Kildetiden. (Efterskrift til Politivennen)

Kildetiden aabnedes i Torsdags, og Dyrehaven var de første Søndag uagtet det temmelig ugunstige Veirligt temmelig talrigt besøgt. Skjøndt Antallet af lukkede Fjæleboder iaar er ualmindeligt ringe og Publicum her kun var Valget imellem det tidligere heri Bladet ommeldte forøvrigt seeværdige norske Liniedandserselskabs Forestillinger og en saakaldet Maleriudstilling, mangler Bakken ingenlunde Præstationer af de frie Konster. Foruden Spillet paa det Dennebecq'ske og Mester Jakels Dukketheatre, nogle Sovoyarder med Abekatte, Frederiksteens Fæstning etc. produceres mechaniske og Herkules-Konster under aaben Himmel, og af syngende, jodlende og spillende Viruoser og Virtuosinder findes der en Mængde. Hver af de tre Conditortelte har saaledes sit musikalske Selskab, der paa bedste Maade sørger for Publikums Moro. Det mest søgte er Hr. Monigattis, hvor tre Sangere og een Sangerinde fra preussiske Polen synge og jodle med megen Færdighed, accompagnerende sig paa en Violin og to Guitarer. Hovedet for dette Selskab besidder derhos et ikke ubetydeligt komisk Talent, som især viser sig i hans Udførelse af "der ungarische Haidbauer" o. fl. med Maskering og Action ledsagede Stykker. 

(Kjøbenhavnsposten 21. juni 1836)

Idømt Fæstningsarbejde. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Roeskilde Byes Extrarets Dom af 17de Novb. 1835 er saaledes dømt: "Arrestanten Søren Sørensen bør hensættes til Fæstningsarbeide sin Livstid, samt betale Indløsningssummen for de af ham paa Assistentshuset pantsatte, Vognmandskarl Peder Larsen tilhørende Klædningssstykker med 3 Rbd. 2 Mark 7 Sk. Reprs. ... Arrestanten Hans Nielsen bør have sit Liv forbrudt til Steile og Hjul, samt betale Erstatning til Gaardmand Winthers Enke i Darup 3 Mk. 8 Sk., Jfr. Buffard ibidem 4 Mrk., igen Ane Pedersdatter af Roeskilde 5 Mrk. 8 Sk., Gaardmand Johan Christiansen i Kastholm 5 Rbd. 2 sk., Fisker Jørgen Jørgensen og Huusmand Morten Pedersen af Paastofte 2 Mk., alt Sedl. og Tegn.

(Kjøbenhavnsposten, 15. juni 1836)

Heltedaad ved Snekkersten. (Efterskrift til Politivennen)

"Helsingørs Avis" af 1ste dennes melder, at i Anledning af at en hollandsk Skipper som om Aftenen i Stormen d. 25de-26de. Marts d. A. med to af sine Folk kæntrede med en Baad, og efter i længere Tid at være dreven om paa Havet, blev reddet af Fiskere paa Snekkersten, har Hs. M. Kongen af Nederlandene behaget at skjenke til Districtscommissair Jørgen Børgesen, Jacob Vilh. Børgesen, samt Fiskerne Helle Børge Hansen, Lars Hansen og Jens Andersen, alle af Snekkerstens Fiskerleie, Førstnævnte den ved Resolution af 19de Juni 1822 til Belønning for ædle og menneskekjærlige Handlinger indførte Sølvmedaille af første Størrelse og hver af de fire sidste den af anden Størrelse, ledsaget af et ærefuldt Skriftligt Vidnesbyrd om deres ved den ovenmeldte Leilighed udviste menneskekjærlige Daad. - Om denne Kongl. Resolution have Vedkommende afvigte 29de Mai erholdte Communication fra den derværende nederlandske Consul. Medaillerne og Vidnesbyrdene ville senere blive oversendte.

(Kjøbenhavnsposten den 4. juni 1836)

Overfald i Stubberup. (Efterskrift til Politivennen)

I Landsbyen Stubberup, en Miilsvei fra Veile, forefaldt afvigte 21de April, Bededags Aften, den sørgelige Begivenhed, at en Huusmand Jacob Andreasen blev med en Spade saa morderisk overfalden af Gaardmand Peder Hansen Vonge af anførte By, at han døde et Par Dage derefter. Ifølge den foretagne Obductionsforretning fandtes paa den venstre Side af Hovedet et Saar af omtrent 3 Tommers Længde, som er trængt igjennem Hudbedækningen og Benet saavel som den haarde Hjernehinde, hvorigjennem Hjernemassen var trængt ud. I Hjerneskalshvælvingen fandtes dernæst en Aabning af omtrent 3 Tommers Længde og derhos Benmassen knust paa flere Steder i Omfanget. Obducenterne erklærede det forfundne Saar for absolut dødeligt. Den Afdødes Søn, Niels Jacobsen, der ved Overfaldet var tilstede, men som selv var bleven saaret ved et Spadeslag af samme P. H. Vonge, og som derfor under det optagne Forhør ikke kunde give Møde, har foreløbig deponeret Følgende: Efter hans Fader i Forbigaaende havde hilst paa bemeldte Vonge, indlod denne sig i en Samtale med ham, som gik udpaa at det var Skarnsfolk, han havde til Naboer, der afskar Toppen af hans Korn. Hertil svarede Comparentens Fader, at han ikke vidste hvem der kunde have gjort Sligt, men var det ligesaa lidt rigtigt af Peder Hansen, at han havde sat Skjellet imellem dem for langt ind paa Comparentens Faders Ejendom. Ligesom Comparentens Fader saaledes stod paa Jorden og talte med Peder Hansen, gled hans ene Fod ned i Grøvten, og kom aldeles til at staae inde paa P. Hansens Grund. Denne sprang derpaa løs paa Comparentens Fadeer og kastede ham til Jorden saaledes, at han selv kom til at ligge ovenpaa. Comparenten løb til, for at skille dem ad, og tog P. Hansen i den ene Fod og trak ham saaledes noget tilside, hvoved Comparentens Fader fik leilighed til at staae op; men da var det, at Peder Hansen greb sin Spade og gav ham, som alt i Forveien havde tabt sin Hat, dermed et Slag i Hovedet, saa han segnede til Jorden; derefter slog han ligeledes efter Comparenten med Spaden, saa der ikke alene gik Hul i hans Hat, men at han ogsaa fik et Saar i Hovedet. Han ændsede imidlertid i første Øieblik ikke dette, men hjalp sin Fader op og fulgte ham hjem, og først senere erfarede han, at ogsaa han havde faaet et farligt Saar. (Veile Av.

(Kjøbenhavnsposten den 2. maj 1837)

Tyveri. (Efterskrift til Politivennen)

Ved et i forrige Uge hos Uhrmager Groot i Bredgaden gjennem Vinduet til hans Værksted gjort Indbrud blev denne Mand frastjaalen 27 Stkr. Guld- og Sølvuhre. Skjøndt Ophavsmanden til dette Tyveri ei endnu er bleven opdagen, har Hr. Groot dog kort efter, ved en særegen Hændelse, erholdt sine Uhre tilbage. En af de følgende Aftener blev nemlig en Politiofficiant, der paa Veien fra Østerport ind i Staden passerede Esplanaden, opmærksom paa, at en Person et Sted mellem Træerne var travlt beskjæftiget, men da han mærkede, at Nogen nærmede sig, skyndsomt tog Flugten. Dette vakte Officiantens Mistanke, han gik hen til Stedet, fandt Jorden paa det nævnte Sted løs og Spor af at den havde været opkastet, og ved nøiere Undersøgelse fandtes samtlige 27 Uhre der nedgravede. Den mistænkte Person, som rimeligviis i behørig Distance havde iagttaget hvad der var skeet, vogtede sig naturligviis vel for siden at søge Tyvekosterne.

(Kjøbenhavnsposten 5. april 1836)