Før Eksekutionskorpset Indrykning i Holsten. Midt December 1863. (Efterskrift til Politivennen)

 Oversættelse af tysk notits, se original nedenfor:

Altona, 14. december I det sydlige Slesvig, især i Eiderstedt, vinder de kommunale embedsmænds afvisning af at aflægge ed frem; men regeringen synes ikke at have opgivet håbet om at nå sit mål gennem overtalelse. Alle Eiderstedts kommunale embedsmænd, som nægter at aflægge ed, er blevet indkaldt til Husum for der at blive afhørt af distriktets oberstaller (overembedsmand), foged Johannsen; og Garding bys embedsmænd fik uopfordret tid til at tænke over det. Husums Deputeretkollegium blev øjeblikkeligt suspenderet på grund af dets afvisning af at aflægge ed. - Under de herskende omstændigheder er stemningen i Slesvig mere tillidsfuld og håbefuld end i Holsten. Tiden vil vise, hvem der har ret, og hvem der har uret, optimisterne eller pessimisterne. Begivenheder går deres gang.

Altona, 14. Dez. Im südlichen Schleswig, namentlich in Eiderstedt, nimmt die Eidesverweigerung der Communalbeamten überhand; doch scheint die Regierung noch nicht die Hoffnung aufgeben zu haben, durch das Mittel der Ueberredung zu ihrem Ziel zu gelangen. Sämmtliche eidverweigernde Eiderstedter Kommunalbeamte sind in diesen Lagen nach Husum citirt, um dort von dem Oberstaller (Oberbeamten) der Landschaft, Amtmann Johannsen, in dieser Sache vernommen zu werden; und den Gardinger Stadtbeamten hat man unverlangt Bedenkzeit gegeben. Das Husumer Deputirtencollegium ist seiner Weigerung halber, den Eid zu leisten, sofort suspendirt worden. - Die Stimmung im Schleswigschen ist unter obwaltenden Umständen vertrauensvoller und hoffnungsreicher als in Holstein. Der Erfolg muss lehren, wer Recht, wer Unrecht hat, die Optimisten oder die Pessimisten. Die Ereignisse nehmen ihren Lauf.

(Bamberger Zeitung 17.december 1863)

"Hemp. Av." giver ogsaa følg. Skildring "fra Eideren" i Søndags: "Stemningen iblandt den civile Befolkning i Holsteen, navnlig i Stæderne, bliver Dag for Dag meer og meer ophidset, og Underskrift af Hyldingsadresser, Indsamling af Penge til en Nationalfond, Forsamlinger til at fremme Skattenægtelse og andet Lignende drives saa at sige aabenlyst og uden at Hindringer lægges i Veien derfor. Kortsagt, Tilstanden er og bliver Dag for Dag meer og meer utaalelig. I Rendsborg indsamledes i forrige Uge til Nationalfonden (Augustenborgfonden) en Sum af 2000 i Rd. Pengene blevne ligefrem affordrede Borgerne og endog Trudsler anvendte, naar Nogen, enten af Mangel paa Midler eller Sympathie vægrer sig ved at udrede Summen. Jeg kunde godt nævne Dem et af de Subjecter, som gik omkring og indkrævede Pengene; men det er en i Danmark og i det politiske Liv endnu ubekjendt Størrelse; desuden - Personligheder høre jo ikke med til Sagen, derfor tier jeg dermed, medmindre at man vilde benægte eller bestride Sandheden af det Anførte. Augustenborgske Agenter, Flyveskrifler og Proklamationer sværme rundt omkring i Landet, som Fluer og Myg i Høstens Tid."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. december 1863).

En militær Læge (Overlæge Dr. med. Bricka) og en Intendant have været i Haderslev for at arrangere det Fornødne med Hensyn til en eventuel Indretning af Lazarether. Til Lokaler herfor ere udset en Del af begge Klubbers Lejligheder samt Dhrr. Iversens og Knutzens Dandsesaloner. Kommissionen rejste fra Haderslev til Christiansfelt for der at træffe lignende Foranstaltninger. I Svendborg eller paa Waldemars Slot paa Thorseng hedder det, at et større Lazarath skal oprettes, ligesom Tilfældet var med Hensyn til det sidstnævnte Sted i forrige Krig.

(Ribe Stifts-Tidende 17. december 1863).

Oversættelse af tysk notits, se original nedenfor:

Slesvig, 17. december. I kommunen Eiderstedt, som udgør det sydvestlige hjørne af hertugdømmet, vil næsten alle kommunale embedsmænd snart blive afskediget fra deres stillinger. Samme afslog selv efter fornyet anmodning fra vedkommende ledende embedsmand, amtmand Johansen i Husum, for kong Christian IX. påkrævet tjenesteed; den gode sydslesvigske patriot rådmand Thomsen til Oldensworth blev som følge af det allerede suspenderet fra alle sine æresposter.

Schleswig, 17. Dec. In der den südwestlichen Winkel des Herzogthums bildenden Landschaft Eiderstedt werden in kursem wohl fast sämmtliche Kommunalbeamte ihres Amtes entsetzt werden. Dieselben verweigerten auch noch nach erneuerter Aufforderung des massgebenden Oberbeamten, Amtmanns Johansen in Husum, den für König Christian IX. verlangten Diensteid; der brave südschleswigsche Patriot Rathmann Thomsen zu Oldensworth wurde in Folge dessen bereits von seinen sämmtlichen Ehrenämetern suspendirt.

(Fränkischer Kurier : Nürnberg-Fürther neueste Nachrichten ; Mittelfränkische Zeitung 24. december 1863)

December- Hestemarkedet i Randers har, efter Byens Av., "dennegang været meget slet. Af Kjøbere havde kun indfundet sig nogle fra Sjælland, som kjøbte smaa Remonteheste til Priser fra 160 til 190 Rd. Til Markedet var iøvrigt ført mange Heste og deriblandt ikke faa fede, hvortil dog ingen Liebhavere fandtes". Da der saaledes slet ingen Kjøbere var fra Tydskland eller Tanke om Udførsel, bliver Carl Billes Raad idag om at passe paa Randers Hestemarked og forbyde Udførselen af Heste vel ikke for øjeblikket anvendeligt. Udførselen af Smør og andre Produkter fra Kjøbenhavn og andre danske Pladse, af Frygt for at det skulde komme Fjenden til Nytte, behøver man da heller ikke nu at forbyde, naar Tydskerne ved at marschere ugeneert ind i Holsteen og blive Hjemmetydskere hos os, kunne der beqvemt forsyne sig dermed og faae den af dem attraaede Forsmag paa Eiderpolitikens Frugter.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. december 1863).

En slesvigholstenske Præst. Den fra det slesvigholstenske Oprør saa berygtede Pastor Frenssen, hvem man efter hans ynkelige Afbigt lod hensidde som konstitueret Præst i Vesterland paa Sild, er i disse Dage bleven afsat, da hans ømme Samvittighed ikke tillod ham at aflægge Troskabsed til Hs. Maj. Kong Christian den Niende. (Vestsl. T.)

Ribe Stifts-Tidende 21. december 1863).

Frederik Christian Frenssen var blevet ansat som præst på Sylt i 1841. Under Treårskrigen, den 29. april 1850 udsendte Frenssen et hyrdebrev til sin menighed om at redde dens sjæle fra dens danske besmittelse ved ikke at modtage danske rentepenge ("blodpenge"), samt en række andre ting. Ellers ville han være nødsaget til at bandlyse menigheden mm. Han bad dog senere på året menigheden om forladelse og trak brevet tilbage. Han var endnu i september 1853 sognepræst i Sylts Vesterland. Regeringskommisæren for Slesvig indførte det danske sprog i Slesvig den 16. december 1850 i forskellige skovdistrikter. I den forbindelse blev en også en snes præster afskediget, bla. Frenssen i Vesterland og Rantrum. Af sporadiske omtaler i aviserne synes det som menigheden var tilfredse med Frenssen. Myndighederne udelukkede ham i 1860 fra valglisten. Samme år ansøgte han regeringen om at anlægge et hotel i badestedet Vesterland. I midten af 1864 blev han udnævnt til sognepræst i Steenbjerg. Han døde her i 1867.

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Fra Slesvig-Holsten, 19. dec. Danskerne forsøger stadig at gøre god brug af det korte tidsinterval mellem deres tilbagetrækning og indtræden af ​​forbundstropperne. De 1300 heste, der annonceres i Holsten, søges hurtigst muligt. Hvis ikke eksekutionstropperne rykkede så langsomt frem, ville bestemt ikke en hest blive opgivet; men holstenerne er stadig i fjendens magt, og selv om enkelte distrikter og enkeltpersoner afslår, kan der stadig gøres noget bytte på Heste. - For kun to dage siden var det danske militær i Elmshorn; Der ligger også jyder i Itzehoe, de blandede slesvigere blandt de sidste siges at have sunget Schleswig-Holstein, og skal nu lave straffemarcher, i det hele taget bliver der flere gange dagligt taget alle midler i brug for at give folk en idé om disciplin. Blandt jyderne er der mange ægtepar, som ikke lægger skjul på deres elendighed og under visse omstændigheder ikke vil "at lade sig skyde for den københavnske pøbel." Danskerne ønsker at sprænge broen ved Uthersen i luften, når de tager af sted, det er i hvert fald de lokale beboere blevet gjort opmærksomme på. Man håber, at syden ikke vil svigte os. - Nu hvor de tyske troppers nærhed får en til at ånde lettet op, er befolkningen som helhed meget mere i sving; alle længes efter befrielsens dag.

Aus Schleswig-Holstein, 19 Dec. Die Dänen suchen den kurzen Zwischenraum zwischen ihrem Abzug und dem Einrücken der Bundestruppen noch gehörig auszunützen. Die 1300 in Holstein ausgeschriebenen Pferde werden so schnell als möglich beizutreiben gesucht. Rückten die Executionstruppen nicht gar zu langsam vor, so würde gewiss kein Pferd abgegeben werden; so aber sind die Holsteiner noch in der Gewalt des Feindes, und wenn auch einzelnen Bezirken und von einzelnen verweigert wird, kann doch noch manche Beute an Pferden gemacht werden. - In Elmshorn war noch vor zwei Tagen dänisches Militär; ebenso liegen in Itzehoe Jütländer, die unter letztere gemischten Schleswiger sollen Schleswig-Holstein gesungen haben, und müssen nun Strafmärche machen, überhaupt wird täglich mehreremal mit Sack und Pack angetreten, um den Leuten einen Begriff von Disciplin zu geben. Unter den Jüten sind viele Verheirathete, die ihren Jammer nicht verhehlen, und unter Umständen keine Luft beseigen werden "sich für den Kopenhagener Pöbel todtschiessen zu lassen." Die Brücke bei Uthersen wollen die Dänen beim Abzug sprengen, wenigstens sind die Anwohner auf diese Eventualität aufmerksam gemacht worden. man hofft dass der Süden uns nicht im Stich lassen werde. - Nun die Nähe der deutschen Truppen etwas aufathmen lässt, kommt die Bevölkerung im ganzen viel mehr in Fluss; alles sehnt sich nach dem Tage der Befreiung.

(Allgemeine Zeitung 23. december 1863).

August Beck (1823-1872): Schleswig-Holstein Abmarsch österreichischer und preussischer Truppen von Hamburg nach Altona. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Foreviisning af usædelige Billeder. (Efterskrift til Politivennen)

Foreviisning af usædelige Billeder. Under en den 13de dennes af Criminal- og Politiretten paakjendt Justitssag blev det beviist, at Værtshuusholder Erik Mortensen, der har Tilladelse til paa sin Bopæl for Betaling at forevise et af ham forfærdiget Panorama, havde paa sin nuværende Bopæl, navnlig i Forbindelse med Foreviisningen af bemeldte Panorama, foreviist i høi Grad usædelige Billeder og andre Gjendstande af utugtig Beskaffenhed, og blev det blandt Andet oplyst, at der ved en den 10de October sidstleden om Aftenen stedfunden Foreviisning vare nærværende 4 Læredrenge i en Alder af fra 15 til 17 Aar. Det af Tiltalte saaledes udviste Forhold fandtes i Henhold til Lovgivningens Grundsætninger, der in specie udtale sig i Loven af 3die Januar d. A. §§ 8 og 16, at være af den Natur, at det maatte paadrage ham Strafansvar, og skjønnedes Straffen efter Omstændighederne at kunne fastsættes til en Mulkt af 100 Rbd. til Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse, hvorhos han tilpligtedes at tilsvare alle af Actionen flydende Omkostniger, derunder Sallair til Actor og Defensor 5 Rbd. til hver. Dommen er appelleret til Høiesteret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. december 1851, 2. udgave).

Der er ret sikkert tale om værtshusholder E. Mortensen i Kattesundet 10. Kattesundet 10/Frederiksberggade 10 er nutidens Kattesundet 6/Frederiksberggade 15. Det er opført 1795-96 for brændevinsbrænder Peder Michelsen Hiarup, og ombygget 1907.

Hjørnet af Kattesundet (til venstre) og Frederiksberggade (til højre), omkring århundredskiftet 1900. Paul Fischer. Kbhbilleder, Public Domain. 

Sagen kom 26. januar 1852 for Højesteret. Dommen faldt den 9. februar 1852: Mulkten blev forhøjet til 300 Rbd., Mortensen skulle betale sagens omkostninger, og de usædelige billeder mv. konfiskeredes.

Som det fremgår af nedenstående annonce i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. marts 1852, 2. udgave er det højst sandsynligt ham:

Teksten lyder: "Undertegnedes Kunst- og Naturalie-Cabinet staar daglig aabent til mine ærede Gjæsters Moerskab med mange interessante og seeværdige Gjenstande, tilligemed forskjellige Panoramaer, som hver Uge blive forsynede med nye Gjenstande. Særskilt forevises: et efter Naturen dannet mechanisk Kunstpanorama, forfærdiget af Undertegnede, hvortil erholdes et Program med nøiagtig Forklaring over alle de i Kabinettet udstillede Gjenstande. Jeg maa gjøre det ærede Publicum opmærksom paa, at min Café og Beværtning samt Kabinettet er tilgjængeligt saavel for Damer som for Herrer. Hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet Nr. 10 i Stuen. Ærbødigst E. Mortensen.

Det gik tilsyneladende godt for Mortensen, for i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 28. juli 1855 (et eksempel af flere) ses denne illustrerede annonce (et ret sjældent syn på det tidspunkt):

Teksten til denne lyder: Kunst- og Naturalie-Cabinettet paa hjørnet af Frederiksberggaden og Kattesundet 10 i Stuen er nylig blevet udvidet og forøget og staaer dagligen aabent til mine ærede Gjæsters Moerskab, med mange interessante og seeværdige Gjenstande, samt forskjellige Panoramer, som hver Uge vexles med nye. Særskilt forevises et efter Naturen dannet mechanish Kunst-Panorama, forfærdiget af mig selv. Det ærede Publicum gjøres opmærksom paa, at min Café og Beværtning samt Cabinettet ere tilgjængelige saavel for Damer som for Herrer. E. Mortensen.

General v. Bardenfleth i Glückstadt. (Efterskrift til Politivennen)

Under overskriften: "Glückstädter edsaflæggelsesscener" læses i "Freischzz" følgende: "Da den danske general v. Bardenfleth i dette øjemed indtraf til Glückstadt, var der slet ingen til at tage imod ham. Kun en hob drenge gloede ved jernbanen på hans uniform - i det mindste et tegn på opmærksomhed. Ved selv edsaflæggelsen var soldaterne meget sørgmodige og nedslåede. Ja, en af de ældste blandt dem, en stærkbygget mand, græd endog ganske højt. Udenfor havde imidlertid dannet sig tætte grupper af Glückstadts endnu bestandig patriotisk tænkende indbyggere, og disse modtog soldaterne der nu igen havde måttet tilsværge den danske konge troskabseden, idet de trådte med sangen "Schleswig-Holstein meerumschlungen!"

Ribe Stifts-Tidende, 19. december 1851.

I Mellemslesvig udstedtes februar-marts 1852 de Regenburgske Sprogreskripter, der påbød dansk som skole- og kirkesprog i 48 overvejende tysktalende sogne, en provokation mod den lokale befolkning. Denne politik blev videreført til 1860 og skabte et dansk fjendebillede i Tyskland, og fik sympatien for Danmark til at falde i resten af Europa.

8. maj 1852 genetableredes den danske helstat ved London-aftalen.

Om Kirkevæsen. (Efterskrift til Politivennen)

Om Kirkevæsen. Der er sikkerligen i vore Dage, da Secter og Sværmerpartier træde op imod vor Folkekirke, medens det catholske Kirkenæsen i vor Hovedstad ikke forholder sig uvirksomt; der er sikkerligen, hvis man ikke vil lade Kirkens Medlemmer splittes ad, al god Grund til og Opfordring for vor Hovedstads Kirker til endnu mere at varetage Menighedens Tarv og Bedste, end skeet er, saa at Menigheden, naar Kirken siges for der at oplives og opløftes, ogsaa i Sandhed kan finde, hvad den søger. Hvad der i saa Henseende er gjort fra Kirkens Side ved den saakaldte Aftengudstjeneste, der dog kun saa sparsomt er indskrænket til een eneste Kirke i vor Hovedstad, maa man - hvor fattigt og ringe end dette Resultat er - ikke undlade at rose. Men hvormange Mangler staae ikke endnu tilbage? Hvormange Feil eg Misbrug burde ikke rettes og afskaffes? At Psalmesangen i vore Kirker just ikke udmærker sig ved dens Fynd og Kraft, er en Erfaring, som vist alle Kirkegjængere ville stadfæste; med Undtagelse af enkelte Kirker, som Slots-, Vartou- og Frue-Kirke, kan man gjerne paastaae, at Orgelet og Chordrengenes Sang i den Grad dominere, at man i Sandhed skulde troe, at Organisten eller hans Vicarius holdt privat Øvelse med sit Chor af Drenge; thi hvor skulde man kunne føle sig opbygget, naar Orgeltonerne i den Grad dæmpe den menneskelige Stemme, at man ikke er mægtig at høre sin egen endsige Menighedens Psalmesang, og er det dog ikke den, der ligesaafuldt skal, ja stundom sandere og fyldigere end Prædikenen kan vække og opløfte? Orgelet indtager i vor Gudstjeneste meer og meer en aldeles falsk Plads; istedetfor at tjene Sangen, hersker det over den, istedetfor blidt og fiint at lede og lyde den menneskelige Sangstemme, tordner og buldrer det som en altknusende Tyran, der ikke vil lade en eneste Lyd høre ved Siden af sin Røst; med herskesyg Vælde undertrykker den dem, der tvertimod skulde og burde opløftes. 

Naar man behøver et Beviis for Sandheden af denne Menighedssangens opløftende Natur, - thi de ærede Organister eller Organistassistenter synes atter og atter at fordre et saadant, - da umage man sig blot at besøge den catholske Kirke eller den heri Staden nysstiftede Sects Forsamlingssal, - man bliver uvilkaarligen greben af hiin Sangs Harmoni og Ro. 

For i den modsatte Retning at anføre et Exempel paa den Taktløshed, hvormed Psalmemelodierne spilles, kan anføres det Psalmespil - om det ellers kan betitles saalunde - som Trinitatis Kirke til Aftensang i Søndags den 7de December udmærkede sig ved. Af de 4 Psalmer, som spilledes, var det aldeles umuligt at følge en eneste, hvilket ogsaa viste sig deri, at der overhovedet slet ingen Psalmesang fandt Sted; med en vis utrolig Hurtighed, med en vis ubegribelig Virtuositet af Smagløshed fulgte den ene Accord i et Nu efter den anden, medens et buldrende Forte overdøvede de svage Forsøg, der gjordes paa at følge Melodien.

Hvad gavner vel Orgel, naar sligt et Spil, der har sin Mage i flere andre, som Garnisons-, Helliggeistes- og Holmens-Kirke, kan finde Sted? Jeg er overbeviist om, at Menigheden langt hellere ønskede den blotte Chorsang, i hvilken da Menighedens kunde blande sig, end den nuværende; det er saaledes rigtignok foranderligt at en Post lønnes, som man helst ønskede borte; men skulle vi beholde, hvad vi have, var det da ikke paa Tide nu og netop nu, da vor Gudstjeneste overhovedet ei taaler megen Criticeren , at vi paamindende og foreholdende forbedrede, hvad der var forslidt, at vi rettede, hvor der var Feil, erstattede, hvor der var Mangler?

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. december 1851, 2. udgave).

Der er i dag fire orgler i Trinitatis Kirke. Fotoet viser hovedorglet som stammer fra L. D. Kastens (1733). Foto Erik Nicolaisen Høy. 

Danske lærere og gejstlige. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Slesvig-Holsten, 20. november. [Danske lærere og gejstlige.] På katedralskolen i Slesvig blev der i stedet for den dansksindede lærer Grünfeld, der tog til København for at studere matematik og derefter blev ansat på Tønder Seminarium, ansat en seminarist Schmidt. Seminarlederen, prof. Bahnsen, som ikke ligefrem kan beskrives som en med en slesvig-holstensk tankegang, sagde: Hvis Schmidt var blevet eksamineret, ville det have været meget tvivlsomt om han ville have modtaget tredje karakter og formentlig slet ingen. Danskere som bliver latterliggjort af eleverne på grund af deres tyske sprog, blev ansat på den lærde skole der. Den samme fisker hele dagen. Med sine vandstøvler besteg han prædikestolen den dag, hvor prædikenteksten er Peters fiskedrag. Så sagde denne prædikant: Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige om denne tekst, men han var sikker på at Peter ikke havde fanget nogen ål. Menighedens ledere siges at have sagsøgt ham. Hr. Tillisch afgav et løfte om at han ikke længere ville drikke grog eller anden spiritus! Alle ved hvordan provsten i Slesvig, den såkaldte Svine-Martins, klarede sig ved kirkebesøget i Søderbarup. (D.A.Z.).

Aus Schleswig-Holstein, 20. nov. [Dänische Lehrer und Geistliche.] An der Domschule in Schleswig ist statt des dänisch gesinnten Lehrers Grünfeld, der nach Kopenhagen gegangen, um Mathematik zu studiren, um dann bei dem Tondern'schen Seminar angestellt zu werden, ein Seminarist Schmidt angestellt worden. Von diesem hat der Seminariedirektor Prof. Bahnsen, der nicht eben als schleswig-holsteinisch gesinnt genannt werden kann, geäussert: Wenn Schmidt examinirt worden wäre, so würde es sehr zweifelhaft gewesen seyn, ob er den dritten Charakter und wohl vielmehr gar keinen bekommen haben würde. Dänen, die wegen ihrer deutschen Sprache von den Schülern lächerlich gemacht werden, hat man dort an der gelehrten Schule angestellt. Derselbe fischt den ganzen Tag. Mit seinen Wasserstiefeln bestieg er am dem Tage, wo der Text der Predigt der Fischzug Petru ist, die Kanzel. Da äusserte dieser Prediger: Er wisse eigentlich nicht, was er über diesen Text dagen solle, aber gewiss sey, dass Petrus keine Aale gefangen habe. Die Versteher der Gemeinde sollen ihn verklagt haben. Dem in Neukirchen in NOrdangeln angestellten Prediger nahm Hr. Tillisch das Versprechen ab, dass er keinen Grog oder sonst Spirituosa mehr trinken woll! Wie der Probst in Schleswig, der sogenannt Swinne-Martins, sich auf der Kirchenvisitiation in Süderbarup übernommen, ist bekannt. (D. A. Z.).

(Aschaffenburger Zeitung: amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden, 26. november 1851)