Dyrehaugen. (Efterskrift til Politivennen)

Igaaar (Søndag) var Dyrehaugen overordentlig talrigt besøgt. Om eftermiddagen fremviste Strandveien i flere Timer en næsten uafbrudt Række af Kjøretøier af alle mulige Arter, og Fodstien vrimlede af Vandrende; tvende Dampskibe (Caledonia og Dania) gjorde trende Gange Lystfarter frem og tilbage; og Dyrehaugsbakken var om Eftermiddagen og henad Aftenen saa fulde besat, at man kun med Møie kunde trænge sig igjennem Vrimmelen; saa at det Antal Mennesker af alle Klasser, der paa denne Dag, fra Kjøbenhavn og Omegnen, besøgte Dyrehaugen, sikkert uden Overdrivelse kan anslaaes til over 10,000. Om eftermiddagen kl. 4½ behagede det Hans Majestæt Kongen og D. K. H. Prinds Frederik Carl Christian og Frederik Ferdinand, med høie Gemalinder, tilligemed en talrig Suite af den Kongelige Hof-etat, paa det Kongelige Dampskib Kiel, at foretage en Lystfart til Dyrehaugen, hvorhen Hs. Kongl. Højhed Prinds Christian Frederik med høje Gemalinde ligeledes vare tagne i Høisammes Equipage fra Sorgenfrie. Ved Promenaden til Dyrehaugsbakken behagede det Hans Majestæt, med den Allerhøistsamme egne Nedladendhed og Mildhed, at dvæle nogle Øieblikke hos Dyrehaugens Jubelsanger den gamle Mosaist Levin, hvornæst samtlige høikongelige herskaber toge det Foureauxske Selskabs Liniedandser- og Ridekunster, Glaspusteriet, Menageriet og Panorama-Theatrret i naadigst Øiesyn. Efter et Par Timers Ophold i Dyrehaugen begav Hans Majestæt og samtlige høie kongelige Herskaber Sig ved Bellevue ombord paa det Kongelige Dampskib og retournerede hertil Toldboden iaftes Kl. 9. Et vedvarende skjønt Veirligt, der iaar hører blandt Sommerens sande Sjeldenheder, begunstigede denne Dag.

(Kjøbenhavnsposten, 12. juli 1830)

Mærkelig Criminalsag. (Efterskrift til Politivennen)

Ved den Kongl. Lands Overret samt Hof- og Stadsret blev den 16de dennes paakjendt en dertil appelleret Sag mod Arrestantinden Margrethe Olsdatter af Særløv, der tiltaltes for at have ved Gift ombragt sin Mand Gaardmand Peder Andersen Skou, og mod Arrestanten Ole Hansen af Horbeløv for at have været Medvider i denne Forbrydelse og tilskyndet Arrestantinden til at begaa den. - Arrestantinden var under Sagen overbeviist at have, for at skille sin Mand ved Livet, d. 9de Juni f. A., bibragt ham Rottekrudt i nogle til ham tillavede Pandekager og den paafølgende Morgen bibragt ham samme Gift i en Kop Kaffe. Den 12te Juni paafulgte Mandens Død. Ved den ved Falsters Birks Extraret afsagte Dom blev Arrestantinden dømt til at knibes med gloende Tænger, samt afhugges Haand og Hoved med Øre og disse sættes paa en Stage og Kroppen lægges paa en Steile, og Arrestanten til for Livstid at arbeide i Rasphuset, og ved Overretten blev denne Dom stadfæstet.

(Kiøbenhavnsposten, 22. januar 1830)

Slave henrettet. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags Morges henrettedes paa Amager en Slave for intenderet Mord paa en af sine Medfanger. En stor Mængde Mennesker skal have overværet dette Skuespil. Blandt disse tilskuere bemærkedes ogsaa dennegang endeel Fruentimmer, dog fordetmeste af de laveste Klaser. Man erindres herved om følgende Anekdote, hvis Authenticitet er udenfor al Tvivl. En mand heri Staden, der havde Forretninger at afgjøre med en paa Vesterbro boende Borgermand, gik til denne en Morgen, og blev af ham modtaget med en venskabelig Beklagelse fordi han ikke var kommen en halv Time tidligere. "De kunde da", tilføiede han, "have fulgt med mine Døttre, der kjørte ud paa Amager, for at see de to Syndere blive rettede. Stakkels Pigebørn, de have saa sjelden nogen Fornøielse"

(Kjøbenhavnsposten 23. november 1829, side 758)

"Negere og Negerinder" (1820-1829). (Efterskrift til Politivennen)

 Dagen, 25. juli 1820:

Hr Auditeur Steen Bille har i Adresseavisen, der udkom igaar ladet indrykke følgende Avertissment, der har vakt og fremdeles vil vække Manges Deeltagelse: "En sørgelig Begivenhed berøvede i Gaar Morges den ædle, trofaste og gudhengivne Neger, Christopher Hage, Livet, da han som Opvarter ombord i Dame Paquetten, af særdeles hielpsomhed, vilde under en svær Kuling bringe et Seil ud over Rælingen, imedens det blev heiset, men blev af samme styrtet i Søen, hvor han fandt sin Grav. Som voxent Menneske blev han for 30 Aar siden bragt fra Kysten af Guinea til Vestindien, hvor han kom i Justitsraad Hages Tieneste, hvis Huus han aldrig forlod, hverken som Fri eller Slave. Han var Hedning født, men Christi Lære laae i hans Hierte, og hans hele Vandel var et Mønster for hans Lige. Han efterlader Kone og 4 Børn, for hvem han stræbsomt sørgede her i Livet og døde i sit Kald, da han for deres Skyld søgte en ny Fortieneste som opvarter i Paquetten under hans Herres Fraværelse paa Landet."

Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 25. november 1823:
Ved Høiesteret er ... En Friemusticeinde, for udøvet Mishandling af en hende tillhørende Negerinde dømt til at have sin Eiendomsret til denne forbrudt.

Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 16. februar 1824:
... men man erindres dog snart om, at man opholder sig i en fremmed Verdensdeel ved den Vrimmel af sorte og halvsorte Mennesker, som udgjør den arbeidende Classe og som man overalt møder, saasnart man sætter en Fod paa Landet; men dette Syn er meere frapperende end behageligt, fordi den lave raae Natur hos disse halvnøgne og paatrængende Mennesker er stødende for Følelsen.
(Uddrag af artiklen: "Rio Janeiro (Efter den nye Reiseberetning af Spix og Martius.)

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 22. marts 1824:
En Dame, som om nogle Dage reiser til Vestindien, önsker sig en fri Negerinde til sin Opvartning paa Reisen. De herpaa Reflecterende mælde sig i store Kongensgade Nr. 46, 1ste Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. juli 1828:
Et Herskab, som skal reise, ønsker en ung Neger eller Negerinde i Tieneste. Man mælde sig i Billet paa Adressecomptoiret, mrkt. K. 633.

Teatre, klubber mv. (Efterskrift til Politivennen)

Man har i den sildigere Tid heri Staden seet flere mærkelige Exempler paa den frappante Overhaandtagen af Sands for Forlystelser, hvorom allerede den bestand voxende Mængde af Klubber og dramatiske Selskaber længe har afgivet et uforkasteligt Vidnesbyd. Blandt de nyeste exempler herpaa fortjener at anføres, at der i Søndags Aftes paa een og samme Tid gaves Forestillinger paa det kongelige Theater og paa begge Moerskabstheatrene udenfor Vester-og Nørreport, Concert i et musikalsk Selskab, Comedie i et af de dramatiske Selskaber og Assemblee i en af Hovedstadens Klubber, og at disse forskjellige Forlystelser, uagtet kun et af de offentlige Skuespilhuse (Nørrebroes-Theatret) havde propfuldt Huus, dog vare i den grad besøgte, at man uden Overdrivelse kan anslaae Tallet af dem, der deeltoge i samme til henved fem Tusinde. Da al denne Anledning til offentlig Forlystelse fandt Sted paa en Søndag, og saaledes paa en Dag, da i ældre Tider det gjensidige Familie.Samqvem næsten udelukkende dyrkedes, synes man deraf ikke uden føie at kunne slutte til en forholdsmæssig betydelig Aftagelse i den private, huslige Selskabelighed - omendskjønt Forholdet vel endnu ikke her kan siges at afgive et saa ugunstigt resultat for denne, som det for Tiden er Tilfældet i flere fremmede Hovedstæder.

(Kjøbenhavnsposten den 25. november 1828, side 387-388)