Stokkeprygl. (Efterskrift til Politivennen)

Stokkeprygls Afskaffelse i Hs. Maj. Kongens Regiment.I "Kieler Correspondenzblatt" No. 41, af 21 f. M., læses, fra Kjøbenhavn, følgende Meddelelse: "I den faste Overtydning, at den egentlige Kunst at befale ikke bestaaer i at skræmme ved slavisk Frygt, dræbe Æresfølelsen og knække Villien, kort at fornedre Mennesket, for at kunne bruge det som Maskine; men meget mere i at vinde aandrig Indflydelse ved Tillid, og at fremkalde Mod og een kraftig, af Agtelse og Kjærlighed let bøielig Villie, ved Selvfølelse og Æresfølelse - i denne Overtydning have Kapitainerne ved Kongens Regiment forenet sig om, ikke længer at lade give Stokkeprygl i deres Compagnier; og at komme dem, der af Ukyndighed eller Skjødesløshed have viist sig ubehændige, til Hjelp ved specielle Øvelser. Med sin sædvanlig Velvillie, hvor det gjelder noget Godt og Ædelt, har Kongen billiget denne Plan. Maatte dette skjønne Exempel snart finde mange Efterlignere! Vi vilde da ikke længer see Stokken ved Siden af den hædrende Sabel, og Soldaterstanden vilde for den gemene Mand vorde en Skole, hvori Legemet vandt Smidighed, Begreberne Udvikling og Selv- og Æresfølelsen Uddannelse."

(Kjøbenhavnsposten, 7. juni 1831)

Censur i Toldsag. (Efterskrift til Politivennen)

Censur i Odense.I Hempels Avis No. 75, af 17ds., læses følgende:"De bemærkninger om den seneste Toldforordning af 14 April, som have været indførte i Kjøbenhavnsposten, Argus og Apenrader Wochenblatt, og som Censuren ikke tillod blot at omtale i sidste Torsdags-Avis, læses nu udtogsviis i de fleste jydske Aviser. - Saa aldeles forskjellige og hinanden modsigende ere Begreberne om Aanden i den danske Trykkefrihed, uagtet Lovgiveren med saa rene og tydelige Ord har udtrykt samme i følgende gyldne og for den oprigtige Sandhedsven uudslettelige Ord: "Da Vi aldeles ikke ville, at fredelige og oplyste Mænd skulle hindres fra, med Frimodighed og Anstændighed offentligen at tilkjendegive deres Tanker, om hvad der, efter deres Indsigt, kunde bidrage til at fremme det almindelige Bedste; saa skal det ei heller være Nogen forbudt, at yttre sin Mening, angaaende hvad han troer, der kunde være at forbedre eller rette i Landets Love, Anordninger og Offentlige Indretninger." - En Sandhed, som Statens Overhoved saa lydelig har hyldet, vove dens Tjenere ikke at fordømme"

(Kjøbenhavnsposten 21. maj 1831)

Stænderforsamlingerne. (Efterskrift til Politivennen)

Det ligger i den tydske (og sikkerligen og i den danske) Characteer, at ogsaa i disse Anliggender, netop de dygtigere, isærdeleshed de meest livserfarne Mænds Stemmer ikke ukaldede ville trænge sig frem, fordi det desværre er umiskjendeligt, at saa mange af Døgnets Skribenter ex professo lader formode, at de ofte mere have sig selv end Sagen for Øie; fordi af denne Grund mange Statsstyrere ere ugunstigt stemte for al ukaldet Indblanding i det offentlige Liv, og netop derfor Mange, hvis samlede Erfaring og Stemmer vilde være saare tjenlige for Folkelivets Fremskriden, ville tie, for ikke at blive satte i Klasse med hine virkelig Ukaldede. Ikkun paa denne Maade, ved udtrykkelige Opfordring til Alle, og derved fremkaldet Medvirkning af alle, eller idetmindste af de fleste aandige Kræfter hos et Folk opstaaet Constitutionslov kunde man kalde en virkelig til Tiden svarende, eller idetmindst dens Krav nærmest kommende, og den vilde i Gjerningen være udgaaet fra Folkelivet. 

(Kjøbenhavnsposten, 11. april 1831)

Bal en masque.

I Søndags, den 27de f. M. gaves i det Hr. Knirsch tilhørende Hôtel d'Angleterre et Bal en masque, hvori omtrent 600 Personer deeltoge. Uagtet man bemærkede mange brillante Costumer og gode Characteermasker, herskede under selve Maskeraden kun ringe Livlighed, da ikkun saare Faa søgte at udføre de Charakterer, de havde valgt at fremstille, ligesom der eiheller var arrangeret noget Optog eller deslige. Maaskee har det lange Tidsløb, i hvilken ingen offentlige Maskerader have været givne heri Hovedstaden, hos Mange bragt denne Forlystelse i Glemsel; hvorhos det dog ikke bør lades ubemærket, at man i det Hele aldrig der har kjendt det Liv og den tvangfrie Lystighed, som aander i Sydboernes mere nationale Forlystelser af denne Art, hvilke i den Grad synes at komme i Modstrid med Nordboens Charakteer, at Mange genere sig for at vise sig lystige, om det endogsaa er under Maske. Da de Deeltagende havde demaskeret sig, og Ballet, som sædvanligt, afløste Maskeraden, herskede i det Hele en langt muntrere Tone. For øvrigt var Arrangementet særdeles smagfuldt, og ingensomhelst Uorden fandt Sted. Saare rigtige vare vistnok de tagne Bestemmelser, hvorefter ikke Enhver der ønskede Billet tilstædtes Adgang, alle de Deeltagendes Navne iforveien skriftligen vare opgivne, Ingen kunde overdrage sin Billet tiil nogen Anden etc. Imidlertid vilde deet dog have været ønskeligt, om Publikum iforveien havde været noget nøiere bekjendt med de Regler, som de private Bestyrere af denne Maskerade maae antages aat have fulgt med Hensyn til Antagelsen eller Forkastelsen af de indkomne Anmodninger om Billetter. 

(Kiøbenhavnsposten, 1. marts 1831)

Frederik 6.s indkalder til Stænderforsamlinger. (Efterskrift til Politivennen)

Glædesyttringer i Anledning af Hs. M. Kongens Befaling om Stænders Indførelse. Den almindelige Glæde, som Kundgjørelsen af vor elskede Konges Villie ihenseende til raadgivende Stænders Indførelse i Danmark, har vakt heri Hovedstaden, yttrede sig igaar (Søndag), idet et betydeligt Antal saavel offentlige som Privatbygninger vare brillant oplyste. Allerede Aftenen iforveien saae man enkelte Privathuse illuminerede; men først igaar, da Efterretningen, igjennem de offentlige Blades Organ, kan antages at være bleven overalt bekjendt, antog denne Illumination en almindelig Characteer, og udbredte sig, uagtet Størstedelen af Hovedstadens Indvaanere vare aldeles uforberedte derpaa, hurtigt i alle Stadens Qvarterer. Enkelte Steder vare endog Transparenter anbragte; saaledes i Fiolstrædet udtil Volden Hans Majestæt Kongens Navnetræk med Krone under hvilket der læstes et Vivat, Alt i en glimrende Belysning af couleurte Glasperler; og paa Nørregade det Kongelige Navnetræki transparent Ild. Mange Steder saaes Blomster, Guirlander og andre Decorationer. Udenfor de Kongelige Prindser og Prindsesser Palaier og adskillige offentlige Bygninger (som Raad- og Domhuset, Gjethuset, Hovedvagten o. fl.) brændte Beegfakler. Metropolitanskolen udmærkede sig isærdeleshed ved en brillant Belysning. Uagtet en talrig Menneskevrimmel indtil silde paa Aftenen mylrede igjennem Gaderne, forefaldt ingensomhelst Uorden. - Samme Aften opførtes i det Kongelige Skuespilhuus Heibergs nationale Skuespil: Elverhøi. Ved den bekiendte Replik i 4de Act, som alluderer paa vor Konges landsfaderlige Sind og den frie Adgang, alle Undersaatter have til hans Person, gjenlød det hele Huus af jublende Bifaldsytringer.

(Kjøbenhavnsposten, 14. februar 1831, side 128)