gaaede i Forveien, og formedelst den tykke og taagede Luft vare ude af Sigte, stode Fare for at bortdrive med Strømmen. Hans Wass, som den nærmeste ved det Sted, hvor isen adskiltes, indsaae den øieblikkelige Fare, der truede saa mange Menneskers Liv, kastede sig derfor uforfærdet og uden Betænkning i Vandet, svømmede til den landfaste Iis, og med stor Møie og Besværlighed, lykkedes det ham, at opklavre paa de opkastede, circa 6 a 8 Alen høie Skraaser, og saaledes, uagtet den tykke Taage, mat og forfrossen at naae Dragøe, hvis brave Indbyggere, strax efter at være underrettede om det passerede, ilede med Wass til Strandbredden, begave sig ud paa Isen med Baade, forsynede med de nødvendige Redningsredskaber, saavelsom Compas og Raabere, for at signalisere de længst ude på Isen værende Mennesker, ikke at bortfjerne sig længere. De andre 3 Personer, som vare i Følge med Hans Wass, havde forinden Baadenes Ankomst fulgt hans Exempel og reddet sig, de 2de ved Svømning og anstrængt Opklavring paa de opkastede Iisskraaser, og den 3die ved at flyde paa et Iisstykke, som han ved Hjelp af en medhavende Baadshage, styrde lykkeligviis til det faste Iis. De ovennævnte længere ude paa Isen værende Mennesker, 10  i Tallet, der, da de ved den tykke og taagede Luft med V. S. V. Vind, ei kunde sees fra Land, efter al sandsynlighed ellers vilde være blevne et Rovefor Havet, bleve saaledes frelste ved Hans Wass' uforsagthed og Dragøeboernes Beredvillighed, Mod og Standhaftighed i at trodse Farer for at redde Mennskers Liv. - Det bør ved denne Leilighed ikke lades ubemærket, at det ei er første Gang den brave Hans Wass (der vel er Søemand, men ei, som i f. No. af dette Blad anført, Lods) har frelst Mennesker, fra den meest overhængende Livsfare. Endnu Dagen iforveien reddede han saaledes en kongelig Lods, der var falden i en Vaage, og , uden hans Hjelp, sikkerligen der vilde have tilsat Livet. Hans Navn har derfor dobbelt Krav paa at optegnes og mindes blandt de danske Søemænds, der have gjort sig fortjente ved ædel Daad."

(Kjøbenhavnsposten 19. februar 1829, side 118)

I folketællingen for 1850 og andre slægtssider på nettet er omtalt en skipper (og foged) Hans Ole(sen) Wass, 1801-1860, boende i Søgade 6/Strandstræde 41 og søn af Ole Hansen Wass (1768-1829) og Kirsten Mogens Olsen Mallings (1734-1811). Faderen døde i øvrigt måneden efter, 30. marts. 

Krud i Tobakken. (Efterskrift til Politivennen)

I Mariboe Avis findes følgende originale Avertissement: "I Fredags Aftes var jeg hos Henrich Smed i Selskab med denne, hans Kone, Snedkermester Hansen, Skræddermester Meyer (bekjendt siden Fugleskydningen) og Vævermester Niels Pedersen, for at høre Avisen blive forelæst og forklaret af Karethmager Buch. Under denne Forelæsning, og formedelst Betragtninger over de politiske og andre Begivenheder, dampede jeg, som uvant med at røge Tobak, vel stærkt af min Pibe, hvorover jeg følte Qvalme og maatte, da Forelæsningen var sluttet, begive mig i den fri Luft, efterladende Piben paa Bordet i Stuen. Den Tid var Buch gaaet bort. Da jeg igjen, noget lettet, kom ind til det øvrige Selskab, laae Piben hvor jeg havde lagt den, og jeg blev af den bekjendte Skræder Meyer opfordret til atter at røge. Endskjøndt Piben i min Fraværelse var bleven stoppet, og uagtet jeg virkelig nærede Lyst til at røge, vovede jeg, som ikke endnu, uanset al mulig Flid, har lært at taale Tobakken, ei at befatte mig dermed. Efter et Par Timers Forløb troede jeg mig dog stærk nok og jeg begyndte at røge. Af den Aarsag, at Meyer yttrede Formening om, at jeg ikke kunde taale Tobakken, sigende: "Du røger Spegetobak," tog jeg 3 a 4 meget stærke Drag; men ved det Sidste skeete en frygtelig Explosion fra Piben og Ilden foer ud paa mig og det øvrige hæderlige Selskab. Jeg veed, at Ingen uden forannævnte Personer vare i min Fraværelse i Stuen; thi af visse Aarsager maatte jeg holde mig ved Forstuedøren. Heraf kan altsaa uddrages den Slutning, at enten har Selskabet i Samling, eller en enkelt Person af det, lagt Krudt i Piben. I hvilkensomhelst Tilfælde fortjener Handlingen Prædicat af Tølperagtighed, og den, der har været virksom ved samme eller moret sig over dens Udførelse og den Skræk, jeg sattes i, Navnet Tølper. - Mikkel Hornbek, Borger og Skoemagermester."

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende, den 7. januar 1829)

Brand i Juletræ. (Efterskrift til Politivennen)

Hos en Dame i Kbhvn. hændte Juleaften det Uheld, at et lille Voxlys faldt af Juletræet, medens Familien var i Spisestuen, og tændte Ild i det prægtige Brüsseler-Teppe. Da Lugten udbredte sig i Værelserne, opdagedes det just som Luen truede med at angribe Meublerne. Skaden vurderes til 500 Rbd.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 7. januar 1829)

Fødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

En mærkelig Sag er for nylig bleven paadømt ved Høiesteret. Det er Justitssagen mod Kirstine Jensdatter Hasselager, der har conditioneret som Huusholderske hos Pastor Woltmann i Søndre Omme Præstegaard i Ribe Stift, og tiltaltes for at have født i Dølgsmaal. Man veed at denne Sag, da den først bragtes for Domstolene, tildrog sig stor og almindelig Opmærksomhed. Det nævnte Fruentimmer har under Sagen tilstaaet, ingensinde at have aabenbaret sin frugtsommelige Tilstand for Præsten. Barnet har hun gjemt i en Kasse, som hun havde staaende paa et afsides Sted i Præstegaarden, og det var ved hendes Nærværelse den 20de Januar d. A., efterat hun allerede den 1ste Novbr. 1827 havde forladt Præstens Condition, at hun, under Ordstrid med Præsten, af hvem hun forlangte noget Tilgodehavende, fremtog Kassen og foreviste ham dens Indhold, med den Sigtelse, at han var Barnefaderen. Barnet er under Sagen oplyst at være født den 5te Marts 1825, og Præsten har nægtet, saavel Paterniteten som at have havt mindste Kundskab om Sagen. Hun er ved Høiesteret dømt at hensættes paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828 )

Födsel i Dölgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe, den 26de September. ... i Stubbekjøbing er et Fruentimmer under Tiltale for Barnefødsel i Dølgsmaal. Mærkeligt ere det, at Fruentimmeret sigtes som skyldig i en hemmelig Handling, der foregik paa et offentligt sted midt iblandt en stor Forsamling, nemlig paa Byens Torv, hvor der holdtes Marked, og hun fra Vogn solgte Oste. Hun havde imidlertid ikke alene Contenance og Styrke til at skjule det med hende foregaaede, men forrettede endog Dagen derpaa sit vante Arbeide. Formedelst hendes Corpulences pludselige aftagen opstod der Mistanke mod hende; hun kom i Forhør, og der bekjendte hun. 

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende den 15. oktober 1828)