Krigen 1848-1851: Mandagen 27. Marts. (Efterskrift til Politivennen)

København, den 27. marts 1848.

- I Holsten har der dannet sig en provisorisk regering, bestående af prinsen af Augustenborg, grev Reventlow-Preetz, købmand M. T. Scmidt i Kiel, advokaterne Beseler og Bremer. Den har, under foregivende af at der i København var påtvunget kongen et hertugdømmerne fjendtligt ministerium, opfordret tropperne til at forene sig med den, og det synes kun alt for vel at være lykkedes i de fleste garnisoner, uagtet de danske og dansksindede officerers modstand. Rendsborg er således kommet i oprørernes hænder. Prinsen holdt d. 24. sit indtog i Rendsborg i spidsen for væbnede studenter og det i Kiel garnisonerende borgerkorps - hvis chef oberst Hoegh, havde måtte nedlægge kommandoen.

Rendsborg kommandant, Oberst Seyffarth, sluttede sig til opstanden. Fire officerer af garnisonen flygtede og er ankommet hertil, de andre skal man holde fangen. Dog er de danske med hensyn til liv og ejendom i Holsten erklærede for at stå under den tyske nationalæres beskyttelse.

- Det i staden Slesvig garnisonerende dragonregiment er på en eskadron nær gået over til oprørerne. Den ene eskadron er derimod i forening med det ligeledes i Slesvig hidtil stående 4. jægerkorps forblevet tro og begge have trukket sig tilbage til Flensborg. Dette skal især skyldes oberst Renouards og kapt. Løvenfeldts forhold og ypperlige konduite. - Hvad der især stempler denne opstand er, at dens anførere, - ligesom i sin tid de franske emigranter i Koblenz - erklærer kongen for ufri fordi han har omgivet sig med liberale mænd, og at de støtter deres forhåbninger på kongen af Preussen efter at de har erfaret, hvorledes han har ladet sine undersåtter nedskyde i hundredvis af soldaterne på Berlins gader. Skulle dette ikke være nok til at åbne øjnene på folket i hertugdømmerne. 

Det skal nu vise sig om tyskerne har den rette bevidsthed om friheden eller om de ikke i en national forblindelse forbryder sig imod den ved at give den til pris for fyrsternes herskesyge. Hvad virkning kongens svar til den slesvig-holstenske deputation vil fremkalde, ved man endnu ikke. Holsten kan for sig selv ikke forlange mere end hvad deri er tilstået; det kan heller ikke forlange mere for Slesvig end tilståelsen af den samme frihed; det er kun den konstitutionelle forbindelse, som det strider for og som det i dette øjeblik sætter over friheden selv augustenborgerne, som præsumtive tronarvinger, må vist nok i deres egen interesse ønske at se denne forbindelse sikret. Ridderskabet hvis korporative magt afhænger af hertugdømmernes forbindelse, har ligeledes sin interesse ved at erklære sig mod Danmark. Men for sådanne interesser og personer kan et folk i vor tid ikke ville kæmpe. Skulle det virkelig være så forblindet, at det ikke straks indser, på hvilken side friheden og på hvilken tyranniet er, så vil det dog snart komme til besindelse og takke dem som ved magtens anvendelse mod et herskesygt parties rænker, forhjælper det til den sande frihed. Har folket i Slesvig og Holsten ikke selv været i stand til at befri sig fra augustenborgernes dynastiske anmasselser og ridderskabets aristokratiske forrettigheder, så er det Danmarks pligt at hjælpe det dertil. 

- I morgen tidlig vil formodentlig flere troppekorps afgå herfra til den arme, der sammendrages ved sydgrænsen af Nørrejylland, og som er bestemt til at rykke ned imod Ejderen.

- Corvetten "Najaden" afsejlede i går og Briggen St. Thomas i dag, bestemte til Kiel. Arbejderne på Holmen drives nu med iver.

- Om tyske friskarers ankomst til Holsten haves endnu ingen efterretning; derimod opfordrer dr. Francois Wille i Hamborg til oprettelsen af sådanne skarer; han tilbyder sig selv og 50 Mk.

- Alt. Merc. siger blandt andet: "På handelen udøver den nuværende spænding allerede en trykkende indflydelse. De fleste danske skibe iler med at forlade Kiel, hvorfor havnen allerede er meget tom. - I Neumünster blev den 23. også organiseret en borgergarde, som syntes nødvendig af hensyn til den talrige fabrikbefolkning. Stemningen var der også i en anden henseende meget trykket, da de derværende klædefabrikker som bekendt består ved afsætningen til Danmark". 

- Altona, dels overpræsident og øvrigheder har anerkendt den provisoriske regering i Rendsborg, hvorhen også det i Altona liggende militær har begivet sig. Man har i dets sted oprettet en borgervæbning.

- I Ribe Avis af 24. opfordres nordslesvigerne til, alle som en mand, at møde den fare, som truer sydfra, ved at danne frivillige korps af alle kraftige mænd og karle i hvert sogn inden 3 solemærker, opgive deres styrke for en af sognets midte udkåret mand og møde med selvvalgte våben, når den samlede styrke måtte påfordres til værn for den af fædrene modtagne arv.

(Kjøbenhavnsposten 27. marts 1848).

- Dampskibet Skirner er i formiddags vendt tilbage, dog uden at medbringe postsækken. Den slesvig-holst. deputation var efter ankomsten til Kiel gået op på torvet og havde der afgivet beretning om sin sendelses udfald, der ikke skal have tilfredsstillet den forblindede mængde. Byen stod under borgergardens beskyttelse og den tyske fane var opstillet på tårne og tage.

(Kjøbenhavnsposten, 27. marts 1848)

Fra den tyske side så det (29. marts), således ud i "Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", oversættelsen først:

Man vil vide ud fra beretninger fra Fredericia (Jylland), at der har været konflikt mellem tysk og dansk militær, og at eksesser har fundet sted. - I Flensborg siges det danske syn at være nedkæmpet; man hører, at der også var et oprør der, og at den kendte købmand Christiansen blev arresteret, fordi han bevæbnede besætningen på sine skibe.

Krigen mellem Danmark og Hertugdømmerne er sikker. Denne morgem kom postdamperen Skirner, ledsaget af en krigsdamper, herind for at bringe stænderdeputerede og med dem de tyske embedsmænd, der havde fratrådt deres embeder samt deres familier. Da de landede, formanede Olshausen til at behandle danskerne venligt, ligesom de var blevet behandlet venligt i København. Vogne stod klar til at føre deputationen til markedet, hvorhen borgergarden og hele folkemassen drog videre. Den officielle rapport der blev udarbejdet undervejs, blev læst op fra vognen. Med et reskript af den 24., dateret i går og medunderskrevet af grev A. Moltke som præsident for Conseil, meddelte kongen den slesvig-holstenske deputation, at han var forpligtet til at give hertugdømmet Holsten som  en særlig, i realiteten fri tysk forbundsstat, udvidet til at give en forfatning baseret på stemmeret, med pressefrihed, foreningsret og folkets bevæbning, og at give den sin egen regering, samt separate finanser og en militær forfatning, så snart tvisten er afgjort sideløbende med de øvrige betingelser for en forening med Danmark og Slesvig; Han støttede også åbent bestræbelserne på at oprette et tysk parlament og repræsentere folks rettigheder dér. Hvad Hertugdømmet Slesvig angår, har han hverken ret eller magt eller vilje til at indrømme dets optagelse i det tyske Forbund (sammenlign vort blad fra i forgårs); Tværtimod bør dets uadskillelige forbindelse med Danmark bevares gennem provinsielt selvstyre gennem sin egen landdag.

Altona, den 26. März. Man will hier Berichte aus Fredericia (Jütland) haben, wonach es zwischen deutschem und dänischem Militair zum Conflicte gekommen wäre, und exseses die Oberhand behalten hätte. - In Flensburg soll die dänsiche Ansicht besiegt sein; man hört, dass daselbst ebenfalls eine Erhebung stattgefunden habe und der bekannte Kaufmann Christiansen, weil er die Mannschaft seiner Schiffe bewaffnet, verhaftet worden sei.

Kiel, den 26sten März (Abends). Der Krieg zwischen Dänemark und den Herzogthümern ist gewiss. Heute Morgen lief das K. Postdampschiff Skirner, begleitet von einer Kriegsdampfschiff, hier ein, um die Ständedeputirten und mit ihnen die deutschen Beamten, die ihre Aemter niedergelegt, nebst ihren Familien herüber zu bringen. Als sie gelandet waren, ermahnte Olshausen zur freundlichen Behandlung der Dänen, wie auch sie in Kopenhagen freundlich behandelt seien. Wagen standen bereit, die Deputation auf den Markt zubringen, wohin sich nun die Bürgergarde und die ganze Volksmasse begab. Der schon unterwegs aufgesetzte offizielle Bericht ward vom wagen herab verlesen. Durch ein von gestern datirtes und von dem Grafen A. Moltke als Conseilspräsidenten contrasignirtes Reskript vom 24sten u. zeigt der König der schleswig-holsteinischen Deputation an, dass er gefonnen sei, dem Herzogthum Holstein als deutschem Bundesstaat eine besondere, in Wahrheit freie, auf aufgedehntes Wahlrecht begründete Verfassung zu ertheilen, mit Pressfreiheit, Associationsrecht und Volksbewaffnung, und soll dasselbe eine eigene Regierung, so wie abgesonderte Finanzen und Militairverfassung erhalten, sobald die Auseinandersetzung nebeen den anderen Bedingungen einer Union mit Dänemark u. Schleswig festgesetzt sein würde; auch schlisse er sich den Bestrebungen für einrichtung eines deutschen Parlaments und Vertretung der Volksrechte bei demselben offen an. Anlangend das Herzogthum Schleswig, so habe er weder das Recht, noch die Macht, noch die Willen, dessen Aufnahme in dn deutschen Bund zuzugestehen (Vergl. unser vorgestriges Blatt); vielmehr solle dessen unzertrennliche Verbindung mit Dänemark durch eine provinzielle Selbsstständigkeit durch einen eigenen Landtag bewahrt werden. 

(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen 29. marts 1848)

Dette nummer indeholder også meddelelser om opslutningen fra både by- og landdistrikter i hele Slesvig. Selv om nyhederne fra Schleswig-Holstein falder langt inde i bladet, kan det anbefales at læse disse, da de har et noget andet blik end københavnerpressen.

 En gennemgang set fra tysk side om hertugdømmernes historie kan ses i artiklen: Die dänische Gesammtverfassung I. Allgemeine Zeitung 1. marts 1848.

Dänische Drohungen. Abordnung nach Kopenhagen. (Efterskrift til Politivennen)

En fredelig løsning af det slesvigske Spørgsmaal bliver under de nuværende forhold mere og mere umuliggjort af det danske folks ledernes uforskammethed og frækhed. De prædiker et nationalt korstog mod os i talrige folkeforsamlinger og søger ved at fremkalde en truende holdning blandt det danske folk at få kongen til at blive leder af dette korstog. Den fanatiske professor Clausen kalder spørgsmålet om Slesvigs tilbageholdelse af Danmark eller overgivelse til Holsten eller Tyskland i et møde med deltagelse af 2300 danskere til højlydt bifald fra de fremmødte for spørgsmålet om liv eller død for det danske folk. "Det virker," siger han, "godt og ønskværdigt, at det er nået dertil, at lidelsen ikke længere kan udskydes. Et undertrykkende og vådt længsel efter tordenvejr har længe tynget vores vejrtrækning, vi har længe set den truende storm samle sig over hovedet på os uden at kunne opdage at der er sørget for tilstrækkelig dræning. Det er på høje tid at hjælpe os med at rydde luften ud, og det er på høje tid, at en horisont kan bryde frem." Folket bedes rejse sig for at hjælpe, at tiden skal bringe det, der fører til liv og ære, ikke til nederlag og død. Selvom de rygter, der for nylig cirkulerede om, hvad der skulle være sket i København, var overdrevne, er det sikkert, at der indtages en krigerisk holdning der, og at der søges allierede i Rusland, og også i f.eks. England, at den uhæmmede skare altid forsøger at jage konge-hertugen væk for deres egne formål. Hvorvidt og hvor længe han vil gøre modstand er tvivlsomt, meget tvivlsomt i betragtning af hans personlighed og tilbøjelighed. I mellemtiden rustede hertugdømmerne sig også til forsvar, og der blev næsten overalt anskaffet våben, og byfolk og bønder var i gang med våbenøvelser. Alt er i færd med fuldstændig opløsning af borgerlige forhold, da hverken det slesvig-holstenske Lauenburg-kancelli med dets præsident, grev Karl Moltke, eller den slesvig-holstenske regering med dens præsident v. Scheel nogen mere moralsk indflydelse. Under disse omstændigheder blev der i går holdt et møde af deputerede for begge hertugdømmer i Rendsborg, hvor gaderne i almindelighed var behængt med tyske flag, for at drøfte de påtrængende spørgsmål, med hvilke en utallig mængde fra alle dele af hertugdømmerne var forsamlet der og også rådførte sig. Stænderforsamlingens medlemmer forhandlede uafbrudt i elleve timer. Hovedresultatet af den meget livlige debat under valgte præsident Beseler er dette: at sende en deputation fra stænderne til Kjøbenhavn til konge-hertugen, som er bestemt til at blive pålagt at stille kravene, fremlægge den presserende situation; at medlemmerne af begge stænderforsamlinger skulle indkaldes til fællesforsamling og at udkastet til en fælles forfatning for hertugdømmerne forelægges det; det medfører Slesvigs indlemmelse i det tyske forbund; den almindelige bevæbning af folket, som kongen bevirkede; den fuldstændige pressefrihed, der giver ret til folkeforsamlinger; at statsministeren v. Scheeel bliver afskediget med det samme. Endvidere ville deputationen sige, at hertugdømmerne havde størst sympati for dannelsen af ​​et tysk parlament. De fem deputerede Gülich og Engel fra Slesvig, v. Neergaard paa Oevelgönne, Olshausen og Clausen fra Kiel. Deputationen forventes at forlade hurtigst muligt. Hele vores slesvig-holstenske folk står op mod forhindringerne for de krav, der er stillet, og ifølge de adresser, der er indsendt til standene, ønsker de ikke engang at stille sig tilfredse. Vi har dog intet håb om at give det; men selv denne afvisning vil føre os nærmere målet.

Schleswig, 19 März. (Dänische Drohungen. Abordnung nach Kopenhagen.) Eine Friedliche Lösung der schleswigschen Frage wirdunter den gegenwärtigen Zuständen durch die Frechkeit und Zügellosigkeit der Leiter des dänischen Volks immer mehr unmöglich gemacht. Sie predigen in zahlreichen Volksversammlungen einen nationalen Kreuzzug gegen uns, und suchen durch Bewirkung einer drohenden Haltung des dänischen Volks den König dazu zu treiben der Führer dieses Kreuzzuges zu werden. Der fanatischen Professor Clausen nennt die Frage über Schleswigs Festhaltung bei Dänemark oder dessen hingeben an Holstein oder Deutschland in einer 2300 Dänen besuchten Versammlung unter lautem Beifall der Anwesenden die Frage um Leben oder Tod für das dänische Volk. "Es scheint", sagt er, "gut und erwünscht dass es dahin gekommen ist dass die Erleidung dieser Frage nicht länger ausgesetzt werden kann. Eine drückende und schwüle Gewitterlust hat lange unsern Athemzug beschwert, wir haben das drohende Unwetter lange über unseren Köpfen sich zusammenziehen sehen, ohne dass wir haben entdecken können dass für zureichende Ableitung gesorgt sey. Es ist die höchste Zeit dass ein Ausbrich uns zu einer gereinigten Luft und zu einem klaren Horizent helfen muss."Dass Volk wird aufgefordert sich zu erheben, um zu helfen dass die Zeit bringen müsse was zum Leben und zur Ehre, nicht was zur Niederlage und zum Tode führt. Obwohl die Gerüchte übertrieben waren welche neulich über das was in Kopenhagen geschehen seyn sollte umgingen, so ist soch gewiss dass man dort eine kriegerische Haltung annimmt und in Russland, auch etwa in England Verbündete sucht, dass wie zügellose Menge den König-Herzog immer weiter für ihre Zweckefortzutreiben sich bemüht. Ob und wie lange er noch widersteht, ist zweifelhaft, nach seiner Persönlichkeit und Neigung sehr zweifelhaft. Inzwischen rüstet man sich auch in den Herzogthümern zur Abwehrr und fast überall werden Waffen angeschafft, wie Waffenübungen von den Bürgern und Landleuten angestellt. Alles ist völliger Auflösung der staatsbürgerlichen Zustände begriffen, da weder die schleswig-holstein Lauenburgische Kanzlei mit ihrem Präsidenten, dem Grafen Karl Moltke, noch die schleswig-holsteinische regierung mit ihrem Präsidenten v. Scheel irgend einigen moralischen Einfluss mehrausüben können. Unter diesen Verhältnissen ward gestern in der Rendsburrg, in der die Strassen allgemein mit deutschen Fahnen behangen waren, eine Versammlung der Abgeordneten beider Herzogthümer zurr Berathung über die andringenden Fragen gehalten, mit denen sich gleichzeitig eine zahllose Volksmenge aus allen Theilen der Herzogthümer daselbst eingefunden hattte und ebenfalls Berathungen pflog. DieStändemitglieder rathschlagten unausgesetztelf Stunden. Das Hauptresultat der sehr belebten Debatte unter dem gewählten Präsidenten Beseler ist diess: eine Deputation an den König-Herzog aus der Mitte der Stände nach Kopenhagen zu senden, welche dahin bestimmt instruirt ist dass siee unter Vorstellung der dringlichen Lage die Forderungen ausstelle; dass die Mitglieder beider Ständeversammlungen zu einer gemeinschaftlichen Versammlungeinzuberufen und dieser der Entwurf einer gemeinsamen Verfassung für die Herzogthümer vorzulegen; dass die Einverleibung Schleswigs in den deutschen Bund bewirkt; dass allgemeine Volksbewaffnung vom König zu Stande gebracht; dass vollständige Pressfreiheit, dass das Recht zu Volksversammlungen gewährt; dass der Regieerungspräsident v. Scheeel unverzüglich entlassen werde. Ferner würde die Deputation aussprechen dass fürr die Bildungeines deutschen parlaments die grösste Sympathie in den Herzogthümern herrsche. In diese Deputation sind gewählt die fünf Abgeordenten Gülich und Engel aus Schleswig, v. Neergaad auf Oevelgönne, Olshausen und Clausen aus Kiel. Es ist die baldigste Abreise der Deputation zu erwarten. Für die aufgestellten Forderungen tritt unser ganzes schleswig-holsteinisches Volk in die Schrankeen, und möchte sich damit nach den eingereichten Adressen an die Stände nicht einmal zufrieden geben wollen. Indess hegen wir keine Hoffnung der Gewährung; aber auch diee Versagung wird uns dem Ziele näher führen.

(Allgemeine Zeitung 26. marts 1848)

Den slesvig-holstenske deputation smugles ud. (Efterskrift til Politivennen)

Den slesvig-holstenske deputation blev i går formelig smuglet ud af byen, da man ikke uden grund nærede bekymring for den i anledning af det indtryk som "Dannevirkes" beretning om Olshausens tale der havde fremkaldt, da nævnte beretning i går morges straks efter postens ankomst dermed blev hørt oplæst på forskellige offentlige steder her i staden. En meget talrig menneskemængde havde forsamlet sig på gaden og en del af livjægerne og det borgerlige infanteri blev i stilhed sammenkaldt som om de var bestemt til at eskortere de deputerede ned til havnen. Men mens en del af folkemængden der ventede dem, var de hemmeligt ad kanalerne og strømmen bragt i en båd ombord på "Hekla", og "Kongens svar" blev bragt dem inden skibet afgik. Den omkring borgerkorpsene samlede mængde blev tilsfredsstilet ved livjægerkorpsets musik gennem gaderne og ind i Kongens Have hvor korpset opløste sig.

(Kjøbenhavnsposten, 25. marts 1848).

At afsendelsen allerede foregreb de kommende krigsshandlinger, fremgår tydeligt af senere viceadmiral Steen Billes erindringer:

Den 24. marts om morgenen, klokken var vel 9—10, sad jeg ved mit skrivebord i færd med det arbejde, der af den afdøde konge var bleven mig pålagt, at skrive min beretning om Galatheas jordomsejling, da min gode ven, daværende kommandør Zahrtmann, trådte ind til mig. "Nu er der ikke tid til at skrive rejsebeskrivelser", sagde han, "Du må straks gøre dig klar til en ny rejse" — "Hvorhen" — "til Kiel, endnu i eftermiddag med Hekla." 

Dog jeg vil slippe den dialogiske form, så meget heller som jeg selvfølgelig ikke kan huske samtalens ord nu efter 20 års forløb. Han forklarede mig mundtlig hvori mit ærinde bestod. Dette udvikles imidlertid bedst ved at anføre den skriftlige ordre, jeg i løbet af dagen modtog fra admiralitetet; den lød således:

"Hr. kaptajnen beordres herved til i dag, med dampskibet Hekla at afgå til Kiel, hvorhen det ledsager Dampskibet ... På Skirner medfølger den herværende deputation fra hertugdømmerne, der landsættes hvor den måtte ønske det i Kieler Fjord. Under behørig iagttagelse af Frederiksort antages begge dampskibene at kunne løbe op indtil tværs af Kieler Slot, hvor Skirner, under Heklas kanoner, kan landsætte post, passagerer og gods, alt med fartøjer fra land. Deres fremgangsmåde derefter samt de forsigtighedsregler, der måtte anvendes, vil de have at bedømme efter de til den tid stedfindende forhold, og søger De derom, såvidt muligt at indhente pålidelige oplysninger fra de derværende civile og militære Autoriteter.

Såfremt dampskibet Copenhagen hindres i at kunne afgå fra Kiel med posten næste søndag, så indtager Skirner post og passagerer og De returnerer da hertil med begge dampskibene. Fortsætter derimod Copenhagen sine regelmæssige ture så oppebier De næste tirsdag posten, den Skirner da indtager, og efter at De har ledsaget den Kieler Fjord ud, overtræder de på Skirner og returnerer med den hertil, hvorimod De beordrer kaptajnløjtnant Købke til med dampskibet Hekla at søge Korsør Red og derfra hertil at melde sin ankomst.Idet det sluttelig tilføjes som hovedprincip under denne sendelse, at de ignorerer ethvert flag, De måtte se hejst, og at De ikke skrider til noget som helst angreb, men kun kraftigt tilbageviser samme, efter muligst at have søgt at forebygge anfald på de Dem underlagte skibe, så anfortror Kollegiet i øvrigt med tryghed udførelsen af denne sendelse til Deres ...

Denne ordre holdes hemmelig, og som følge heraf overgiver De først efter afgangen herfra ordrene til kaptajnløjtnant Købke og premierløjtnant Seidelin."

Admiralitets- & Commissariats-Collegium d. 24. marts 1848.
Schifter. Kinck. Wiborg. K. E. Mourier.

Dr. J. A. Marcus og Haderslev, Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Den Slesvig-Holstenske patriotiske Forening blev dannet omkring 1845 med det formål at medvirke til almenvellets og folkedannelsens fremme i hertugdømmer, fx ved at oprette plejeskoler, industriskoler, anstalter for legemsøvelser, håndværksskoler, spiseanstalter, omvandrende læsebiblioteker, brandvæsen m.m. samt fremme fortroligheden med det højtyske sprog. 

En læge i Haderslev, dr. Marcus var med i det forberedende arbejde. I den første bestyrelse sad N. H. Posselt ("directeur"), M. G. Göhlmann ("vicedirecteur"), gårdejer Joh. Friedr. Lorenzen (sekretær) og gårdejer E. E. Ladegaard (kasserer). En af foreningens modstandere var Laurids Skau. Medlemstilgangen steg efter at Christian 8. havde udgivet sit "åbne brev" den 8. juli 1846 hvor han afskrev den augustenborgske hertugslægts arvekrav, dog fortrinsvis i Sydslesvig og Holsten, mens den stagnerede i Nordslesvig. 

Efter krigsudbruddet i april 1848 stod foreningen for selvstændighed både fra Danmark og Preussen og for frihed og demokrati. Krigshandlingerne synes at have lammet foreningen. og samledes kun med års mellemrum, bl. a. 21. januar 1850. Efter slaget ved Isted gik foreningen i sig selv og fik først nyt liv  i 1864. 

Mens den provisoriske regering formentlig havde støtte i byerne til og med Aabenraa, kom det til sammenstød i Haderslev mellem de der var loyale overfor Frederik 7. og oprørsregeringen. Haderslev var med sine dengang lidt over 6.000 indbyggere hertugdømmet Slesvigs tredjestørste by. Flensborg (17.000 indbyggere) og Slesvig By (12.000) var større. Til sammenligning havde Odense 10.000 indbyggere. 

Om morgenen den 25. marts 1848 blev der hejst tyske faner i Aabenraa/Apenrade. Et selvbestaltet borgerkorps med ”jagtgeværer, pistoler og en enkelt sabel” magt bag den tysknationale omvæltning i Åbenrå.

Samme dag flygtede den kongetro Laurids Skau ud af Haderslev by til landet hvor han søgte støtte blandt gårdmændene. I Haderslev By var byens borgerskab overvejende for oprørsregeringen: Om aftenen samledes 150 oprørssympatisører i Bürgerverein. Her udråbte de et provisoriske bystyre bestående af bl.a. dr. Marcus, fabrikant Bonnichsen, købmand Kielstrup og garvermester Göhlmann. I første omgang fik man også presset det siddende byråd til en kortvarig lukning af det dansknationale Dannevirke.

Et frivilligt borgerværn som især bestod af unge mænd, patruljerede på gaden sammen med det ordinære borgerværn. Det var dog uvist hvor disse omkring 450 personers loyalitet lå. Om aftenen optrådte de loyale over for oprørsregeringen i gaderne hvor der bl. a. blev sunget Schleswig-Holstein meerumschlungen. Over for dem råbte de kongetro "ned med den provisoriske regering!” og ”leve Frederik 7.!” Dannevirkes trykkeri blev en kort overgang forseglet.

Dagen efter, den 26. marts, forsamledes tysknationale på byens torv. De to bevæbnede borgerværn  dannede karré (firkantet opstilling) så de omkransede det af det tysknationale udråbte bystyre og den konservative helstatsborgmester Lassen og hans officielle byråd. Borgmester Lassen havde på forhånd opbakning fra de siddende byrådsmænd af lokale erhvervsspidser og embedsmænd. Skønt mange af dem var tysksindede, tilhørte flertallet den moderate fløj af såkaldt gammel-slesvig-holstenere, der ikke sympatiserede med de radikale tysknationale og deres rumlen med revolution. Nu skulle det afgøres om Haderslev ville støtte den slesvig-holstenske oprørsregering i Rendsborg eller kongens regering i København. 

Desuden var kongens og regeringens to dage gamle svar til de slesvig-holstenske udsendinge i København netop nået frem til Haderslev. I svaret hed det, at Slesvig ganske vist skulle forenes med Danmark ved ”en fælles fri forfatning”. Men man lovede også at beskytte ”hertugdømmets selvstændighed”. Hvordan Slesvig i praksis kunne dele forfatning med kongeriget (som Ejderpolitikken indebar) og samtidigt være selvstændig (som mange slesvigere håbede), var der ikke mange, der tænkte nærmere over. Man hørte det i svaret, som man ønskede at høre, og de moderate tysksindede fik på den måde mulighed for at forblive deres konge tro. Også Slesvigs etniskdanske modstandere af Ejderpolitikken kunne føle sig tilfredse med kongens og regeringens udmelding, i hvert fald med den del, der lovede hertugdømmet selvstændighed. Borgmester Lassen stillede sig nu frem foran sit rådhus og oplæste den noget tvetydige erklæring fra København. Det fik de bevæbnede borgere på torvet til at bryde ud i leveråb for Frederik 7. Efter borgerværnsfolkenes trusler om fældede bajonetter valgte de fremmødte tysknationale skyndsomt at fortrække. Næste dag, den 27. marts, strømmede kongetro bønder ind i byen. Dannevirke blev genåbnet, og dr. Marcus og andre tysknationale tog flugten til oprørskontrollerede områder i syd. Haderslev havde standset oprørsbølgen.

W. Heuer: Søndertorv i Haderslev. (Fra Sønderjyllands historie 1805-1864, bd. 4)

Af de slesvigske Byer, der have sluttet sig til Oprørerne, er Apenrade den ivrigste. Som bekjendt er Gülich Deputeret for denne By og han har arbeidet vakkert paa at gjøre den revolutionaire Fischer, den ivrigt dansksindede Redacteur af Apenrade Ugeblad, har maattet søge sin Frelse i Flugten.

--

- Af Fyens Avis optage vi Følgende: Fra Flensborg haves Privatefterretninger indtil Løverdag Formiddag. Byens Øvrighed, Dhrr. Niemann og Callisen, have ikke underkastet sig den provisoriske Regjering. Det Jægerkorps, som fra Slesvig havde begivet sig til Flensborg, har opløst sig; Mandskabet, efter Sigende 400 Mand, er gaaet mod Nord. - En Efterretning om, at "Dannevirkes" Presse var forseglet er næppe grundet. Foran Red. Kochs Huus var stillet en Skytsvagt. Derimod have hertil ankomne Reisende fra Haderslev udsagt, at man ventede, at de derværende Schlesvigholsteinere, som igaar vilde udraabe den provisoriske Regjering. Borgemester Lassen samt Dhrr. Harzens og Holm ventedes at ville fratræde deres Bestillinger. Laur. Skau. for hvem Opholdet i Byen ikke var sikkert, har begivet sig vesterpaa. En af Lærerne ved Rødding Skole skal i Løverdags til Haderslev have bragt Efterretning om, at der i og ved Rødding var samlet 400 bevæbnede Bønder.

Med Dagsposten modtoge vi et Brev fra Laur. Skau, saalydende: Iaftes var jeg ikke længere sikker i Haderslev og maatte tagepaa Landet. Inat afsatte man Borgermesteren, og Dr. Marcus og Göhlmann udnævnte sig selv til provisorisk Regjering. - Men idag har det gamle Borgerkorps med Gevær i Haand afsat denne selvgjorte Regjering og indsat den gamle igjen, samt, da Borgermesteren oplæste Proklamationen, raabt "Kongen leve !" Altsaa har det troe Parti Magten; men Modpartiet hverver, bestikker o. s. v. Gud skal vide hvad Enden bliver. Af et andet Brev, Haderslev, Mandag Morgen Kl. 2. De Danske have endnu Magten. - Pressen igjen aabnet. - Alt i Orden.

(Flyvepposten 30. marts 1848).

"Dannevirke" af 28de beretter om Begivenhederne i Haderslev: Efterretningen om den provisoriske Regjerings Sammentrædelse og dennes Bemægtigelse af Fæstningen Rendsborg fremkaldte i Løverdags (den 26de) stor Bevægelse blandt Slesvigholstenerne her i Haderslev. De søgte strax at faae den provisoriske Regjering anerkjendt af Byen. Om Eftermiddagen Kl. 2 konstituerede sig i et sammenkaldt Møde af flere Borgere Dhrr. Dr. Marcus, Maler Hager, Garver Göhlmann, Jernstøber Bonnichsen, Kleinsmed Drewitz, Sadelmager G. Bungartz som provisorisk Bestyrelse af Statens offenlige Anliggender og besluttede strax at gjøre Kochs Dagblade (Dannevirke og Lyna) og overhoved hans Presse uskadelig for den nye Tingenes Orden samt vaage over den offentlige Rolighed. En Time senere blev det under Trusel af Pressens Demolering forbudt Koch at lade Dagens Nummer af Dannevirke udgaae, idetmindste ikke med en deriverende Indbydelse fra Laurits Skau, som derfor blev udtaget for ikke at berøve herserne Bladets øvrige vigtige Indhold. Om Aftenen var der i Byen stærkt Røre; den provisoriske Bestyrelse havde kaldt det frivillige Borgerkorps under Vaaben, som udsendte Patrouiller gjennem Byens Gader; desuagtet trængte paa en truende Maade og under Afsyngning af "Schleswig-Holstein meerumschlungen"en talrig Skare af tydske Svende »c. med Tingskriver Dr. Meyer og Andre i Spidsen hen i Nærheden af Redakteur Kochs Huus, en anden ligesaa talrig Skare drog under Afsyngning af "Kong Christian stod ved høien Mast" og "Danmark deiligst Vang og Vænge" og Raabet: "Leve Frederik den Syvende!" "Ned med den provisoriske Regjering!" o. s. v. ligeledes gjennem Gaderne og udbragte Hurraer for Borgermesterens, Redakteur Kochs og Andre Indvaaneres Boliger. Kl. 2 om Natten indfandt sig et Medlem af den provisoriske Bestyrelse, fulgt af flere bevæbnede Borgere og en Skare af tildeels fremmede Svende, ialt c. 50 Personer, og forseglede, ikraft af en Befaling, aftvungen den retmæsige Magistrat, Kochs Presser. Imidlertid havde det frivillige Borgerkorps paa ingen Maade anerkjendt den selvgjorte Magistrat, men besluttet blot om Natten at holde Orden opret. Om Morgenen (Søndag) blev det ældre Borgerkorps (samtlige Borgere udenfor det frivillige Korps) kaldt under Vaaben og tilligemed det frivillige Korps samlet paa Torvet. Her skulde det afgjøres, om Byen vilde adlyde Kongen eller den provisoriske Regjering. Inde i den sluttede Karree stod Magistraten og den provisoriske Bestyrelse, nu forøget ved Amtsforvalter v. Kroghs og Herredsfogderne Thomsens og Kiers Tiltrædelse. Men saasnart Sagen var kommen paa Tale, lod det almindelige Raab fra Borgerne: "Bort, bort med det Provisoriske! bort med Forræderne! bort med Sk ! leve Kong Frederik den Syvende, leve vor Magistrat! Pressen fri! fri!" og da den provisoriske Bestyrelse i sin Bestyrtelse endnu syntes at nøle, raabtes: "Skal vi fade Bajonetterne?" Nu skyndte den ene efter den anden af den selvgjorte Bestyrelse sig ud af Karreen, Borgermester Lassen, Kancelliraad Harzens og øvrige Magistratsmedlemmer roste Borgernes bestemte og loyale Sindelag, erklærede, at ogsaa de vilde være Kongen troe, det gaae, hvordan det vilde, og gave strax Ordre til at aftage Seglene paa Kochs Presser. Derpaa overdroges Opretholdelsen af Byens Rolighed til begge Borgerkorpser (c. 450 Mand), hvilket ogsaa, skjøndt med megen Anstrængelse, ved Oprettelsen af en talrig Vagtstue og ved stærke natlige Patrouiller hidtil med meget Held har afværget de senere ofte gjentagne Forsøg paa at styrte de bestaaende Forhold. Samme Eftermiddag flygtede Dr. Marcus med Familie herfra sydpaa; i Hoptrup By blev han af Bønderne hilset med haanende og truende Raab. Ogsaa Kammerjunker v. Krogh er flygtet; Herredsfoged Thomsen har bragt sin Familie i Sikkerhed og staaer tilsyneladende paa Nippet til at fjerne sig.

(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 31. marts 1848).

Foruden Dr. Marcus bleve i Haderslev paa Generalcommandoens Befaling i Søndags Postholder J. Raben, Garver M. Göhlmann og Sognefoged Erichsen i Skærrebæk arresterede og førte til Fæstningen i Nyborg. E. forsøgte, da han saae at man vilde bemægtige sig hans Person, at drukne sig, men blev indhentet og trukket op af Vandet. Dr. Marcus blev paa Transporten igjennem Colding insulteret af sammenstimlede Folk. (S. Bl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. april 1848).

Fra Haderslev skrives i Dvk. under 22. dennes : Efter Meddelelse er Kand. Smith fra Sønderborg af den herværende kgl. Regeringskommission konstitueret som Politimester over Godserne Gram og Nybel samt Haderslev Vesteramt, med Bemyndigelse til efter Aftale med Sogneboerne, i paakommende Tilfælde at tage kvalificerede Mand til Assistance. De ved Hærens Indmarsch i Nordslesvig arresterede og til Kongeriget bragte Embedsmand og Private, ere for at fremme og fuldende Undersøgelsen, førte tilbage til Haderslev, hvor de deels hensidde i Arrest, deels imod stillet Sikkerhed tør opholde sig udenfor samme. En saadan friere Arrest nyder Amtsforvalter Harbou, Herredsfoged Bruhn, Riedefoged Riedel, Tingskriver Møller, Postholder Raben og Garver Göhlmann, imod at have udstedt en skrivtlig Revers, hvori de ved Æres og gode Rygtes Fortabelse forpligte sig til ei at forlade Byen, stedse at give Møde, naar Regeringen indkalder dem, og ei foretage Nogetsomhelst til Præjudice for Hs. Majestat Kongens Interesser. Foruden disse befinde sig her, navnlig i Arresten under Raadstuen: Borgemester Schow, Dr. Marcus, Sognefoged Erichsen og Kand. Bleichen, Sekretær hos den provisoriske Diktator Jacobsen i Slesvig; i Amtets Arresthuus befinde sig Dr. Roll og Gjæstgiver Ipsen, begge fra Lygumkloster ; endelig hensidder i Arrestlokalet i Frederiks Stiftelse (Amtshospitalet) Herredsfoged Ahlmann.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende 24. april 1848).

I Tirsdags Morges kom Dr. Marcus, Dr. Roll, Student Bleichen med 5 Andre som Arrestanter til Kolding fra Haderslev, hvor de havde været i Forhør. (Bl. Av.)

(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 28. april 1848).

Af de 5 Fanger fra Slesvig, som sad arresterede i Nyborg og nylig bleve løsladte paa deres Æresord, skulle de tvende havde absenteret sig. De 4, der bleve bragte som Arrestanter til Haderslev (Schow, Roll, Ipsen og Erichsen) ere igjen bragte tibage til Nyborg, og 4 nye (Dr. Marcus, Cand. jur. Bleichen, Godseier Rumohr og Landmand Søndergaard) ere ankomne tilligemed disse. (Fyens Av.).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. maj 1848)

(Af et Brev fra en Slesviger i Kbhavn). - "Løverdag Aften den 8 ds. kom vi da endelig, efter l9 Timers just ikke piilsnare Fart hertil med "Victoria" fra Svendborg. Hvor stor Deeltagelsen er for det slesvigske Nationalspørgsmaal saae jeg af den meget talrige Forsamling af Byens Folk, der havde indfundet sig ved Landingsstedet for at erfare, om der var Nyt fra Slesvig. Heraf bragte Skibet Intet, men medførte iøvrigt, foruden nogle danske Flygtninge, flere af de bekjendte Landsforrædere fra Nyborg Fæstning, nemlig Ex-Borgermester Schow fra Aabenraa, Ex-Pastor Petersen fra Hellevad, Dr. Marxus fra Haderslev, Cand. Bleichen fra Sylt, Lieutn. Mortensen, Fridrichsen, forh. Jæger hos Exhertugen af Augustenborg, I. C. Rohren, menig Jæger af 4de Jægercorps, samt Primaneren T. Hørlyck, Frivillig af Ranzau's Frikorps. Desuden Krigsfangerne Capt. Reichenbach af Tanns Korps og C. Schopp, Menig af det 20de preuss. Inf.-Reg. Mortensen er en fordums Huuslærer fra Omegnen af Haderslev. Da jeg saae Marcus, min tidligere politiske Modsætning i vort fælleds Hjem, tiltalte jeg ham saaledes, at han kunde see, at jeg var villig til at yde ham hvad Tjeneste jeg muligen kunde, men han var kold og stoisk. En gjentagen Tiltale besvarede han vel med større venlighed, men dengang blev Samtalen ved et Tilfælde afbrudt og der blev ingen Leilighed til at fornye den. Schow, hvis Holdning røbede en anstændig Deel ægte schleswigholsteinsk Impertinence, gik omkring med sin Cigar og holdt sig meest til Reichenbach, hvis Hoved, paa Grund af de Saar, han fik af Dragon Andkjær paa Jerstal Hede, endnu var Indbundet og belagt med Plastre. Hørlyck saae ud som en reen Landløber. Han er næppe mere end en Dreng af Alder og Søn af nogle Bønderfolk i Hammelev, som for at skaffe Herren en tro Tjener og sig selv Glæde i deres Alderdom, vilde lade ham læse til Præst i Haderslev Latinskole. Naturligviis maatte Udfaldet blive et ganske andet i denne Tydskhedens og Oprørets Planteskole, og da Krigen begyndte forlod H. Skolens øverste Klasse for at indtræde i Frikorpset. En smuk og glædelig Modsætning til disse Fanger dannede to ombordværende unge Bønder fra Sydslesvig, der vare flygtede fra deres Hjem ikke blot for at undgaae at slæbes til Rendsborg, men ogsaa for at tage Tjeneste i vor Hær. Deres Hjemstavn anseer jeg det for rigtigst ikke at nævne. Deres Læsere maae det være nok, naar jeg siger, at de vare fra et Sted mellem Flensborg og Slesvig, i en Egn, hvor trods 2-500 Aars Fortydskning i Regjering, Skole og Kirke, Sproget endnu er reent dansk. Boende dybt inde i Landet og medens hele Slesvig var besat af Fjenden, have de kjæmpet med Dødsfarer for at naae over til Kongeriget. Hvormange af deres Landsmænd der gribes og føres bundne til Rendsborg kunde de vistnok ikke angive, men meente dog, at det ikke var noget ringe Antal. Andre skjule sig i Skove og Moser, og atter Andre søge at undslippe til Udlandet. De to, jeg har omtalt, vare inderlig glade over deres Frelse, og haabede snart fra Kasernen, hvor de henvistes, at udgaae som dygtige danske Krigsmænd.' (F. Av.)

(Roeskilde Avis og Avertissementstidende 18. juli 1848)

Den 23. august 1848 var dr. Marcus stadig fangen, nu i København (Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende  23. august 1848). Den 11. september 1848 meddelte Flyveposten at han var løsladt og nu ankommet til Hamborg. 13. oktober 1848 omtaltes han i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende fra et borgerforeningsmøde den 5. oktober 1848 hvor man skulle beslutte om man ville sende en delegeret til et almindeligt møde i Kiel. I første omgang blev det vedtaget og dr. Marcus og garver Göhlmann blev valgt, men den 6. omgjorde en ny generalforsamling denne beslutning. I slutningen af 1848 var dr. Marcus direktør i den slesvig-holstenske patriotiske forening i Haderslev. I december 1848 udgav dr. Marcus "Meine Leiden in der dänischen Gefangenschaft."

Omkring den 9. og 10. juli 1850 flygtede dr. Marcus sammen med andre tysksindede fra Haderslev da den danske hær stod for at indtage byen. Han nedsatte sig herefter som praktiserende læge i Segeberg. Han var med på den liste over personer som kongen ikke gav amnesti til efter krigen.

Der findes en del litteratur om Haderslev. Se fx Sønderjyllands historie, fremstillet for det danske folk. Bd. 4 1805-1964.(1930-1942). Frovin Jørgensen: Grænsen (1965). Henrik Fangel: Dr. J. A. Marcus. Læge i Haderslev 1832-51. Et bidrag til slesvig-holstenismens historie i Haderslev. (Særtryk af Haderslev-samfundets årsskrift 1969-1972).

Efterretninger fra Hertugdømmerne. (Efterskift til Politvennen)

De nyeste Efterretninger fra Hertugdømmerne ere ifølge Hamborger og Altonaer Aviser følgende:

Med Hensyn til Borgerforeningens Andragende om Indretningen af en Borgervæbning have Raad og Borgerskab i deres Dags Møde udtalt sig for samme, nemlig saaledes at en Communalgarde bliver dannet af Borgere, til hvilken ogsaa de, som ikke ere Borgere, kunne slutte sig, dog kun imod at væbne sig paa egen Bekostning. Det ifølge Lovene nødvendige Andragende til Regjeringen vil i denne Anledning allerede i Morgen blive indgivet af Øvrigheden. Til samme Tid vil Indskrivningen af Frivillige, som kunne melde sig til Optagelse i Borgervæbningen, finde Sted.

I en anden Efterretning fra Kiel i samme Blad, af 20de Marts, hedder det: I Morgen Eftermiddag gaaer den den 13de valgte stænderske Deputation til København. Paa Løverdag vil den atter vende tilbage. Paa denne Dag ville da fra alle Dele af Landet Mænd her være tilstede i talrig Mængde, for at høre den kongelige Resolution.

Idag have Raad og Borgerskab besluttet en Borgerbevæbning for Staden Kiel og foreløbigt udsat 2000 Rd. til dette Øiemeed. En Commission er allerede bleven nedsat og begynder i Morgen sin Virksomhed.

 - Fra Gluckstadt hedder det under 20de Marts. Den almindelige Bevægelse, som har yttret sig i Tydskland, viser sig nu ogsaa her. Den 10de blev der holdt en Forsamling, og Advocat Prangen opfordrede samme til en almindelig Folke- og Borgerbevæbning, hvilken Opfordring blev modtagen med almindelig Jubel af den talrige Forsamling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. marts 1848, 2. udgave).