Gadeuorden i Holmensgade. (Efterskrift til Politivennen)

- I den sidste Tid har der i Holmensgade oftere om Aftenen fundet Sammenstimlen og smaa Optøier Sted. Foranlediget af et saadant forlangte igaar Aftes, omtrent Kl. 9, en Mand at blive ført til Politidirecteuren for at klage. Flere Folk fulgte med, paa Veien tiltog naturligvis Menneskemassen og ved Hjørnet af Borgergaden kastedes en Bagier omkuld paa Gaden og fik en slem Contusion paa Brystet. Efterat Skaren var kommen til Politidirecteurens Bolig i Gothersgaden, hujede og skreg den, bankede paa Porten, forlangte at indlades osv. Skjønt den paagældende Person, efterat have været oppe hos Polilidirecteuren, allerede havde forladt Huset og var gaaet igjennem Møntergaden, vedblev Massen dog at forlange ham udleveret, at støie og banke paa Porten, hvilket foranledigede at nogle Bagtere uddelte et Par Slag. Dette formindskede naturligvis ikke Allarmen, og efterat Politidirecteuren først een Gang havde været nede og stillet dem tilfreds, vedblev Massen dog at støie, sparke paa Porten, slaae et Vindue ind, og da Politidirecteuren anden Gang kom ned og aabnede Porten, traf et stærkt Slag ham i Ansigtet, hvad enten det var sigtet mod Porten eller ikke. Borgervagten blev nu hentet og adspredte Massen, der dog efter nogen Tid atter kom tilbage, hujede og peb, og endelig igjen spredte sig. Skjønt det Hele ikke havde nogensomhelst anden Charakter end en styg Gadeuorden, have vi dog troet at burde give en saa tro Skildring deraf som os muligt, for at Rygtet eller ond Villie ikke skal kunne gjøre mere af det, end det er værd. Det er overflødigt paa en Tid som nærværende at henvende en Opfordring til alle gode Borgere om at gjøre alt muligt for at forhindre en Gjentagelse af slige Sceneer.

(Fædrelandet 21. april 1848).

Gade-uorden. I Anledning af nogle Optøier i Holmensgade, har en Mand forlangt i Forgaars Aftes at blive ført til Politidirecteuren for at klage. Manden blev fulgt af flere Folk, og paa Veien tiltog Menneskemassen, der for Politidirecteurens Bolig i Gothersgaden skreg og hujede, bankede paa Porten og forlangte at indlades, og skjøndt den paagjeldende Person, efter at have talt med Politidirecteuren, allerede havde forladt huset, vedblev Massen dog at forlange ham udleveret under vedblivende Hujen og Banken paa Porten. Støien tiltog, efter at Vægterne havde uddeelt et Par Slag. Politidirecteuren begav sig ned i Porten, og skjøndt det lykkedes ham at stille Massen tilfreds, vedblev Larmen dog, i det man tillige slog en Rude ind. Da Politidirecteuren derpaa igjen kom ned og aabnede Porten, rammedes han af et stærkt Slag i Ansigtet. Borgervagten blev nu hentet og den adspredte Massen, der dog atter samlede sig, og derpaa efter at have endnu en kort Tid larmet, adspredtes. Vi ere overbeviste om, at man, Enhver i sin Kreds, i nærværende Tid, hvor Rolighed og Orden er saa nødvenvig, og hvori Enighed og Samdrægtighed udtaler sig overalt, vil gjøre Alt, for at slige Uordener ikke gjentages.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. april 1848)

Den 31te Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Stemningen blandt bønderne i Nord- og Mellemslesvig er aldeles for Danmark og de har overalt organiseret sig og er fast besluttet på at slå alvorligt. En af de forræderiske embedsmænd, herredsfoged Ahlmann i Toftlund og en anden person, der har søgt at vække bønderne til oprør, er i disse dage bragt fangne hertil. Den sidste er imidlertid atter løsladt da man ikke kunne overbevise ham.

I går aftes bragte bønderne ridefoged Riedel herind og i aftes er herredsfoged Bruun og tingskriver Müller arresterede. Ved disse personers ankomst hertil byen viste folket på en rosværdig takt ved ikke at krænke dem på nogen som helst måde. 

Det kan her være på sit sted atter at erindre om at i alle holstenske byer sørges for de der levende danskes sikkerhed og anstændige behandling. - Vi har i forgårs her modtaget en del geværer fra Fredericia til de frivilliges bevæbning.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 31. marts 1848)

Den provisoriske regerings erklæring af 31. marts 1848 (Fuldstændig dagbog over begivenhederne i Danmark fra den 21de Marts 1848. Første bind. Eibe, 1848 s. 28-29):

Opråb til den danske Nation! — „Danske! Folket i København har tvunget Eders Konge, vor Hertug, til at erklære Slesvigs Indlemmelse i Kongeriget Danmark, dets nedsættelse til en Provinds, og allerede drage danske Tropper ind i Hertugdømmet Slesvig, for at udføre dette Magtsprog ved Vaabnenes Magt! Den provisoriske Regjering for Hertugdømmerne Schleswig-Holstein har fattet den Beslutning, at sikkre Hertugdømmernes saavelsom vor Hertugs Rettigheder mod fremmed Indflydelse, og føler sig stærk ved den retfærdige Sag, og ved hele det tydske Folks Bistand. Danske! Hertugdømmet Slesvigs Selvstændighed som Stat er grundet paa faste Tractater! Dets voldsomme Forvandling til en dansk Provinds er et Brud paa Tractaten! Hertugdømmerne have ofte staaet Eder bi som troe Bundsforvandte i Farens Dage! I begaae dobbelt Uret, naar I nu stræber at krænke og tilintetgjøre vore Rettigheder! Vi ville kun beskytte vor Nationalitet, ikke angribe nogen fremmed Nationalitet! Lad derfor det nordlige Slesvig frit erklære sig over, hvorvidt det som Provinds vil indlemmes i den danske Stat, eller følge det tydske Fædreland — vi ville ikke paalægge dets Villie nogen Tvang! Vi tilbyde Eder ærligt Forbund og personel Union med Hensyn, til Landsherren, saa længe Mandsstammen hersker i Danmark, men ville ikke finde os i et os uvedkommende Qvindeherredømme! Danske! betænker hvad I gjørel Hvad Retfærdigheden fordrer, hvad der kan tjene til Eders sande Nytte — det byde vi Eder frivilligt! Mere kunne I ikke opnaae — men derimod nok tabe Alt, naar I vedblive at fremture med Vold — selv det danske Riges Bestaaen er da tvivlsom! Seirer I Vaabenkampen — og dette vil ikke skee, saalænge tydske Hjerter slaae — hvad Andet have I da opnaaet, end et ødelagt, fjendtligsindet Land, en utaalelig Gjældsbyrde og tilintetgjort Handel og Industri! Seire vi, hvo vil da forhindre os i at stille Betingelser, som sikkre os imod alle Overgreb i Fremtiden! Endnu er det Tid! endnu staae Hærene ligeoverfor hinanden, endnu har Kampen, Ødelæggelsen ikke begyndt, endnu tilbyde vi Eder Fred uden Kamp.Rendsborg d. 31te MarS 1848. Den provisoriske Regjering: Beseler. Friedrich, Prinds af Schleswig-Holstein. Fr. Reventlou. M. T. Schmidt. I. Bremer. Th. Olshausen."

Turnerkamp ved Bau (Bov). Slaget ved Bov fandt sted 9. april 1848 som det første militære sammenstød. Fra Johan Frederik Christian Knudsen: "Danmarks kamp for slesvig i aarene 1848, 49 og 50" (1852).

Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 29de Marts.

Hertugdømmerne. De trøstelige Efterretninger, som gives os fra selve Fjendens Hovedleir, ere vistnok de bedste, fordi de meddeles uvilligt og ere aldeles paalidelige. En saadan i høieste Grad trøstende Efterretning - der viser en Vaklen, Uenighed og begyndende Kamp i Privatinteresserne, som ikke kunne andet end baade bestyrke Troen paa at Folket selv aldeles ikke er for blodig Kamp, og at endog Hovedmændene ikke handle i Samdrægtigbed - indeholdes i temmelig klare Udtryk i Følgende fra Kiel, som findes i "Börsenhalle". Efterretningen lyder saaledes:

"Om Constitueringen af den provisoriske Regjering indeholder "Kieler Corresp.-Blatt" af 24de følgende Enkeltheder: Igaar Eftermiddag ankom Beseler hertil og der blev strax sendt Stafetter til Grev Reventlow og Prindsen. Beseler raadslog først med forskjellige Personer, og derpaa forhandledes til langt ud paa Aftenen om Sammensætningen af Regjeringen. Flere Forslag bleve forkastede, navnlig ved Indvirken af en Række frihedselskende Mænd, som havde forsamlet sig paa Raadhuset. Omtrent Kl. 11 begav Beseler sig til de paa Raadhuset Forsamlede, og her blev i længere Tid discuteret om Sammensætningen af Regjeringen og den Færd, den havde at følge. Imod de tidligere berørte Regjeringsmedlemmers Personer opstod mange Slags Indsigelser og navnlig blev fra flere Sider forlangt, at Olshausen og Clausen skulde være Medlemmer af Regjeringen, og deres Pladser holdes dem aabne indtil deres Tilbagekomst fra deres Sendelse til Kjøbenhavn, samt at der, til fremdeles Ordning af vore Forhold, skulde indkaldes en Forsamling af Folke-Repræsentanter, som strax maatte vælges efter en fri Valglov, og som i høiere Grad vilde nyde Landets Tillid end de nuværende Stænder, som paa ingen Maade ere det fuldstændige Udtryk af Folkevillien. Olshausens og Clausens Fraværelse hindrede dog deres Optagelse i den provisoriske Regjering, og endskiøndt der langtfra ikke blev tilveiebragt nogen fuldstændig Eenstemmighed i denne Forsamling, enedes man dog saa nogenlunde om, at den provisoriske Regjering skulde bestaae af de i Begyndelsen nævnte fem Personer, og at den skulde indkalde begge Hertugdømmernes Stænderforsamlinger i Fællig, for at disse enten kunde bekræfte dem eller vælge en ny Regjering. - Beseler gik derpaa bort og vendte derpaa Klokken 1 om Morgenen tilbage til Raadhuset med de tre andre herværende Medlemmer af den provisoriske Regjering og erklærede Forsamlingen, at de nævnte Herrer, i Betragtning af Landets trængende Forhold, havde erklæret sig at ville overtage den provisoriske Regjering og sendt efter Hr. Bremer, som uden Tvivl vilde tiltræde Regeringen. Derpaa forelæste han Proklamationen, (meddeelt i dette Bl. Nr.74) Forsamlingen hørte med spændteste Opmærksomhed paa Forelæsningen af Proklamationen. Det var klart, at den provisoriske Regjering havde den Opgave, i denne sin første offentlige Act ikke alene at stille Opfordringen til at offre Blod og Eiendom for Tingenes nye Orden og Fædrelandet, som skulde repræsenteres ved den, men at den tillige deri maatte udtale sig angaaende de Hovedgrundsætninger, hvor under den tænkte at overtage Ledningen. Naturlig mistvivlede Ingen om at i dette Øieblik vilde de almene tydske Fordringer være Grundlaget for enhver Form af Constitueringen. Rigtignok var dette antydet i Proklamationen, men i Gjerningen var det dog blot kun en Antydning. Begivenhedernes Paatrængen, som frem for Alt fordrede den absolute Eenhed imellem Folk og Regjering, gjorde det derfor dobbelt nødvendigt, at der blev afgivet en bestemt Erklæring angaaende dette, for det hele offentlige Folkeliv, for Friheden saavelsom for alle Anskuelsers faste Sammenfatning, afgjørende Punkt. Da Proklamationen var bleven oplæst , fremtraadte derfor flere af de Tilstedeværende, for at foranledige en saadan, i det mindste mundtlig, Erklæring fra den provisoriske Regjerings Side. De vilde først og fremmest Anerkjendelsen af de almene tydske Fordringer: ubetinget Trykkefrihed, Edsvorneretter, Ret til Folkeforsamlinger, Folkevæbning med Valg af alle Officererne og en Valglov paa Statsborgerdømmets frieste Basis; de ønskede, at disse skulde optages i Proklamationen; de erklærede at dette maatte være den uundgaaelige Betingelse for enhver sand, fuldstændig og varig Hengivenhed. Efter at man kort og energisk havde udtalt sig derom, tog Hr. Grev Reventlow Ordet og erklærede, at under det nærværende Opsving af den hele eenhedlige Bevægelse var der ikke at tænke og var der ikke tænkt paa at blive tilbage for det øvrige Tydfiland. Han erklærede i den provisoriske Regjerings Navn, at den, under Udtrykket: "Slutning til Tydsklands Eenheds- og Frihedsbestræbelser", netop har forstaaet og vil have forstaaet hine Fordringer, saavel som en afgjørende Deeltagelse af Hertugdømmerne i enhver Form , hvori Tydskland vil constituere sig som et Heelt; at den provisoriske Regjering er overtydet om, at Folkets Kraft og Fremtid kun kan bestaae i disse Fordringers Opfyldelse, og at den selv vil gjøre Alt, hvad der staaer til den, for denne Opfyldelse. En saadan lige saa bestemt som kraftigt given Erklæring maatte, da den tilfredsstillede Folkets ædleste og bedste Ønsker, finde almeent Bifald. Hr. Greven spurgte derpaa, om de Tilstedeværende vare beredte til, paa dette Grundlag, med Blod og Eiendom at staae ved Siden af den prov. Begjering i dens tunge Opgave. De svarede med et eenstemmigt Ja, og et Hoch for de Mænd , som i saadanne Tider overtoge Ledningen af vore Anliggender og Forvaringen af vore Rettigheder. Derpaa begav den provisoriske Regjering sig med alle Tilsteværende foran Raadhuusporten. Her fremstillede Regjeringens Præsident , Beseler, Landets Stilling; han udtalte i faa, men kraftige Ord, Nødvendigheden af den den inderligste Sammenslutten og kraftigste Repræsentation af vore Landsrettigheder, erklærede derpaa , at den provisoriske Regjering havde constitueret sig og forelæste Proklamationen. En uendelig Jubel brød frem, gjennemtrængt af Bevidstheden om, at Schlesvig-Holsteins Historie med dette Øieblik gik en ny og skjønnere Tid imøde, og der gjaldede et tusindstemmigt "Hoch" efter det andet paa Torvet og i Gaderne og den provisoriske Regjerings Constituering var fuldbyrdet. - Vor provisoriske Regjering har udnævnt Prof. Droysen og Dr. Ahlmann til sine Secretairer."

Saavidt Artiklen i Børsenhalle.

Vi have med Velvillie modtaget "Hamburger Nachrichten" fra Mandag, og endvidere faaet mundtlige Meddelelser af flere Reisende. Disse stemme alle overeens deri, at de som saa skrækkelige skildrede tydske Friskarers Hjælp ikke er modtaget af Prindsen af Augustenborg, som har forbeholdt sig først at kalde dem til Rendsborg naar han skulde komme til at behøve dem. Endeel af dem ere fra Rendsborg komne tilbage til Kiel, da de ikke engang kunde finde Natteleie, men maatte ligge paa Halm. I det Hele ere disse Gjæster ikke synderligt velkomne, trods alle Forsikkringer om det Modsatte; ogsaa er det ganske bestemt, at den skjulte Stemning hos de fleste Kjøbstadbeboere er Ængstelighed, paa Grund af den Fare, hvorfor de see deres Handel, Skibsfart og Næringsbrug i alle Retninger udsatte. I bemeldte Avis, for Mandag, findes ikke endnu nogen Efterretning om at Flensborg har erklæret sig for de Oprørske eller er besat af dem. De Reisende have tillige fortalt, at Frederiksort befæstes af de oprørske Tropper. Af nogle nyere Foranstaltninger ved den provisoriske Regjering sees, at Advocat Bremer nu ogsaa er tiltraadt som Medlem.

I Rendsborg, hvor Hertugen af Augustenborg er ankommen, talte man vel om den Tilsikkring om Hjelp, han skal have faaet fra Preussen, men Kongen af Preussens Skrivelse til ham synes ikke at være bleven offentliggjort. Vi maae endnu tilføie, at endog efter "Børsenhalles" Beretninger var man i Altona saa lidet tilfreds med Prindsen af Augustenborgs Indlemmelse i den provisoriske Regjering, at Ingen i den store Borgerforsamling vilde istemme det for ham udbragte Hoch, endskjøndt, som Bladet siger, der blev udbragt Hoch for mangfoldige Personer og Ting.

Under 26de hedder det i Hamborger Nachrichten, at Advocat Claussen skal være reist til Berlin for at anmode om Militairhjelp; men dette angives kun som et Rygte, og overhovedet forraade alle Efterretningerne i de tydske Blade, at man ikke ret stoler paa sin egen Styrke, men søger ved løse Rygter om fremmed Bistand at styrke Tilliden. 

Vistnok have de ogsaa Grund til ikke at ansee sig betryggede ved egen Styrke; thi den overordentlige Kraftudvikling, der har fundet Sted under Krigsministeriet, de mange Frivillige, som have meldt sig, den levende Begeistring, der besjeler Tropperne, den ypperlige Holdning de vise, og den ophøiede fædrelandske Følelse som gjennemstrømmer hele Nationen, give fuldt Vidnesbyrd om at Danmarks Ret og Ære ville blive forsvarede med Samdrægtighed og Kraft, at Hs. Majestæts i Dag givne Opfordring vil skee Fyldest i videste Udstrækning, og at her er Enighed, Orden og ægte Fædrelandskjærlighed. Maatte der nu snart vise sig Krigsfartøier i de slesvigske og holsteenske Farvande og foran deres Havne, det vilde endydermere lære Oprørerne at frygte, føre de Vildledte tilbage til deres Pligt og give de Undertrykte Frihed til at vise deres sande Sindelag for den danske Sag.

- I dette Øieblik erholde vi Efterretning om at vore Krigsfartøier ere komne betids nok til Als for at frelse denne Ø. (Der er hersteds skeet Opfordring til alle Frivillige om at indfinde sig i Korsøer, hvorfra de ved Krigsfartøier ville blive overførte til Hertugdømmerne; Søfolkene derimod skulle indfinde sig i Kjøbenhavn).

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1848, 2. udgave).

Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg den 29de Marts. Ifølge Dags Beretninger fra Colding vil omtrent Hertugdømmet Slesvigs Physiognomie kunne stilles saaledes: I Haderslev  har det danske Parti Overhaand ; Kochs Trykkeri er besat af Borgerne. I Apenrade har Magistraten anerkjendt den provisoriske Regjering, og Pøbelen synes at regjere. Redacteur Fisker er flygtet til Colding, og Postmesterens Huus skal man have villet demolere, fordi han forblev dansksindet. Flensborgs Magistrat har erkjendt den provisoriske Regjering, men Borgerskabet, der har besat Banken, vakler, og har sendt en Coureer til Kongen om Militair; det danske Parti synes at være talrigt. Slesvig var forsaavidt rolig. Major Holstein var taget derfra og ankommen til Skodborg med 40 Heste, Krigskassen og Standarter. Ligeledes var derfra ankommen til Skodborg en Afdeling slesvigske Jægere. I de vestlige Stader Tønningen, Husum, var Alt i Oprør; de oprørske Faner opplantede paa alle Huse. Pakkeposten slap igjennem Rendsborg, men fik Betydning om, at dette var den sidste Post man lod passere. I Tønningen lod den provisoriske Regjering hverve Mandskab til Rendsborg Fæstning; man tilbød 5 Rdlr. Cour. Haandpenge. - Landalmuen i Mellem- og Nordslesvig er overvejende dansk. En Masse B'nderkarle fra den Kant indfandt sig frivilligen til Colding; de tydske Herredsfogder havde undladt at meddele dem Indkaldelsen. Man vilde vide i Colding, at Major Freiesleben skal have huggei sig igjennem fra Itzehoe med 2 Eskadroner, og være ankommen til Nordslesvig. - Laurids Skau skal have 20,000 Md. Frivillige paa rede Haand. Overalt i den sydlige Deel af Jylland indstiller sig Frivillige, og man stopper Heste og Mandskab, som ville over Grændsen. I Colding laae 12te Bataillon og det fyenske Dragonregiment. Alle Forretninger ere naturligviis lagte tilside, og forresten skyes ingen Opoffrelser. Damerne ere levende begejstrede for Almeenbevæbningen, tilbyde deres Præciosa, og udskamme enhver Vaabendygtig, der ei har indstillet sig. Overalt befordres det slesvigske Mandskab med Extrabefordringer til deres Bestemmelsessted.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. marts 1848).

Kort fra Johan Frederik Christian Knudsen: "Danmarks kamp for Slesvig i aarene 1848, 49 og 50" (1852). Som det fremgår optrådte Sønderjylland ikke, derimod Slesvig på danske kort mellem de to krige.

28de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 28. marts 1848.

- De efterretninger som i dag er kommet hertil med den hamborgske post af 25. og med dampskibet "Hekla" af 25. indskrænker sig næsten kun til Holsten og Rendsborg. Opstanden synes vel at tiltage, men det synes også temmelig klart, at der udvikler sig til to partier eller to retninger: den ene for fuldstændig adskillelse fra Danmark og den anden for det tidligere beståendes opretholdelse, men begge disse retninger, der endnu er forenede i den såkaldte provisoriske regering, er dog tillige enige i at anerkende kongen af Danmark som hertug Frederik VII. De ville vel i forening pryde med væbnet hånd ind i Slesvig, og der er det, hvor de danske skal møde dem og hvor den afgørelsens kamp, der nu synes uundgåelig, skal finde sted. Dens udfald kan næppe være tvivlsom, såvist som en stor del af Slesvigs befolkning er dansk og dansksindet, og der næppe bliver nogen synderlig regulær magt. Oprørerne ville have at stille mod de danske tropper. 

Vel har som man vil se af nedenstående, kongen af Preussen tilsagt sin hjælp, dog kun til det beståendes opretholdelse, hvori de nye kgl. bestemmelser ikke heller kan siges at gøre noget indgreb, og desuden må man vel vente så megen æresfølelse hos den stor del af slesvig-holstenerne at de vil skamme sig ved en sådan hjælp. Men hvad der vel turde bidrage bedst til at forhindre en preussisk eller tysk intervention (hvilket i øvrigt også måtte skaffe os Frankrigs bistand) er det at den tyske bevægelse ingenlunde er endt med slagteriet i Berlin. Man kan i denne bevægede tid vistnok ikke af aviserne alene komme til pålidelig kundskab om forholdene og begivenhederne; de hidtil skjulte ånder og kræfter, som overalt bryder frem, er for mange endnu ubekendte og i de fleste beretninger vurderes de enten for højt eller for lavt. Men når der dog er et faktum, at man i Köln allerede offentlig debatterer om republikken, om løsrivelsen fra det preussiske monarki, så turde vel de preussiske tropper, hvis kongen af Preussen ellers længe mere kan disponere over dem, få en ganske anden bestemmelse end at understøtte slesvig-holstenerne. 

Også fra Karlsruhe råber man om hjælp mod republikken, der truer fra Elsass og fra Paris, hvor flere tusinde tyske arbejdere har organiseret sig militærisk og ventes at marschere til Rhinen, vistnok ikke for at redde de tyske fyrster, eller for at tjene under kongen af Preussen, fordi han nu har erklæret at ville stille sig i spidsen for den tyske bevægelse - en sådan erklæring er overhoved nu blevet et dårligt tegn på styrke. - Ludvig af Bayern erklærede nylig det samme og i dag har posten bragt efterretning om, at han har set sig nødsaget til at nedlægge regeringen til fordel for sin søn. At det ville komme dertil med ham, antydede aviserne ikke; men når de nu omtale den jubel, som kongen af Preussen vækker i sin hovedstad, så turde og så let bagved den ligge noget andet og mere end mange venter. - Under sådanne omstændigheder behøver de danske vist ikke at frygte stort af tyskerne. Deres egne anliggender viste give dem nok at bestille, og det vil ikke lykkes fyrsterne - selv om de ville det - at ægge nationerne imod hverandre for at aflede opfyldelsen af de løfter, de har givet dem, og ved hvis opfyldelse de selv ville ophøre. - Når de danske derfor med mod og kraft afviser den første indtrængende fjende bebudende friheden, ved hvert skridt, så vil også nationerne snart erkende, at det ikke er os, de behøver at bekæmpe, ikke en konge som Frederik den Syvende mod hvem de behøver at optræde - for han er uden sammenligning nu den mest oprigtige, frisindede og populære fyrste i hele Europa. 

Her i hovedstaden arbejdes nu kraftigt på de videre udrustninger; de frivillige er i dag begyndt at eksercere. Bevægelsen i gemytterne tiltager; men alt foregår i fri og rolig orden.

Dampskibet "Skirner" afgår i morgen eftermiddag kl. 5 til Travemünde med posten. Man venter i øvrigt at landposterne gennem hertugdømmerne vil vedblive at gå uhindrede. 

I aftes holdtes atter en forsamling i Casino hvor tre nordslesvigske stænderdeputerede og flere jyske deputationer meddelte beretninger om den danske stemning og begejstring i Slesvig Jylland, og om deres audienser hos kongen.

- Fra Nordslesvig har man i dag efterretning om, at bønderne ruste sig i talrig mængde mod det slesvig-holstenske oprør. 

- I Roskilde blev de herfra i morges bortdragne tropper beværtede af borgerne under telte på torvet, og mange hundrede bøndervogne var, mødt for at befordre soldaterne videre. 

(B. T.) I går eftermiddag kl. 6 var de tropper, som skulle afgå denne morgen herfra, 1. og 5. linjebataljon samt 2. husareskadron, opstillede på eksercerpladsen, hvor de modtog nedenstående proklamation i overværelse af hs. kgl. højhed prins Ferdinand og de øvrige prinser. Derefter indfandt hs. maj. kongen sig, ledsaget af sine adjudanter, modtaget med umådelig jubel. såvel af soldaterne som af den store forsamlede folkemængde. Hs. maj. talte opmuntrende til tropperne, og endte med de betydningsfulde ord: "Lev vel, vi ses snart'." Den stormende jubel ledsagede ham. Da han forlod pladsen og igennem gaderne, hvor man fra vinduerne tilviftede ham med tørklæderne.

Soldater! 

Hele det danske folks øje er henvendt på eder! Et skønt hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfærdige sag. 

Eders konge er overbevist om, at denne følelse besjæler eder alle. 

Så antager da eders konges løsen: Med Gud! for Konge og Fødeland.

og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder ! 

Christiansborg Slot, den 27. marts 1849.

Frederik R."

- Af de forskellige beretninger fra Kiel optager vi følgende:

D. 24. da prinsen af Augustenborg ankom til Rendsborg med kielerne og jægerne, lod han dem med fældede bajonetter trænge ind mod hovedvagten, som han opfordrede til at overgive sig. Kun nogle officerer af den slesvigske bataljon modsatte sig, men blev snart skaffet til side. Man sætter nu fæstningen i forsvarsstand. Prinsen vil ikke have flere friskarer, men der er dog sendt opfordring til alle kommuner om at opgive hvor mange våbendygtige mænd der haves. 

- Den 25. I Neumünster er det kommet til uroligheder, hvorved tre huse, deriblandt amtstuen, er ødelagte. Man mener at have tøvet der for længe med borgergardens oprettelse. Den provisoriske regering har udnævnt prof. Droysen og dr. Ahlmann til sine sekretærer. D. 26. (morgen kl. 9 efter dampskibenes ankomst med deputationen og kongens svar): Her siges  om København, "at om de danske også har bibeholdt kongens navn, så har han dog aldeles tabt sin magt. Selv ministrene, ikke engang de af folket ophøjede, er i besiddelse af magten. De organiserede klubber regerer det hele og man tør befrygte, at selv disse ikke ville kunne beholde magten! En tilstand som i Paris i året 1791." - (Når kongen af Danmark selv begiver sig til hæren, vil usandheden af denne påstand bedst vise sig) - (Middag Kl. 1.) De med dampskibene fra København ankomne slesv.-holst. embedsmand går til Rendsborg og hertugen og de to prinser af Glücksborg er gået til Rendsborg. Flere holstenske adelige, navnlig buchwaldere, træder i militærtjenesten. Over-appellationsretten anerkender den provisoriske regering og skriver derom til overretterne. Hertuginden af Glücksborg rejser ikke til København. - Der er i alle disse dage ikke blevet sagt et ondt ord til nogen dansk; de afskedigede officerer går uanfægtede om på gaden. Kun mod en søofficer var man opbragt. Således bar man sig også ad overalt i landet, kun med forhadte tyske embedsmænd udøves demonstrationer ved at slå vinduer ind osv. 

D. 20. (om aftenen): Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne er vis. Da Olshausen var landet, formanede han til at behandle de danske venligt, således som han også var blevet venlig behandlet. Man skulle ikke nærme sig dampskibene og især undgå al skyden da det kunne bevirke uendelig ulykke. Den officielle beretning blev oplæst fra vognen. Derefter berettede Olshausen udførlig om hvorledes deputationen i København var blevet trængt af folket, men beskyttet af studenterne, kommet uskadt bort, og at alle tyske havde med dem forladt København (det var en dygtig usandhed). Derpå talte Clausen om den begejstring hvormed det danske folk rustede sig for at holde på Slesvig og formanede til samme iver. Til sidst fortalte etatsr. Francke hvorledes han havde været kaldet til kongen for som præsident af det tyske Kancelli eller som regeringskommissær i hertugdømmerne at repræsentere regeringens anskuelser. Men da Slesvigs inkorporation var betingelsen (?), så havde han afvist alle tilbud og for at forblive en ærlig Mand også nedlagt sit hidtilværende embede - Almindelig Jubel.

I søndags blev på Altonaer Stadttheater til øjeblikkets forherligelse opført: "Den 24. marts eller Schleswig-Holsteins Volks Erhebung: Lystspil i 1 Act af J. Krüger." 

De fra byen Slesvig nordpå marcherende jægere og dragoner siges i hamborgske blade at være for størstedelen vendt om igen. I Flensborg skal det danske parti være blevet belejret.

- Man må håbe, at disse to efterretninger ikke er pålidelige. Studenterne og det kielske turnerkorps vil den 25. om aftenen forlade Rendsborg og drage nordpå. 

Fra flere steder og landsogne var deputationer ankommet til Rendsborg. Oprørerne skulle i Rendsborg have fundet 600.000 Rbd. i hollandske dukater.

I Altona drager folkemasser hver aften gennem gaderne og tiltvinger sig illumination, river skilte ned, hvorpå der står "kongelig privilegeret", synger "meerumschlungen", slår ruder ind etc. "Liedertaflen" bringer overpræsidenten, Reventlow-Criminil, om aftenen serenader og han taler til dem om das deutsche Vaterland. I Altona har foruden borgervæbningen til stadens forsvar, også dannet sig et frikorps og et skarpskyttekorps, som vil tjene udenfor staden. Blandt de med jernbanen fra Altona til Rendsborg den 25. afgåede bevæbnede skulle også have været 12 berlinske studenter.

I Staten Slesvig har man jaget regeringspræsident Scheel bort på en brutal måde; det siges, at da han på etaten ville overtyde de omkringstående om hans tyske sindelag blev han således forhånet, at han skal have tabt forstanden. Man havde senere set ham på vejen til Saatrup til fods. 

Kamh. amtmand Heintze i Bordesholm har ikke villet anerkende den provisoriske regering. Politimagten er overdraget agent Renk.

(Kjøbenhavnsposten, 28. marts. 1848)

Den danske kong Frederik 7. indtog i Flensborg ifølge Illustrirte Chronik, No. 8, 1848. Det foregik ifølge illustratoren på voldsomste måde.