Nytårsløjer. (Efterskrift til Politivennen)

- Hoboisterne for en af de herværende Brigader havde til igaar, Nytaarsaften, erholdt Tilladelse at give en Concert i Ridehuset ved Christiansborg Slot, men maatte udsætte den, fordi Politiet ikke havde Leilighed til at assistere derved. Det var just ikke for Harmoniens Skyld, man ville have savnet dette, og DHrr. Hoboister troede ogsaa med deres Blæse-Instrumenter godt at kunne udføre Concerten alene; men Kjøbenhavns Politi, som nu engang har den skjønne Forrettighed at være tilstede, hvor det mindst ønskes, med sit Stryge-Instrument, det eneste, den Slags Folk veed at behandle, meente absolut at burde være ved Haanden med sin Assistence. Heri var det dog lovlig forhindret, da det allerede forud var engageret til at falde ind i den Musik, som Nytaarsaften efter gammel Skik og Brug opføres i alle Byens Gader og paa Naboers Døre med Nogle bøsser og gamle Potter, og som iaftes ogsaa gik usædvanlig lystigt fra Haanden, uden at vi have hørt at Politiet nogensteds er blevet molesteret derved. Det havde nemlig det Held overalt at komme bagefter, og det har saaledes paa eengang havt dobbelt Leilighed til at vise hvor nyttigt og uundværligt det er.

(Forposten, 1. januar 1843)

De nævnte "oboister" var militærmusikere. Oboen som nu mest forbindes med symfoniorkestre, var dengang et militærinstrument.

Straf. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteret har i denne Uge paakjendt en Sag, der afgivet et paafaldende Beviis paa, hvorledes Lovgivningens Straffebestemmelser, naar de anvendes paa det enkelte foreliggende Tilfælde, undertiden kunne blive yderst haarde og ikke staae i nogetsomhelst passende Forhold til Forbrydelsens egen Natur og Beskaffenged. Den 3die Januar sidstleden blev Tiltale Karen Christine Loa anholdt og arresteret paa Grund af et Tyveri, som der dog efter det under Forhørene oplyste ingen Grund er til at antage, at hun har begaaet. Under Forhørene vedgik hun imidlertid, at hun nogle faa Gange i Løbet af December Maaned forrige Aar af Mangel paa Nattelogis er igjennem et ikke tillukket vindue stegen ind om Aftenen i hendes forrige Husbondes, Toldbetjent Hermannsens, Stue, hvor hun viste, at Ingen paa den Tid opholdt sig, og derpaa hver Gang, efterat have smurt sig et Par stykker Smørrebrød og spiist samme, sat sig til at sove i Stuen indtil om Morgenen, da hun atter forlod Huset. Denne Lovovertrædelse fandt Localøvrigheden sig beføiet til at eftergive hende, imod at hun lovede for Fremtiden at afholde sig fra alt Ulovligt. I Midten af Marts Maaned gjorde hun sig imidlertid skyldig i en lignende Lovovertrædelse, idet hun et Par Gange banede sig Vei ved Hjelp af et aabentstaaende Vindue til Væver Fabers Spisekammer og der nød et Par Stykker Smørrebrød. Som et Beviis paa Tiltaltes trængede og forladte Stilling fortjener det at anføres, at hun den sidste Nat, da hun blev paaagreben, satte sig i en Krog i Gaarden og faldt strax i Søvn, i hvilken Tilstand Bestjaalne Faber fandt hende. At hun har handlet i den yderste Trang og blottet for alle Subsistentsmidler, er der al Anledning til at antage, og det er ikke under Sagen oplyst, at hun har sat sig i Besiddelse af andet end de omtalte Fødemidler, som vare fornødne til at tilfredsstille hendes Hunger. Hun har ikke tidligere været tiltalt eller straffet. Efter den Tyvslovgivning, der gjalt førend Frdn. af 11te April 1840 udkom, vilde hun paa Grund af det Stjaalnes Ubetydelighed og hendes Trang være bleven anseet med nogle Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, da hun ikke havde begaaet noget Indbrud for at udøve Tyveriet. Efter den nysnævnte Forordnings § 12 kunde hun imidlertid ikke slippe med denne Straf, thi denne Paragraphs andet Membrum fastsætter, at den, der om Nattetid baner sig Adgang til Huusleilighed igjennem saadanne Veie, som ikke ere bestemte til Indgang, skal ansees med Strafarbeide fra 6 til 16 Aar, efter Omstændighederne paa Livstid. Bemeldte Forordnings § 30 kunde heller ikke komme Tiltalte tilgode, da den vel for mindre Tyverier, navnligen hvor det er "Føde- eller drikkevarer", der "borttages til umiddelbar Fortæring eller dog af ubetydelig Værdi" fastsætter, at "de ikke skulle behandles som Tyveri eller uden paa dens Forlangende, som derved finder sig forurettet, gjøres til Gjenstand for Undersøgelse eller Paatale"; men denne Bestemmelse er gjort afhængig af, at der ikke i den Maade, hvorpaa den Paagjeldende har banet sig Adgang til de Steder, hvor bemeldte Frugter eller Varer findes, er Noget, som udelukker Handlingen fra den foranførte mildere Bedømmelse. Tiltalte blev derfor igjennem alle 3 Instantser anseet med Straf af 6 Aars Tugthuusarbeide, en Straf, der maa forekomme Enhver overordentlig haard i Forhold til Tiltaltes Brøde, og som nu kun kan forandres ad Naadens Vei, hvilken vel heller ikke vil blive uforsøgt.

(Kjøbenhavnsposten, 28. oktober 1842)

Diligence-Væsenet. (Efterskrift til Politivennen)

I "Kieler Corresp. Bl." læses følgende Artikel om Diligence-Væsenets Tilstand i Holsteen, der, hvis den virkelig er saaledes, som den her skildres, fortjener den strengeste Undersøgelse: "Der er allerede flere Gange, hedder det i ovennævnte Blad, gjort opmærksom paa de Inconveniencer, som ere forbundne med, at Diligencen fra Kiel til Hamborg-Altona kjører uden Conducteur. De Misligheder, som opstaae af denne mangelfulde Indretning, kunde neppe være talrigere, end de viste sig ved Diligencens Tour fra Altona til Kiel Natten mellem den 30te September og 1ste October. Diligence-Toget, som foruden Hovedvognen bestod af en Bivogn og en Bi-Chaise, afgik fra Hamborg, i Stedet for Kl. 10, først 10 Minuter senere, fordi Brevsækken først da var i Orden, opholdt sig ikke længer end nødvendigt i Altoua, og ankom lykkelig til Langenfeldt, hvor Opholdet paa Grund af Toldkontrollen i det Høieste varede 20 Minuter. Mellem denne By og Quickborn kunde en af Hestene ved Bivognen, som allerede betydeligt var bleven tilbage, ikke komme af Stedet, saa at Vognen maatte blive staaende paa Chausseen uden Tilsyn og Postillonen løbe tilbage til Rugenbergen for der at hente en anden Hest. Den anden Bivogn, som var uden Lygte, væltede udenfor Posthuset i Quickborn, men dog saa heldigt, at kun en af Passagererne fik en Contusion i Hovedet. Ved disse Uheld var Farten allerede betydeligt forsinket; thi Hovedvognen ventede i Quickborn, indtil alt igjen var i Orden. En ny Forsinkning foraarsagedes derved, at der manglede Lys til Lygten paa Hovedvognen, og at Passagererne, som vare blevne ængstlige ved den ene Væltning, paastode, at der skulde leveres Lys, hvilket ogsaa efter længere Capitulering blev tilstaaet, idet der blev tilstaaet Talglys. Endelig afgik Toget fra Quickborn og ankom lykkeligt til Bramsted. Da man ankom her, var der ingen Heste til at skaffe Vognene og Passagererne videre, fordi, som det hed, den sidste Diligence ikke var ankommen fra Kiel. De af Passagererne fremsatte Klager bleve besvarede med Grovheder af Litzenbroderen. Efter længere Ophold (idetmindste 3/4 Time) blev der endelig skaffet Heste, og Reisen gik videre til Neumünster. Her indtraf en Omskiftning af Passagerer, idetmindste flere afgik, navnlig fra Hovedvognen, og disse Pladser bleve, vistnok imod Reglementet, tildeels besatte med saadanne Passagerer, som først vare komne til i Neumünster. Ved denne Omskiftning hændtes det, at en Passager, som havde gjort hele Touren med fra Altona eller Hamborg, ikke kunde faae Plads igjen i Vognen, men erholdt paa sit Forlangende den Anviisning af Post-Officianten, "at han, naar han vilde med, maatte sætte sig paa Bukken hos Postillonen." Denne, som allerede havde havt den Ulykke, at vælte ved Quickborn, fulgte godmodig denne Anviisning, og priste sig maaskee endda lykkelig over, at han for sine Penge kunde komme levende og per Buk til Kiel. Imidlertid skete denne Ankomst omtrent 2 Timer for seent - istedetfor Kl. 7, først Kl. 9! For i Fremtiden at forebygge Sligt, er det fremfor Alt nødvendigt: At Diligencen ledsages af Conducteurer, saaledes som Tilfældet er med den kongelige danske Hamborg-Lübeckske og med den Altona-kjøbenhavnske Diligence, og fremdeles bør det nøie overholdes, at Postmesteren personlig ere tilstede ved Diligencernes Ankomst og Afgang.

Endelig bemærke vi endnu, at der er tilstaaet Diligencerne og Extraposterne alt for megen Tid paa Stationen fra Quikborn til Altona; thi om Postillonerne endog kjøre nok saa langtsomt, bede de dog bestandigt en Time."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. oktober 1842).

Gadeoptøier i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen).

Allerede i flere Aftener have her paa Gaderne, hedder det i "Aalborg Avis", fundet Sammenløb og Slagsmaal Sted imellem Soldater og Læredrenge, der navnlig Fredagaften (Markedsdagen) og i Søndags førte til heftige Optrin, hvis Fornyelse igaar Aftes ved de enkelte Politiofficianters Anstængelse og Soldaternes, skjøndt sene, Bortfjernelse endnu itide blev forhindret. Som det erfares har denne Tumult havt sin Aarsag i kaade Drillerier af Læredrengene mod de ellers fredeligtsindede Soldater, der desaarsag havde samlet sig for at gjøre Modstand. At et saadant Uvæsen skal kunne drives af Drenge, der staae under deres Mestres Tugt, er vistnok at beklage, og det tør derfor forventes, at Politiet kraftigen vil indskjærpe Anordningerne om Opsynet med Læredrengene udenfor Arbeidstiden og tillige vaage over disses Efterlevelse, saaog at der strængelig paasees, at ingen offentlig Udskjænk til Drenge eller lignende til Udskeielser og Demoralisation førende Uordener finder Sted. Ved den Orden og Rolighed, der ellers altid har været kjendelig ved den herværende Soldateske, bør maa haabe, at ogsaa fra denne Side hver Anledning til eller Næring af urolige Collisioner vil blive forebygget, i hvilken Henseende man efter de foregaaende Afteners Optrin vel allerede turde have ventet præventive Foranstaltninger. Skulde imod Formodning nye Tumulter af denne Natur indtræde, var det vistnok ogsaa ønskeligt, at Politiet uskaansomt vilde giøre Brugen af sin Magt og vid denne adsplitte Hobene, hvad enten disse bestaae af Drenge eller Soldater, hvilke sidste ved Sammenløb paa Gaderne naturligvis ere den samme civile Politimyndighed underlagte som enhver anden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. september 1842).

Hertugdømmerne Slesvig og Holsteens lærde Skoler. (Efterskrift til Politivennen)

Freqventsen i disse Skoler har, ifølge en Beretning i "Alt. Mercur", fra Nytaar til Paaske 1841 i Haderslev 48, Flensborg 75, Husum 59, Slesvig 63. Rendsborg 42, Meidorf 43 Plöen 48, Kiel 43. Glückstadt 59. ialt 480. Ifølge heraf er Freqventsen, i Sammenligning med Beretningerne fra tidligere Aar, aftaget ikke ubetydeIigt. I Aaret 1822 beløb det samtlige Antal af Elever i de lærde Skoler sig til 705 og i Aaret 1827 tit 690. Omendskjøndt disse Stoler næsten have ens Organisation med Hensyn til Classer og Lærerantal - fire Lærere for fire Classer i Reglen, og kun Flensborg og Slesviger Skolen have hver fem Lærere - saa har der dog stedse fundet en stor Omvexling Sted i Freqventsens Stigen og Falden. I Aarene 1822-25 havde Slesviger Domskolen aarlig c. 150 Elever, og den nærmest i Freqvents stod dengang Kieler Skolen med 100 Elever. Den sidste hører nu til de mindst besøgte, medens Flensborger-Skolen i Elevantal indtager den første Plads. Allerede siden Paaske 1841 har Forholdet atter mærkeligt forandret sig. Rendsborger Skolen talte et halvt Aar senere kun 29 og Antallet i Hadersleben var sunken til 39, hvorimod Freqventsen i Glückstad var stegen.

Søger man Aarsagerne til den nuværende ringe Freqvents, saa vil man sikkert mindst finde dem en mangelfuld Beskaffenhed af disse Læreanstalter; thi netop i de seneste Aar er der, saavidt os bekjendt, gjort mere for at de skulle trives, ved Ansættelse af dygtigere Lærere og skarpere Control, end tidligere i en Række af Aar. Med mere Geund vil man kunne anføre, at vor Ungdom i den nyere Tid ikke mere saa udelukkende offrer sig til Studeringer, og andre Kald ogsaa gjøre sig mere og mere gjældende. Kjøbmandsstanden i Byerne, Fabrikanten, den større Godseier osv. foretrække det allerede at søge mere practisk Underviisning for dens Sønner i Real- og de høiere Borgerskoler, end at overgive dem til den reent videnskabelige Dannelse i de lærde Skoler. Med Hensyn til denne Trang har ogsaa Borgerskolevæsenet havet sig mærkeligt hos os i den senere Tid, medens derimod saamange Borgerskolers lavere Standpunct i ældre Tid vel har bidraget væsentligt til de lærde Skolers tidligere Freqvents.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1842).

Artiklen udtrykker en generel holdning blandt de politisk ledende kredse i København. Eftertiden kunne tyde på at grunden netop var de "dygtigere lærere og skarpere kontrol", idet der nemlig blev ansat danske lærere som skulle føre skrappere kontrol med slesvig-holstenske oppositionelle. Hvilket de liberalt indstillet borgere i hertugdømmerne ikke ønskede. Dette fremgår i hvert fald af artikler skrevet efter 1864.