Mineralvande i Kongens Have. (Efterskrift til Politivennen)

Det allerede en Tidlang i Kongens Have under Arbeide værende Anlæg til Tilberedelse af kunstige Mineralvande heri Staden er nu saa vidt fremmet, at det vil vorde aabnet i Løbet af næste Maaned, saavel for dem, som paa Stedet ville drikke Mineralvandet, som for dem, der ville kjøbe deraf til Brug udenfor Indretningen. De dertil fornødne Bygninger, med hvilke vil blive forbundne en rummelig Promenadesal, ere nu fuld færdige. Indretningen skal føre Navn af Rosenborg Sundhedsbrønde. Som brøndlæge fungerer Hr. Livchirurg Holmer, der fortrinligen har beskjæftiget sig med Læren om de mineralske Vande, og paa sine Reiser søgt at forskaffe sig en nøiere Kundskab til de berømteste Sundhedsbade og Brønde udenlands. Foruden de Sundhedsvande, som alene drikkes paa Stedet, nemlig: Carlsbader og Emdser, ville Marienbader, Eger, Pyrmonter, Spaa'er, Selterser, Salzbrunner, Geilnauer, Fachinger, Pullnaer, med flere tydske Mineralvande kunne leveres omtrent til det Halve af de gangbare Priser. Betalingen for de egentlige Brøndgjæster, som paa Stedet drikke Vandet, vil blive fastsat til 4 Rbd. ugentligen.

(Kjøbenhavnsposten 27. juni 1833)

Kjøbenhavnsposten, 6. juli 1833 beskrev Rosenborg Sundhedsbrønde. Det lå ved Gothersgade tæt ved ekcerserhuset, 140 x 14 alen, to pavilloner med sidefløje, og en mellemliggende 60 alen lang promenadesal. Det indeholdt et "aftrædelsesværelse for herrer og et for damer" .

Indvielsen af Synagogen. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 12te April 1833. - I Formiddags blev den herværende mosaiske Menigheds nye Synagoge høitideligen Indviet. Til denne Indvielsesfest havde indfundet sig en talrig Forsamling af mosaiske Troesbekjendere, saavelsom og af Christne, som dertil havde erholdt Adgangskort, og blandt hvilket man saae flere af det Kongelige Danske Cancellies Deputerede, Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat o. fl. høiere Embedsmænd. Høitideligheden aabnedes Kl. 10½ med den, ved Indtrædelsen i Gudshuus, efter den mosaiske Ritus, brugelige hebraiske Bøn: Ma tohu ("Hvor skjønne ere dine Pauluner, Jacob! dine Tabernakler, Israel! etc.); Instrumentalmusiken blev ved denne Leilighed, som i det Hele under Høitideligheden, udført af det kongl. Kapel; Vokalmusiken af Dilenttanter af den mosaiske Troesbekjendelse. Da denne Bøn var endt, blev, ligeledes i det hebraiske Sprog, afsjungen den 84de Psalme ("Længselefter Guds Huus og denoffentlige Gudsdyrkelse")hvilkeen Menigheden bad med i stille Andagt. Imedens Choret sang det sidste Vers af Psalmen, betraadte Præsten, Hr. Dr. A. A. Wolff, prædikestolen, og holdt, i det tydske Sprog, med den for denne udmærkede aandelige Taler egne Veltalenhed, Kraft og Inderlighed, Indvielses-Prædikenen, hvortil Texten var valgt af Ps. 84, 2-7. Efter Prædiken blev afsjungen paa hebraisk den 24de Psalme (Indvielses-Hymne). Paa det 6te Vers (Chor) af denne Psalme fulgte en Pause, under hvilken Thorarrullerne (de paa Pergament skrevne Moses-Bøger) bleve hentede i høitidelig Procession. Ved Togets Indtrædelse og under den derpaa følgende Hakapha (Procession) sang Forsamlingen de derpaa følgende 4 Vers af Hymnen, som sluttedes med Chor. Medens Thorarullerne hentedes, begave tvende Forstandere sig hen for Hechal (det hellige Skab) og aabnede dette i det samme Øieblik Forsangeren begyndte det 7de Vers ("I Porte, opløfter eders Hoveder etc."), saaledes at den Ene trak Forhænget tilside, og den Anden aabnede Døren, hvorefter de toge Plads, hver paa sin Side af Hechal. Ved Slutningen af Psalmen naaede Toget med Thoraerne Opgangen til Hechal, hvor en Thora blev overleveret Forsangeren, som her istemte en Hymne, hvis enkelte Stropher bleve gjentagne og afløste med tilsvarende, af Choret og Menigheden, og imedens Menigheden sang Slutningen af samme, bleve Thoraerne, ved den Ene af de ved Hechal staaende Forstandere, indsat i samme. Toget bortfjernede Tribunen og holdt Indvielsesbønnen, som han indledede med de brugelige Takkebønner g sluttede med følgende Ord: "So, o Gott, werde Dir geweiht und durch Dich gesegnet dieses Haus, dass es ewiglich sei vor Dir; denn was Du Herr segnest, dass ist gesegnet ewiglich. Erhöre, Herr, o Gott Zebaoth, dies Gebet. Amen." Handlingen sluttedes med den hebraiske Sang: Adon Olam ("Du Verdens Drot, Sin store Magt" etc.) hvornæst Velsignelsen lystes over Forsamlingen. - Den hele Indvielses-Handling bar ganske Præget af den Værdighed og Høitidelighed, som stemme med den religiøse Gjenstand for samme.

(Kjøbenhavnsposten den 12. april 1833)

Censur. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 22de Marts 1833. - I disse Dage er det ikke ubetydelige, og i den sidste Tid stedse tiltagende Antal af dem, der ere dømte for Overtrædelse af Lovgivningen om Trykkefriheden, blevet forøget, idet "Skjærsildens" Udgiver, Typograph (Bogtrykkersvend) Chrisstian Frederik Møller, ved den kongelige Lands- Over- Samt Hof-og Statsrets Dom af 19de Marts 1833, i den med ham, efter det kongl. danske Cancellies Ordre, anlagte Sag er idømt enMulkt af 100 Rbd Sølv til Kbhavns Fattigvæsens Hovedkasse, paa Grund af de i No.1 af Bladet "Skjærsilden" forekommende, for forskjellige Autoriteter fornærmelige Beskyldninger, hvilke ved ovennævnte Dom ere bleven mortificerede. -Blandt flere i det ovennævnte No. af "Skjærsilden" fremsatte Sigtelser er Nyboders Commandant beskyldt for et despotisk og uforsvarligt Forhold, ved fornemmelig uden Grund at have afskediget Vægter Peder Pedersen Ordrup, ligesom det kongl. Admiralitets- og Commissariats-Collegium er beskyldt for, ved denne Leilighed at have viise en uforsvarlig efterladenhed i Embedspligter. Bestyrelsen for Kunstakademiet er i samme No. beskyldt for at have viist et despotisk og uretfærdigt Forhold med Historiemaler Høyer.

(Kjøbenhavnsposten 22. marts 1833)

Kjøbenhavnsposten 1. juli 1833, s. 508 protesterede over at censor var gået alt for vidt

Nytaaret 1832/33 i Kiel. (Efterskrift til Politivennen)

I Husumer Wochenblatt læses fra Kiel, under 1ste Jan., 1833: "Stille og øde, som maaske ei i Mandsminde, hensneg sig Aarets første Nat. Rigtignok gik Talen alt iforveien i Publikum om mangehaande Betænkeligheder, som skulde herske angaaende Formen og Maaden i det sædvanlige Fakkeltog; men selv paa Nytaarsaften havde vi Kielere endnu ikke opgivet det skjønne Haab, at see den glade Ungdom paa arvet Viis at tage Afsked med det gamle Aar og hilse det nye. Den skjønne Skik udeblev, og forgjæves have vi gjennemvaaget Natten i en vis Spænding og ikke uden Bekymringer. Men den satte og ordentlige Adfærd, som vistes af de akademiske Ynglinger, der sikkert ugjerne opgave denne Fest, fortjener udentvivl Roes, og den lille Kaadhed, som fandt Sted ved et imellem Kl. 11 og 12 opført, ihvorvel temmelig larmfrit, Charivari, vil man let tilgive dem, da det endtes snart og uden videre Excesser. Netop før Slaget Tolv forsamlede sig atter et temmeligt stort antal Studerende paa Torvet, ommylret af en tæt Sværm Nysgjerrige, ventende paa det sidste Klokkeslag; det slog; ventende stod Mængden og mangt Aabent Vindue fyldtes; men intet begeistrende Hoch, ingen glade Jubel tonede; rask i ordnet Række droge de syngende igjennem nogle Gader, som om det dog faldt dem for svært, ganske at tie, og tabte sig snart. Vi ville haabe, at denne er den eneste Nytaarsnat af denne Art, og at den gamle, Glade Skik fremdeles maa leve; thi vi Kielere kunne ikke begribe Aarsskiftet uden Fakkelskin og Hurra!". 

(Kjøbenhavnsposten 17. januar 1833)

Kjøbenhavn den 27de December 1832. (Efterskrift til Politivennen)

- Julen har iaar, som sædvanligt, bragt noget mere Aand og Liv i vor Hovedstads intet mindre end aandfulde og livlige Selskabelighed. Medens Conversationen almindeligere dreier sig om den Skjemt og Humor, der har rørt sig i enkelte af vore Klubbers og Selskabers Julefeste, i dramatiske Spil og Parodier, Farcer, Rundsange og Toaster, er den i de snævrere Cirkler ikke mindre travlt sysselsat med de forskjellige Familie-Lystigheder, Juletræer med og udenmaleriske Decorationer, Juleklapper (her nyindført efter vor Naboes gamle Skik), dramatiserede Ord, allegoriske Tableau'er etc., som de fleste Steder have afløst vore gamle Julelege. Vel holdes disse sidste endnu hist og her i Hævd, deels af Folk, der stadigen følge det gamle Rituale, og, med en yngre Digter, sige:"Naar der ei meer er Udsigt til saa Meget som at hænge, Saa vil jeg ikke her for alle Verdens Penge!" deels af Reformere, der, uden at høre til de Radicale, holde fast ved Aanden, skjøndt ikke ved Bogstaven; men Tiden er dog ogsaa i denne Henseende paa nogle Aar skreden mægtigt fremad, og Julelystigheden, der i forrige Tider bevægede sig, som i en Cirkel, omkring den arvede Vedtægt, er nu ogsaa kommen under den vægelsindede Modes Herredømme. 

(Kjøbenhavnsposten, 27. december 1832)