Kjøbenhavn den 12te April 1833. - I Formiddags blev den herværende mosaiske Menigheds nye Synagoge høitideligen Indviet. Til denne Indvielsesfest havde indfundet sig en talrig Forsamling af mosaiske Troesbekjendere, saavelsom og af Christne, som dertil havde erholdt Adgangskort, og blandt hvilket man saae flere af det Kongelige Danske Cancellies Deputerede, Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat o. fl. høiere Embedsmænd. Høitideligheden aabnedes Kl. 10½ med den, ved Indtrædelsen i Gudshuus, efter den mosaiske Ritus, brugelige hebraiske Bøn: Ma tohu ("Hvor skjønne ere dine Pauluner, Jacob! dine Tabernakler, Israel! etc.); Instrumentalmusiken blev ved denne Leilighed, som i det Hele under Høitideligheden, udført af det kongl. Kapel; Vokalmusiken af Dilenttanter af den mosaiske Troesbekjendelse. Da denne Bøn var endt, blev, ligeledes i det hebraiske Sprog, afsjungen den 84de Psalme ("Længselefter Guds Huus og denoffentlige Gudsdyrkelse")hvilkeen Menigheden bad med i stille Andagt. Imedens Choret sang det sidste Vers af Psalmen, betraadte Præsten, Hr. Dr. A. A. Wolff, prædikestolen, og holdt, i det tydske Sprog, med den for denne udmærkede aandelige Taler egne Veltalenhed, Kraft og Inderlighed, Indvielses-Prædikenen, hvortil Texten var valgt af Ps. 84, 2-7. Efter Prædiken blev afsjungen paa hebraisk den 24de Psalme (Indvielses-Hymne). Paa det 6te Vers (Chor) af denne Psalme fulgte en Pause, under hvilken Thorarrullerne (de paa Pergament skrevne Moses-Bøger) bleve hentede i høitidelig Procession. Ved Togets Indtrædelse og under den derpaa følgende Hakapha (Procession) sang Forsamlingen de derpaa følgende 4 Vers af Hymnen, som sluttedes med Chor. Medens Thorarullerne hentedes, begave tvende Forstandere sig hen for Hechal (det hellige Skab) og aabnede dette i det samme Øieblik Forsangeren begyndte det 7de Vers ("I Porte, opløfter eders Hoveder etc."), saaledes at den Ene trak Forhænget tilside, og den Anden aabnede Døren, hvorefter de toge Plads, hver paa sin Side af Hechal. Ved Slutningen af Psalmen naaede Toget med Thoraerne Opgangen til Hechal, hvor en Thora blev overleveret Forsangeren, som her istemte en Hymne, hvis enkelte Stropher bleve gjentagne og afløste med tilsvarende, af Choret og Menigheden, og imedens Menigheden sang Slutningen af samme, bleve Thoraerne, ved den Ene af de ved Hechal staaende Forstandere, indsat i samme. Toget bortfjernede Tribunen og holdt Indvielsesbønnen, som han indledede med de brugelige Takkebønner g sluttede med følgende Ord: "So, o Gott, werde Dir geweiht und durch Dich gesegnet dieses Haus, dass es ewiglich sei vor Dir; denn was Du Herr segnest, dass ist gesegnet ewiglich. Erhöre, Herr, o Gott Zebaoth, dies Gebet. Amen." Handlingen sluttedes med den hebraiske Sang: Adon Olam ("Du Verdens Drot, Sin store Magt" etc.) hvornæst Velsignelsen lystes over Forsamlingen. - Den hele Indvielses-Handling bar ganske Præget af den Værdighed og Høitidelighed, som stemme med den religiøse Gjenstand for samme.
(Kjøbenhavnsposten den 12. april 1833)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar