Det allerede en Tidlang i Kongens Have under Arbeide værende Anlæg til Tilberedelse af kunstige Mineralvande heri Staden er nu saa vidt fremmet, at det vil vorde aabnet i Løbet af næste Maaned, saavel for dem, som paa Stedet ville drikke Mineralvandet, som for dem, der ville kjøbe deraf til Brug udenfor Indretningen. De dertil fornødne Bygninger, med hvilke vil blive forbundne en rummelig Promenadesal, ere nu fuld færdige. Indretningen skal føre Navn af Rosenborg Sundhedsbrønde. Som brøndlæge fungerer Hr. Livchirurg Holmer, der fortrinligen har beskjæftiget sig med Læren om de mineralske Vande, og paa sine Reiser søgt at forskaffe sig en nøiere Kundskab til de berømteste Sundhedsbade og Brønde udenlands. Foruden de Sundhedsvande, som alene drikkes paa Stedet, nemlig: Carlsbader og Emdser, ville Marienbader, Eger, Pyrmonter, Spaa'er, Selterser, Salzbrunner, Geilnauer, Fachinger, Pullnaer, med flere tydske Mineralvande kunne leveres omtrent til det Halve af de gangbare Priser. Betalingen for de egentlige Brøndgjæster, som paa Stedet drikke Vandet, vil blive fastsat til 4 Rbd. ugentligen.
(Kjøbenhavnsposten 27. juni 1833)
Kjøbenhavnsposten, 6. juli 1833 beskrev Rosenborg Sundhedsbrønde. Det lå ved Gothersgade tæt ved ekcerserhuset, 140 x 14 alen, to pavilloner med sidefløje, og en mellemliggende 60 alen lang promenadesal. Det indeholdt et "aftrædelsesværelse for herrer og et for damer" .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar