05 oktober 2019

Overfald i Stubberup. (Efterskrift til Politivennen)

I Landsbyen Stubberup, en Miilsvei fra Veile, forefaldt afvigte 21de April, Bededags Aften, den sørgelige Begivenhed, at en Huusmand Jacob Andreasen blev med en Spade saa morderisk overfalden af Gaardmand Peder Hansen Vonge af anførte By, at han døde et Par Dage derefter. Ifølge den foretagne Obductionsforretning fandtes paa den venstre Side af Hovedet et Saar af omtrent 3 Tommers Længde, som er trængt igjennem Hudbedækningen og Benet saavel som den haarde Hjernehinde, hvorigjennem Hjernemassen var trængt ud. I Hjerneskalshvælvingen fandtes dernæst en Aabning af omtrent 3 Tommers Længde og derhos Benmassen knust paa flere Steder i Omfanget. Obducenterne erklærede det forfundne Saar for absolut dødeligt. Den Afdødes Søn, Niels Jacobsen, der ved Overfaldet var tilstede, men som selv var bleven saaret ved et Spadeslag af samme P. H. Vonge, og som derfor under det optagne Forhør ikke kunde give Møde, har foreløbig deponeret Følgende: Efter hans Fader i Forbigaaende havde hilst paa bemeldte Vonge, indlod denne sig i en Samtale med ham, som gik udpaa at det var Skarnsfolk, han havde til Naboer, der afskar Toppen af hans Korn. Hertil svarede Comparentens Fader, at han ikke vidste hvem der kunde have gjort Sligt, men var det ligesaa lidt rigtigt af Peder Hansen, at han havde sat Skjellet imellem dem for langt ind paa Comparentens Faders Ejendom. Ligesom Comparentens Fader saaledes stod paa Jorden og talte med Peder Hansen, gled hans ene Fod ned i Grøvten, og kom aldeles til at staae inde paa P. Hansens Grund. Denne sprang derpaa løs paa Comparentens Fadeer og kastede ham til Jorden saaledes, at han selv kom til at ligge ovenpaa. Comparenten løb til, for at skille dem ad, og tog P. Hansen i den ene Fod og trak ham saaledes noget tilside, hvoved Comparentens Fader fik leilighed til at staae op; men da var det, at Peder Hansen greb sin Spade og gav ham, som alt i Forveien havde tabt sin Hat, dermed et Slag i Hovedet, saa han segnede til Jorden; derefter slog han ligeledes efter Comparenten med Spaden, saa der ikke alene gik Hul i hans Hat, men at han ogsaa fik et Saar i Hovedet. Han ændsede imidlertid i første Øieblik ikke dette, men hjalp sin Fader op og fulgte ham hjem, og først senere erfarede han, at ogsaa han havde faaet et farligt Saar. (Veile Av.

(Kjøbenhavnsposten den 2. maj 1837)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar