Modstand mod Bestyrelseskommissionen i Husum. (Efterskrift til Politivennen)

I Sydslesvig var modstanden mod Bestyrelseskommissionen (se dette indslag) udbredt, hvilket fremgik af en række notitser i aviser. Den nordslesvigske modvilje mod de slesvig-holstenske myndigheder gentog sig altså nu, bare med modsat fortegn:

I Eckernförde har i forrige uge været anstillet nogle uroligheder mod de oppebørselsbetjente i byen som gjorde mine til at indsende penge til centralkassen i Flensborg. Deriblandt borgmester Langheim, hvis vinduer blev slået ind. Ligeledes skal den af bestyrelseskommissionen udnævnte centralkasserer Boldt være blevet mishandlet i byen Slesvig. Det preussiske militær som har at opretholde orden i begge disse byer, vil vel blive forstærket der ligesom i Husum.

(Kjøbenhavnsposten, 17. september 1849).

Fra Husum meldes under 11. september at borgerskabet og magistraten der havde erklæret ikke at ville anerkende borgmester Davis, er pålagt af bestyrelseskommissionen at lade Davis afhente ved en "æresdeputation" i Frederiksstad, indsætte ham i sit embede og indestå for at intet ondt vederfares ham, at staden foruden garnisonen skal underholde et antal eksekutionstropper uden erstatning og at dersom staden vedbliver at være opsætsig vil en kontribution blive den pålagt. Om eftermiddagen ankom allerede en eskadron preussiske husarer.

(Ribe Stifts-Tidende, 17. september 1849).

Husumerne havde i fredags endnu ikke bekvemmet sig til at indhente hr. Davids ved en æresdeputation. Vel havde det forsamlede borgerskab efter opfordring af repræsentantskabet samme dag erklæret at det ville vige for magten, men da magistraten ikke ville tiltræde denne beslutning, men holde fast ved sin tidligere afgivne erklæring, så gav borgerskabet igen sit bifald hertil. Disse beslutninger skulle nu meddeles bestyrelseskommissionen for at se om den vil anordne videre eksekutivmidler mod magistraten eller fortsætte dem mod hele byen fordi magistraten var genstridig. Det er en slags forlegenhed hvori man har villet sætte kommissionen som dog vel let vil hæves ved magistratens afsættelse.

(Kjøbenhavnsposten, 19. september 1849).

Husum. Kaj Wamberg. Det Kongelige Bibliotek.

Magistraten i Husum blev i søndags afsat af den højstkommanderende for de preussiske eksekutionstropper i  bestyrelseskommissionens navn. Næste dag indtraf den nye borgmester Davids fra Friedrichstadt ledsaget af den preussiske kommandant, da han selv havde frabedt sig den af kommissionen foreskrevne æresdeputation.

(Kjøbenhavnsposten, 20. september, 1849).

Embedsmænd i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Husum har nu faaet preussiske Executionstropper, der fra den 9de uden Godtgjørelse for Forplejning og Indqvartering skulle forblive der som Executionstropper og hvis Antal vil blive forøget med en passende Troppestyrke, "saalænge til Magistrat og Borgerskab ved en Æresdeputalion fra Friedrichstadt henter Borgemester Davids tilbage, og Magistraten stiller Borgen for Rolighedens Opretholdelse i Byen og for Davids's Sikkerheds ved fortsat Haardnakkethed vil en Contribution blive paalagt Byen og kun udtrykkelige Bestemmelser af Landsbestyrelsen kunne foranledige Forandringer heri. - Toldcontrolleuren i Husum, Wiggers, har nedlagt sit Embede. - Friedrichstadt, der har søgt at efterligne Husum, vil efter Forlydende ligeledes erholde 150 Md. Executionstropper i Indqvartering. (Da Hr. Davids vilde holde sit andet Indtog i Friedrichstadt, fandt han, siger "Osts. Telegr.", Byens Porte lukkede, og der blev ham betydet, at han hverken i Byen eller paa dens Grund vilde finde en Bolig.)

Endogsaa Natvægteren i Husum havde erklæret, at han ikke vilde raabe om Natten, naar d'Hrr. Davids og Mohrhagen bleve constiluerede som Borgemestcr og Amtmand. Den 8de ds. afgav Davids som Følge deraf den Erklæring: at da alle Under-Embedsmændene, endog Retsbetjentene, i Husum havde nægtet ham hver Lydighed, havde han bedet sig fritagen for det ham tiltænkte Embede, da hver gavnlig Virksomhed i Husum under saadanne Omstændigheder vilde være en Umulighed for ham.

I Eckernførde har den 12de ds. været Uroligheder, hvor Borgerne have modsat sig, at Oppebørselsbetjentene vilde sende Penge til Centralkassen i Flensborg; Ruderne bleve indslaaede hos disse og hos Borgemester Langheim etc. Communalbestyrelsen har protesteret imod Landsbestyrelsens Ret til al hæve Skatter og Afgifter uden Landsforsamlingens Bemyndigelse og besluttet, ikke at betale der til 10de Oct. forfaldne Skattebidrag. I Apenrade skal have været et Opløb i Anledning af en Mængde derværende permitterede danske Militaire fra det Slesvigske. "Alt. Merc." for i Fresdags vil vide, at Landsforsamlingen vil blive sammenkaldt. Der er idemindste sendt Breve om til forskjellige af dens Medlemmer.

- - -

Fra Flensborg skrives i "Nordd. fr. Pr.": "Neppe har Amtmand Warnstedt tiltraadt sit Embede, før han allerede render med Næsen lige paa - den passive Modstand. I et District i Angeln havde han udskrevet 20 Vogne til Kongekjørseler, men Bønderne bleve borte; ikke en eneste Vogn blev stillet. Han vil endnu gjøre ganske andre Erfaringer. Lighed er der i Amtet naturligviis ikke meer at tænke paa, da Enhver føler, at han maa bidrage sin Skjærv til snarest muligt at bortfjerne den ubudne Regjering, eftersom der kun endnu derved er Redning mulig for os."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. september 1849).

Carl Ludvig v. Warnstedt (1808-1868) amtmand, kammerherre. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Carl Ludvig v. Warnstedt, kammerherre, amtmand over Flensborg Amt 1848. Ridder af Dannebrogsordenen, og ridder af den røde ørns orden 3. klasse (preussisk).

Embedsmændene i Husum. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Striden om de enkelte Embedsmænd i Amtet Husum er endnu ikke afgjort. Grev Eulenburg har selv underhandlet med Vedkommende, og saavidt man kan see af de partiske holsteenske Blade, er det endnu ikke lykkt ham at ordne Sagen med det Gode. Det hedder ogsaa, at der i Frederiksstad og i Husum viser sig Uvillie mod de ny ansatte Embedsmænd. Imidlertid læse vi ogsaa, at der er blevet beordret Tropper til Frederiksstad. Det hedder ogsaa fra Husum, at hvis de afsatte Embedsmand ikke godvilligt ville udlevere Archiverne, da vil man fratage dem disse ved Militairmagt. Bladene ere fyldte med Beretninger fra Husum og Slesvig angaaende denne Sag, men det er naturligt, at Grev Eulenburg søger at jevne den med det Gode, for ikke at have nødig at skride ind med Militairmagt, og vi ville haabe, at det ikke vil komme til denne Yderlighed. I en Artikel i "Børsenhalle" fra Slesvig af 8de ds. hedder det , at Udtrykkene i Meddelelserne fra Bestyrelsescommissivncn, især hvad Kmhr. Warnsteds Embede angaacr, tydeligt vise, at de af Oprørernes Regjering indsatte og nu afsatte Embedsmænd ikke blive afsatte under Vaabenstilstanden, men for stedse. Iøvrigt ere ogsaa Politimester Jensen, Amtmand Bruhn og Krogh blevne afsatte. Amtmanden er allerede ankommen til Kiel. Man er høist misfornøiet med Bestemmelsen om Flaget. De holsteenske Blade melde iøvrigt selv, at Grev Eulenburg skal have erklæret, at den preussiste Regjering aldrig vil indlade sig paa en Deling af Slesvig, og at Enden nok blev, al Slesvig blev adstiit fra Holsteen. Ifølge flere Efterretninger er Gendarmericorpset nu blevet opløst. - "Börs. Halle" vil vide ifølge private Efterretninger fra Flensborg, at de schlesw.-holst. Papirpenge dog ville blive modtagne i Kasserne (?). Hverken "Nd. f. P." eller "Alt. Merc." indeholde Noget herom.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. september 1849, 2. udgave).

Kuglen paa Spidsen af vor Frelsers Kirkes Taarn. (Efterskrift til Politivennen)

Kuglen paa Spidsen af vor Frelsers Kirkes Taarn. Til en Tid, da Mange frygte for, at den danske Nationalitet tilsidst ganske skal gaae op i den tydske, er det ikke uden Interesse at see, hvorvidt Tydskheden tidligere har gaaet hos os, og hvor langt større Grund til Frygt l denne Henseende man endnu for 200 Aar siden kunde have havt. Den Reparation, som vor Frelsers Kirkes Taarn paa Christianshavn i denne Tid undergaaer, har ledet til et nyt Beviis herpaa. Ved at aabne den paa sammes Spidse værende Kugle er nemlig fundet adskillige trykte Sager, der angaae Kirkens Historie, og deriblandt den Tale, som holdtes den 25de April 1750, efterat Kuglen - som angives at veie 12,000 Pd. - i Frederik den Femtes og hans Ministres Nærværelse var bleven heiset op. Denne Tale er nemlig holdt paa Tydsk; og hvad enten det nu har været Sognepræsten eller Kirkepatronen, der har holdt den, - rimeligviis den første, - er det dog mærkeligt, at der i Danmarks Hovedstad, i den danske Konges Nærværelse, og til Indvielse af en dansk Kirke endnu for 100 Aar siden er holdt en tydsk Tale. Christianshavn synes overhovedet fra Begyndelsen af at have været tydsk. Den af Christian den Fjerde opbyggede tidligste Kirke - et Brædehuus, som laae i St. Annægade, hvor nu Assistents-Kirkegaarden er - var en tydsk Kirke. Først 1682 lagdes Grundvolden til den nuværende Kirke, som under Lambert von Havens Bestyrelse fuldendtes 1694. Under de følgende Konger forsynedes den lidt efter lidt med Prædikestol, Orgel, Døbefont. Alteret opreistes 1732. Endelig opbyggedes i 1740 under Lauritz de Thurah det bekjendte Taarn, som altsaa til næste Foraar vil kunne feire sit første Hundredaars Jubilæum. Denne Kirke var fra Begyndelsen af bestemt til at være dansk Kirke, saaledes som den endnu ofte af Menigmand paa Christianshavn benævnes. Men hvorledes det har seet ud med dens Danskhed, kan man slutte sig til af den Omstændighed, at dens første danske Præst var sen samme, der i 23 Aar havde været tydsk Præst i samme Menighed. Ogsaa vidner de ældste Kirkebøger stærkt om det tydske Sprogs Almindelighed; thi baade en stor Mængde Ord og hele Stilen er aabenbart tydsk, saa at man paa mange Steder i Tankerne maa oversætte det paa Tydsk, for at forstaae det. Som en Erstatning for den nedlagte tydske Kirke er formodentlig senere Frederiks tydste Kirke opført. Men imedens Kirken endnu staaer der, er Menigheden efterhaanden uddød, saa den nu kun tæller nogle saa Familier og ikke vilde være istand til at vedligeholde sin særskilte Gudstjeneste uden Hjælp af Legater og Bidrag af den danske Garnisonsmenighed. Del er saaledes kjendeligt, hvilke Tilbageskridt Tydskheden, der endnu for 100 Aar siden dominerede i København, har gjort, og hvorledes den danske Aand i en forholdsviis kort Tid har vidst at gennemtrænge de her domicilierede tydske Familier. Dette skyldes upaatvivleligen fornemmelig Danskheden hos Kongen og i Literaturen. Og saalænge Danmark beholder Konger saa danske som den, der nu sidder paa Thronen, og har en saa indholdsriig dansk Literatur at støtte sig til som den, hvis Dobbeltstjerner er Holberg og Oehlenschlæger, har det ingen Grund til mismodig Frygt for at blive opslugt af Tydskland.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. september 1849, 2. udgave).

Hertugdømmerne: Embedsmænd. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Embedsstanden vedbliver at være sin hidtil spilte skjendige Rolle i alle Henseender troe. Ei alene at de ikke ville adlyde Bestyrelses-Commissionens Forskrifter, men disse Meenedere vægre sig ogsaa ved at offentliggjøre deres retmæssige Konges Proclamation til Slesvigerne. Imidlertid agte dog disse embedsmænd ikke at forlade deres Poster, og i denne Henseende er den Erklæring især vigtig, som Overretten i Slesvig og mange andre Embedsmænd have udstedt; vi meddele samme, der lyder saaledes: "Aaben Erklæring. De undertegnede Embedsmænd i Hertugdømmet Slesvig, ligesaa fast overbeviste om den retlige Bestaaen af de for længe siden bekjendte, af Hertugdømmernes Landsrettigheder uddragne tre Fundamentalsætninger, som om, at en Adskillelse af Hertugdømmerne vil ødelægge sammes Velstand, Ro og Tilfredshed, følge sig opfordrede af Pligt og Samvittighed til offentligt at erklære Følgende: Med Hensyn til, at der ved den mellem Preussen og Danmark afsluttede Vaabenstilstandsconvention af 10de Juli d. A. kun bliver skabt en forbigaaende, Hertugdømmernes Rettigheder aldeles ikke præjudicerende Tilstand; fremdeles i den faste Overbeviisning, at der efter Vaabenstilstandens Udløb vil blive afslutte en Fred, som ikke krænker Hertugdømmernes Statsret eller at Tydskland vil gjøre Brug af Opsigelsesretten og fortsætte Krigen, endelig i Betragtning af, at Landsforvaltning selvforstaaeligt ikke har at føre Administrationen for Hertugdømmet Slesvig i H. M. Kongen af Danmarks Navn som saadan, men i hans Egenskab, som Hertug, holde vi os forpligtede til, i Overeensstemmelse med den i Statholderskabets Proclamation af 23de d. M. indeholdte Opfordring, at fortsætte de med vor Embedsstilling forbundne Forretninger i Overeensstemmelse med de bestaaende Love saa længe, som vi ere i Stand til at forene det med vor Pligt og vor Samvittighed.

Slesvig, d. 30te August 1849. Underskrifterne."

Vi maae her tilføie, at de schl.-holst. Organer opfordre Embedsmændene til at blive paa deres Poster, og søge at vanskeliggjøre Bestyrelses-Commissionens Arbeide; de raade dem til ikke at indgive deres Afsted, men hellere lade sig afsætte; vel, mene disse Organer, faaer man da endeel dansksindede Embedsmænd, men da man dog ikke kan besætte alle Embederne med nye Mænd, saa vil det paa denne Maade umuliggjøres for Bestyrelsescommissionen at regjere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. september 1849, 2. udgave).