General Wrangels Proclamation af 18de Mai 1848. (Efterskrift til Politivennen)

"Jyllands Beboere!

"Siden 14 Dage befinder sig en stor Deel af min Armee paa Jyllands Sletter; jeg har nøie overholdt det, som min Proklamation af 1ste Mai d. A. har lovet Eder, og selv ikke engang fordret alle Fornødenheder for min Hær, ligesom jeg ikke heller har ladet Eder undgjælde den Modstand og Vrangvillighed, jeg hos flere af Eders Øvrigheder har truffet i saa Henseende.

"Ved dette Beviis paa tydsk Maadehold havde jeg haabet at bevæge Eders Regjering til lige Maadehold, til lignende Agtelse for tydsk Privateiendom. Saadant har imidlertid ikke fundet Sted. Eders Regjering vedbliver at lægge Beslag paa tydsk Eiendom og at opbringe tydske Skibe. Ved denne Adfærd tvinger Eders Regjering mig saaledes til at anvende Overmagten, at gjøre Brug af Krigens Ret, og til at søge i Jylland Skadesløsholdelse og Vederlag for al den Skade, som den tydskee Handel, den tydske Skibsfart og tydske Eiendele, lide paa andet Sted.

"Jyder! Eders Regjering tvinger mig til at paalægge Eder en Contribution af 2 Millioner Specier. Denne Contribution skal imidlertid kun være et Pant for den Skade, som Eders Regjering har tilføiet tydsk Handel og Eiendom.

"Saafremt Eders Regjering frigiver de under Beslag liggende tydske Eiendele, og giver Vederlag for den Tydskland tilføiede Skade, skulle Contributionspengene ogsaa tilbagebetales Eder.

"Ved Hjælp af Eders Øvrigheder agter jeg at fordele denne Contribution forholdsviis ligeligen over de forskjellige Amter, hvorved jeg vil lægge de nyeste Skatte-Registre til Grund og fremdeles lade den Bestemmelse gjælde, at det frie Hartkorn betaler dobbelt imod det ufrie, og at veldædige Stiftelsers og Skolers Eiendomme skulle være aldeles fritagne for Bidrag til Contributionen. Naar Contributionens Beløb indtil den 28de d. M. ikke er bleven indbetalt, vil Sammes Inddrivelse tage sin Begyndelse.

"Skulle, mod Forventning, Eders Øvrigheder vægre sig ved at lette Eder denne Krigens Byrde ved en retfærdig og billig Repartition, saa vil jeg overdrage dette Hverv til andre paalidelige Mand, og skulle ikke heller disse lade sig finde eller I endog selv nægte Betalingen, saa lader jeg tage ved Tropper Alt som behøves og hvor det findes.

"Jeg haaber til Gud, at Øvrighederne og Folket selv ville have tilstrækkelig Indsigt til ei at tvinge mig til dette sidste Middel; skeer dette endda, saa maa ogsaa Folket selv paatage sig Ansvarlighed for al den Elendighed og Ulykke, som er uadskillelig fra saadan Fremgangsmaade!

Colding, den 18de Mai 1848,

Overbefalingsmanden over Armeen

Wrangel,

kongelig preussisk General af Cavalleriet.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 23. maj 1848)

Fra Veile. (Efterskrift til Politivennen)

Af et Brev fra Veile, dat 8de Mai Efterm., meddeler "Fædrel." følgende Details, der maaskee ikke ville være uden Interesse. Prindsen af Noer, der, som bekjendt, er Høistcommanderende paa Stedet, har ved Vejrmøllen, der ligger paa den høie Bakke saa hundrede Skridt udenfor Byens Sønderport, ladet opstille 10 Kanoner, hvormed han truer at beskyde Byen, saafremt hans Reqvisitioner ikke uden Ophold opfyldes. Foruden de betydelige Reqvisitioner af Fødemidler - hver Dag slagtes der i Byen 17 store Stude - har han derfor ogsaa erholdt opfyldt flere andre Fordringer, skjøndt disse ingenlunde kunne henføres til de Fornødenheder, der omtales i Wrangels Proclamation. I Anledning af en Gudstjeneste, som den fjendtlige Armee Søndagen den 7de holdt udenfor Byens Nørreport, blev der saaledes fordret 3 schleswigholsteinste Faner til nogle ny oprettede Batailloner. Endvidere er der fordret 360 Heste, af hvilke de 206 skulde være opsadlede. Fjendens Vagter staae 1/4 Miil fra Byen, og denne Afstand er Grændsen for de Udflugter, som det uden Pas er tilladt Indbyggerne at foretage. Fornemmelig er det dog Bønderne, der lide under Trykket, thi, foruden at den i Jorden nedlagte Sæd nedtrampes og ødelægges, er der ogsaa lagt stadigt Beslag paa deres Heste og Vogne, deels for at kjøre rundt med Victualier, deels for at holde parate til anden Tjeneste. Paa Byens Kirkegaard, der afbenyttes som Holdeplads, sees saavel Dag som Nat et betydeligt Antal af Vogne, som ialmindeliqhed ere henved et Par Hundrede. En Masse af danske Cocarder er af en Kjøbmand (ved Navn Koppel) solgt til Soldaterne, der gjemme dem omhyggeligt, for ved den første gunstige Lejlighed at afbenytte dem. At Amtets Beboere ikke siden den 2den ds. have modtaget nogetsomhelst Blad eller Brev, gjør naturligviis deres Tilstand saa meget mere piinlig.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. maj 1848)

(Uddrag af et Par Breve fra Familier i Veile-Egnen, dat. 11te Mai). Foruden de tidligere betydelige Reqvisitioner i Naturalier, som Fjenden i Veile har gjort, og som skulle være præsterede til den 16de (igaar). Aften, har General Wrangel fordret betalt 9000 Mk. Bco. og 300 Heste leveret, og for at give Fordringen meer Eftertryk ere Kanoner opplantede ved en udenfor Byen beliggende Veirmølle, for at true de stakkels ulykkelige Indvaanere til at opfylde Barbarernes Forlangende, og skal Wrangel have erklæret, at han i Mangel af promte Opfyldelse ei kunde indestaae for Byen. Desuden har Byen maattet levere 400 Spader, Skovle etc. samt en betydelig Mængde Tømmer til Broer til en fra Bleggaarden, syd for Veile, til Gaarden Sophiesminde over sumpige Enge anlæggende Vei, hvor desuden 200 Vogne samt utallige Arbeidere daglig ere beskjæftigede, og endvidere holde stedse 50 Vogne i Byen til Militaires Befordring. Byens totale Undergang synes afgjort og Omegnen lider betydeligt, saaledes maa et lille Sogn daglig levere 50 Lpd. Brød og ugentlig 10 Lpd. Smør foruden mangfoldige andre Ting og endda have Indqvartering; i Byerne Ammitzbøll og Ødsted, sydvest for Veile, gives der mindre Bøndergaarde, som daglig have 200 Mand i Qvarteer, og de stakkels Beboere ere saa medtagne, at flere Bønderfamilier agte at forlade Huus og Hjem. Høfligheden aflægges meer og meer af Fjenden; saaledes maatte en agtet aldrende Frue i Veile forleden Dag taale slemme Grovheder af en Soldat, og ved at henvende sig til den fjendtlige Commandant, Lesser, der er født i Kjøbenhavn, fik Karlen kun en meget mild Tilrettevisning. Ingen kan komme ud af Byen uden Pas, der maa forevises Forposterne, og stundom, ja ofte, naar det ei behager bemeldte Commandant, opholdes Folk til langt ud paa Natten. Et vakkert ungt Menneste, en Søn af Kammerraad Dalgas, som boer 1 Miil syd for Veile, blev saaledes forleden Dag anholdt af en Forpost, og da han havde været uforsigtig nok til at yttre Et og Andet om Prindsen af Noer, blev han arresteret, og en nedsat Krigsret menes at ville dømme ham til at skydes. Sidste Søndag havde Armeen Gudstjeneste paa en Agent 8. tilhørende Eng, og foruden Prædikestolen maatte Byen levere 4 slesvig-holsteenske Faner, som bleve oprejste omkring Prædikestolen. En af de høiere Officerer henvendte sig samme Dag til Kbmnd. Bøgh og sagde, at han hørte, at han havde et smukt Anlæg udenfor Byen, som jo var et Forlystelsessted for Indvaanerne; dette vilde de fjendtlige Officerer benytte til Bal, og paalagde Bøgh at sørge for Damer; men B. erklærede, at alle Byens Damer vare tagne bort, og desuden vilde Ingen tage Deel i slig Forlystelse. Kun et Par Damer, Døttre af en Provst her i Egnen, vise sig - sørgeligt nok - ofte blandt de fjendtlige Officerer. Om Aftenen bliver sjunget og musiceret udenfor Prindsens Logis, der er hos Amtmanden, Kherre. Hoppe, som ligger meget syg. 200 Mand drog den 10de gjennem Landsbyen Give, 4 Miil vest for Veile, ad Veien til Holstebro. - Alt Markarbejde er ophørt og lægge Bygsæden kan Ingen, da baade Folk og Heste benyttes af Fjenden og som det gaaer til i Veile, gaaer det til overalt her i Egnen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. maj 1848)

(Af et Brev fra Veile, dat. 23de Mai): Disse Tydskere gjøre frygtelige Udskrivningcr og ødsle paa det skrækkeligste med Alt, saaledes kan man finde Brød liggende paa Gaden og fattige Folk kjøbe et stort Commisbrod for 1 sk. Courant. Kommer Hjælpen ikke til Søndag, seer det vist ikke godt ud for os, thi da faaer jo Soldaterne Tilladelse til at plyndre. Vi havde haabet al vore Tropper tilligemed Svenskerne havde gjort Landgang den 20de; dog vi ventede forgjæves; med Længsel imødesee vi Øieblikket, der skal befrie os fra disse ubudne Gjæster. Forrige Nat indbragte de 218 Heste som de havde stjaalet, saaledes udgjør nu det røvede Antal 300. Igaar drog en Bataillon nordpaa, men hvorhen vide vi ikke. Indkvarteringen her er stræng; saaledes har en lille Familie, der sidder lilleie, 14 Hoboister og 6 Menige; de 14 Hoboister ere imidlertid nu flyttede, da de ikke kunde udholde længere at ligge paa Halm. En anden Familie har 20 Menige foruden Officerer, ja mangen Kjøbmand har over 100 Mand i Qvarteer. Toldinspectcuren er Proviantforvalter i Colding. Collecteur Packness og Fæstemand Ferslev ere arresterede for ar have villet hjælpc nogle Tydskere til at desertere. Amtmanden ligger for Døden og Justitsraad With er constitueret."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. maj 1848)

Efter 3 uger kunne den konstituerede amtmand P. With den 25. maj 1848 meddele af Vejle Amt nu ikke længere var besat.

- Idel vi, i fuldkommen Overeensstemmelse med den i ovenstaaende officielle Beretning fra Amtets Overøvrighed til det ovrige Danmark udtalte Aand, ligesom føle Luften renere omkring os, efter al den fjendtlige Occupation af vor By og Egn er ophørt, maae vi tillige udtale den almindelige herskende Erkjendelse, at de Meniges Opførsel ber har varet aldeles upaaklagelig; de yttrede ingen Forbittrelse mod os Danske, erklærede tvertimod, at de mod deres Villie vare tvungne til at indfinde sig i Rendsborg og senere til al overskride Jyllands Grændse. Naar en Enkelt begyndte at blive kaad paa Grund af den altfor overstadige Mad og Drikke, blev der holdt stræng Mandstugt. Den kommanderende Generals Adfærd kan man derimod ikke andet end i høieste Grad harmes over. Den er et glimrende Beviis paa tydsk Ærlighed og tydsk Ordholdenhed. Gen. Wrangel erklærer i sin Proklamation af 1ste Mai, at han ikke kommer i fjendtlig Hensigt, det hedder: "jeg indestaaer Eder for, at Eders Person skal være os hellig og at Eders Eiendom og Eders Nationalfarver skulle blive beskyttede mod hver vilkaarlig Behandling" - - "men jeg kan ikke fritage Eder for at tilvejebringe Hærens Fornødenheder." Det sidste Udtryk fortolker han selv længere hen ved "alle til deres Livsophold henhørende Midler." Men den samme Mand lod Borgerne forrette Fæstningsarbeide i Fredericia, udskrev saa uhyre Masser af Levnetsmidlcr, at det var lige umuligt for Indvaanerne at tilvejebringe dem og for Tropperne at fortære dem, røvede omtrent 300 Heste fra Bønderne, berøvede Skomagerne i Colding et betydeligt Parti Saalelæder og udskrev endelig - for at krone Værket - en Conlribution paa 2 Millioner Species af et Land, som han ikke havde besat meer end et lille Hjørne af. Vi overlade Enhver selv at betænke, om denne Modsigelse mellem Ord og Handling bedst forklares af overlagt Falskhed eller af ussel, villieloø Eftergivenhed for Andres Indskydelser. (Veile Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. maj 1848)

Fjendtligt Troppecorps i Aarhuus. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 13de Mai. I Onsdags rykkede, hen paa Eftermiddagen, et fjendtligt Troppecorps paa henimod 2000 Mand ind i Aarhuus, som det imorges igjen har forladt, i samme Retning, ad hvilken det var kommet. Den Øverstcommanderende, Oberstl. v. Zastrow, begav sig, strax efter Ankomsten, til Raadhuset, hvor hele Øvrigheden havde forsamlet sig. Han erklærede, at han af Overgeneral Wrangel var sendt dertil, for at executere den Leverance af Fødemidler, som man forgjeeves derfra havde forlangt tilsendt; det Corps, han commanderede, var kun et Executionscorps; den strængeste Mandstugt skulde blive overholdt, og han haabede, at Stedets Øvrighed ogsaa fra sin Side vilde gjøre Alt for at forebygge Excesser. Iøvrigt udtalte han sin Høiagtelse for den danske Nation. Den Leverance, der fordredes, beløb sig til saa Meget, som en Armee paa 8000 Mand i kunde forbruge i 14 Dage (efter Overslaget c. 40,000 Rbd.). Imidlertid lykkedes det dog vedkommende Committee, at faae denne Fordring betydelig nedsat. - Det hele Troppecorps (Infanteri, Cavalleri og Artilleri) bestod næsten ene og alene af Slesvigholstenere; Mange af Dragonerne have tidligere ligget her i Garnison. - De vilde ikke lade sig indqvartere i Husene, men tilbragte Natten paa Torve og Gader, den høistcommanderende Officeer ikke engang undtagen. - I Tordags Eftermiddags lagde Krigsdampskibet "Geiser" ind paa Rheden; strar lod Fjenden sine Kanoner opkjøre, deels i ved Havnen, deels ved Enden af den saakaldte Skolebakke, og skjød ud imod Dampskibet, saa godt de kunde; men alle Kuglerne faldt i Vandet for de uanede Skibet, kun enkelte sprang fra Vandet ovenover, dog, som det lod, uden at anrette nogen Skade. Orlogsmanden tang længe stille, men, efterat have trukket sig tilbage udenfor Skuddistance, besvarede han tilsidst Hilsenen med et Par Skud henover den yderste Pynt af Skibsbroen, over Hovederne paa et der opstillet Compagni Soldater. Nu syntes han at have faaet den Underretning, han ønskede; thi han vendte og gik langsomt bort, idet han endnu sendte Fjenden den sidste Afskedshilsen, der syntes at sige: "Vi sees snart igjen !" - Igaar Morges Kl. li afmarscherede det hele Corps ad Veien til Skanderborg. Ingen Uorden er forefalden under deres Ophold i Aarhuus, og man maa give Hr. Zastrow det Vidnesbyrd, at han i den Henseende har holdt sit Løfte. Stiftamtmand Graah maatte følge med ham til Wrangels Hovedqvarteer, til Pant for Opfyldelsen af den indgaaede Leverance-Contract. - En Almuesmand, som havde fortalt Fjenden, hvor nogle af Fiskerbaadene vare nedsænkede, blev strax arresteret. - Henved 30 af Armeens her som syge efterladte Heste har Fjenden ført bort med sig. - De offentlige Forretninger ere atter i fuld Gang. Told- og Consumtionsembedsmændene og Betjentene, der, efter de trufne Bestemmelser, ved Occupationens Begyndelse traadte ud af Virksomhed for ei at hæve Afgifterne til Fordeel for Fjenden, have atter begyndt denne. Ligeledes Postmesteren, som, da han nægtede at befordre Fjendens Estafetter, under Occupationen erklæredes at have Arrest, hvilket dog ikke blev factisk udført. - Man maa glæde sig over den værdige og alvorlige Holdning, hvormed Indvaanerne lagde deres Sindelag imod de "schleswig-holsteenske" Officerer for Dagen. - Igaar Formiddags Kl. 11-12 hørtes her en stærk Kanonade Syd paa, i Retning af Fyen eller Horsens Fjord. (Ah. Bl.)

Fra Randers skrives under Gaars Dato i Byens Avis: "Ved vor for saa livlige Brygge er nu ikke et Skib, ikke en Kaag, ja ikke en Baad tilbage. Alt er som blæst bort. Kun 3 paa Stabelen liggende Fartøier ere endnu tilbage. Vi kunne nu hvert Øieblik vente fjendtlig Indqvartering" - (man vidste dengang ikke, at Fjenden igjen var gaaet syd paa) - "da nogle faa sl.-holst. Dragoner allerede have været her i Formiddags; men - vi kunne sige det med Stolthed - der er hos vor Byes Befolkning ikke Tanke om Forknyttelse; Alle stole trygt paa vor retfærdige Sag og paa bedre Tider, i hvor mørke de nærværende, vi imødegaae, end monne være."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 13. maj 1848)

Fra Aarhuus Byfogedcomptoir. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Aarhuus Byfogedcomptoir er under 9de Mai udgaaet følgende Bekjendtgjørelse: "I Anledning af de forventede fremmede Troppers Indqvartering her i Staden og i Forbindelse med det kgl. Stiftamthuus's Kundgjørelse af 5te ds., meddeles endvidere Byens Indvaanere Følgende til Vejledning og Iagttagelse: 1) Da bemeldte Tropper, ifølge de Efterretninger, der haves fra de Steder, hvortil de allerede ere fremrykkede, holde stræng Mandstugt og god Orden, saaledes at ingen Voldsomheder imod fredelige og værgeløse Borgere ere at befrvgte, saa anmodes disse om, roligen at forblive i deres Boliger og at fortsætte deres vante Forretninger og Næringsveje. 2) Enhver Huusfader anmodes ligeledes om, saavidt muligt, at holde sine Børn, Læredrenge og deslige unge Mennesker hjemme, især om Aftenen, deels for ikke selv at komme til Skade, og deels for ei ved Kaadhed at give Anledning til unødvendig Strid med de Fremmede. 3) Ligesom der ikke er Anledning ti! at vise de Fremmede nogen Gjæstfrihed eller Forekommenhed, saaledes vilde det paa hen anden Side være uklogt, ved en vrangvillig og fornærmende Fremfærd at opirre dem imod os. 4) Fra Øvrighedens og Politiets Side vil der blive anvendt alt Muligt for al vedligeholde Fred, Orden og Rolighed imellem de fremmede Tropper og Byens Indvaanere. - For desbedre at kunne iværksætte delte, have, som bekjendt, 9 af Byens agtede Borgere og Indvaanere godhedsfuldt paataget sig at gaae mig tilhaande og være mig behjælpelig. Endskjøndt de virke i Forening, saa er dog Enhver især anviist et vist District, hvori han fungerer. Ifølge heraf ere Kbmd. Chr. Bang, Snedkermester Theilgaard og Kbmd. Bursche ansatte i 1ste Rode; Kbmd. - Hammershøi, Lærer Kraiberg og Skomager Wærum ansatte i 2den Rode; Gjæstgiver Erichsen, Skomager Chr. Kønche og Kbmd. Hartvigson ansatte i 3die Rode, og til en af disse Mænd vilde Vedkommende altsaa, i paakommende Tilfælde, foreløbig henvende sig."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. maj 1848).

Dansk-gal Vartou-Præst (Efterskrift til Politivennen).

Kjøbenhavnsposten var en af de få aviser som godt turde tage til genmæle mod hetzen mod alt der bare lugtede af tysk, også når tysk blev indbegrebet af "så er alt sagt". Nedenstående er et eksempel.

Skræddersønnen Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862) gik på Metropolitanskolen 1805-1810. 1825-1828 udgav han sammen med Grundtvig Theologisk Maanedsskrift. Da han ikke havde udsigt til at få arbejde, fungerede han 1828-1845 i Sachsen som hovedpræst i Glachau. Hjemvendt til København ragede han uklar med Grundtvig. Samt mødte uvilje mod hans omtaler af danske forhold i tyske præsteforsamlinger. På universitetet modsatte Clausen sig Christian 8.'s ønske om at han blev ansat ved det teologiske fakultet, og han blev i stedet præst ved Sankt Mikkels Kirke i Slagelse. Hans lærde skrifter skaffede ham i Tyskland et ry som en lærd dansk teolog. Men i Danmark er han senere nærmest glemt.

Artiklen skulle gerne illustrere stemningen blandt intellektuelle som fx Grundtvig, og hvordan den manifesterede, også på et konkret plan, overfor alt hvad der smagte af "tysk".

Hr. Redaktør !
Tilgiv at jeg ulejliger Dem med denne skrivelse. Sagen den omhandler er mig meget vigtig. Jeg bor på landet og kan altså ikke straks få at vide, hvad der passerer i hovedstaden. Nu får jeg for et par dage siden et blad. som hedder "Danskeren" og udgives af en mand, som kalder sig "den dansk-gale Vartovspræst", og deri ser jeg til min store forskrækkelse, at København ligger i Tyskland (pag. 125). For en dansk skræddersøn fra København, som har gåel i Frue Skole, hvilken i min tid lå ved Kannikestræde, og er dimitteret til Københavns Universitet, der har taget teologisk attestats og siden doktorgraden ved Københavns Universitet, hvilket jeg kan bevidne, da jeg selv var til stede ved disputatsen og ved, at kommunitetet gav den allerede lærde skræddersøn nogle skillinger til afhandlingens trykning, kaldes i det blad en tysk doktor iblandt os. Og da jeg ikke har læst noget om, at København er overgivet til tyskerne og heller ikke kan tro at udgiveren af dette blad er en landsforræder som vil give os tyskerne så hemmelig i vold, ikke heller kan tro at han er anderledes gal end danskg . ., så vil De vise en gammel academicus den tjeneste at oplyse ham om stadens egentlige stilling. For jeg har en del familie i København som jeg gerne ville have reddet fra tyskernes hænder. 

Og da jeg nu dristigt skriver til Dem, så vil De ikke fortørnes om jeg endnu henvender nogle spørgsmål til Dem. 

For nogen tid siden udgav dr. Rudelbach - for således hedder denne tyske doktor fra Københavns Universitet - en meget lærd bog om "Christendom og Nationalitet", på hvilken Grundtvig svarede og dette fremkaldte atter et svar fra Rudelbach, i hvilket denne ulykkelige mand havde den dristighed at sige at de danske havde lært deres teologi af tyskerne. Jeg kan se af Deres blad, at De ved hvordan en præst ved navn Boisen straks for op og som en brølende løve anfaldt Rudelbach ved at stille ham sammen med den nedrige forræder Olshausen og gerne ville af lutter kristen kærlighed have folk til at pibe ham ud af staden om ikke noget værre. Men De ved måske ikke at denne Boisen senere har gentaget sit anfald i "Kirtetidenden", da "Fædrelandet« dog skammede sig for et sådant trompetskralds gentagelse, og af hans såvel som af hans mesters "Danskerens" skriverier kan man se at vi ikke skylder Tyskland det mindste gode, ja endog at al vor fortræd er tysk. 

Sig mig nu, kære hr redaktør! hvordan det står sig med den sag. For da jeg gik i skole i København, da lærte vi at bogtrykkerkunsten, med hvilken vi i vore dage udretter utrolige ting, var en tysk opfindelse, at skydegeværer, hvormed vi håber at jage preussere og tyskere, friskarer og forrædere ud af landet, er kommet fra Tyskland, ja jeg ved bestemt, at jeg både har læst og hørt at Ansgar som bragte kristendommen herind i Danmark, var en tysker, og Luther, efter hvem vi kaldes lutherske kristne, var født i Eisleben og prædikede i Wittenberg, hvilke begge steder efter Munthes geografi ligger i Tyskland. Skulle disse beretninger være "løgn" eller er det nu brug at anse pressen, geværer, kristendom og den lutherske kirke for at være "al vor fortræd". Jeg synes dog at disse har udrettet noget godt. 

Men der er endnu noget, som De må besvare mig. For jeg er meget urolig derover. De som er inde i forholdene, må vide hvilke de nye krigsregler er. For da jeg læste at Grundtvig truede udgiverne af "Dansk Kirketidende", at dersom de fremdeles gjorde deres blad til "våbenplads for fjenden", så ville han straks bryde venskab med dem, så for der straks en forskrækkelse i mig for de gode og brave jyders skyld. For de har også måttet indrømme deres land til en våbenplads for fjenden, og det gør os alle ondt herude. Men dersom vort nye ministerium ville befale os at vi derfor skulle bryde al venskabelig forbindelse med disse kærnefolk, da må jeg og mange bønder med mig bede om, at vi må få vore gamle ministre igen; for dersom disse var noget sene af sig, så ville de nye være alt for hurtige til at bryde venstab, og kuren var da værre end sygdommen. 

Jeg læste i bemeldte Boisens svar om at der gaves "en vammelfød kærlighed som gerne vil gøre næsten al den fortræd den kan". Aldrig i mine dage har jeg dog hørt at kærlighed ønsker at gøre fortræd. Undskyld, hr. redaktør at jeg, efter at have rådført mig med Dem angående historie, geografi, politik og krigsvidenskab, også beder om Deres ærede mening angående moralfilosofien. Hvem viser eller rettere har den "vammelfødte kærlighed", enten den "dansk-gal Vartovspræst" og hans trompeter i Skørpinge, der idelig koketterer med "deres Moder" eller den stille, alvorlige, lærde doktor, som blev student i København 1810, disputerede der d. 24. ap. 1822, siden har vundet et berømt navn i tyskland, Holland. England og Frankrig, rigtignok en skarp og noget stiv, men forresten vist en ærlig dansk mand Jeg forbliver i håb om Deres overbærenhed, hr. redaktør,

Den 13. maj 1848. 
(styli novi) for russerne er vel endnu ikke kommet!
Deres ærbødigste
Academicus.

(Kjøbenhavnsposten 16. maj 1848)


Det synes næsten som om en vis klike har sat sig det hæderlige formål, ved ethvert middel gennem pressen at berøve dr. Rudelbach al agtelse i den danske nations øjne. Atter har et nyt fortvivlet forsøg i denne retning set dagens lys i "Flyvepostens" sidste to numre hvor en i Boisensk ånd og til hans apologi forfattet artikel på det heftigste fremhæver den gamle beskyldning om udanskhed. Kunne da disse fanatiske mennesker ikke engang stave sig så vidt frem, at de erkender videnskabens universalisme, dens forhold til rationaliteten og den grundige forskel mellem begge? De vil udelukke sig fra alt samkvem med Germanien, de fører krig mod videnskaben, idet de derved tror at de fører krig med Tyskland. 

Som dansk teolog, opdraget ved et dansk universitet, indrømmer jeg erkendtlig, at vi i videnskabelig henseende skylder den tyske teologi overmåde meget. Det er et faktum, som ikke lader sig afdisputere, og som enhver upartisk dansk teolog vil erkende. Ja selv lande, som Frankrig og England, der i kvadratindhold og folkemængde langt overgår Danmarks, indrømmer villig, at Tyskland der i reformatorisk henseende gik i spidsen for Europa, også senere har udviklet det rigeste teologiske liv i videnskaben. Men det er en i højeste grad misforstået patriotisme, der har bevæget enkelte til at fremkomme med beskyldninger, som hvis nationen gjorde dem til sine, ikke blot ville berøve de danske en stor del af deres agtelse i andre nationers øjne, men som hvis dens endelige formål realiseredes, hvilket dog næppe behøver at frygtes, ville medføre et stort tab i videnskabelig henseende. 

Man skulle fristes til at tro at disse mennesker, som nu i længere tid har fortsat deres uskånsomme angreb, har deltaget i hint berømte opløb i Landemærket, hvor den danske bager måtte undgælde, fordi han havde en tysk svend. Ja hvis nogle af dem tilfældigvis havde haft ham til bager, og nu først fik opdaget at han havde denne svend, var det aldeles analogt med deres tidligere opførsel, om de vægrede sig ved at spise brød som en tysker havde bagt! Det ville i fornuftige folks øjne anses for en dårskab; men den samme dårskab, ganske den samme dårskab har de begået ved deres angreb på dr. Rudelbach. 

Disse par ord har jeg nedskrevet lige så meget til forsvar for videnskaben, som for dr. Rudelbach, der i sin iver for hin er blevet angrebet på en så fanatisk måde, at det for nationens æres skyld ikke bør tåles. En teolog.

(Kjøbenhavnsposten, 10. juni 1848)