01 februar 2020

Aaret 1841. (Efterskrift til Politivennen)

Atter er et Aar afsluttet; et Aar om hvilket der desværre maa siges, at det i Danmarks Historie ikke vil erholde andet end Trivialitetens; et Aar, der hverken fra Folkets eller Regeringens Side er betegnet ved nogen eneste mærkværdig Handling, som kan gjøre Krav paa at have historisk Betydning. - Hvor ere de folkelige Forhaabninger, som, smaa og ringe i Sammenligning med deres henved tretten Maaneders ældre Forgængere, endnu ved det forløbne Aars Begyndelse snege sig frem i al Beskedenhed, da det paa Nytaarsdagen blev tilkjendegivet, at alle Folkets "billige Ønsker" skulde blive opfyldte i 1841? - Terminen er nu udløben, men hvor ere Beviserne for hine bly Forhaabningers Opfyldelse? - Landcommunalanordningen er den eneste betydelige Lov, der i 1841 er udgaaet fra Christian den 8des Regering i Overeensstemmelse med Stændernes folkelige Ønsker og Andragender. Hvor ere alle de øvrige billige Ønskers Opfyldelse bleven af? Hvad er der iøvrigt skeet til at fremme Almeenvellet; hvilke betydningsfulde Foranstaltninger ere iværksatte til at fremskynde og lede Samfundsforholdenes Udvikling eller betrygge Statens Bestaaen; hvad er der gjort i 1841 for at føre det danske Folk Tidens Oplysning imøde? - Vi vide vel, at det vil være den servile Presse let at besvare disse Spørgsmaal tilfredsstillende, og den vil vist heller ikke mangle i det nye Aar at istemme de vanlige Lovtaler over Regeringens ophøiede Viisdom, landsfaderlige Kjærlighed, Retfærdighed og overmaade store Naade i det forløbne Aar, og heller ikke vi skulle undlade at komme tilbage til de dermed forbundne Kjendsgerninger, hvis rene og simple Belysning maa være nok for den, der vil "Sandheden og Sandheden alene". - Men et Spørgsmaal ville vi endnu fremstille paa Aarets første Dag og det er, om der i 1841 fra den danske Regerings Side er udrettet Alt det, som et Folk i vor Tid og under vore Forholde turde have ventet af en kraftfuld, oplyst og folkelig Regjering, om ingen retfærdige Fordringer ere blevne uopfyldte, om ikke noget stort og ædelt, for Nutid og Eftertid heldbringende Værk er blevet forsømt og tilsidesat af Ængstelighed, Tvivlraadighed eller uværdige Hensyn? - Enhver tænkende Medborger vil snart være enig med sig selv om et Svar derpaa, men den ubestikkelige Historie vil engang, naar den hurtig henilende Tid har omskiftet Mennesker og Forholde, uden at Sminke eller Tilbageholdenhed, høit og tydelig gjengive det Svar, som den sande Fædrelands- og Menneskeven nu maa give sig selv i sit Indre paa hine Spørgsmaal.

(Kjøbenhavnsposten  den 1. januar 1842)

31 januar 2020

Jule- og Nytaarsbazaren. (Efterskrift til Politivennen)

- Imorgen Kl. 10 Formiddag aabner Industriforeningen i Gothersgadens Brøndsal (Indgangen nærmest Excercerhuset) den Jule- og Nytaars-Bazar , som vi tidligere have omtalt i dette Blad. Den Tanke, at oprette en saadan foreløbig Bazar paa den Aarstid, da gammel Vedtægt medfører, at en forholdsvis overordenlig stor Mængde især af visse Slags Varer finde Afsætning , for saaledes at give saavel Publikum som de eventuelle Entrepreneurer af den paatænkte vedvarende Bazar Sands og Interesse for Gjenstanden, saa vel som for i visse Henseender at samle nogle foreløbige Erfaringer, er vistnok meget heldig, og man maa høiligen beklage, at den er opstaaet saa sildigt, at Committeen trods den største og mest vedholdende Anstrengelse ikke har kunnet blive færdig saa tidligt, som den ønskede, og at derfor Isenkræmmernes Udstillinger af mest udenlandske Industriproducter ere blevne aabnede tidligere end denne Udstilling, der ligeover for hine optræder som Repræsentant for den indenlandske Industri. Ved at sammenligne dem indbyrdes, vil det vistnok vise sig, at man i Bazaren vil savne adskillige Gjenstande, som man endnu ikke har lært at gjøre hertillands saa smukke og saa billige som i Udlandet, eller som formedelst tilfældige Aarsager ikke ere blevne indsendte til den, men paa den anden Side vil man her faae at see en saadan Masse af de mest forskjelligartede Gjenstande udførte saa godt, som man vel kan have seet dem paa de ugenlige Industriudstillinger, men som man skælden seer dem i Boutikerne, og saa billigt, som man overhovedet kan faae dem, at det vil være lettere at gjøre et almindeligt Udvalg, naar man har i Sinde at kjøbe en Julegave, men ikke er enig med sig selv om, hvad man skal vælge. Det talrige Besøg, som har fundet Sted ved de tidligere Industriudstillinger, borger os for, at Bazaren ogsaa vil tælle mange Gjæster, saa meget mere, som Totalindtrykket af Bazaren vil være uden al Sammenligning smukkere, især om Aftenen, dels paa Grund af Localets Beskaffenhed, som tillader med eet Blik at overskue det hele, imedens Varerne ved de egenlige Udstillinger have været fordelte i flere store og mindre Sale, dels ogsaa formedelst det Liv, som hele Udsalget bringer med sig. Adgangen til Bazaren, som er aaben indtil videre hver Dag fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 10 Aften, koster 1 Mk. for Personen, men deraf godtgjøres 8 sk, naar man kjøber en eller anden Gjenstand Bazaren. Dels for at skaffe en behageligere Temperatur tilveie, dels ogsaa for at fordrive den baade for de Besøgende og for adskillige Slags Varer saa ubehagelige Fugtighed, bliver Localet opvarmet hele Døgnet igjennem.

(Fædrelandet 17. december 1841).


- Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Møde den 9de Decb. 1841. Under 9de April f. A. blev der allernaadigst tilstaaet den Mercantile Industriforening Privilegium paa at oprettede en Bazar her i Staden til Forhandling af alle Arter indenlandske Industrifrembringelfer, med Fritagelse for at svare Næringsskat i et Aar fra dens Aabning, samt Fritagelsen for Brugen af stemplet Papir, ved alle i Anledning af Bazaren og den dermed i Forbindelse satte Creditkasse for Haandværkere foretagende Transactioner. Vanskeligheden i at finde et passende Locale, og de Forhandlinger, som kort efter Privilegiets Meddelelse indlededes imellem den Mercantile Industriforening og et andet Selskab med samme Hovedøiemed, nemlig Industriforeningen, og som fra Begyndelsen af dette Aar have ledet til en Sammensmeltning af begge Selskaber under Navn af "Industriforeningen", have foraarsaget, at Privilegiet hidtil ikke er blevet benyttet. Bestyrelsen for det sidstnævnte Selskab har nu søgt at fremme denne Sag dels ved at beslutte sig til i denne Maaned at aabne en Prøvebazar, dels ved, da der var opstaaet nogen Tvivl om, hvorvidt det ovennævnte Privilegium kan benyttes af det forenede Selskab, under 15de f. M. at ansøge Hs. Maj. Kongen om, at Privilegiet i et og alt maa overdrages til Industriforeningen. Under 14de f. M. har derhos Bestyrelsen for Haandværkerforeningen og samtlige Oldermand for Laugene her i Staden allerunderdanigst andraget paa, at nogle nærmere Bestemmelser maae vorde fastsatte med Hensyn til den Tilladelse til at oprette en Bazar, som er given den rnercantile Industriforening. Det anføres i dette Andragende, at Oprettelsen af en Bazar mulig er bleven Kongen forestillet som et almindeligt Ønske af hele Haandvarksstanden, men at dette ingenlunde er Tilfældet, da kun nogle faa Haandværksmestere have været vidende om, at nogle Mand udenfor Haandværkstanden af Iver for Industriens Fremme have søgt om Tilladelse til Oprettelsen. De Udtryk, hvori Tilladelsen er meddelt, kunne efter Andragernes Formening letteligen blive fortolkede derhen, at der under Navnet Bazar kunde oprettes en stor Boutiqve, hvorfra man ansaae sig berettiget til at forhandle alle mulige Haandværksarbeider, saavel fra hele Danmark som fra Hertugdømmerne, men i saa Fald vil Kjøbenhavns Haandværksstand see sin fuldkomne Ruin imøde, da det vil være umuligt for den at udholde Concurrencen med Kjøbstædernes og Landsbyernes Haandværkere, eftersom baade Levnetsmidler og Huusleilighed, Folkeløn og alle Fornødenheder ere langt dyrere her i Staden end andetsteds i Riget - og Haandværkerne ville med Hensyn til Afsætningen og Fortjenesten paa deres Arbeider blive aldeles afhængige af de Mænd, ved hvis Penge Bazaren oprettes. Som Følge heraf og overbeviste om, at det ikke er HS. Majestæts Villie, at en saa pludselig Omvæltning af de hidtil bestaaende borgerligt Forhold skal iværksættes, og at Kjøbstædernes og Landsbyernes Haandværkere skulle ophjelpes paa de kjøbenhavnske Haandværkeres Bekostning, ansøge disse om, at den den Mercantile Industriforening givne Tilladelse til at oprette en Bazar og til deri at udsælge alle Arter indenlandske Industrifrembringelser maa gives en nærmere Fortolkning, navnlig at der derfra kun maa falholdes sjeldne og ualmindelige Konstflidsfrembringelser eller saadanne Arbeider, som hidtil ikke ere blevne forfærdigede her i Landet, men at derimod ingen af de Haandværksarbeider, paa hvis Forfærdigelse Kjøbenhavns Haandværkere ere meddelte Borgerskab, maae være Gjenstand for Forhandling i den paatænkte Bazar, uden forsaavidt de ere forfærdigede af Haandværkere og Fabrikanter, der i den ene Egenskab, nemlig som Fabrikanter, have vundet Borgerskab i Kjøbenhavn og i den anden Egenskab, nemlig som Haandværkere, have vundet baade Borger- cg Mesterret ligeledes i Kjøbenhavn. Begge de heromhandlede Ansøgninger ere af det kgl. Generaltoldkammer og Commercecollegium blevne sendte til det kgl. danske Cancellies Betænkning, og sidstnævnte Collegium har igjen forlangt Magistratens og Borgerrepræsentanternes Yttringer i denne Anledning meddelte, med Tilføiende allerede at have tilskrevet Generaltoldkammeret, at der ikke findes nogen Betænkelighed ved, at den den Mercantile Industriforening forundte Tilladelse meddeles Industriforeningen med Hensyn til den Prøvebazar, som den ønsker at aabne i denne Maaned. Efterat Sagen saaledes har været forhandlet i Repræsentantforsamlingen, er derom afgaaet følgende Skrivelse til Magistraten: "Ved Tilbagesende!sen af den Repræsentantskabet under 3die d. M. tilstillede Gjenpart af en Ansøgning fra Industriforeningen her i Staden om at overdrages den Tilladelse til Oprettelsen af en Bazar, som ved allerh. Resolution af 9de April f. A. blev meddelt den rnercantile Industriforening, undlade vi ikke at yttre, at der efter vor Formening intet kan vare til Hinder for det Ansøgtes Bevilligelse. Vi finde derhos ingen Anledning til at anbefale det i Forbindelse med fornævnte Ansøgning og i Gjenpart tilstillede og herved tilbagefølgende Andragende fra Haandværkerforeningen og samtlige Oldermand for Haandværkslaugene her i Staden, om at nogle nærmere Bestemmelser maae blive fastsatte med Hensyn til den Tilladelse til at oprette en Bazar, som er given den mercantile Industriforening. Dette Andragende gaaer nemlig ud fra den urigtige Forudsætning, at det i Almindelighed skulde være forbudet til Kjøbenhavn at indføre og der at falholde Haandværksarbeider eller andre Industrifrembringelser, tilvirkede udenfor Kjøbenhavn. Men da det allerede ifølge den bestaaende Lovgivning er de Handlende i Hovedstaden tilladt at forskaffe sig de Haandværks- og Industrivarer, som de ere berettigede til at falholde, ved at forskrive disse fra de til deres Forfærdigelse berettigede Handværkere i Rigets andre Kjøbstæder og privilegerede Fabrikanter baade i Kjøbstæderne og paa Landet, samt fra Hertugdømmerne og imod fornøden Toldberigtigelse fra Udlandet , og da de privilegerede Fabrikanter paa Landet i Nærheden af Kjøbenhavn ligeledes ere berettigede til her i Staden at have Udsalgssted for deres Fabricater, skjønnes det ikke, at Haandværkslaugene her i Staden kunne have nogen Grund til at modsatte sig Oprettelsen af en Bazar, fordi det ogsaa tillades Haandværkerne i Kjøbstæderne og privilegerede Fabrikanter at benytte den. Bazaren vil i det Væsenlige ikke faae større Rettigheder, end andre til Handel med Haandværks- og Industrifrembringelser berettigede Handlende her i Staden, og kun derved adskille sig fra disses Udsalgssteder ved der i den vil kunne paa eet Sted findes Varer, som man ellers maa søge hos forskjellige Handlende. Oprettelsen af en Bazar, endogsaa i den hele Udstrækning, som er hjemlet ved den den mercantile Industriforening i sin Tid meddelte Tilladelse, synes desuden ikke at kunne andet, end have gavnlige Virkninger for Haandværkerne her i Staden, da der ligefuldt derved aabnes dem en udvidet Leilighed til at faae deres Arbeider stillede til Skue og afsætte, og de vistnok baade paa Grund af deres Arbejders større Fuldkommenhed og fordi de ere frie for Transportomkostninger, ville være i Stand til at drage langt større Nytte af Bazaren, end Haandværkerne og Fabrikanterne udenfor Kjøbenhavn. Hvis endelig Haandværkerne her i Staden skulde nære nogen Frygt for, at enten Landsbyhaandværkere eller Personer i og udenfor Kjøbenhavn, der ere uberettigede til at forfærdige Haandværksarbeider, skulde igjennem Bazaren finde Lejlighed til at afsætte deres Arbeider her i Staden, da maa en saadan Frygt ansees for ugrundet, thi Lovgivningen forbyder under Straf saadant uberettiget Næringsbrug, og det er derfor en Selvfølge, at det ikke kan blive lovligt derved, at det tillades i Bazaren at falholde alle indenlandske Industriftembringelser, om end ikke nogen udtrykkelig Bestemmelse derom skulde være bleven tilføjet ved Tilladelsens Meddelelse. Ligesom det ikke er at antage, at Bazarens Bestyrelse vil i denne Henseende give nogen Anledning til Klage, saaledes vil Haandværksstanden ogsaa kunne sikkre sig imod saadanne Indgreb i dens Rettigheder ved de Midler, som i Følge Lovgivningen ellers staae til dens Raadighed. Ovenstaaende Erklæring afgiver Repræsentantskabet med 25 Stemmer imod 1.

(Fædrelandet 18. december 1841. Uddrag).


- Bazaren, som for Tiden er det Sted. der udover mest Tiltrækningskraft paa det kjøbenhavnske Publikum, skylder, næstefter den merkantile Industriforenings Virksomhed, en kgl. Resolution af 9de April 1840 sin Existents. En kgl. Resolution vilde imidlertid ikke have været tilstrækkelig til frivillig at paabegynde et saa vidtløftigt og bekosteligt Foretagende, selv om det ikke havde den Omstændighed imod sig, at det var noget Nyt hertillands, og det varede derfor meget længe, inden Bazaren kom istand. I denne Mellemtid forenede det fornævnte Selskab sig med Industriforeningen, og antog dennes Navn, og man ansaae det derfor fornødent at erholde Approbation paa, at den det gamle Selskab meddeelte Tilladelse ogsaa maatte gjælde for den nye Forening. Omtrent samtidigt dermed reiste Bestyrelsen af Haandværkerforeningen sig i Forbindelse med samtlige Oldermand for Laugene her i Staden og androge paa, at nogle nærmere Bestemmelser maatte være fastsatte med Hensyn til den Tilladelse til at oprette en Bazar, som er given den mercantile Industriforening. Det anførtes nemlig, at Oprettelsen af en Bazar muligt er bleven forestillet Kongen som et almindeligt Ønske af hele Haandværksstanden, men at dette ingenlunde er Tilfældet, idet det kun er nogle faa Haandværksmestere, der have været vidende om, at nogle Mand udenfor Haandværksstanden af Iver for Industriens Fremme have ansøgt om Tilladelse til Oprettelsen. Tilladelsen kunde letteligt blive fortolket som om der kunde oprettes en stor Boutique, hvorfra alle mulige Haandværksarbeider fra hele Landet kunde forhandles, hvorved Kjøbenhavns Haandværksstand gik sin Ruin imøde, fordi de ikke kunde udholde Concurrencen, og at Haandværkerne bleve altfor afhængige af de Mand, for hvis Penge Bazaren oprettedes. De androge derfor om, at Tilladelsen maatte gives en nærmere Fortolkning, navnligen at derfra kun maa falholdes sjeldne og ualmindelige Konstflidsfrembringelser eller saadanne Arbeider, som hidtil ikke ere blevne forfærdigede her i Landet, men at derimod ingen af de Haandværksarbeider, paa hvis Forfærdigelse Kjøbenhavns Haandværkere ere meddeelte Borgerret, maae være Gjenstand for Forhandling i den paatænkte Bazar, uden forsaavidt de ere forfærdigede af Haandværkere og Fabrikantere i Kjøbenhavn. Da dette Andragende kom til Borgerrepræsentanterne, for at erholde deres Betænkning derover, vare disse af en aldeles modsat Mening af Haandværksforeningen. Det bemærkes, at dennes Andragende gaaer ud fra den urigtige Forudsætning, at det i Almindelighed skulde være forbudet til Kjøbenhavn at indføre og der at falholde Haandværksarbeider eller andre Industrifrembringelser, tilvirkede udenfor Kjøbenhavn. Men da dette ifølge den bestaaende Lovgivning er tilladt, forudsat at Arbejderne ere forfærdigede af dertil berettigede Haandværkere eller af de privilegerede Fabrikanter paa Landet i Nærheden af Kjøbenhavn, saa have Haandværkerne ingen Grund til Klage over Oprettelsen af en Bazar. Da Bazaren derhos ikke vil faae større Rettigheder end andre til Handel med Haandværks- og Industrifrembringelser berettigede Handlende her i Etaten, kan en Bazar kun have gavnlige Virkninger for Haandværksstanden i Kjøbenhavn, der altid har det Forspring for Haandværkere udenfor Hovedstaden, at de ere frie for de Transportomkostninger, som disse maae bare for at faae deres Varer udstillede. At Uberettigede skulde sende Arbeider til Bazaren, forhindres ved den bestaaende Lovgivning, som Haandværkerne kunne betjene sig af til deres Rettigheders Beskyttelse. Da Borgerrepræsentanterne saaledes havde med 25 Stemmer imod 1 erklæret sig imod Haandværksforeningens Andragende, indsaae denne vel, at der ad denne Vei intet Resultat var at erholde i dens formeentlige Faveur, og den har derfor valgt den fornuftigere cg hensigtsmæssigere Vei at underkaste Sagen en fuldstændig Discussion, i hvilken Anledning der igaar Aftes har været afholdt en Generalforsamling industriforeningen, hvor ogsaa Haandværkerforeningen var indbuden til al uddebattere Sagen. Under disse Debatter, om og hvorvidt Bazaren vil ruinere eller netop ophjelpe Haandværksstanden i Kjøbenhavn, har den faaet den offenlige Mening for sig. - I den smuk, oplyste Brøndsal ere omtrent 30 Næringsdrivendes Udsalgssteder arrangerede med megen Smag og Orden, og et overordenligt talrigt Publikum strømmer hele Dagen, men i Særdeleshed om Aftenen, til for at see de smukt udstillede Varer, der ved deres idelige Afvexling give et godt Beviis paa. at Afsætningen er god. Det er en Selvfølge, at man ikke bør bedømme Freqventsen i den vordende Bazar efter den Tilstrømning, som Prøvebazaren har i denne til de der udstillede Varers Afsætning allermest belejlige Tid; men naar engang en Bazar har vundet den offenlige Mening for sig, - og det antage vi allerede at være skeet - saa vil det neppe mangle, at de i samme Interesserede ville høste rigelige Frugter af en Indretning, der ikke mindre er i det producerende end i det consumerende Publikums Interesse. Vi skulle ikke her forsøge at fremhæve, hvilke Udsalgssteder der tage sig bedst ud eller ere bedst forsynede og smagfuldest arrangerede - thi Alt er saa smukt og tilfredsstillende, at det intet lader tilbage at ønske, naar man tager Forholdene og den korte Tid til Arrangementet i Betragtning. Vi skulle kun ønske, at den Modstand, der har viist sig imod en saa gavnlig Indretning, maa tabe sig, og at Erfaringen snart maa lære, at de indgroede Fordomme her Intet have at støtte sig til, fra hvilken Side man end betragter dem.

(Kjøbenhavnsposten 22. december 1841)

29 januar 2020

Toldbodbommen. (Efterskrift til Politivennen)

Der har oftere gjennem Pressen været ført Anke over, at Toldboden var afspærret om Natten, saa at Ingen kunde komḿe ombord i deres Fartøier, selv om det maatte gjelde disses Conservation og Redning fra Undergang. Det er gaaet med dette Afspærringssystem som det saa ofte gaaer, at man først har kastet Brønden til, naaer Barnet var druknet. Bladene have nylig omtalt en fisker fra Humlebek, der i en stormfuld Nat henvendte sig til Toldbodsvagten med en Anmodning om, at maatte blive tilstedet Adgang til sin ved Toldboden liggende Baad, der var hele hans Eiendom, og hvorved han ernærede sin Familie. Underofficeren, til hvem han henvendte sig, afslog ikke alene denne Begjæring, men negtede ham endog at faae den vagthavende Officer i Tale. Da Fiskeren ifølge dette uimodstaaelige Magtsprog var bleven bortviist og atter indfandt sig om Morgenen ved Toldboden, var Baaden sunken og hans Erhvervskilde saaledes stoppet. Ifølge det saaledes passerede har Krigsforhør været optaget, hvis Resultat er, at Underofficieren blev tilkjendt en arbitrair Straf af 10 Dages Fængsel, og den Bestemmelse fastsat, at Afspærringssystemet forsaavidt er opgivet, at der nu kan tilstedes Vedkommende Adgang til Toldboden om Natten, naar Omstændigheden synes at godtgjøre Nødvendigheden heraf til vigtige Øiemeds Opnaaelse og navnligen under saadanne Forhold som i det ovenanførte Tilfælde.

(Kjøbenhavnsposten, 4. december 1841)

27 januar 2020

Bissekræmmere. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, d. 29de Octbr. (Aalb. Av.) Vi omtalte i vor T. Nr. 255) de af Politivæsenets mangelfulde Organisation paa Landet flydende Ulemper; et andet Exempel, der ikke mindre viser, hvor svagt og ufuldstændigt Politiopsynet paa Landet udøves, er Bissekræmmeriet; thi uagtet Alt, hvad herimod er skrevet og ivret, uagtet det efter Stænderindstilling i sin Tid emanerede skærpede Lovbud mod dette, al Handelsuærlighed, Toldsvig og anden Immoralitet befordrende Uvæsen, florerer dog Bissekræmmeriet vitterligen maaskee stærkere end nogensinde førhen og oversvømmer Landet paa alle Kanter. Paa en Gaard, ikkun 4 Mile sønden for Aalborg, havde man en Dag Besøg af ikke færre end 3 saadanne Gjæster, og hvor ugeneert deres Virksomhed er, kan sees deraf, at en Bissekræmmer endog nylig havde dristet sig til, i en Toldbetjents Fraværelse fra Blokhuus, at begive sig ind til dennes Familie og der faldbyde sine Varer. At Landboen ikke selv vil indsee det i denne Bissekramhandel Fordærvelige, især for Landalmuens Moralitet, og selv bidrage til at holde dette Fordærv borte fra sine Enemærker, er vistnok uforklarligt, men end uforklarligere er det, naar Toldopsynet ved den slesvig ripensiske Grændse endelig ikke er stærkt nok til at trænge Bissekramssværmen tilbage, at dog ikke Kongens aabne Lov til Indskrænkning af dette Onde skal nyde Fyldest; thi i Placaten af 27de Novbr. 1839, der efter Stændernes Indstilling skærper straffene for Bissekræmmeri og for Sognefogdernes Forsømmelse mod Omløbernes Anholdelse, hedder det udtrykkeligt i Placatens § 5: "Af de i Fr. 13de Februar 1775 og nærværende Anordning indeholdte Bestemmelser skal en Extract bestandig være opslaaet i alle Gjæstgivergaarde, Værtshuse og Kroer paa Landet og i Kjøbstæderne", men ikke destomindre, skjøndt denne Mangel allerede tidligere offentlig er paapeget, vides dog dette Bud i Anordningen endnu paa mange Steder ikke at være efterlevet. Kan det saaledes være overladt til locale Politiøvrigheder i næsten 2 samfulde Aar at suspendere Lovens Bydende og at tilsidesætte saavel Kongens Befaling som Agtelsen for den Folkestemme, der har fremkaldt Lovskærpelsen, da maa det dog synes at være paa Tiden, at der fra de overordnede Autoriteters Side haves indseende med, at Loven ikke i det paapegede Punct redureces til et dødt Bogstav.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1841).

Almindelig Hospital 1841. (Efterskrift til Politivennen)

Almindelig Hospital. om denne Stiftelse hedder det i Fattigdirectionens Beretning: For at der kunde haves Forvisning om, at det Inventarium, som efter de aarlige Regnskaber skulde være tilstede i Stiftelsen, ogsaa virkelig var der, besluttede Direktionen, at der skulde foranstaltes en Optagelsesforretning over alle Stiftelsens Inventarier. Denne Forretning fandt Sted i Begyndelsen af 1838 i Overværelse af fire Forsørgelsesforstandere, som havde erklæret sig villige til at overtage dette Hverv, der iøvrigt paa Grund af Stiftelsens betydelige Omfang var forbundet med megen Uleilighed og betydelig Tidsanvendelse. Efterat disse Herrer paa denne Maade havde havt Lejlighed til at gjøre sig bekjendte med Hospitalets Forhold, meddeelte de Directionen forskjellige Bemærkninger over Stiftelsens Indretning; disse Yttringer foranledigede, at flere Foranstaltninger bleve trufne, hvoraf de væsentligste nærmere ville blive her at omtale. Det blev saaledes paadraget Stiftelsens Inspecteur at bære Omhu for, at en nøiere Klassifikation af Hospitalets Lemmer kunde finde Sted, med Hensyn til disses Alder, Svagelighed samt tidligere Vandel og Forhold, forsaavidt dette lod sig forene med de andre Hensyn, der ved Lemmernes Fordeling i Stiftelsens forskjellige Lokaler kunde være at tage i Betragtning. Fremdeles blev det Inspecteuren overdraget at sørge for, at de Lemmer, som dertil maatte findes meest trængende, indlægges i Lemmestuer, hvor Varme haves om Vinteren. Det maa endvidere bemærkes, at en Deel af Kjelderetagen under den i det Duntzfeltske Pakhuus i 1822 indrettede nye Lemmebygning blev givet en saadan Forbindelse med den Varmeindretning, som findes i Bygningen, at den, ligesom de øvrige 12 store Lemmestuer i Bygningen, ved Rør forsynes med varm Luft om Vinteren. Ogsaa blev den Forholdsregel truffen, at de af Lemmerne indbragte Sengklæder forsynes med Hospitalets Stempel og til behørig Rigtighedsholdelse optages blandt Inventariebeholdningen. Endvidere bleve Sygestue-Inventarierne, for at lette Tilsynet med dem, mærkede med Bogstav, som viser, til hvilken Stue de høre. Med Hensyn til Udførelsen af Hospitalets Vask, blev det vel anseet fornødent, at en Deel arbeidsføre Fruentimmer fra Ladegaarden afgaves til Hospitalet, for at benyttes i Vaskeriet; men de indlagdes i særskilt Lokale, for ikke at komme i nærmere Berørelse med de øvrige Personer i Stiftelsen, end høist nødvendigt var. Der blev dernæst yderligere tilstaaet Oldfruen 100 Rbd. aarlig til derfor at antage en Pige, der kunde være behjælpelig ved Tilsynet med det meget betydelige Linned- og Ulden-Inventarium. Ogsaa blev Hospitalets Tørreplads til yderligere Betryggelse afhegnet med Plankeværk.

For at den Plads, som Hospitalet i 1837 kom i Besiddelse af ved afdøde  Geheimeconferentsraad Constantin Bruuns og Arvingers Veldædighed, kunde erholde en mere regelmæssig Form, og for at den friske Luft kunde faae friere Adgang til Hospitalets Gaarde, hvilket maa være ønskeligt med Hensyn til de mange Mennesker, som have Ophold i Stiftelsen, blev en Deel af en Halvtags-bygning, der benyttedes som Hestestald, nedrevet. Pladsen blev derefter afhegnet med Plankeværk ud mod Skibsbygmester Larsens Plads; den blev anlagt med Gange og forsynet med Bænke samt beplantet med Træer, der Skjænkedes af det Kgl. Rentekammer.

Antallet af de i Hospitalet indlagte Patienter var 1836: 2817, og 1839: 2737. Ved Udgangen af det sidstnævnte Aar vare 230 Patienter tilbage i Hospitalet. Antallet af de Døde var i A. 1838: 269 og i A. 1839: 265. Det høieste ugentlige Antal af Patienter var i A. 1838: 422 og i A. 1839: 429. Det laveste Antal respektive 296 og 305.

Foruden den egentlige Ligebehandling i Hospitalet blive Fnatpatienter, som af Mangel paa Plads ikke kunne indtages, anviste Kuur ved at møde dagligen i Hospitalet til Svovlrøgning og Bade. Paa denne Maade have, i 1838, 454 Personer været tagne i Kuur, nemlig 150 imod Betaling og 304 Fattige; ligeledes, i 1839, 420 Personer, hvoraf 290 have været Fattige og 130 erlagt Betaling.

Lemmernes Antal var ved Slutningen af 1839: 715 Fruentimmer og 342 Mandfolk.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1841)